Søgeresultat

Vejsegmentering

Ram din målgruppe med statistik på veje og adresser, Vejsegmentering betyder, at du får rangordnet nogle geografiske områder efter, hvor der er størst sandsynlighed for at ramme en bestemt målgruppe. Vejene kan rangordnes inden for geografiske områder såsom en kommune eller en Region., Få hjælp til at udvælge veje, Produktet vejsegmentering er designet til dig, der ønsker at ramme en bestemt målgruppe, fx i forbindelse med et salgsfremstød. Hvis du fx har en virksomhed, der fremstiller barnestole til cykler, så vil du med vejsegmentering kunne nøjes med at omdele reklamer på de veje, hvor der er en høj andel af familier med mindst et barn under fire år., Mulighederne er mange, Du kan få rangordnet oplysningerne på mange forskellige måder, fx efter:, husstandsindkomst, uddannelsesniveau, socialgruppe, Vejsegmentering - variabelliste, Dokumentation - standardvariabler til Vejsegmentering, Kombinér oplysninger, Du kan også kombinere de forskellige oplysninger, så du rammer præcis den målgruppe, du er interesseret i at nå. Hvis du sælger barnestole til cykler i den dyre ende af markedet, så kan du fx kombinere antallet af familier med mindst et barn under fire år med et niveau for husstandsindkomsten., Vejsegmentering - trin for trin inkl. eksempel på levering, Vejene rangordnes på baggrund af statistik, Alle husstande bliver først opdelt i mindre grupper efter den type af vej, de ligger på og eventuelt efter hvilken type af hus der er tale om. Derefter grupperes husstandene i klynger eller grupper med minimum 400 husstande, som så udgør grundlaget for statistikken fx husstandsindkomsten i intervaller.  Klyngerne af husstande kan dannes på 3 forskellige måder i stigende detaljeringsgrad og dermed også i præcision., Valget af detaljeringsgrad afspejler sig også i prisen. Du kan læse mere om, hvordan vi danner husstandsklynger her:, Vejsegmentering - Hvordan danner vi husstandsklynger, Vejbidssegmentering - husstandsklynger med husstype, Vejbidssegmentering - husstandsklynger uden husstype, Pris,  , PriserDetaljeret_Vejsegmentering_2025, Bestilling, Du bestiller produktet vejsegmentering ved at klikke på en af knapperne nedenfor og udfylde bestillingsblanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende., Bestil Vejsegmentering, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere statistik og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Oplands- og afstandsanalyser

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/vejsegmentering

Danmarks Datavindue skaber grobund for ny viden om samfundet

Fra i dag får forskere, analytikere og myndigheder nye muligheder gennem Danmarks Datavindue for at bruge og kombinere data på tværs af områder. Datavinduet skaber grobund for udviklingen af ny, vigtig viden, som kommer hele samfundet til gavn., 3. oktober 2022 kl. 10:10 ,  , Hvis alle data om samfundet samles ét sted, bliver det nemmere at bruge og kombinere dem og derigennem skabe ny viden til gavn for hele samfundet. Det er kongstanken bag , Danmarks Datavindue, , som Danmarks Statistik i dag har åbnet for forskere, analytikere og myndigheder – alle, der arbejder med data i godkendte datamiljøer., Danmark er blandt de lande, der har de bedste data, fordi vores data dækker alle danskere og danske virksomheder og er indsamlet over mange årtier. Det giver os helt unikke muligheder for at blive klogere på vores samfund., Danmarks Statistik har i forvejen en stærk tradition for at stille kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning, analyse, statistik og styring. , ”Nu bygger vi videre på den tradition og åbner Danmarks Datavindue, hvor man gennem én indgang nemt og sikkert kan bruge, kombinere og analysere data til forskellige behov. Ud fra vores kendskab er det den første af den slags løsninger i verden,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker fra Danmarks Statistik., På sigt: Alle samfundsdata samlet ét sted, Med dagens åbning for alle autoriserede brugere er der nu mulighed for at arbejde med data fra 400 registre inden for eksempelvis erhverv, uddannelse, sundhed og indkomst. Men udviklingen af Danmarks Datavindue fortsætter, for visionen for datavinduet er langt mere vidtrækkende., ”Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det vil vi bygge videre på, så der ikke kun er adgang til Danmarks Statistiks data i Danmarks Datavindue, men adgang til alle samfundsdata. På den måde vil datavinduet kunne føre til ny, vigtig viden gennem forskning og analyse, beslutningstagere kan få flere data, som de kan styre vores samfund efter, og vi vil kunne lave ny, tværgående statistik, som kommer alle i Danmark til gavn,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker., Hensigten er, at Danmarks Statistik stiller datavinduet til rådighed for alle myndigheder, men de respektive myndigheder fortsætter med at være dataansvarlige., Sikkerhed i top, Udover at Danmarks Datavindue er nemt, hurtigt og fleksibelt, er det tilmed en meget sikker løsning, fordi al databehandling foregår i ét sikkert, lukket miljø., ”Danmarks Datavindue vil blive en af verdens mest effektive og sikre løsninger til adgang og brug af eksisterende og nye datakilder. Sikkerheden har vores højeste prioritet og de data, som forskere og analytikere har mulighed for at tilgå, vil kunne tilgås i pseudonymiseret form”, siger rigsstatistiker Birgitte Anker., Læs mere om Danmarks Datavindue her, ., Er du journalist og har spørgsmål til Danmarks Datavindue, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på tlf. 22 42 07 48 eller , mle@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-10-03-danmarks-datavindue-skaber-grobund-for-ny-viden-om-samfundet

Pressemeddelelse

Medarbejdere

Bestillinger/rekvirering af tilbud skal sendes til , consulting@dst.dk,  og helst ved at udfylde , bestillingsformularen , på vores hjemmeside. , Du kan med fordel ringe til DST Consultings hovednummer 39 17 36 00, så er du altid sikker på at få fat i en medarbejder. Generelle spørgsmål og opgaver, der drejer sig om befolkningen, arbejdsmarkedet og uddannelse, kan besvares af alle medarbejdere.,  , Sektionsledelse, Emil Thranholm - Tlf. 29 63 22 97 - , eth@dst.dk, Befolkning, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Gustav Andersen - tlf. 29 33 70 04 - , gan@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk,  , Uddannelse,  , Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk,  , Løn og arbejdsmarked, Charlotte Wind von Bennigsen - tlf. 24 21 42 30 - , cwb@dst.dk, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk,  , Indkomst, formue og gæld, Amy Frølander - Tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Sundhed, Amy Frølander - Tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Lonnie Graversgaard - Tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk,  , Kriminalitet, Laurits Mikkelsen - Tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Amy Frølander - Tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Bygninger og boligforhold, Allan Hansen - Tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Amy Frølander - Tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Transportmidler, Bodil Birkebæk Olesen - Tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Allan Hansen - Tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Nanta Veliovits - Tlf. 21 20 98 79 - , nav@dst.dk,  , Geografisk inddeling, Lonnie Graversgaard - Tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Allan Hansen - Tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Oliver Michael Wyckoff - Tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk,  , Erhvervsstatistik, Oliver Michael Wyckoff - Tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/bestil-en-opgave/medarbejdere

Både borgere og virksomheder skylder staten flere penge

Både borgere og virksomheder skylder staten stadigt flere penge. I 2016 udgjorde den samlede skattegæld 65,9 mia. kr. Det er en stigning på 11,1 mia. kr. i forhold til 2015. , 13. oktober 2017 kl. 9:00 ,  , I 2016 havde staten 21,4 mia. kr. til gode i personskatter. Det er 2,8 mia. kr. mere end i 2015. Virksomhederne skyldte staten 26,5 mia. kr. i virksomhedsskatter i 2016, hvilket er 5,0 mia. kr. mere end året før. Skattegælden har været stigende siden 2013, hvor den samlet set lå på 43,2 mia. kr., Det viser publikationen , Skatter og afgifter 2017, , som Danmarks Statistik udgiver i dag.  Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., Grundskylden stiger fortsat, Grundskylden, som udgør 88 pct. af den samlede ejendomsbeskatning (eksklusive ejendomsværdiskatten), er steget kraftigt i de seneste år. Årsagen er stigninger i den vurderede grundværdi. I 2016 steg grundskylden igen til 25,1 mia. kr. fra 24,7 mia. kr. i 2015. Siden 2008 er grundskylden dermed steget med 8,1 mia. kr. I 2017 skønnes grundskylden at nå op på 25,3 mia. kr., Pensionsafkast og moms gav højere skatteindtægter i 2016, Den danske stat havde i 2016 et skatteprovenu på 962 mia. kr., hvilket er 6 mia. kr. mere end året før. Stigningen skyldes især øgede indtægter fra pensionsafkastskatten og moms., Den vigtigste skattekilde i Danmark er indkomstskatterne, som hovedsageligt består af personlig indkomstskat, selskabsskat og skat af pensionsafkast. Indtægten fra den personlige indkomstskat faldt i 2016 til 511,3 mia. kr. Det er 16,6 mia. kr. mindre end året før. Indtægten fra selskabsskatter steg derimod og gav 56,2 mia. kr. i statskassen, mens de i 2015 kun gav 53,1 mia. kr. , Gode afkast på pensionsopsparingerne i 2016 betød, at pensionsafkastskatten indbragte 34,9 mia. kr., hvilket er 12,1 mia. kr. mere end året før. Også statens indtægter fra moms steg fra 189 mia. kr. i 2015 til 197 mia. kr. i 2016., Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-10-13-baade-borgere-og-virksomheder-skylder-staten-flere-penge

Pressemeddelelse

9 ud af 10 sigtede for spirituskørsel er mænd

I perioden 2007-2021 var 9 ud af 10 sigtede for spirituskørsel en mand. Hver fjerde var en mand mellem 17 og 25 år. Antallet af sigtelser topper om sommeren., 23. juni 2022 kl. 8:00 ,  , Når politiet rejser en sigtelse for spirituskørsel på baggrund af enten en for høj promille eller spor af euforiserende stoffer i chaufførens spyt, har 91 pct. af de sigtede i perioden 2007 til 2021 været mænd. Og der er en høj sandsynlighed for, at der var tale om en ung mand, eftersom en ud af fire sigtede for spirituskørsel var mænd mellem 17 og 25 år. Det viser en , ny analyse, fra Danmarks Statistik, der ser på politiets sigtelser for spirituskørsel i perioden 2007-2021 for 17-79-årige., ”Særligt unge mænd er overrepræsenterede i politiets sigtelser for spirituskørsel. I perioden 2007 til 2021 var mere end en fjerdedel af alle sigtede for spirituskørsel mænd i alderen 17-25 år. Til sammenligning udgjorde mænd i den aldersgruppe mellem 7 og 8 pct. af befolkningen i samme periode,” siger Sose Hakhverdyan, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For kvinder har det typisk været unge chauffører og kvinder i 40’erne, der er blevet sigtet for spirituskørsel fra 2007 til 2021. Kvinder i 40’erne udgør knap en fjerdedel af alle sigtelser mod kvinder i perioden. Det svarer til 2 pct. af alle periodens sigtelser for spirituskørsel., Om analysen, Analysen afdækker politiets sigtelser for spirituskørsel i perioden 2007-2021 for 17-79-årige., Spirituskørsel har siden 2007 dækket over kørsel under påvirkning af både spiritus, euforiserende stoffer og medicin. Se fordelingen af sigtelser for de forskellige typer af påvirkning i analysen., Flest spiritussigtelser i sommermånederne, Siden 2007 er der årligt blevet rejst mellem 13.000 og 17.000 sigtelser for spirituskørsel. I alt er der rejst 224.600 sigtelser i løbet af den 15-årige periode fra 2007 til 2021. Generelt er antallet af sigtelser for spirituskørsel steget siden 2007 og toppede i 2020 med 17.000 for hele året. , Gennemsnitligt har der været lidt over 1.200 sigtelser om måneden i løbet af perioden. Nogle måneder stikker dog mere ud end andre, og her er det især i sommermånederne, hvor flest bliver sigtet for spirituskørsel., ”Juli er gennemsnitligt den måned, hvor flest er blevet sigtet for spirituskørsel i løbet af de seneste 15 år. Her lyder gennemsnittet på 1.500 sigtelser om måneden i perioden 2007 til 2021. Også maj og juni ligger over gennemsnittet,” siger Sose Hakhverdyan., Når julefrokostsæsonen starter i december, ligger antallet af sigtelser under gennemsnittet med under 1.200 sigtelser i gennemsnit fra 2007 til 2021. Januar og februar er de måneder, der ligger længst under gennemsnittet., Har du spørgsmål til tallene i , analysen, , er du velkommen til at kontakte Sose Hakhverdyan på 39 17 32 28 eller , soh@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-06-23-9-ud-af-10-sigtede-for-spirituskoersel-er-maend

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Idrætsudøvelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrætsudøvelse 2024 , Tidligere versioner, Idrætsudøvelse 2023, Idrætsudøvelse 2022, Idrætsudøvelse 2021, Idrætsudøvelse 2020, Idrætsudøvelse 2019, Idrætsudøvelse 2018, Idrætsudøvelse 2017, Formålet med statistikken Idrætsudøvelse er at belyse befolkningens idræts- og motionsvaner, de professionelle atleters deltagelse og resultater samt idrætsforeningernes aktiviteter. Statistikken omfatter også tilskuertal til udvalgte sportsgrene og danske vindere af internationale sportsmedaljer. De tidligste dataserier i statistikken starter fra 2007. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister, og Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om aktivitetstal for den samlede foreningsidræt, tidsserier med hovedresultater fra undersøgelser af befolkningens motions- og sportsvaner, tilskuer- og kampantal for udvalgte sportsgrene og ligaer, samt en oversigt over danske og udenlandske vindere af internationale sportsmedaljer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om idrætsforeningernes medlemmers og medaljer for danske idrætsfolks internationale præstationer modtages fra det Centrale Foreningsregister og Danmarks Idrætsforbunds (DIF) medaljeoversigt. Udvalgte resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af befolkningens motionsvaner modtages i form af særudtræk. Tilskuertal for udvalgte sportsgrene og ligaer indsamles fra de relevante forbund og data til statistik om medaljer og rangering, indsamles fra DIF og Gracenote., Data valideres ved en sammenligning med tidligere år og sammenstilles derefter i tabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner i institutioner, organisationer og offentlige myndigheder som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Desuden er flere af statistikkens resultater relevante for interesserede brugere til belysning af idrætsrelaterede emner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed for resultaterne vedrørende idrætsorganisationernes medlemmers aktiviteter, internationale medaljer, rang samt tilskuertal vurderes at være høj, da den bygger på registeroplysninger fra centrale og autoritative kilder. Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til fx det Centrale Foreningsregister samt forbundene. Dette kunne fx være en forening med manglende indberetning af en gruppe medlemmer eller en klubs manglende indberetning af tilskuertal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 4 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der laves ikke sammenligning af statistik med andre lande på området. Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister og resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrætsudøvelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraetsudoevelse

Statistikdokumentation

Ikke-vestlige efterkommere flytter senere hjemmefra

Blandt de 25-årige bor næsten tre gange flere mandlige ikke-vestlige efterkommere end mænd med dansk oprindelse hjemme., 26. november 2015 kl. 9:00 ,  , Forskellen på andelen af hjemmeboende er endnu større i 35-årsalderen, hvor 17 pct. af de mandlige ikke-vestlige efterkommere bor sammen med mindst en af deres forældre. Det gælder kun for 4 pct. af mænd med dansk oprindelse. Billedet er til gengæld omvendt for de 18-19-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i mindre grad end jævnaldrende unge med dansk oprindelse bor sammen med mindst en forælder. Både blandt unge med dansk og udenlandsk oprindelse flytter kvinderne tidligere hjemmefra end mændene., Det viser bogen , Indvandrere i Danmark 2015, , som udkommer i dag med et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der et nyt kapitel om indvandrere og efterkommeres familieforhold. Det viser blandt andet, at når to indvandrere eller efterkommere danner par, er der meget ofte tale om to personer fra samme oprindelsesland. , Bogen belyser også betydningen af uddannelse for ikke-vestlige indvandreres tilknytning til det danske arbejdsmarked og graden af kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. Nogle af hovedpointerne er blandt andet: , Asyl og familiesammenføring udgjorde grundlaget for opholdstilladelse til 19 pct. af dem, som indvandrede i 2014, når man ser bort fra personer, der er født i Danmark eller har nordisk statsborgerskab.  62 pct. fik tilladelse til arbejde eller uddannelse., Blandt ikke-vestlige efterkommere får flere kvinder end mænd en uddannelse i 2015. Af de 30-årige har 63 pct. af kvinderne afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en stigning på 14 procentpoint i forhold til 2005. 45 pct. af de 30-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere har afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket kun er en stigning på 2 procentpoint i perioden., Blandt 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 74 pct. for mændene og 71 pct. for kvinderne i 2013. Blandt dem uden en dansk uddannelse var beskæftigelsesfrekvensen 50 pct. for mændene og 35 pct. for kvinderne. Kun en fjerdedel af de 25-64 årige ikke-vestlige indvandrere har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i 2015. , I 2014 var kriminaliteten 48 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 140 pct. højere blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end for hele den samlede mandlige befolkning., En række af bogens oplysninger kan også ses illustreret med infografikker., I forlængelse af bogen inviterer Danmarks Statistik til paneldebat om integration af indvandrere på arbejdsmarkedet med deltagelse af blandt andet repræsentanter for Dansk Arbejdsgiverforening, LO, KORA og KL. Du kan tilmelde dig og læse mere på Danmarks Statistiks hjemmeside., Du kan hente "Indvandrere i Danmark 2015" gratis på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . For yderligere information eller spørgsmål bedes du kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-26-ikke-vestlige-efterkommere-flytter-senere-hjemmefra

Pressemeddelelse

EJNOV

Navn, EJNOV , Beskrivende navn, Antal supplerende ej-november ansættelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder antal supplerende ej-novemberansættelser ud over den vigtigste ikke-novemberansættelse. , Detaljeret beskrivelse, Perioden 1980-2007: Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., Perioden 2008-: Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der har de de fleste løntimer. Forekommer der to job med  ens løntimer i ej-novemberansættelser, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb., Oplysningen om hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra eIndkomstregistret. Ansættelsesforholdet er aktivt på skæringsdatoen ultimo november når fra-datoen er før eller på skæringsdatoen og til-datoen er eller på skæringsdatoen. Endvidere skal tilstandsgraden (beregnet på baggrund af de normale løntimer i jobbet) have en størrelse der svarer til mindst en time. Konkret betyder det, at et såfremt man har været ansat i 4 uger i november, skal man have mindst fire (normale) løntimer. Begrebet normale løntimer anvendes, fordi personen godt kan være midlertidigt fraværende i jobbet (barsel, sygdom eller andet midlertidigt fravær), men samtidigt være beskæftiget. I disse tilfælde er der i arbejdsmarkedsregnskabet  (der er datagrundlag for RAS og dermed IDA), imputeret en tilstandsgrad der afspejler de normalt arbejdede timer. Såfremt en person har to ansættelsesforhold med samme tilstandsgrad vælges jobbet med den største smalle løn (arbejdsmarkedsbidragspligtige løn)., Graf og tabel er dannet for de personer, som har ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOV>0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnov

Statistikdokumentation: Kommunale udskrivningsprocenter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udskrivningsprocenter 2025 , Tidligere versioner, Kommunale udskrivningsprocenter 2024, Kommunale udskrivningsprocenter 2023, Kommunale udskrivningsprocenter 2022, Kommunale udskrivningsprocenter 2021, Kommunale udskrivningsprocenter 2015, Kommunale udskrivningsprocenter 2014, Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at opgøre de procenter, som den kommunale indkomstskat udskrives med. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Opgørelsen giver oplysninger om de kommunale udskrivningsprocenter samt kirkeskatteprocenter, som vedtaget af de enkelte kommunalbestyrelser. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet. De viste budgettal for indkomstskatterne svarer til de beløb, der danner grundlag for statens udbetalinger af forskudsbeløb til kommunerne. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har ingen usikkerhedskilder og usikkerhedsberegninger af betydning. Dette skyldes, at de kommunale udskrivningsprocenter bliver besluttet i økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, og disse tal bliver efterfølgende kontrolleret grundigt igennem af KL og Indenrigsministeriet. Det kommunale grundlag, som er godkendt, må ikke ændres, og der vil derfor ikke forekomme revisioner af tallene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo november året før indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1927, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid. Dog kan statistikken i den nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør den international sammenligning vanskelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt Statistiskbanken under , Personskatter, . Derudover indgår tallene og en uddybende tekst i publikationen , Skatter og afgifter. Oversigt 2022, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udskrivningsprocenter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2019 , Tidligere versioner, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2018, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2017, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Beskæftigelsesrapport 2004 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2010 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2008 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2012 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2007 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2011 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2005 (pdf), Beskæftigelsesrapport 2009 (pdf), Statistikken belyser hvordan dimittender fra kunstneriske og kulturelle uddannelser, efterfølgende klarer sig på arbejdsmarkedet, i op til 10 år efter de er dimitteret. Statistikken er sammenlignelig fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af nøgletal om ledighedsprocenter for dimittender, erhvervsfrekvensen, antal beskæftigede og gennemsnitlige indkomster, for personer der har afsluttet kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken fordeles efter uddannelsesinstitution, uddannelse, køn, indkomsttype, ledighedstype, sektor, samt geografisk efter arbejdsstedsregion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indhentes fra Danmarks Statistiks Elevregister og kobles med befolkningsstatistikken, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), registreret ledighed samt indkomststatistikken. Derudover valideres op imod uddannelsesstatistikken med henblik på at sikre, at dimittender ikke er under fortsat uddannelse på det tidspunkt hvor opgørelsen foretages., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken blev oprindeligt udarbejdet som en serviceopgave til det daværende , Kulturministeriets rektorer, . Sidenhen har Danmarks Statistik overtaget ansvaret for kulturstatistikkerne, herunder denne statistik. Statistikkens indhold er udarbejdet efter aftale med Kulturministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der forligger ingen usikkerhedsberegninger. Oplysningerne baserer sig på registerbaserede statistikker. Der er derfor ingen stikprøveusikkerhed knyttet til opgørelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 3-5 måneder efter, at den seneste inputdatakilde er offentliggjort. Seneste datakilde er den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der offentliggøres 14.-16 efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2010 og igen i de nuværende tidsserier fra 2010 og frem. Databrud i 2010 skyldes en række sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner i årende fra 2009 til 2011. Der ligger ingen internationale standarder til grund for dimittender fra kunstneriske og kulturelle uddannelsers efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er derfor ikke direkte sammenlignelig med opgørelser fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturuddannedes-tilknytning-til-arbejdsmarkedet

Statistikdokumentation