Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3071 - 3080 af 4762

    Landbruget udleder mest fosfor

    Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser en ny publikation om Vandmiljøet., 14. januar 2004 kl. 0:00 ,  , Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser en ny temapublikation Vandmiljøet fra Danmarks Statistik. Netop landbrugets udledning af fosfor bliver et tema i de kommende politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III.  Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger.  Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb. , Vandmiljøet, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/14-01-2004-vandmiljoet

    Pressemeddelelse

    Danskernes forbrug fordelt på regioner

    Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere., 15. december 2010 kl. 0:00 ,  , Danskernes forbrug fordelt på regioner, Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere. , Det fremgår blandt meget andet af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, og temaartiklen , Københavnerne bruger flest penge, i netmagasinet Bag Tallene, som begge bygger på den foreløbige opgørelse af Forbrugsundersøgelsen 2007-2009. Den offentliggøres for første gang i dag og er tilgængelig i , statistikbanken, ., I dagens udgivelser kan du blandt andet læse, at:, En gennemsnitlig husstand bruger 2.561 kr. årligt på cigaretter. Størst er forbruget i Region Sjælland med 3.168 kr., lavest er det i Region Hovedstaden med 2.338 kr.  , Madvanerne varierer også fra region til region. I hovedstaden bruger en husstand fx 134 kr. på olivenolie og 128 kr. på margarine. Nordjyderne bruger kun 52 kr. på olivenolie, men 227 kr. på margarine. , En husstand i hovedstaden bruger årligt 11.300 kr. mere på fritidsudstyr, underholdning og rejser end en nordjysk husstand. , El-regningen i region Syddanmark lyder på 25 pct. mindre, end hvad den gør i region Sjælland.   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo Sørensen på tlf. 39 17 36 62 eller på , hss@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-15-Danskernes-forbrug

    Pressemeddelelse

    94 pct. af alle familiesammenførte syrere i 2013-14 kom til Danmark indenfor et år

    Antallet af familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år. Familiesammenføringer til flygtninge fra Syrien udgør en stadig større andel af det samlede antal opholdstilladelser. Men hvor lang tid gik der, fra en asylansøger ankom, til den pågældendes familie blev sammenført til landet? Dette spørgsmål undersøges i denne analyse med udgangspunkt i syriske flygtninge, som blev familiesammenført i 2013/14., 16. februar 2016 kl. 9:00 ,  , Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år, og særligt i løbet af 2015 er antallet af familiesammenføringer steget. I de første tre kvartaler af 2015 blev der givet knap 6.400 opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge. Heraf udgjorde syreres andel omkring 80 pct., Fra der blev givet opholdstilladelse til den syriske flygtning, og til den familiesammenførte ankom til Danmark, gik der typisk omkring 27 uger, hvis der tages udgangspunkt i de personer, der blev sammenført i 2013/14. 94 pct. af alle familiesammenførte syrere kom til Danmark indenfor et år efter den pårørende, de blev sammenført til, fik opholdstilladelse. , Opdeler man de 94 pct. på, hvem de familiesammenførte blev sammenført til, viser tallene, at 98 pct. af børnene kom indenfor et år, mens det tilsvarende tal var 87 pct. for ægtefællerne., Du kan finde hele analysen på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Laust Hvas Mortensen tlf. 39 17 32 18, , lhm@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-02-16-94-pct-af-alle-familiesammenfoerte-syrere-i-2013-14-kom-til-danmark-indenfor-et-aar

    Pressemeddelelse

    Ny betalingsbalance gør det lettere for erhvervslivet

    29. september 2003 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik og Nationalbanken ændrer fra 2005 indsamlingsformen for opgørelsen af Danmarks betalingsbalance. Det sker for at sikre en tidssvarende og pålidelig betalingsbalance og for at mindske byrderne for erhvervslivet. Det er blevet stadig sværere at fastholde kvaliteten, fordi betalinger over grænserne ikke mere følger tidligere tiders mønstre for pengeoverførsler, men nu i høj grad består af kompleks handel med tjenesteydelser, værdipapirer og investeringer. , "Den nuværende indsamlingsform er blevet utidssvarende. Med omlægningen vil erhvervslivets byrde falde betragteligt", siger nationalbankdirektør Torben Nielsen. , Ændringen indebærer, at bankernes indberetning af kundernes betalinger til og fra udlandet afskaffes. Den erstattes af direkte indberetning fra virksomheder med store udlandstransaktioner. Efter omlægningen skal kun i alt ca. 2.500 virksomheder indberette oplysninger, mens det i dag er 25.000 virksomheders betalinger, der indberettes via bankerne. , Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik understreger: "Det er vigtigt at vi fremtidssikrer kvaliteten af betalingsbalancen, for det er en af de centrale statistikker, når man vil forstå udviklingen i dansk økonomi". , Den nye indsamlingsform præsenteres for virksomhederne i løbet af efteråret og vinteren, bl.a. i breve og seminarer. De fleste oplysninger, som skal indsamles, findes i forvejen i virksomhedernes regnskabssystemer. Virksomhederne vil få tilbudt en bred vifte af muligheder for at indberette og automatisere indsendelsen af oplysninger. , Omlægningen er nærmere beskrevet på , www.dst.dk/betalingsbalance, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/29-09-2003-ny_betal

    Pressemeddelelse

    63 pct. af danskerne føler sig trygge i sundhedsvæsnet

    Især de danske mænd føler sig trygge i det danske sundhedsvæsen, mens kvinderne er lidt mere skeptiske. 66 pct. af mændene siger, at de i nogen grad eller i høj grad føler sig trygge, mens det tilsvarende gør sig gældende for 59 pct. af kvinderne., 13. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Den aldersgruppe, der føler sig mindst trygge i det danske sundhedsvæsen, er de 30-59-årige, hvor 19 pct. siger, at de i lav eller meget lav grad føler sig trygge. De mest trygge er de 16-29-årige. Her svarer 14 pct., at de i lav eller meget lav grad føler sig trygge, mens 70 pct. føler sig trygge i nogen eller høj grad., Spørgsmålet om tryghed i sundhedsvæsnet er et ud af 27 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm. Denne offentliggørelse er den sidste om dag til dag-undersøgelserne fra Folkemødet i 2015.., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, • 70 pct. af danskerne er imod at indføre brugerbetaling hos lægen, sådan som man har gjort i fx Sverige, Norge og Finland., • 10 pct. af danskerne inden for det seneste år har kørt bil, selv om de var i tvivl om, hvorvidt de havde drukket mere alkohol end tilladt. Det gælder 13 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne., • 11 pct. af danskerne har inden for det seneste år brugt onlinetjenester som fx airbnb til at booke overnatninger hos private. Med 16 pct. er det særligt folk, der bor i Hovedstaden, der bruger disse tjenester. Kun 4 pct. i Region Sjælland har gjort brug af muligheden inden for det seneste år., • 81 pct. af danskere mener, at det er vigtigere, at de studerende har relevant erhvervsarbejde sideløbende med studierne, end at de bliver hurtigt færdige med deres uddannelse., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J19.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-13-63-pct-af-danskerne-foeler-sig-trygge-i-sundhedsvaesnet

    Pressemeddelelse

    Færre firmaer opnår finansiering

    En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant., 22. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre firmaer opnår finansiering, En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant. , I 2007 var det 6 pct. af de små og mellemstore virksomheder, der kun delvist eller slet ikke fik den søgte lånefinansiering i banker og sparekasser. I 2009/2010 var det 31 pct., der fik helt eller delvist afslag på lånefinansiering gennem banker og sparekasser. , Det fremgår af publikationen , Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, , der offentliggøres i dag. Heraf fremgår det også, at: , I 2010 søgte 44 pct. af de små og mellemstore firmaer at opnå mindst én af de tre former for finansiering - lånefinansiering, egenkapitalfinansiering eller andre former for finansiering - mod 35 pct. i 2007. , I 2010 søgte 52 pct. af firmaerne inden for industri finansiering. Inden for bygge og anlæg var det 40 pct. og inden for handel og transport 42 pct. Inden for information, kommunikation og videnservice søgte 41 pct. finansiering. , Blandt vækstiværksættere steg andelen, der søgte finansiering, fra 47 pct. i 2007 til 57 pct. i 2010.  , Du kan købe publikationen eller , hente den gratis, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt Lars K. Svenningsen, tlf. 39 17 35 77, , lks@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-22-Faerre-firmaer

    Pressemeddelelse

    AKTIV_PASSIV_KD

    Navn, AKTIV_PASSIV_KD , Beskrivende navn, Aktiv passiv kode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fejlsøgningsvariabel, der angiver om den enkelte handel medtages i Ejendomsstatistikken eller ej på kørselstidspunktet., Detaljeret beskrivelse, Fejlsøgningsvariabel, som dannes internt i Ejendomssalgsstatistikken siden 2006 og frem. Variablen anvendes kun i Ejendomssalgsstatistikken., Der skelnes mellem aktive og passive records. De aktive records indgår i Ejendomssalgsstatistikken, mens de passive records ikke indgår., Der skal gælde følgende for, at en record får status som aktiv:, - KOM_KD skal være gyldig, dvs. mellem 1 og 860 (begge inkl.), - EJD_NR skal være større end 0, - KONT_OMREGN_DATO skal være større end 31. december 1991 og mindre end eller lig med KOERSEL_DATO, - SALGS_LB_NR skal være gyldig, dvs. større end eller lig med 1, - OVERDRAG_KD skal være gyldig, dvs. mellem 1 og 4 (begge inkl.), - KOEBESUM større end eller lig med nul, Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt får recorden status som passiv., Antal handler som medtages i statistikken (AKTIV_PASSIV_KD=1) følger udviklingen i det samlede antal ejendomshandler, og falder kraftigt i årene 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. Det er meget få handler, der får status som passive., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_AKTIV_PASSIV_KD - Aktiv passiv kode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Passiv, 01-01-2006, 1, Aktiv, 01-01-2006

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/aktiv-passiv-kd

    Arbejdskraftundersøgelsen

    Arbejdskraftundersøgelsen, Start spørgeskemaet, Frist, Fristen fremgår af det brev, du har modtaget., Om undersøgelsen, Det er vigtigt at få et troværdigt billede af, hvordan arbejdsmarkedsforholdene udvikler sig i Danmark. Derfor gennemføres hvert år ca. 80.000 interview med personer i alderen 15-89 år, der både er på og uden for arbejdsmarkedet for at sikre, at alle aspekter bliver tilstrækkeligt belyst., Du er blevet udvalgt til at deltage i Arbejdskraftundersøgelsen, og dit navn og din adresse har vi fået oplyst af Det Centrale personregister (CPR)., For at undersøgelsen kan blive så repræsentativ som muligt, er det meget vigtigt at alle deltager. Det er frivilligt at deltage, men vi håber, at du vil deltage, for at sikre den bedst mulige dokumentation af arbejdsmarkedet., Ved at svare på undersøgelsen, giver du samtykke til, at Danmarks Statistik må benytte de afgivne oplysninger til statistik., Kontakt, Arbejdskraftundersøgelsen gennemføres i samarbejde med analyseinstituttet Epinion. Du kan få mere viden om undersøgelsen på , www.aku.epinion.dk, , og ønsker du at kontakte os, er du meget velkommen til at:, ringe på gratisnummer: , 80 20 00 15, sende en mail til: , arbejdskraft@dst.dk, Husk altid at oplyse referencenr. ved alle henvendelser., Kontakt den statistikansvarlige Martin Faris Sawaed Nielsen på , mfs@dst.dk, eller tlf. 39 17 34 98 (kl.10 - 15)., Formål og anvendelse, Undersøgelsen beskriver danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet, fx hvor mange er i beskæftigelse, ledige eller uden for arbejdsstyrken., Undersøgelsens resultater indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal., Læs mere om Arbejdskraftundersøgelsen, Hent flere tal i Statistikbanken om Sæsonkorrigeret arbejdsmarkedstilknytning (AKU100K), Emneside: Arbejdskraftundersøgelsen, Se Nyt fra Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/arbejdskraftundersoegelsen

    Ida og William topper navnelisten for nyfødte

    316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på dst.dk/navne. Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne., 14. januar 2011 kl. 0:00 ,  , Ida og William topper navnelisten for nyfødte, 316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på , dst.dk/navne, . , Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne. , Af dagens offentliggørelse fremgår det også, at: , Pigernes højdespringer er Alberte, som er steget fra nr. 23 til nr. 13 , Største fald for pigenavnene er Mille, der er faldet fra nr. 19 til nr. 31 , Drengenes højdespringer er Felix, som er steget fra nr. 53 til nr. 34 , Største fald for drengenavnene er Emil, Jeppe og Bertram, der alle er faldet 7 pladser ned af top 50-listen , I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres desuden mest populære navne for hele befolkningen. Heraf fremgår det blandt andet, at SEN-efternavnene er stærkt nedadgående blandt de yngre genererationer. Således er det kun 19 pct. af de 0-årige, der har et SEN-efternavn. , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, mail , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-14-navne

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Danske fiskerfartøjer

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , chh@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske fiskerfartøjer 2024 , Tidligere versioner, Danske fiskerfartøjer 2022, Danske fiskerfartøjer 2020, Danske fiskerfartøjer 2019, Danske fiskerfartøjer 2018, Danske fiskerfartøjer 2017, Danske fiskerfartøjer 2016, Danske fiskerfartøjer efter område, enhed, fartøjstype, længde og tonnage 2015, Danske fiskerfartøjer efter område, enhed, fartøjstype, længde og tonnage 2013, Formålet med statistikken er at belyse den danske flåde af fiskerfartøjer. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens register over fiskerfartøjer., Indhold, Statistikken over den danske fiskerflåde er en årlig statistik, der beskriver de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som fiskerfartøjer. En registrering af et fiskerfartøj kræver en tilladelse fra Fiskeristyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Registeret over fiskerfartøjer er et administrativt register, der indeholder alle enheder med tilladelse til erhvervsfiskeri. Data indrapporteres løbende fra fartøjsejere ved hjælp af Fiskeristyrelsens fartøjsregisterskema. De indsamlede data gennemgår tjek for uregelmæssigheder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Data om fiskerfartøjer indgår i regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle danske erhvervsfiskerfartøjer. Indberetningen til Fiskeristyrelsens fartøjsjregister er obligatorisk. Der er tæt kontakt til fiskere i forhold til at sikre valide data. Der lanceres årlige kampagner i forhold til overholdelse af regler og indsendelse af valide data. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på emnesiden for , Fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-fiskerfartoejer

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation