Søgeresultat

Valutakoder (ISO 4217), v1:2017

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2017 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2017 , Gyldig til: , 31. december 2017 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRO: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STD: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=ce0799b5-9202-49e6-95d3-d890b729cae8

PRIA

Navn, PRIA , Beskrivende navn, Minimum uddannelsestid i måneder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Minimum uddannelsestid i antal måneder man har gennemført, når uddannelsen er fuldført. Der er en oplysning om PRIA for hver afsluttet uddannelse (AUDD). PRIA indeholder også eventuel praktiktid i uddannelsen., Fra og med skoleåret 2009-10 blev børnehaveklassen obligatorisk og undervisningspligten udvidet fra 9 til 10 år. Det betød, at PRIA steg 12 måneder på alle uddannelser. , Detaljeret beskrivelse, Den normerede længde for den adgangsgivende eksamen kan fx være 156 måneder (13 år), 120 måneder (10 år) i grundskolen og 36 måneder (3 år) i gymnasiet. Den normerede længde for den aktuelle uddannelse fremgår af uddannelsens bekendtgørelse. Eksempel på beregning af PRIA for arkitektuddannelsen: Adgangskrav: Gymnasieuddannelse 10 år = 120 mdr. i grundskolen + 3 år = 36 mdr. i gymnasiet. I alt 156 mdr. Arkitektuddannelsen cand.arch.: 3+2 år = 60 mdr. PRIA = 156 mdr. + 60 mdr. = 216 mdr. En uddannelse kan skifte længde og dermed PRIA. I uddannelsesregistret ligger den aktuelle PRIA, men tidligere uddannelseslængder bliver gemt i uddannelsesregistret og man kan se, hvornår de har været gyldige fra og til., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer som har fuldført en uddannelse, Personer som har fuldført en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, PRIA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/pria

PRIA

Navn, PRIA , Beskrivende navn, Minimum uddannelsestid i måneder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Minimum uddannelsestid i antal måneder man har gennemført, når uddannelsen er fuldført. Der er en oplysning om PRIA for hver afsluttet uddannelse (AUDD). PRIA indeholder også eventuel praktiktid i uddannelsen., Fra og med skoleåret 2009-10 blev børnehaveklassen obligatorisk og undervisningspligten udvidet fra 9 til 10 år. Det betød, at PRIA steg 12 måneder på alle uddannelser. , Detaljeret beskrivelse, Den normerede længde for den adgangsgivende eksamen kan fx være 156 måneder (13 år), 120 måneder (10 år) i grundskolen og 36 måneder (3 år) i gymnasiet. Den normerede længde for den aktuelle uddannelse fremgår af uddannelsens bekendtgørelse. Eksempel på beregning af PRIA for arkitektuddannelsen: Adgangskrav: Gymnasieuddannelse 10 år = 120 mdr. i grundskolen + 3 år = 36 mdr. i gymnasiet. I alt 156 mdr. Arkitektuddannelsen cand.arch.: 3+2 år = 60 mdr. PRIA = 156 mdr. + 60 mdr. = 216 mdr. En uddannelse kan skifte længde og dermed PRIA. I uddannelsesregistret ligger den aktuelle PRIA, men tidligere uddannelseslængder bliver gemt i uddannelsesregistret og man kan se, hvornår de har været gyldige fra og til., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer som har fuldført en uddannelse, Personer som har fuldført en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, PRIA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/pria

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOC_STATUS_KODE_V1_2008 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles., Gyldig fra: , 1. januar 2008 , Gyldig til: , 31. december 2021 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=ef1a498b-e0cc-4902-8d4b-80d2f3b024a8

HUSTYPE

Navn, HUSTYPE , Beskrivende navn, Husstandstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, HUSTYPE, husstandstype er en variabel, der er knyttet til husstanden og giver oplysning om husstandens sammensætning., Husstandstype:, 1 = En enlig mand, 2 = En enlig kvinde, 3 = Et ægtepar , 4 = Et par i øvrigt, 5 = Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, 6 = Husstand bestående af flere familier, Detaljeret beskrivelse, HUSTYPE, husstandstype, er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar, 1.april, 1.juli eller 1.oktober . Variablen findes fra 1986- . For perioden 1980-2007 findes en variabel H_TYPE, som giver oplysning om husstandstype. Variabelværdierne er forskellige fra dem i HUSTYPE., Husstandene afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der er CPR-tilmeldt på adressen. En husstand kan omfatte flere familier. Husstande opdeles på hustandstyper efter sammensætningen med hensyn til familier og personer., Husstandstype:, 1 = En enlig mand, 2 = En enlig kvinde, 3 = Et ægtepar , 4 = Et par i øvrigt, 5 = Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, har ingen børn, har aldrig været gift, og indgår ikke i et par, 6 = Husstand bestående af flere familier, , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_HUSTYPE - Husstandstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig mand, 2, Enlig kvinde, 3, Ægtepar, 4, Par i øvrigt, 5, Ikke hjemmeboende børn (under 18 år), 6, Andre husstande bestående af flere familier

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/husstande/hustype

Statistikdokumentation: Forskningsbiblioteker (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskningsbiblioteker 2017 , Tidligere versioner, Forskningsbiblioteker 2016, Forskningsbiblioteker 2015, Forskningsbiblioteker 2014, Formålet med denne statistik er at belyse aktiviteten og økonomien ved forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik 2009. Forskningsbiblioteksstatitik for 2001-2008 kan findes på Slots-og Kulturstyrelsens hjemmeside. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af forskningsbibliotekernes aktiviteter, herunder udlån, bestand, afgang og tilvækst i materialer, samt enkelte økonomiske nøgletal. Statistikken opgøres for alle forskningsbiblioteker i Danmark og opdeles efter aktivitet og fysisk og elektronisk materialetype mv. Statistikken er opdelt i forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskningsbibliotekerne selv, studerende, interesseorganisationer og Slots- og Kulturstyrelsen som grundlag for bl.a. prognoser og analyser. Der er ikke blevet foretaget en særskilt undersøgelse af brugertilfredshed for denne statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nogle øvrige forskningsbiblioteker indberetter ikke til forskningsbibliotesstatistikken. Der hverken imputeres eller opregnes for de manglende værdier. Derfor er værdierne undervurderet i forhold til det faktiske niveau. Data offentliggøres for de enkelte forskningsbiblioteker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normat ca. 6 måneder efter referenceårets udgang. For statistikåret 2016 er offentliggørelsen meget forsinket ., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data er sammenligneligt fra 2009 og frem. Statistikken er baseret på DS/ISO 2789 standard, som er den internationale standard for udarbejdelse af biblioteksstatistik. For 2016 er spørgeskemaet reduceret. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale eller udenlandske opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Forskningsbiblioteker, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskningsbiblioteker--afsluttet-

Statistikdokumentation

2002 blev et stort campingår

Rigtig mange danskere valgte i 2002 at finde teltet og campingvognen frem til sommeren, faktisk 5 pct. flere end året før. Det kan man læse sig til i den seneste udgave af Statistisk Årbog. Sidste år udkom Statistisk Årbog i november, men fremover vil hele Danmarks quizleksikon udkomme et halvt år tidligere., 20. juni 2003 kl. 0:00 ,  , Turister fra ind- og udland havde tilsammen mere end 11 millioner overnatninger på campingpladser rundt om i det danske ferieland, og det er 2 pct. flere end i 2001. , Blandt de mange øvrige statistiske nyheder om danskerne og Danmark, findes også oplysninger om, at beskæftigelsen faldt med 14.000 personer i 2002, at hver tiende danske familie har mere end en bil, økologisk mælk udgør 10 pct. af den samlede mælkeproduktion, 8 pct. af befolkningen er enten indvandrer eller efterkommer, og at mænd i gennemsnit tjente 8.000 kr. mere om måneden i 2001 end kvinder. , Statistisk Årbog 2003, er på 600 sider og koster 300 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside i såvel dansk udgave (, www.dst.dk/aarbog, ) som i engelsk udgave (, www.dst.dk/yearbook, ). , Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på   39 17 39 39 eller send en e-post til , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/20-06-2003-2002-campingaar

Pressemeddelelse

Dream flytter

3. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Den økonomiske model DREAM, som de seneste fem år er udviklet og drevet af Danmarks Statistik, holdt 1. januar flyttedag til Slotsholmen. Det skete i forbindelse med, at den hidtidige finansieringsaftale med Finansministeriet og Økonomiministeriet udløb ved årsskiftet. DREAM er en såkaldt anvendt, generel ligevægtsmodel, der gør det muligt at lave langsigtede frem-skrivninger af samfundsudviklingen på 30-40 års sigt eller endnu mere., Det er Finansministeriet, der i samråd med Økonomi- og Erhvervsministeriet har besluttet at modellen og dens medarbejdere skal flyttes til Slotsholmen. Her skal den fungere som en uafhængig enhed under Finansministeriets hovedkonto placeret tæt ved både Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Fysisk vil enheden dog endnu nogle uger være placeret hos Danmarks Statistik., DREAM-enheden vil som hidtil medvirke i samarbejdsprojekter med Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, løse analyseopgaver på servicebasis for eksterne rekvirenter og sælge DREAM-modellen i abonnement., Det var en aftale i 1996 mellem Finansministeriet, Økonomiministeriet og Danmarks Statistik, der gjorde det muligt at opbygge modellen. Udviklingsarbejdet er sket under ledelse af konsulent, ph.d. Lars Haagen Pedersen., DREAM står for Danish Rational Economic Agents' Model. DREAM har været brugt til analyser af emner som indretningen af pensionssystemet, om det eksisterende skattetryk er tilstrækkeligt til at finansiere det stigende antal ældre, og hvilke grupper der kan forventes at tabe eller vinde ved forskellige skattereformer., Vil du vide mere?, Ring til Lars Haagen Pedersen på  39 17 32 03 eller send en e-post til , lps@dst.dk, DREAM har en hjemmeside på, www.dreammodel.dk, For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/03-01-2002-dream_flytter

Pressemeddelelse

Fokus på elektronisk formidling

23. januar 2001 kl. 0:00 ,  , For Danmarks Statistik kommer 2001 i høj grad til at stå i Internettets tegn. I , Arbejdsplan 2001, , som offentliggøres i dag, bliver det fastslået, at Internettet hastigt er ved at overtage hovedrollen i formidlingen af statistik, og derfor har Danmarks Statistik allerede valgt - og vil også fremover vælge - at gøre flere publikationer tilgængelige på nettet. 2001 har fx allerede budt på gratis adgang til , www.statistikbanken.dk, , , Nyt fra Danmarks Statistik, , udenrigshandels-statistikken og den særlige databank med danske og svenske Øresundsdata på Internettet, , www.orestat.dk, . , 2001 kommer også til at betyde, at autoriserede forsknings- og analysemiljøer får betydelig lettere adgang til Danmarks Statistiks registre. Danmarks Statistiks registre rummer et omfattende datamateriale, som er velegnet til mange forskningsformål. Danmarks Statistiks betingelse for at stille materialet til rådighed for forskerne er sikring af den statistiske fortrolighed, og derfor har forskerne hidtil været henvist til at arbejde i Danmarks Statistiks lokaler i København eller Århus. Men i 2001 gives elektronisk adgang via Internettet, så analyser kan foretages fra egne arbejdspladser - dog under skærpede sikkerhedsforanstaltninger. , "Men Internettet vil også spille en vigtig rolle, når det handler om at lette erhvervslivets indberetningsbyrde, hvilket er et område vi prioriterer uhyre højt. De kommende år vil åbne op for mange nye muligheder for, at virksomhederne kan indberette elektronisk til os," siger rigsstatistiker Jan Plovsing og uddyber: , "Allerede nu kan virksomhederne indberette oplysningerne til udenrigshandelsstatistik og lønstatistik elektronisk. Fra efteråret 2001 vil det også gælde regnskabsoplysninger, og ligeledes vil det såkaldte LetLønsprojekt betyde, at virksomhederne fra 2002 vil kunne indberette alle lønrelaterede oplysninger til alle offentlige myndigheder på én gang." , Henvendelse, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/05-01-2001-elektronisk

Pressemeddelelse

Danskerne bor bedre

31. august 2001 kl. 0:00 ,  , I 2000 var der væsentligt færre store husstande på fire personer eller derover, der boede i boliger under 80 m2 - nemlig 19.000 mod 30.000 i 1981. Det skyldes, at husstandene i dag råder over større boliger, og at antallet af familier på fire eller flere personer er faldet - fra godt 481.000 i 1981 til knap 414.000 i 2000. Samtidig har der været en meget kraftig vækst i antallet af husstande på kun en eller to personer, der bor i boliger over 160 m2 - fra 76.000 til 157.000. Det viser årets temaartikel om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der udkommer i dag., Hvis man forudsætter, at en god boligstandard indebærer, at hver husstand skal have ét værelse pr. person plus et fællesrum, så har boligstandarden forbedret sig siden 1981, hvilket kan skyldes såvel større boliger som mindre familier. I 1981 havde 713.769 husstande flere værelser end den gode boligstandard - i 2000 var tallet vokset til 1.031.447. Omvendt var der i 1981 481.196 husstande, der boede under den gode boligstandard, i 2000 var antallet faldet til 438.031. Et forbehold er dog, at tallene kun dækker husstande i boliger på op til fire værelser, og at der kun findes oplysninger om antallet af værelser på det tidspunkt, hvor boligen blev bygget - der kan være sket sammenlægninger eller opdelinger senere., De danske husstande er små - og de bliver mindre og mindre. Til gengæld bliver der flere og flere af dem. I gennemsnit består en husstand i dag af 2,18 personer. I alt er der 2,4 mio. husstande i Danmark. Hele 37 pct. af husstandene er kun på én person. 12 pct. af husstandene er på fire personer, den "klassiske" familie med to voksne og to børn udgør kun 9 pct., Temaartiklen om boligen i Statistisk Tiårsoversigt sætter også fokus på boligens effekt på danskernes privatøkonomi og på samfundsøkonomien, udviklingen i boligbyggeriet og boligpriserne samt sammenligninger mellem ejere og lejere. Statistisk Tiårsoversigt 2001 kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på 3917 3411 eller send en E-post til , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/31-08-2001-bor_bedre

Pressemeddelelse