Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3061 - 3070 af 4768

Seniorer har haft de højeste prisstigninger

Fra 2006 til 2014 steg det samlede forbrugerprisindeks med 16,3 pct., hvilket svarer til en årlig inflation på 1,9 pct. Husstande med seniorer (60 år eller over) har oplevet væsentligt større prisstigninger, mens øvrige husstande har oplevet prisstigninger under gennemsnittet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som offentliggøres i dag., 8. december 2016 kl. 9:00 , , For enlige på 60 år eller derover er forbrugerpriserne steget med 20,9 pct. fra 2006 til 2014, mens stigningen har været på 17,7 pct. for par over 60 år., ”Huslejen er steget mere end den gennemsnitlige prisudvikling, hvilket i høj grad er med til at forklare, at seniorers forbrug har været berørt af en høj prisudvikling, da de har et relativt højt boligforbrug. Omvendt har seniorerne haft mindre glæde end andre husstande af de faldende priser på fx computere, fjernsyn og biler på grund af et relativt lavere forbrug af disse varer,” forklarer analysens forfatter Martin Birger Larsen., Husstande med seniorer har samtidig haft en høj indkomstudvikling fra 2006 til 2014, hvilket betyder, at realindkomsten for denne gruppe faktisk er vokset på trods af de højere prisstigninger for disse husstandstyper., Læs mere i , analysen, , og se de nye husstandsopdelte forbrugerprisindeks i tabellen , www.statistikbanken.dk/PRIS200, Kontaktinfo, Hvis du har brug for yderligere kommentarer, er du velkomme til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen, , mbl@dst.dk, , 39 17 34 59., Fagligt arrangement, Den 15. december 2016 kl. 11.00 inviterer Danmarks Statistik til et fagligt arrangement om de nye inflationstal. Kom og hør seniorforsker Jens Bonke, Rockwoolfonden, økonom Mark Strøm Kristoffersen, Nationalbanken og chefkonsulent Preben Etwil, Danmarks Statistik fortælle om perspektiverne for de nye tal, og bliv klogere på krydsfeltet mellem priser, indkomster og forbrug. , Tilmelding på dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-08-seniorer-har-haft-de-hoejeste-prisstigninger

Pressemeddelelse

Danmark har færre borgere født i udlandet end resten af Skandinavien

Danmark er det land i Skandinavien, der har den mindste andel af borgere, der er født i et andet land. Publikationen Indvandrere i Danmark 2016 sammenligner for første gang udlandsfødte på tværs af Skandinavien., 25. november 2016 kl. 9:00 , , Publikationen "Indvandrere i Danmark 2016" udkommer i dag, og i årets udgivelse indgår som noget nyt et kapitel, der belyser udlandsfødte i et skandinavisk perspektiv. Kapitlet viser blandt andet, at Danmark har den mindste andel udlandsfødte borgere blandt de skandinaviske lande. Desuden viser kapitlet også, at beskæftigelsen blandt 20-64 årige vestlige og ikke-vestlige udlandsfødte er højest i Norge, mens Sverige og Danmark ligger på nogenlunde samme niveau. Her er nogle af hovedpointerne:, I Skandinavien har Danmark den mindste andel, der er født i udlandet, Personer der er født i et andet land, udgør 11 pct. af befolkningen i Danmark. I Norge udgør den udlandsfødte befolkning 15 pct., mens Sverige har den største andel med 17 pct., Beskæftigelsen blandt udlandsfødte er højest i Norge, Norge har den højeste andel af ikke-vestlige udlandsfødte, der er i beskæftigelse, mens beskæftigelsesniveauet blandt ikke-vestlige udlandsfødte er nogenlunde ens i Danmark og Sverige, når der standardiseres for alder., Ikke-vestlige indvandrere får færre børn , Udover sammenligningen på tværs af Skandinavien fokuserer publikationen som sædvanligt på indvandrere i Danmark. Bl.a. fremgår det, at det gennemsnitlige antal børn for kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund i Danmark er faldet fra 3,19 i 1995 til 1,95 børn i 2015., Du kan hente "Indvandrere i Danmark 2016" gratis på , www.dst.dk/pubomtale/20704, . Kapitlet om udlandsfødte i Skandinavien vil desuden blive udbygget med en særskilt analyse, der udkommer fredag d. 9. december. Analysen vil kunne findes på Danmarks Statistiks hjemmeside under , www.dst.dk/analyser, . Samme dag afholder Danmarks Statistik en event om udlandsfødte i Skandinavien, hvor analysens resultater også vil blive fremlagt. Læs mere om indhold og tilmelding til eventen her: , www.dst.dk/arrangementer, For yderligere information eller spørgsmål bedes du venligst kontakte Jens Bjerre på 39 17 36 77 eller på , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-25-danmark-har-faerre-borgere-foedt-i-udlandet-end-resten-af-skandinavien

Pressemeddelelse

Skattetrykket for indtægter fra arbejde ligger på bundniveau

Ny analyse viser, at skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster nu ligger på det laveste niveau i de seneste 20 år - men andre indkomstskatter trækker det generelle niveau op., 15. december 2016 kl. 9:00 , , I dag udkommer DST-analysen , Syv skattereformer senere: Skatteprovenuets udvikling og fordeling, , som ser på udviklingen og fordelingen af skatteprovenuet fra 1995 og frem til 2014., "Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne, når man sætter dem i forhold til husholdningernes bruttoindtægter," fortæller fuldmægtig Niels Madsen, der er forfatteren bag analysen., "Og når man ser på provenuet, der er hentet fra skatter, som kommer primært fra arbejds- og overførselsindkomster, så flugter det i 2014 med bundniveauet," tilføjer han., Provenu fra topskatten er også aftagende, Analysen ser også på topskatten, og hvordan det er gået med udviklingen i satserne og provenuet for den omdiskuterede skat., "Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest," fortæller Niels Madsen og fortsætter:, "Siden toppen i 2008 og frem til 2014 har provenuet været faldende, og udgør nu 0,8 pct. af husholdningernes bruttoindtægt"., I analysen fremgår det også, at antallet af danskere, der betaler topskat er blevet halveret fra 2008 til 2014. , Har du lyst til at læse analysen, kan du finde den her: , www.dst.dk/analyser/28125, Har du spørgsmål til analysens og dens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Niels Madsen på mail: , nim@dst.dk, eller tlf: 39 17 34 31., Find flere DST-analyser her: , www.dst.dk/analyser

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-15-skattetrykket-for-indtaegter-fra-arbejde-ligger-paa-bundniveau

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2022 , Tidligere versioner, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2021, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2020, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2019, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2018, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2017, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2016, Formålet med statistikken Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse er at formidle en uafhængig årlig opgørelse over Danmarks Nationalbanks indtægter og udgifter. Statistikken er opgjort siden 2002 og er sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse fordelt efter indtægter og udgifter i mio. kr., herunder renteindtægter, udbytte af aktioner og årets resultat mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Tal indsamles og behandles af Danmarks Nationalbank. Det sker årligt. Samtlige banker har pligt til at indberette deres årsregnskab til Danmarks Nationalbank., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor, da tallene stammer fra Danmarks Nationalbanks årsrapport, der har været underlagt uafhængig revision., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. tre måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i mange andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2002 og er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Danmarks Nationalbank, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danmarks-nationalbanks-resultatopgoerelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Penge- og realkreditinstitutter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Penge- og realkreditinstitutter 2022 , Tidligere versioner, Penge- og realkreditinstitutter 2021, Penge- og realkreditinstitutter 2020, Penge- og realkreditinstitutter 2019, Penge- og realkreditinstitutter 2018, Penge- og realkreditinstitutter 2017, Penge- og realkreditinstitutter 2016, Formålet med denne statistik er at belyse penge- og realkreditinstitutters aktivitet på et aggregeret niveau, samt at fremsætte hovedtal for den finansielle sektor., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af penge- og realkreditinstitutternes samlede resultatopgørelse, antal penge- og realkreditinstitutter, antal ansatte i pengeinstitutter samt hovedtal for hele den finansielle sektor., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden. Pengeinstitutternes resultatopgørelse går dog helt tilbage til 1991., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Penge- og realkreditinstitutter, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for henholdsvis , Pengeinstitutter, og , Realkreditinstitutter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/penge--og-realkreditinstitutter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Renter og aktieindeks

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Renter og aktieindeks 2024 , Tidligere versioner, Renter og aktieindeks 2023, Renter og aktieindeks 2022, Renter og aktieindeks 2021, Renter og aktieindeks 2020, Renter og aktieindeks 2019, Renter og aktieindeks 2018, Renter og aktieindeks 2017, Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen i renter og aktieindeks i de finansielle markeder. Det er primært til analysemæssigt formål at tallene publiceres i Danmarks Statistik. For dagsaktuelle tal henvises til Københavns Fondsbørs eller den øvrige presse, der dækker dette statistikområde. , Indhold, Statistikken omfatter bl.a. udvalgte pengemarkedsrenter, effektive obligationsrenter på de toneangivende obligationer og Københavns fondsbørs aktieindeks., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der er ikke tale om en primærstatistik. Alle oplysninger indsamles og offentliggøres af andre myndigheder, hvorfor der ikke foretages nogen statistisk behandling af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til alle med interesse for området, herunder offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene stammer direkte fra observationer i de finansielle markeder. De offentliggjorte tal er derfor ikke baseret på beregninger og der foretages ingen estimeringer. På den måde gengiver statistikkernes resultater de faktiske historiske værdier i markederne, der ikke senere revideres. For yderligere information henvises til de myndigheder der indsamler grundoplysningerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden er 20 til 45 dage efter referenceperiodens udløb afhængigt af tabellen. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er generelt høj sammenlignelighed over tid, der kan dog være enkelte problemer med sammenligneligheden for nogle tidsserier i statistikken. For sammenligninger på tværs af lande bør der rettes henvendelse til den pågældende myndighed, der indsamler grundoplysningerne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Alle tal offentliggøres i Statistikbanken i følgende tabeller: , Nationalbankens rentesatser, pengemarkedsrentesatser samt obligationsrentegennemsnittet, , , Aktieindeks, , , Gennemsnitsrenter i pengeinstitutterne, , , Effektiv obligationsrente, og , Effektiv rente af statsobligationer, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/renter-og-aktieindeks

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Støtte til handicapbil

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Johanna Jallberg , 20 16 01 71 , JJG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Støtte til handicapbil 2024 , Tidligere versioner, Støtte til handicapbil 2023, Støtte til handicapbil 2022, Støtte til handicapbil 2021, Støtte til handicapbil 2020, Støtte til handicapbil 2019, Støtte til handicapbil 2018, Handicapbiler 2017, Handicapbiler 2016, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken blev startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1998. Statistikken blev indtil 1. juli 2016 varetaget af Ankestyrelsen, hvorefter den blev flyttet til Danmarks Statistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal sager, antal afslag, gennemsnitlig behandlingstid i uger, samt samlet bevilget beløb, i sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken fordeles på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra kommunerne. Det indsamlede data samles i et datasæt og valideres for logiske fejl, samt sammenholdes med antal afgørelser fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken oplyser afgørelserne i kommunerne og bruges blandt andet af ministerier, kommuner og journalister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning af data er lovpligtig for kommunerne, og efter validering er data pålidelige i det omfang at Danmarks Statistik har fået alle afgørelser. Der kan efterfølgende blive foretaget korrektioner af tidligere år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken bliver offentliggjort ca. 9 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er indsamlet data ubrudt siden 2000. I forbindelse med kommunalreformen i 2007, blev afgørelser i bilsager overført til kommunerne, hvor sagerne før blev afgjort i de daværende amter. Fra 2010 skulle kommunerne også indberette de bevilgede beløb. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stoette-til-handicapbil

Statistikdokumentation

Kludetæppeøkonomi er udbredt blandt skuespillere og musikere

Skuespillere, musikere og andre kulturfaggrupper sammenstykker i langt højere grad end den øvrige befolkning deres indkomst fra forskellige kilder. Det viser temakapitlet i publikationen "Kultur 2017" fra Danmarks Statistik, der udkommer i dag., 30. maj 2018 kl. 8:00 , , Over 40 pct. af de uddannede skuespillere og musikere i Danmark har ikke ét fast job, men sammenstykker deres indkomst fra flere forskellige kilder – en såkaldt patchwork-økonomi. I resten af befolkningen over 16 år gælder dette for blot 11 pct. Også i andre kulturfaggrupper er det mere normalt at have en sammenstykket indkomst – blandt filmfolk gælder det for 31 pct., og blandt billedkunstnere 23 pct., viser undersøgelsen i , Kultur 2017, . Kulturfaggrupperne er her defineret ud fra deres uddannelse, og selvlærte er derfor ikke inkluderet. , "Undersøgelsen viser mangfoldigheden i de forskellige kulturfaggruppers sammensætning af indkomstkilder, både indbyrdes og i forhold til den øvrige befolkning.", siger specialkonsulent Henrik Huusom, der er medforfatter på publikationen., Filmfolk og billedkunstnere har ofte indkomst fra egen virksomhed, Blandt filmfolk og billedkunstnere er der forholdsvis flere med egen virksomhed, end der er i den øvrige befolkning. Andelen af filmfolk, hvis indkomst primært kommer fra egen virksomhed er 30 pct., mens den tilsvarende andel blandt billedkunstnere er 22 pct. I den øvrige befolkning gælder det samme kun for 4 pct. Medianindkomsten for skuespillere, musikere, filmfolk, billedkunstnere og bibliotekarer er 386.000 kr. Billedkunstnere adskiller sig dog fra de øvrige kulturfaggrupper ved at have en væsentlig lavere medianindkomst., Vi ser mindre tv og læser flere nyheder online, Kultur 2017, er tredje udgave af en publikation, der giver en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker emner som biografer, biblioteker, museer, medier, idræt og mere. I publikationen kan du bl.a. læse, at den gennemsnitlige tid, vi dagligt ser flow-tv, er faldet fra 200 minutter i 2010 til 150 minutter i 2017. Den modsatte vej går det med nyhedslæsning online - andelen af befolkningen, der bruger internettet til at læse nyheder, aviser eller tidsskrifter er steget fra 70 pct. i 2016 til 84 pct. i 2017., Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på tlf.: 39 17 38 66, , hhu@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-05-30-kludetaeppeoekonomi-er-udbredt-blandt-skuespillere-og-musikere

Pressemeddelelse

Et opdateret portræt af Danmark og danskerne anno 2018

I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,6 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år., 25. april 2018 kl. 8:00 , , Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i , Danmark i tal 2018, , som udkommer i dag., I bogen kan du desuden læse om Emma og Frederik og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver sjette 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km, 2, , og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., , Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. , , En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 m, 2, , og der er i gennemsnit 52,2 m, 2, bolig per person. 58 pct. at befolkningen bor i ejerbolig., , Andelen af personerne mellem 25 og 64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 19 pct., Ledighedsprocenten lå i 2017 på 6,0 pct. for kvinderne og 5,7 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-64-årige (3,7 pct.) og højest blandt de 15-24-årige (12,0 pct.) , , Danmark har et internationalt set betydeligt overskud på betalingsbalancen på 7,3 pct. af BNP i 2016, fordi vi eksporterer for mere end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Danmark i tal 2018, er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik. Publikationen har godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal., Hvis du har spørgsmål til Danmark i tal 2018, er du velkommen til at kontakte Margrethe Pihl Bisgaard, 39 17 31 62, , mpb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-25-et-opdateret-portraet-af-danmark-og-danskerne-anno-2018

Pressemeddelelse

Østeuropæiske indvandreres beskæftigelse er næsten lige så høj som vesteuropæernes

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at tre ud af fire østeuropæere, der kom til landet for at arbejde i 2010, var i arbejde i 2016, hvis de fortsat var i landet. Det er stort set samme andel som blandt vesteuropæerne., 24. april 2018 kl. 8:00 , , 40 pct. af de østeuropæiske indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, var rejst ud af landet igen senest efter seks år, mens det gjaldt for 56 pct. at vesteuropæerne. Blandt de østeuropæere, som stadig var i landet i 2016, var omkring tre ud af fire i beskæftigelse. For vesteuropæere var andelen nogenlunde den samme., Det viser analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, , som følger 7.800 statsborgere fra EU, der indvandrede til Danmark i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag., I en tid, hvor man snakker om mangel på arbejdskraft, er det bemærkelsesværdigt, at så mange af de indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, er udvandret igen. En lignende udvikling ser vi også for indvandrere, der kom i 2013, siger fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, der har skrevet analysen., Noget af den forskel, der trods alt er mellem øst- og vesteuropæeres tilknytning til arbejdsmarkedet, kan skyldes, at øst- og vesteuropæere har forskellig baggrund. Fx arbejder østeuropæerne i højere grad end vesteuropæerne med manuelt arbejde, mens vesteuropæerne i højere grad arbejder med ledelse eller vidensarbejde på højeste niveau. , Siden 2010 er antallet af østeuropæiske statsborgere med lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 lønmodtagere fra Østeuropa i Danmark. I samme periode er antallet af lønmodtagere fra Vesteuropa steget med 13.000 personer til lidt over 38.000 i 3. kvartal 2017. , Spørgsmål om analysen kan rettes til fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, 39 17 34 58, , jgl@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-24-oesteuropaeiske-indvandreres-beskaeftigelse

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation