Søgeresultat

QSAR

Navn, QSAR , Beskrivende navn, En række engangsindtægter samt fortjeneste ved salg af ejendom under visse forudsætninger , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1995, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den særlige indkomst omfatter en række engangsindtægter, bl.a.:, - fratrædelsesgodtgørelse samt visse jubilæumsgratialer (1980-1991), - hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv., - vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul, - fortjeneste ved salg af fast ejendom., Bemærk, at særlig indkomst også kan være negativ grundet realiserede kurstab, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Beskatning af gevinst ved salg af ejendomme , Erhvervsejendomme:, 1980 - 1982 Gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme ejet under to år, Fra 1983 inkluderes gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme ejet under syv år (tidligere 2 år)., Fra 19. maj 1993 gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme., Boliger og sammerhuse:, Fortjeneste ved salg af ejerlejligheder:, Fra 1980 til 1989 er fortjeneste ved salg af lejligheden skattepligtig hvis ejeren har boet i lejligheden mindre end to år, Fra 1990 er dette ændret til hvis ejeren ikke har boet i lejligheden, De samme regler gælder for en og to familiehuse samt sommerhuse, dog med følgende tilføjelse:, Er det samlede grundareal over 1400 kvadratmeter, skal der selv om ejeren har boet i boligen betales skat af fortjenesten ved salg af ejendommen. Der er visse muligheder for undtagelser for 1400 kvadratmetergrænsen, jf. diverse årgange af publikationen "SKATTEN"., Væsentlige brud i QSAR:, 1983-1984: QSAR meget lille i 1983 og 1984 sammenlignet med øvrige år - både meget færre personer med særlig indkomst og meget mindre beløb pr. person. Årsagen til dette brud kendes ikke., Fra 1991: Fratrædelsesgodtgørelse samt visse jubilæumsgratialer udgår. flyttes til lønvariablen LOENMV., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QSAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qsar

Var alting bedre i gamle dage?

For 60 år siden udkom Danmarks Statistik for første gang med ’Statistisk Tiårsoversigt’. Dengang levede et nyfødt barn 11 år kortere end i dag, de danske familier var gennemsnitligt fattigere og andelen af boliger, som var ejet af beboerne var markant mindre. Danmarks Statistik giver dig i dette jubilæumsnummer en række fakta om Danmark, som det så ud dengang, sammenlignet med i dag., 15. august 2019 kl. 8:00 ,  , Den Statistiske Tiårsoversigts Jubilæum bliver markeret med et særligt historisk tema i , 2019-udgaven, . Bogen indledes med en artikel om ændringerne i det danske samfund siden 1948 på tværs af temaer som familie, kultur og bolig, uddannelse og forbrug, arbejde og økonomi., I temakapitlet kan du blandt andet læse at:, I 1948 var kun 22 pct. af de studerende på erhvervsuddannelser kvinder, mens de udgjorde 40 pct. i 2018., Der er 45 biler pr. 100 indbyggere i dag, mens der kun var én enkelt i 1945., I 1945 boede der en lejer i 78 pct. af boligerne, mens det gælder lidt over hver anden (51 pct.) i dag., 54 pct. af vores babyer fødes uden for ægteskab i dag, og det er syv gange så stor en andel som i 1948., Ud over det historiske temakapitel behandler tiårsoversigten, som altid, årtiet der er gået. I bogens øvrige kapitler kan du blandt andet læse at:, Andelen af befolkningen mellem 30 og 64 år, der har en Ph.d. eller anden forskeruddannelse som højeste fundførte uddannelse, er fordoblet fra 0,6 pct. til 1,3 pct. af befolkningen fra 2010 til 2019., Brugen af internetbank er steget. I 2008 brugte 61 pct. af 16-74-årige danskere netbank, i 2019 var denne andel steget til 89 pct., Detailomsætningen af økologiske fødevarer er tæt på tredoblet fra 4,6 mia. kr. i 2008 til 12,9 mia. i 2018., Trods stigende bevidsthed om klimaet steg antallet af afrejsende flypassagerer fra en dansk lufthavn med 39 pct. fra 2008 til 2018, hvor 18,2 mio. steg ombord i et fly., Læs mere om Statistisk Tiårsoversigt 2019 eller køb den på , dst.dk/tiaar, til 235 kr. for både trykt og digital version eller 160 kr. for den digitale version alene. I den digitale version er der links til regneark med tallene bag grafik og tabeller. For yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, . Her kan du også anmode om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-15-var-alting-bedre-i-gamle-dage

Pressemeddelelse

Flere rejser med fly mellem landsdelene

For første gang siden indvielsen af Storebæltsbroen viser statistikken passagerfremgang på flyselskabernes indenrigsruter. Rekordlave billetpriser og flere afgange kan være baggrunden for, at indenrigsflyene vinder frem i kampen mod tog og bil., 1. juli 2004 kl. 0:00 ,  , Mandag den 14. juni fyldte Storebæltsbroen seks år. Dagen blev sandsynligvis ikke fejret på direktionsgangene i de flyselskaber, som forsøger at tjene penge på at flyve passagerer mellem landsdelene i Danmark. , For åbningen af den faste forbindelse over Storebælt blev startskuddet til en glidende nedgang i passagertallene på den indenrigs ruteflyvning. I 2003 var passagertallet på indenrigsruterne dalet med 38 pct. i forhold til tiden op til åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. , Efter seks års konstant fald er nedgangen på indenrigsruterne nu standset, viser tal fra Danmarks Statistik. , I de første tre måneder af 2004 valgte godt 350.000 mennesker at gå ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem de danske landsdele. En fremgang på 2 pct. i forhold til samme periode året før. , Skønt det endnu er for tidligt at svare på, om fremgangen har bidt sig fast, er Danmarks største formidler af erhvervsrejser ikke i tvivl om, hvilken vej vinden blæser. , "Tendensen er opadgående," siger bureauchef Erik Hagstrøm fra Weco DSB i Aalborg. Han fortsætter: "I den seneste tid har der været flere dage, hvor samtlige fem morgenafgange ud af Aalborg har været udsolgte. Det er et tegn på, at erhvervslivet heroppe i stigende grad bruger indenrigsfly, når medarbejderne skal til København." , Flyselskaberne Cimber og SAS bekræfter, at antallet af udsolgte indenrigsafgange er stigende. , Erik Hagstrøm peger på to baggrunde for stigningen. "I slutningen af 2003 sænkede SAS priserne på indenrigsafgangene med 17 pct. Det satte for alvor en udvikling i gang. Samtidig er det blevet dyrere at rejse med tog fra Aalborg til København, hvilket betyder, at prisforskellen mellem tog og fly er blevet mindre," forklarer Erik Hagstrøm. , Hos SAS er man ikke i tvivl om, at selskabets nye og mindre propelfly har været en medvirkende årsag til fremgangen. "De mindre fly har gjort det muligt at hæve antallet af afgange. Dermed er flytrafikken blevet mere fleksibel, hvilket har været med til at tiltrække nye passagerer," siger salgschef i SAS Danmark, Palle Christensen. , På flyruten mellem København og Aalborg er der 26 daglige afgange i hver retning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-01-Flere-flyver-med-indenrigsfly

Bag tallene

Boligområder på 2010’ernes ghettolister har siden 1990 oplevet stort fald i beboere med dansk oprindelse

I de 53 boligområder, der mindst én gang har været på myndighedernes ghettolister i perioden fra 2011 til 2017, er befolkningssammensætningen ændret markant fra 1990 til 2017., 29. juni 2021 kl. 8:00 ,  , Personer med dansk oprindelse udgjorde i 1990 81 pct. af indbyggerne i de 53 boligområder, der har optrådt på myndighedernes offentliggjorte lister over ghettoområder mindst en gang mellem 2011 og 2017. I 2017 var andelen faldet til 38 pct. For Danmark som helhed gælder det, at personer med dansk oprindelse udgjorde 93 pct. af befolkningen i 1990, mens tallet var 87 pct. i 2017. , Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som ser nærmere på beboerne i og omkring de 53 områder fra 1990 til 2017., ”Vi kan se, at andelen af personer med dansk oprindelse er faldet i de 53 områder, og samtidig er andelen af både indvandrere og efterkommere steget. Den samme udvikling kan også ses i de omkringliggende områder - dog ikke i lige så høj grad,”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik Marcin Jan Stonawski og fortsætter:, ”Udviklingen kan både skyldes ind- og udflytninger til og fra boligerne og skift i familiestrukturerne hos de familier, som har boet i områderne i mange år. Fx kan børn være flyttet hjemmefra”., Flere forskellige oprindelseslande blandt beboerne i de 53 områder, I 1990 var der, i de 53 områder, personer med 118 forskellige oprindelseslande, men antallet af oprindelseslande var steget til 165 i 2017. Dermed er befolkningssammensætningen i de 53 områder blevet mere sammensat over tid. Efter personer med dansk oprindelse udgjorde beboere med tyrkisk oprindelse den største gruppe i både 1990 og 2017. , ”Det er sket forskellige ændringer i top-10 landene fra 1990 til 2017. Et af de mere markante eksempler på dette er, at i 1990 var Vietnam den tredjestørste gruppe blandt personer bosat i de 53 områder, mens det i 2017 var placeret som nummer 13 blandt de forskellige oprindelseslande,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Marcin Jan Stonawski., Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte fuldmægtig Henning Christiansen på , hch@dst.dk, eller 21 58 35 82 eller chefkonsulent Marcin Jan Stonawski på , msw@dst.dk, 81 44 25 38.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-06-29-boligomraader-paa-2010-ernes-ghettolister

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Finansieringsselskaber (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Finansieringsselskaber 2023 , Tidligere versioner, Finansieringsselskaber 2022, Finansieringsselskaber 2021, Finansieringsselskaber 2020, Finansieringsselskaber 2019, Finansieringsselskaber 2018, Finansieringsselskaber 2017, Finansieringsselskaber 2016, Finansieringsselskaber 2015, Finansieringsselskaber 2014, Finansieringsselskaber 2013, Formålet med statistikken for finansieringsselskaber er at belyse aktivitet og regnskabsoplysninger for leasingselskaber, factoringselskaber, forbrugerkredit og selskaber, der yder lån til erhvervsliv og private. Opgørelsen er udarbejdet første gang i 2005 med tal for 2001-2004. Denne statistik afløste statistikkerne "Større finansieringsselskaber" og "Forbrugerkredit, regnskaber"., Indhold, Statistikken belyser finansieringsselskabernes aktiviteter ved opgørelser over tilgang og udestående af leasing, factoring og andre udlånsaftaler. Samtidigt bringes resultatopgørelse og balance for den samlede sektor., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den årlige dataindsamling foregår via en upload-løsning. Finansieringsselskaberne kan tilgå en Excel-fil med spørgeskemaet på Danmarks Statistiks hjemmeside. Ved manglende indberetninger kontaktes virksomheden, hvilket resulterer i en svarprocent på 100. Der er således ingen bortfald at tage hensyn til. Når data er indsamlet foretages en manuel validering af data før offentliggørelsen af de aggregerede data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed. Samtidig indgår statistikkens regnskabsoplysninger i nationalregnskabet og i FISIM-opgørelserne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision og pålidelighed vurderes til at være højere end normalt for tilsvarende opgørelser. Det vurderes på baggrund af, at statistikken ikke revideres og svarprocenten er på 100, samt den måde statistikken er designet på. Der kan dog være en vis usikkerhed forbundet med dækningsfejl og målefejl, som følge af nye aktører og en løbende produktudvikling indenfor branchen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden er på ca. otte måneder. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke foretaget metodiske ændringer i opgørelserne siden 2001. Det skal dog bemærkes, at populationen er koncentreret omkring relativt få enheder, hvilket kan medføre store bevægelser over tid i forbindelse med den løbende tilpasning af populationen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres i NYT fra Danmarks Statistik, der kan findes på emnesiden for , Finansieringsselskaber, . Alle tal offentliggøres i Statistikbanken i følgende fire tabeller: , Leasingaktiver, , , Udlånstype, , , Resultatopgørelse, og , Balance, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/finansieringsselskaber--afsluttet-

Statistikdokumentation

To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn.   , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

Bag tallene

Øvrige notater

Nedenstående notater er behandlet internt i modelgruppen, men er ikke gennemgået på modelgruppemøderne. De skal derfor ikke ses som egentlige modelgruppepapirer og udtrykker udelukkende forfatterens/forfatternes egne holdninger. , Skattetryksberegninger med ADAMs databank, 05-07-2017 , I notatet ’Udviklingen i det høje danske skattetryk siden 1994’ ses der på udviklingen i danskernes skattetryk målt ved samlede skatter over BNI. Danskernes skattetryk er et bedre mål for skattetryk end samlede skatter over BNP. Notatet viser, at danskernes skattetryk har været faldende svarende til 3 procentpoint. Ses der udelukkende på den private sektor, har den haft stort set uændret skattetryk siden 1994. Forklaringen på dette er blandt andet, at den offentlige sektor i perioden har afviklet udlandsgælden og dermed sparet store renteudgifter. Derfor har den offentlige sektor en større indkomststigning end den private sektor. Beregningerne er lavet på ADAMs databank. , Læs mere i notatet om , udviklingen i det danske skattetryk siden 1994, ., National­regnskabet 2016, nedrevision af arbejdstimer giver forøget time­produktivitet, Antallet af præsterede timer er reduceret med nationalregnskabsrevisionen fra november 2016. Timeproduktiviteten er øget for den samlede økonomi og for både den private og den offentlige sektor. For den samlede økonomi bidrager forøgelsen i produktionen mest til den forøgede produktion, men timetalsrevisionen spiller også en væsentlig rolle., Det er dog forskelligt fra privat til offentlig sektor hvad der bidrager mest til oprevisionen i timeproduktiviteten. I den private sektor er bidraget ligeligt fordelt mellem opjusteringen af produktionen og nedrevisionen af timetallene. For den offentlige sektor er den forøgede produktivitet primært drevet af opjusteringen af produktionen. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, revision af timetal, ., National­regnskabet 2016, offentlig produktivitet, Med revisionen af nationalregnskabet offentliggjort november 2016, er produktiviteten i den offentlige sektor forøget. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan man opgør produktiviteten, jf. nedenstående figur, som viser produktivitetsudviklingen opgjort på to forskellige måder., Den implicitte produktivitet er BVT opgjort med outputmetoden deflateret med BVT opgjort med inputmetoden. Dette mål for produktiviteten viser en stagnerende udvikling i perioden 2011-2015. Timeproduktiviteten udtrykker BVT i faste priser deflateret med det samlede antal timer, som de offentligt ansatte præsterer, og viser en stigende produktivitet. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, ., Revision af national­regnskabet, november 2016, Samlet set har revisionen betydet, at eksporten er revideret op i forhold til det foregående nationalregnskab, jf. nedenstående figur., Eksporten er opjusteret med knap 60 mia. kr. i 2010-priser, kædede værdier. Nettoeksporten i det reviderede nationalregnskab udgør 7,5 pct. af BNP mod 6,5 pct. af BNP i det foregående nationalregnskab. Læs mere i papiret , Hovedrevision af nationalregnskabet 2016, betalingsbalancen,  (pdf).

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/oevrige-notater

Over ti år er prisen på seniorers forbrug steget fem procentpoint mere end studerendes (Rettet)

Forbrugerpriserne er steget med 12 pct. over de seneste ti år. Forbrugerprisstigningerne opleves dog forskelligt afhængigt af, hvilke befolkningsgrupper man ser på., 2. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der var desværre en fejl i den første version af artiklen. Der stod, at prisen på seniorers forbrug var steget fire procentpoint mere end studerendes. Der skulle have stået, at prisen på seniorers forbrug var steget fem procentpoint mere end studerendes. Fejlen er rettet i denne version.,  , Når danskerne købte ind i 2018, fik de i gennemsnit 12 pct. mindre for hver krone, de betalte, end det var tilfældet for ti år siden. Med andre ord var den overordnede inflation fra 2009 til 2018 på 12 pct. De oplevede prisændringer i perioden fra 2009 til 2018 afhænger dog i stor grad af, hvem man er, og hvor i livet man befinder sig. Det skyldes, at vores forbrugsmønstre er ret forskellige og varierer gennem livet. Ser man fx på studerende (uddannelsessøgende) har de oplevet en inflation på 8,9 pct. i den pågældende periode. For seniorer (husstande bestående af 2 to voksne over 60 år uden børn) har stigningen i samme periode været på 13,7 pct. Prisudviklingen for både studerende og seniorer har varieret over de undersøgte ti år, når man sammenligner med forbrugerprisindekset i alt. Men generelt gælder det, at studerende har oplevet mindre inflation i perioden 2009 til 2018 end både seniorer og befolkningen i alt. , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Computere og fyringsolie skaber forskelle fra 2017 til 2018, Man kan også se på udviklingen i priser over kortere tid. Fx er det studerende, der har oplevet den mindste gennemsnitlige prisstigning fra 2017 til 2018. Inflationen for de studerende steg da med 0,4 pct. Modsat oplevede seniorer de højeste prisstigninger på 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at studerende bruger relativt mange penge på PC’er og tablets, som faldt i pris med 12 pct. fra 2017 til 2018, og fjernvarme, som faldt i pris med 5 pct. i perioden. Seniorer bruger derimod relativt mange penge på fyringsolie og naturgas, som begge steg i pris fra 2017 til 2018. Fyringsolie steg med 14 pct., og naturgas steg med 8 pct. Du kan se udviklingen i forbrugerprisindekset for alle varegrupper i denne , tabel, . ,  Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Data til denne artikel er leveret af Martin Sædholm Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkomme til at kontakte ham på , mne@dst.dk, eller 39173005., Hvis du søger mere information om forbrugerprisindekset kan du også kigge forbi vores , emneside om forbrugerprisindekset, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-02-Seniorers-forbrug-steg-mere-end-studerendes

Bag tallene

6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

Bag tallene

Mange højtuddannede indvandrere i Danmark

6. oktober 2000 kl. 0:00 ,  , 55 pct. af de 18-59 årige indvandrere i Danmark har en erhvervsrettet uddannelse med sig, når de kommer til Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som for første gang kortlægger, hvilken uddannelsesbaggrund indvandrere har med sig fra deres hjemland. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til 152.000 indvandrere i alderen 18-59 år fra knap 200 forskellige lande. , Som ventet er uddannelsesniveauet blandt indvandrere fra især Asien og Afrika i gennemsnit lavere end hos indvandrere fra de vestlige industrilande. Men da der er kommet mange indvandrere fra Asien og Afrika til Danmark, er der også en stor gruppe fra netop disse lande med en erhvervsrettet uddannelse i bagagen: , 19.500 af indvandrerne fra Asien og 6.900 fra Afrika har en erhvervsrettet uddannelse i form af en erhvervsfaglig uddannelse, en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse eller efteruddannelse. Det samme gælder 23.100 af indvandrerne fra de andre EU-lande, 29.700 fra de øvrige europæiske lande og 2.300 fra Nordamerika. , Modsat er der 10.300 indvandrere, der aldrig har gået i skole, og 14.300 der har mindre end syv års skolegang. Det drejer sig især om indvandrere fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Somalia, Libanon, Vietnam og Pakistan , Mange uden for arbejdsmarkedet Det fremgår af en særlig analyse, at 45 pct. af indvandrerne i undersøgelsen er uden for arbejdsstyrken, 46 pct. er i beskæftigelse, mens 9 pct. er ledige. , Det er især de bedst uddannede, som er i beskæftigelse og har den laveste ledighed. Alligevel er der 39 pct. med en erhvervsfaglig eller kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, der står uden for arbejdsmarkedet. , Undersøgelsen viser også, at der ikke er den store overensstemmelse mellem den uddannelse indvandrerne har, og det arbejde de udfører. Blandt de beskæftigede lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har hele 39 pct. et arbejde på grundniveau eller derunder. , Desuden viser undersøgelsen, at der ikke er nogen afgørende forskel i andelen af indvandrere og danskere med en erhvervsrettet uddannelse eller andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 55 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 61 pct. danskfødte har en erhvervsrettet uddannelse. 16 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 15 pct. danskfødte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. , Bogens resultater lukker et stort hul i statistikken, idet man hidtil intet har vidst om indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor kan undersøgelsen få stor betydning for planlægningen af uddannelsesindsatsen over for indvandrere i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Arbejds-, Erhvervs-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-10-2000-hoejt_uddannede

Pressemeddelelse