Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3111 - 3120 af 4754

Flere har fået langt til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik., 3. maj 2024 kl. 8:00 , , To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012. Det viser en , ny analyse af afstanden til nærmeste dagligvarebutik, ., ”Når flere har fået over 5 km til dagligvarebutikker, kan det bl.a. hænge sammen med, at antallet af dagligvarebutikker er faldet siden 2012,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik med henvisning til, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med 500 siden 2012 til 3.960 dagligvarebutikker i 2022., I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. , 95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. , Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil., Læs mere i , analysen, , hvor du blandt andet kan se alle kommunernes andel af borgere med 5 km eller længere til en dagligvarebutik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

Pressemeddelelse

Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet., 9. juli 2024 kl. 8:00 , , I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive., De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har. , Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. , Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Bredt sammensat gruppe, De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet., Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., LINK til analysen , ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-07-09-daarligere-mentalt-helbred-blandt-neet-unge

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 , , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse af forældrekøb ser nærmere på, hvad der kendetegner boligerne, beboerne og deres forældre. , 4. april 2025 kl. 8:00 , , I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig fordelt på i alt 27.400 boliger. De store kommuner havde de største andele af forældrekøbte ejerlejligheder. Forældrekøbte ejerlejligheder udgjorde således 9 pct. af alle ejerlejligheder i Aarhus og Københavns Kommuner. Landsgennemsnittet på tværs af alle kommuner var 6 pct., Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik om forældrekøbte boliger. Analysen identificerer ved hjælp af forskellige oplysninger boliger, der kan siges, at være forældrekøb. , Af de 27.400 forældrekøbte ejerboliger var 61 pct. af boligerne ejelejligheder og 39 pct. var enfamiliehuse. Forældrekøbte ejerboliger er typisk mindre end øvrige ejerboliger – eksempelvis var 72 pct. af de forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 mindre end 75 m, 2, ., Det er især unge under 30 år, som bor i forældrekøbt bolig. Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne., Når størstedelen af de forældrekøbte boliger var beliggende i landets største kommuner skal det ses i lyset af, at der i disse kommuner er et stort udbud af videregående uddannelser. Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , Læs mere i analysen , Forældrekøbte boliger, , der også ser nærmere på indkomst- og formueforholdene samt geografiskfordeling.,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

Pressemeddelelse

KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

Bag tallene

Publikation: Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen., I , Videre fra grundskolen, undersøges også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet., Nogle af undersøgelsens hovedresultater er disse:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 - fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene., Læs flere konklusioner fra publikationen i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1583-9, Udgivet: 18. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/10886

Publikation

Publikation: Trafik og miljøforhold 2006

Transport binder samfundet sammen, men belaster også miljøet. Publikationen, der kun findes som pdf, giver et samlet billede af trafikkens påvirkning af miljøet i Danmark og af udviklingen de senere år., Trafik og miljøforhold 2006, beskriver i tekst og tal den påvirkning af miljøet, som kommer fra fx kuldioxid, lattergas, kvælstofoxider, svovldioxid, kulilte, partikler og flygtige organiske forbindelser. Desuden kommer publikationen rundt om en lang række andre sammenhænge mellem trafik og miljø., Trafik og miljøforhold 2006, rummer definitioner og forklaringer af en række begreber. Indholdet er dermed tilgængeligt også for andre end specialiserede fagfolk., EU's overvågningsprogram - TERM, I 1998 blev det i forbindelse med EU-topmødet i Cardiff besluttet, at EU-landene skulle etablerere et overvågningsprogram. Formålet var at belyse sammenhængen mellem transport og miljø bedre end hidtil. Programmet hedder TERM - , Transport and Environment Reporting Mechanism for the EU, ., Danmarks Statistik har siden 2001 offentliggjort tal for trafik og miljøindikatorer i forlængelse af TERM-programmet., Kuldioxid fra biltrafikken, Nyt fra Danmarks Statistik, ridser kort nogle af de vigtigste tal på trafik- og miljøområdet op. Det fremgår af nyhedsbrevet, at udslippet af kuldioxid (CO2) fra transportsektoren steg i perioden 1990 til 2004 fra 10,3 mio. tons til 12,9 mio. tons., , Størstedelen af udslippet (94 pct.) stammede i 2004 fra vejtransporten. Det samlede nationale udslip af kuldioxid lå på 53,9 mio. tons., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Trafik og miljøforhold 2006, Kolofon, Trafik og miljøforhold, Miljø og energi, ISBN pdf: 87-501-1572-3, Udgivet: 31. oktober 2006 kl. 09:30, Antal sider: 69, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/10909

Publikation

Publikation: Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

Publikationen tegner et overordnet billede af dansk turisme: danskernes ferievaner, udenlandske turister i Danmark og dansk turisme i internationalt perspektiv., Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt, gennemgår desuden udviklingen i landets kommuner og regioner. Hvordan går det med antallet af overnatninger på hotel, campingplads og vandrerhjem, og hvilke lande kommer gæsterne fra?, Publikationen rummer bl.a. disse pointer:, Flere i arbejde:, Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 10 pct. fra 1999 til 2005. Beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er i de samme år steget mindre end 1 pct. 49.000 personer er fuldtidsansat inden for turisme., Stigende omsætning:, Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 17 pct. i perioden 1999-2005. Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct., Kvindefag:, 54 pct. af de ansatte i turismen er kvinder. I det øvrige erhvervsliv er tallet 46 pct., Indvandrerfag:, 15 pct. af de ansatte er indvandrere. I resten af erhvervslivet er andelen 6 pct., Vi bruger mere på ferier:, Danske husstande brugte i 1998 i gennemsnit 1,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Andelen var i 2005 steget til 2,3 pct. - en stigning på 20 pct., Underskud:, Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud over for udlandet på 10,8 mia. kr. i 2006., Flere danskere på hotel i Danmark:, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 1998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 12 pct., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1689-9, Udgivet: 7. maj 2008 kl. 09:30, Antal sider: 154, Kontaktinfo:, Majbrit Holst, Telefon: 24 94 08 24

https://www.dst.dk/pubomtale/11676

Publikation

Publikation: Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal 2007

For tredje gang udsender Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen Nøgletal om Informationssamfundet Danmark - internationale tal, hvor det danske informationssamfund sammenlignes med andre lande, især europæiske., Danmark er et bredbåndsland, De internationale nøgletal rummer en række interessante konklusioner, bl.a. disse:, Danmark er førende inden for OECD mht. bredbåndsabonnementer pr. indbygger. , Prisen for en 2 Mbit/s bredbåndforbindelse ligger omkring gennemsnittet i Europa. , Danske virksomheder er på europæisk plan førende inden for benyttelse af it-fjernarbejde. It-fjernarbejde vil sige, at ansatte regelmæssigt arbejder hjemme eller andre steder uden for virksomheden og derfra har adgang til virksomhedens it-systemer. , Familierne i Island og Holland har i højere grad adgang til internettet i hjemmet end de danske familier. Danmark ligger på dette område på tredjepladsen blandt udvalgte europæiske lande., Mere om it-udviklingen, Se i øvrigt en sammenligning af Danmark og andre lande i den parallelle publikation , Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 - Danske tal, ., Læs også mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Hele publikationen, Titel, kolofon, forord og indholdsfortegnelse, Indledning, 1. It-infrastruktur, 2. Befolkningens brug af it, 3. Virksomhedernes brug af it, 4. Den offentlige sektors brug af it, 5. It-sikkerhed, 6. It-kompetencer, 7. It-erhvervene, 8. It, produktivitet og udvikling, Kolofon, Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1626-4, Udgivet: 4. oktober 2007 kl. 09:30, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/12147

Publikation

Publikation: Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Danske tal 2007

For fjerde gang udsender Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Danske tal., Publikationen giver et overblik over it-udviklingen i Danmark., Interessante konklusioner, De danske nøgletal rummer en række interessante pointer, bl.a. disse: , Både udbredelsen af og hastigheden på bredbånd stiger støt. , Adgangen til internet for de 60-74-årige ligger et stykke efter de yngre aldersgrupper, men afstanden er mindsket siden 2001. , Virksomhederne bruger i stigende grad automatiseret dataudveksling - især til elektronisk fakturering. , Flere myndighederne oplever frigørelse af ressourcer fra it end tidligere. , Værditilvæksten pr. medarbejder er steget mere i it-erhvervene end i de øvrige erhverv., Mere om it-udviklingen, Se i øvrigt en sammenligning af Danmark og andre lande i den parallelle publikation , Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 - Internationale tal, ., Læs også mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Hele Publikationen, Titelblad, kolofon, forord og indholdsfortegnelse, Indledning, 1. It-infrastruktur, 2. Befolkningens brug af it, 3. Virksomhedernes brug af it, 4. Den offentlige sektors brug af it, 5. It-sikkerhed, 6. It-kompetencer, 7. It-erhvervene, 8. It, produktivitet og udvikling, Kolofon, Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Danske tal, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1625-7, Udgivet: 4. oktober 2007 kl. 09:30, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/12436

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation