Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3271 - 3280 af 4754

Stigende antal virksomheder har svært ved at rekruttere it-specialister

Antallet af virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, vokser. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik., 25. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Andelen af virksomheder, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, er steget fra 51 til 61 procent på bare ét år., Det viser publikationen , It-anvendelse i virksomheder 2017, , som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag morgen., ”Særligt virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister,” forklarer specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, der er forfatter til rapporten., Blandt virksomheder i denne branche er der 73 procent, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister. Til sammenligning var andelen 64 pct. året før., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Rapporten viser, at andelen af danske virksomheder, der har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad ligger på 42 procent, hvilket er EU’s højeste niveau., Den høje grad af digitalisering skyldes, at danske virksomheder i højere grad gør brug af basisteknologier, end andre europæiske lande gør., Ser man i stedet på brugen af avancerede teknologier som for eksempel Big Data, så er Danmark ikke med helt så langt fremme som andre lande, vi typisk sammenligner os med., Ifølge nyeste tal analyserer 12 procent af danske virksomheder Big Data, mens 19 procent af virksomhederne i Nederlandene analyserer Big Data. , Sammenhæng mellem high tech og ansattes uddannelsesniveau, It-anvendelse i virksomheder 2017, viser endvidere, at der blandt danske virksomheder, er en sammenhæng i mellem brugen af avancerede teknologier og de ansattes uddannelsesniveau., I virksomheder, der anvender avancerede teknologier, har 25 procent af medarbejderne en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 13 procent blandt virksomheder, der ikke anvender avancerede teknologier., Denne forskel skyldes bl.a., at de store virksomheder mest anvender de avancerede teknologier, og generelt har de store virksomheder flere højtuddannede ansatte., Større andel af ansatte med tekniske uddannelser i high tech virksomheder, 20 pct. af de ansatte i virksomheder med avancerede teknologier havde en teknisk uddannelse – dette dækker både over ansatte med erhvervsfaglig – og mellemlang/lang videregående uddannelse. Til sammenligning havde 11 pct. af de ansatte en teknisk uddannelse i virksomheder uden avancerede teknologier., Hvis du ønsker, at vide mere om virksomhedernes anvendelse af it, kan du læse , publikationen, , der også beskriver undersøgelsens afgrænsning og metode. Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Gitte Frej Knudsen via , gfk@dst.dk, eller tlf.: 39 17 31 19. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-25-Stigende-antal-virksomheder-har-svaert-ved-at-rekruttere-it-specialister

Bag tallene

Sofia og William topper navnelisten

12. juli 2013 kl. 9:50 , , William var i 2012 det mest benyttede navn til nyfødte drenge, mens små piger oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, . Det er tredje år i træk, at William ligger på førstepladsen, mens det til gengæld er første gang nogensinde, Sofia er placeret øverst på listen. Sidste års førsteplads hos pigerne, Emma, er drattet ned på en fjerdeplads., Hovedstaden trækker Sofia op, I Region Hovedstaden fik i alt 186 eller 1,9 pct. af pigerne i 2012 navnet Sofia, som dermed var regionens klart mest populære navn. I både Region Sjælland og Region Syddanmark toppede Freja og henviste begge steder Sofia til en andenplads. I Region Midtjylland og Region Nordjylland kunne Sofia end ikke klemme sig ind i top-3, som blev indtaget af Ida på førstepladsen efterfulgt af Emma og Freja., William topper i Region Sjælland, Selvom William for tredje år i træk tog førstepladsen, var han på regional plan kun nummer 1 i Region Sjælland. Her blev 89 eller 2,6 pct. af drengene navnebror med den engelske tronarving. I Region Midtjylland og Region Nordjylland toppede Lucas, i Region Hovedstaden var Oscar det største hit, og i Region Syddanmark var Liam det mest brugte navn i 2012., Liam er årets højdespringer, Liam var i 2012 listens absolutte højdespringer og gik hele 41 pladser frem fra en placering som nummer 47 i 2011 til nummer 6 sidste år. Blandt drengene rykkede Marius 22 pladser frem og Johan 16 pladser frem, mens Gustav faldt mest i popularitet og rykkede hele 26 pladser ned på listen., Rosa hopper højest, Hos pigerne er højdespringeren Rosa, som rykker 14 pladser frem fra nummer 53 til 39. Hun efterfølges på højdespringerlisten af Lily, der rykker 13 pladser frem, og Merle og Andrea, som begge hopper 12 placeringer op. Malou tog den største rutsjetur ned ad listen med et fald på 20 placeringer., Du kan læse mere i Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, , på vores side om , navne til nyfødte, eller om , den regionale inddeling, . For yderligere info er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-12-Sofia-og-William-topper-navnelisten

Pressemeddelelse

Flere indvandrerbørn og unge med ikke-vestlig baggrund levede i relativ fattigdom

I 2019 levede 9 og 19 pct. af indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande i relativ fattigdom. For efterkommere var det henholdsvis 8 og 19 pct. Blandt personer med dansk oprindelse var det 3 pct., 9. december 2021 kl. 8:00 , , En større andel indvandrere og efterkommere levede i relativ fattigdom, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. De relativt fattige har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten, hvor studerende og formuende ikke tælles med. Forskellen er størst blandt børn og unge. , Det viser publikationen ’Indvandrere i Danmark 2021’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Den højere relative fattigdom blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal ses i lyset af, at beskæftigelsesgraden er lavere end for personer med dansk - og vestlig oprindelse. Flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er på offentlig forsørgelse, og de beskæftigede har i gennemsnit en lavere erhvervsindkomst” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Mark Søndergaard., Publikationen viser også, at brugen af dagtilbud i 2019 stort set er den samme for efterkommere og børn med dansk oprindelse. I 2019 gik 91 pct. af de 3-5-årige ikke-vestlige efterkommere i dagtilbud, mens andelen var 86 pct. for de vestlige efterkommere og børn med dansk oprindelse. Efterkommere fra ikke-vestlige lande har haft den største stigning for 0-5 årige børn i dagtilbud fra 68 pct. i 2017 til 72 pct. i 2019. , ’Indvandrere i Danmark’ udkommer i år for 15. gang og dækker en lang række samfundsforhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. Årets publikation viser blandt andet at:, 45 pct. af 30-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande havde en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2010. I 2020 var andelen steget til 58 pct., Børn af efterkommere i gennemsnit fik lavere karakter end børn med dansk oprindelse. For drenge var forskellen 1,3, mens forskellen for piger var 1,0., Der ifølge befolkningsfremskrivningen vil være henholdsvis 3,5 og 1,8 gange så mange efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande i 2050 sammenlignet med 2021., Der i 2021 er 301.187 personer med dansk oprindelse, som har en udenlandsk født forælder., I afsnittet om beskæftigelse kan det b.la. læses, at indvandrere fra et MENAP+T-lande har en lavere beskæftigelse end indvandrere fra vestlige og øvrige ikke-vestlige lande. I 2019 havde mandlige indvandrere i alderen 16-64 år fra et MENAP+T-land en beskæftigelsesfrekvens på 59 pct., mens den var 73 pct. og 70 pct. for indvandrere fra henholdsvis vestlige og øvrige ikke-vestlige lande. MENAP+T er en forkortelse for lande i Mellemøsten, Nordafrika samt landene Pakistan og Tyrkiet og er en landegruppering, som både anvendes i forsknings- og samfundsdebatten i Danmark og i udlandet. Det er muligt selv at danne MENAP+T tabeller i statistikbanken. , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Mark Søndergaard på tlf. 20 45 68 41 eller , msg@dst.dk, eller chefkonsulent, Jens Bjerre på tlf.: 29 16 99 21 eller , jbe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-12-09-flere-indvandrerboern-og-unge-med-ikke-vestlig-baggrund-levede-i-relativ-fattigdom

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for fiskeri

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , CHH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for fiskeri 2022, Regnskabsstatistik for fiskeri 2021, Regnskabsstatistik for fiskeri 2020, Regnskabsstatistik for fiskeri 2019, Regnskabsstatistik for fiskeri 2018, Regnskabsstatistik for fiskeri 2017, Regnskabsstatistik for fiskeri 2016, Regnskabsstatistik for fiskeri 2015, Regnskabsstatistik for fiskeri 2014, Regnskabsstatistik for fiskeri 2013, Regnskabsstatistik for fiskeri 2012, Formålet med regnskabsstatistik for fiskeri er at belyse økonomien i fiskeriet. Statistikken anvendes til opgørelser og prognoser, samt som grundlag for indberetninger af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU (DG Mare). Statistikken er tidligere udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut (under skiftende navne) siden 1996. Siden 1. januar 2009 er opgørelsen varetaget af Danmarks Statistik., Indhold, Regnskabsstatistik for fiskeri er en årlig opgørelse af økonomien i det erhvervsfiskeri, der drives fra dansk registrerede fiskerfartøjer. Statistikken er baseret på regnskaber fra fartøjer og grupperes efter fartøjslængde og fiskerityper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Fiskeriregnskaberne indsamles årligt fra fiskernes revisorer. De indberettede regnskaber gennemgås og testes. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de godkendte regnskaber (stikprøven) sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven. Det komplette datasæt med regnskaber for alle enheder flettes med registerdata til beregning af grupperingsvariable for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhvervet til økonomiske analyser af fiskeriet. Desuden anvendes data ved indberetning af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Præcisionen er afhængig af stikprøvens dækning, derfor er udvælgelsesandelen størst for store virksomheder. Det tilstræbes, at de 100 største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at ca. 80 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Usikkerheden er størst for investeringer, eftersom fx udskiftning af et fartøj kan betyde, at fiskerivirksomheden ophører, og det nye fartøj indgår i et andet, måske nyoprettet fiskeriselskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken tilstræbes udgivet som planlagt, hvilket er senest ét år efter referenceårets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet efter samme principper som regnskabsstatistik for - landbrug, - gartneri og - akvakultur. Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet årligt fra 1996. Der er seriebrud for 2022, som følge af ændring i beregningsgrundlaget for tærskel niveau, samt et nyt og forbedret grundlag for klassifikation af hvilke fiskerityper fartøjerne grupperes i. Der er også seriebrud for 2001, som følge af ændret opgørelse for partshavere, samt for 2009 og igen for 2012 som følge af forbedringer i opgørelsen af kapitalværdien af fiskekvoter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på , emnesiden for fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-fiskeri

Statistikdokumentation

6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

Bag tallene

Statistikdokumentation: Beskæftigede ved bygge og anlæg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2024 , Tidligere versioner, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2020, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2019, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2018, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2017, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2016, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2015, Beskæftigede ved bygge og anlæg 2014, Formålet med statistikken for beskæftigede ved bygge og anlæg er at belyse udviklingen i antallet af beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet, fordelt på hhv. brancher og arbejdets art (nybyggeri, reparation, anlægsarbejde mv.)., Indhold, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen fordeles på 8 branchegrupper og 6 typer af arbejdsarter (nybyggeri, reparation, anlægsvirksomhed mv.). Der foretages sæsonkorrektion af den totale beskæftigelse inden for hver branche og hver arbejdsart. Statistikken er baseret på data fra spørgeskemaer. Alle større bygge- og anlægsvirksomheder, og en stikprøve af de resterende virksomheder i branchen, spørges hvert kvartal til antallet af ansatte på den midterste onsdag i kvartalet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det indberettede data opregnes til den fulde population af faglige enheder med hovedaktivitet inden for bygge- og anlægsvirksomhed. I opregningen korrigeres desuden for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret. Der imputeres ikke tal for manglende indberetninger. Der foretages sæsonkorrektion af den totale beskæftigelse inden for hver branche og hver arbejdsart. Artsopdelte tal for de enkelte brancher sæsonkorrigeres ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for statistikken blandt brugerne. Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken vurderes at være høj. Der er ikke beregnet noget kvantitativt må for den samlede usikkerhed, men for den totale beskæftigelse er stikprøveusikkerheden ca. 0,5 pct. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelse har kun lille betydning for præcisionen af tallene. Statistikken er pålidelig, idet der yderst sjældent foretages revisioner af de tidligere offentliggjorte tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire gange om året medio januar, april, juli og oktober. Fra tællingsdatoen til offentliggørelse går ca. ni uger. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I statistikbanken findes et arkiv med beskæftigelsestal for bygge- og anlægsbranchen tilbage til 1994. Statistikken over beskæftigelsen ved bygge og anlæg supplerer den øvrige konjunkturstatistik inden for bygge og anlæg., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres i en kvartalvis nyhedsartikel, NYT fra Danmarks Statistik, og alle tal kan findes i , Statistikbanken, . Byggebeskæftigelsen har desuden en , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigede-ved-bygge-og-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023 , Tidligere versioner, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2022, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2020, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, Økonomien i Jordbrugets produktionsgrene 2018, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, Formålet med statistikken Økonomien i landbrugets produktionsgrene er at belyse det økonomiske resultat for afgrøder (også gartneriafgrøder) og husdyr. Statistikken er baseret på bedrifter, der har en arbejdsindsats svarende til mindst 1 årsværk, dvs. heltidsbedrifter. Den grundlæggende regnskabsstatistik er udarbejdet siden 1916 og statistikken om landbrugets produktionsgrene er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2021 og frem. I arkiv findes en tidsserie for 2008-2021. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af produktionsgrenenes økonomi i jordbruget. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den primære kilde til opgørelsen er regnskabsoplysninger for en stikprøve af landbrugsbedrifter fra regnskabskontorer organiseret i SEGES. Oplysningerne hentes fra regnskabssystemet Ø90, og suppleret med nødvendige ekstra oplysninger (fx arbejdstimer). Derudover hentes regnskabsoplysninger for et mindre antal bedrifter, der ikke får lavet regnskab i Ø90., Regnskaberne bearbejdes til statistik for produktionsgrene, hvor de enkelte produktionsgrene yderligere testes for outliers. Ekstreme tilfælde udelukkes enten på regnskabs- eller på produktionsgrenniveau., De bedrifter, der indgår i stikprøven, vægtes op til populationen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af bl.a. myndigheder og forskere, hvor det er relevant for at opgøre de faktiske produktionsomkostninger for forskellige produktionsgrene i jordbruget, fx i økonomiske modeller., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ved udvælgelsen af jordbrugsbedrifter til stikprøven er det tilstræbt, at det størst mulige antal bedrifter indgår i statistikken flere år i træk. Sammen med en ensartet opsamling af data fra Ø90 sikrer dette en samlet høj pålidelighed af detailoplysningerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning med foreløbige tal. Endelige tal kommer ca. tre år efter regnskabsårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken fra 2021 og frem er sammenlignelig. Der er ikke i EU-regi systematisk indsamlet lignende statistik fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal i tabellerne PGKONV1. PGKONV2, PGOEKO1 og PGOEKO2. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-i-landbrugets-produktionsgrene

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2019 , Tidligere versioner, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014, Fra oktober 2008 laver Danmarks Statistik på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale valg i Danmark. Nationale valg omfatter folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det er således Danmarks Statistik, der står for de officielle beregninger i forbindelse med nationale valg, og deres hovedformål er at bestemme, hvem der vælges til folketinget og Europa-Parlamentet samt resultater af folkeafstemninger., Indhold, Danmarks Statistik har en , valghjemmeside, . Her formidles alle resultater, publikationer mv., som er relevante i forbindelse med et valg. Der findes resultater opgjort på både hele landet, landsdele (3), storkredse (10), opstillingskredse (92) og afstemningsområder. Der findes også detaljerede tabeller i Statistikbanken under , Valg, . Disse bliver dog først lavet nogle uger efter et valg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der udføres nogle kontroller i Danmarks Statistik af de indsamlede resultater. Hvis noget ser mærkeligt ud, kontaktes den relevante kommune. Der laves kun rettelser, hvis kommune bekræfter, at der er tale om fejl., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Et klart behov for mange brugere er, at resultaterne er tilgængelige så hurtigt som muligt. Mange brugere ønsker også data klar i dataformater, som de selv kan arbejde videre med., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen, at der sker meget få fejl ved valg i Danmark. Ikke mindst pga. den store opmærksomhed, der er omkring valg og de mange forskellige personer, der på lokalt plan er involveret i valgets korrekte afvikling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hurtig offentliggørelse af resultater er i sagens natur vigtig, når det gælder valgresultater. På valgaftenen offentliggøres resultaterne i takt med, at de indsamles. Fintællingsresultater offentliggøres også i takt med, at de indsamles. De første fintællingsresultater kommer typisk om formiddagen dagen efter et valg og de sidste kommer sent på aftenen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev der også lavet en valgkredsreform. Resultater fra valg fra 2007 og frem er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med valg fra før 2007, når det gælder opdeling på landsdele, storkredse og opstillingskredse., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Danmarks Statistiks , valghjemmeside, er en væsentlig distributionskanal for valgresultater under og umiddelbart efter valget. Materiale med relevans for valget bliver lagt på hjemmesiden. Desuden udgives en statistisk efterretning, der for folketingsvalg udkommer senest 12 søgnedage efter valget, når det nye folketing træder sammen. Også i forbindelse med Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger udgives en statistisk efterretning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folketingsvalg--folkeafstemninger-og-europa-parlamentsvalg

Statistikdokumentation

Mange højtuddannede indvandrere i Danmark

6. oktober 2000 kl. 0:00 , , 55 pct. af de 18-59 årige indvandrere i Danmark har en erhvervsrettet uddannelse med sig, når de kommer til Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som for første gang kortlægger, hvilken uddannelsesbaggrund indvandrere har med sig fra deres hjemland. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til 152.000 indvandrere i alderen 18-59 år fra knap 200 forskellige lande. , Som ventet er uddannelsesniveauet blandt indvandrere fra især Asien og Afrika i gennemsnit lavere end hos indvandrere fra de vestlige industrilande. Men da der er kommet mange indvandrere fra Asien og Afrika til Danmark, er der også en stor gruppe fra netop disse lande med en erhvervsrettet uddannelse i bagagen: , 19.500 af indvandrerne fra Asien og 6.900 fra Afrika har en erhvervsrettet uddannelse i form af en erhvervsfaglig uddannelse, en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse eller efteruddannelse. Det samme gælder 23.100 af indvandrerne fra de andre EU-lande, 29.700 fra de øvrige europæiske lande og 2.300 fra Nordamerika. , Modsat er der 10.300 indvandrere, der aldrig har gået i skole, og 14.300 der har mindre end syv års skolegang. Det drejer sig især om indvandrere fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Somalia, Libanon, Vietnam og Pakistan , Mange uden for arbejdsmarkedet Det fremgår af en særlig analyse, at 45 pct. af indvandrerne i undersøgelsen er uden for arbejdsstyrken, 46 pct. er i beskæftigelse, mens 9 pct. er ledige. , Det er især de bedst uddannede, som er i beskæftigelse og har den laveste ledighed. Alligevel er der 39 pct. med en erhvervsfaglig eller kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, der står uden for arbejdsmarkedet. , Undersøgelsen viser også, at der ikke er den store overensstemmelse mellem den uddannelse indvandrerne har, og det arbejde de udfører. Blandt de beskæftigede lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har hele 39 pct. et arbejde på grundniveau eller derunder. , Desuden viser undersøgelsen, at der ikke er nogen afgørende forskel i andelen af indvandrere og danskere med en erhvervsrettet uddannelse eller andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 55 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 61 pct. danskfødte har en erhvervsrettet uddannelse. 16 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 15 pct. danskfødte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. , Bogens resultater lukker et stort hul i statistikken, idet man hidtil intet har vidst om indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor kan undersøgelsen få stor betydning for planlægningen af uddannelsesindsatsen over for indvandrere i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Arbejds-, Erhvervs-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-10-2000-hoejt_uddannede

Pressemeddelelse

19 havbrug skaber cirka 14 procent af omsætningen fra produktionen af spisefisk

Gennem de seneste 9 år har omsætningen ligget stabilt på mellem 11 og 14 pct. af fiskerierhvervets og fiskeopdrætserhvervets samlede omsætning. I samme periode er omsætningen pr. havbrug næsten fordoblet., 29. august 2019 kl. 12:05 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Regeringen har for nyligt udmeldt, at der ikke skal oprettes flere havbrug i Danmark. De seneste tal viser, at der var 19 havbrug i Danmark i 2017, som tilsammen producerede op mod 14.000 ton fisk. Til sammenligning var den danske landing af spisefisk (fisk til konsum) i 2017 på cirka 317.000 ton. Opdræt af fisk i ferskvandsdambrug bidrog med ca. 40.000 ton. Dermed udgjorde produktionen fra de 19 havbrug mindre end fire procent af den samlede produktion af spisefisk i 2017. Ser man til gengæld på omsætningen, fylder havbrugene noget mere. I 2017 udgjorde omsætningen fra havbrugene næsten 14 procent af det samlede omsætning. Havbruget havde en omsætning på omkring 560 mio. kroner, mens de øvrige fiskeopdræt bidrog med knap 1 mia. kr. Værdien af de landede spisefisk udgjorde 2,5 mia. kr. , ”En af årsagerne til at havbrugene står for en relativt stor andel af den samlede omsætning er, at man i havbrugene opdrætter regnbueørred, og har et stort salg af rogn, der begge har en høj salgsværdi,” fortæller Jeppe Strandgaard Herring, der er ansvarlig for statistikkerne om havbrug. , Omsætning fra produktion af konsumfisk, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, og , www.statistikbanken.dk/FIREGN1, Næsten fordobling i omsætning pr. havbrugsanlæg i siden 2009, Ser man på de enkelte havbrug var omsætning pr. anlæg lige under 16 mio. kr. i 2009. I 2017 var det tal steget til lige under 30 mio. kr. Ser man i stedet på produktionen var den 566 ton i 2009 og 729 ton i 2017, hvilket svarer til en stigning på lidt under 30 procent., Produktion i ton og kroner pr. havbrug, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, Produktion, ton, 566, 642, 672, 825, 837, 682, 780, 654, 729, Omsætning, mio. kr., 15,9, 20,4, 22,5, 25,5, 27,9, 21,7, 23,2, 24,8, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, Jeppe Strandgaard Herring har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på , JHR@dst.dk, eller 3917 3325., Har du lyst til at læse mere om fiskeri og akvakultur, se da publikationen ”, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017, ”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-29-19-havbrug-skaber-ca-14-procent-af-omsaetningen

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation