Søgeresultat

Flere og længere straffe for voldsforbrydelser

29. november 2000 kl. 0:00 ,  , Antallet af anmeldte voldsforbrydelser steg med 6,2 pct. i 1999 i forhold til året før. I alt blev der anmeldt 14.255 voldsforbrydelser i 1999, heraf var der i 1.106 tilfælde tale om grov vold, hvilket er en stigning på 18,3 pct. siden 1998. Samtidig er frihedsstraffene for vold steget markant de seneste ti år, viser Kriminalitet 1999, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Gennemsnitligt steg straflængden for simpel vold fra 1,9 måneder i 1989 til 2,4 måneder i 1999, straflængden for alvorlig vold steg fra 5,6 til 5,8 måneder, og for særlig alvorlig vold steg straflængden fra 28,9 til 41,8 måneder., I alt blev der anmeldt 494.191 straffelovsovertrædelser til politiet i 1999, og det er i forhold til 1998 et fald på 1 pct. Faldet er først og fremmest sket inden for ejendomsforbrydelser, der faldt med 1,3 pct. og for gruppen af andre forbrydelser - narkotikasalg, falsk anklage og vidneforklaring - der faldt med 1,7 pct. Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg derimod med 10,9 pct. i 1999. , En særlig undersøgelse i Kriminalitet 1999 viser desuden, at næsten halvdelen af de 19.268 personer, der fik frihedsstraf i 1999, havde fået mindst én tidligere frihedsstraf inden for de seneste fem år. 52 pct. af dem, der i 1999 fik en frihedsstraf for ejendomsforbrydelser, havde tidligere fået en frihedsstraf, for sædelighedsforbrydelser var andelen 23 pct., 43 pct. for voldsforbrydelser, 42 pct. for færdselslovsovertrædelser og 54 pct. for overtrædelse af særlovene (herunder lov om euforiserende stoffer). , Bogen viser også, at der i 1999 blev truffet 147.619 strafferetlige afgørelser, hvilket er et fald på 9,8 pct. i forhold til 1998. Faldet skyldes primært et fald i antallet af afgørelser inden for færdselslovsområdet. Trods megen fokus på politiets hastighedsmålinger med fotofælder faldt antallet af færdselslovsovertrædelser med 13 pct. i 1999 - og det skyldes først og fremmest et fald i afgørelser vedrørende hastighedsovertrædelser, der gav bøde på 1.000 kr. og derover. , Kriminalitet 1999 er på 152 sider og koster 225 kr. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/29-11-2000_vol

Pressemeddelelse

Færre firmaer opnår finansiering

En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant., 22. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre firmaer opnår finansiering, En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant. , I 2007 var det 6 pct. af de små og mellemstore virksomheder, der kun delvist eller slet ikke fik den søgte lånefinansiering i banker og sparekasser. I 2009/2010 var det 31 pct., der fik helt eller delvist afslag på lånefinansiering gennem banker og sparekasser. , Det fremgår af publikationen , Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, , der offentliggøres i dag. Heraf fremgår det også, at: , I 2010 søgte 44 pct. af de små og mellemstore firmaer at opnå mindst én af de tre former for finansiering - lånefinansiering, egenkapitalfinansiering eller andre former for finansiering - mod 35 pct. i 2007. , I 2010 søgte 52 pct. af firmaerne inden for industri finansiering. Inden for bygge og anlæg var det 40 pct. og inden for handel og transport 42 pct. Inden for information, kommunikation og videnservice søgte 41 pct. finansiering. , Blandt vækstiværksættere steg andelen, der søgte finansiering, fra 47 pct. i 2007 til 57 pct. i 2010.  , Du kan købe publikationen eller , hente den gratis, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt Lars K. Svenningsen, tlf. 39 17 35 77, , lks@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-22-Faerre-firmaer

Pressemeddelelse

Sådan påvirker økonomien miljøet

Danmarks Statistiks nye grønne nationalregnskab sætter fokus på sammenhængen mellem udvikling i økonomien og miljøet. Læs om CO2, affald, grønne job og meget mere i temapublikationen, der udkommer i dag., 15. marts 2017 kl. 9:00 ,  , Ofte er det BNP, der anvendes som mål for udviklingen, men mange andre faktorer har også betydning for, hvordan udviklingen og fremtidsmulighederne bør vurderes., Danmarks Statistik udgiver i dag publikationen ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 - Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’, hvor udviklingen også måles ud fra, hvordan det går med miljørelaterede forhold som fx energi, drivhusgasser, vand, affald og grønne job., I publikationen kan man bl.a. se, at:, Den danske anvendelse af vedvarende energi steg med 4,6 pct. fra 2014 til 2015., Der skabes to tons affald pr. dansker, men 67 pct. af affaldet bliver genanvendt., Produktionen af grønne varer og tjenester beskæftigede 67.000 mennesker i 2015 og gav en omsætning på 192 mia. kr.    , Færre drivhusgasser ift. BNP, Som titlen på temapublikationen beskriver, sættes udviklingen indenfor de forskellige miljøområder i direkte sammenhæng med økonomien., Blandt andet viser det grønne nationalregnskab, at der er sket en afkobling mellem udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af drivhusgasser., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Hvis du har lyst til at læse mere om udviklingen i Danmark set med grønne briller, kan du finde temapublikationen ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 - Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’ her: , www.dst.dk/publ/GronNatDK, Har du spørgsmål til publikationen eller er du interesseret i at høre mere om det grønne nationalregnskab er du velkommen til at kontakte Ole Gravgård på tlf: 39173488 eller mail: , ogp@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-15-saadan-paavirker-oekonomien-miljoeet

Pressemeddelelse

Landbruget udleder mest fosfor

Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser en ny publikation om Vandmiljøet., 14. januar 2004 kl. 0:00 ,  , Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser en ny temapublikation Vandmiljøet fra Danmarks Statistik. Netop landbrugets udledning af fosfor bliver et tema i de kommende politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III.  Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger.  Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb. , Vandmiljøet, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/14-01-2004-vandmiljoet

Pressemeddelelse

94 pct. af alle familiesammenførte syrere i 2013-14 kom til Danmark indenfor et år

Antallet af familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år. Familiesammenføringer til flygtninge fra Syrien udgør en stadig større andel af det samlede antal opholdstilladelser. Men hvor lang tid gik der, fra en asylansøger ankom, til den pågældendes familie blev sammenført til landet? Dette spørgsmål undersøges i denne analyse med udgangspunkt i syriske flygtninge, som blev familiesammenført i 2013/14., 16. februar 2016 kl. 9:00 ,  , Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år, og særligt i løbet af 2015 er antallet af familiesammenføringer steget. I de første tre kvartaler af 2015 blev der givet knap 6.400 opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge. Heraf udgjorde syreres andel omkring 80 pct., Fra der blev givet opholdstilladelse til den syriske flygtning, og til den familiesammenførte ankom til Danmark, gik der typisk omkring 27 uger, hvis der tages udgangspunkt i de personer, der blev sammenført i 2013/14. 94 pct. af alle familiesammenførte syrere kom til Danmark indenfor et år efter den pårørende, de blev sammenført til, fik opholdstilladelse. , Opdeler man de 94 pct. på, hvem de familiesammenførte blev sammenført til, viser tallene, at 98 pct. af børnene kom indenfor et år, mens det tilsvarende tal var 87 pct. for ægtefællerne., Du kan finde hele analysen på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Laust Hvas Mortensen tlf. 39 17 32 18, , lhm@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-02-16-94-pct-af-alle-familiesammenfoerte-syrere-i-2013-14-kom-til-danmark-indenfor-et-aar

Pressemeddelelse

Rigsstatistiker Jan Plovsing takker af

12. marts 2013 kl. 9:50 ,  , Rigsstatistiker Jan Plovsing har netop meddelt, at han fratræder sin stilling 31. juli 2013 for at gå på pension. Det sker efter 18 år i jobbet, som han tiltrådte 1. april 1995. Jan Plovsing fylder 68 år til maj. , ”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er glad for jobbet som rigsstatistiker. Det er virkelig interessant, at have ansvaret for den produktion og formidling af viden vi leverer til samfundet (...) Det må imidlertid slutte på et tidspunkt, og for mit vedkommende er 31. juli sidste arbejdsdag,” skriver Jan Plovsing i forbindelse med sin udmelding til medarbejderne på Danmarks Statistik. , Som rigsstatistiker har Jan Plovsing lagt stor vægt på, at oplysningerne fra Danmarks Statistik skal være åbne og let tilgængelige for både beslutningstagere og borgere, så fakta kan bidrage til oplysning i den offentlige debat. Det har blandt andet resulteret i Statistikbanken.dk, forskerordningen og en halvering af statistikkernes udgivelsestider. , Derudover har han fokuseret på udvikling og udbygning af vigtige statistikker inden for blandt andet beskæftigelse, arbejdsløshed, offentligt forsørgede, indvandring og globalisering. , Jan Plovsing er desuden særdeles aktiv i forhold til at diskutere og belyse samfundsrelevante emner, hvilket har resulteret til en lang række af debatindlæg, kronikker og samfundsrelevante bøger. Eksempelvis udkommer hans næste bog Velfærdsstaten og dens udfordringer 20. marts. , Samtidig med at Jan Plovsing siger farvel til jobbet som Rigsstatistiker, fratræder han også en række internationale udvalgsposter. Det gælder bl.a. EU’s generaldirektørkomité for statistik, OECD’s Committee on Statistics, hvor han er bestyrelsesmedlem, og FN’s Conference of European Statisticians. , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 28 35 30 51, , cuz@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-03-12-Plovsing-takker-af

Pressemeddelelse

Amter og kommuner, v1:1970

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , AMT_KOM_V1_1970 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt både primær- og amtskommunale opgaver., Fra 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2002 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholms Amt, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom?id=be1315ac-419c-4e86-97e6-a9b6bb07d60f

Få de officielle tal for folketingsvalg 2015

10. juni 2015 kl. 9:00 ,  , På vegne af Økonomi- og indenrigsministeriet udarbejder Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2015. De offentliggøres på dst.dk/valg., På siden kan du allerede nu finde vælgertal fordelt på alle afstemningsområder samt en beregning af, hvor mange førstegangsvælgere der er. Hjemmesiden er desuden blevet opdateret med kandidat-fortegnelser fordelt på alle partier og storkredse. Der er også offentliggjort kandidatstatistik, der indeholder oplysninger om kandidaternes fordeling på køn, alder og gen- eller nyopstilling. , Resultaterne fra valget offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene efter. Det kommer overordnet set til at foregå således:,  , • Et stort danmarkskort opdelt på de 92 opstillingskredse opdateres løbende på valgaftenen i takt med at resultaterne bliver indberettet fra opstillingskredsene. , • Stemmerne fordelt på hele landet, de tre landsdele og de ti storkredse opdateres ligeledes løbende hen over valgaftenen., • Når alle resultater for en storkreds foreligger, offentliggøres fordelingen af storkredsens kredsmandater. Tillægsmandaterne kan først beregnes, når alle opstillingskredse i hele landet er indberettet. Herefter offentliggøres en samlet oversigt for alle mandaters fordeling på partier., • Fra omkring middag dagen efter valget offentliggøres fintællingsresultaterne., • Personlige stemmer opgjort på storkreds- og opstillingskredsniveau offentliggøres fra dagen efter valget. Når alle fintællingsresultater foreligger, kan man se, hvilke kandidater, der er blevet valgt via oversigten ’valgte kandidater og stedfortrædere’.,   , Få mere detaljerede oplysninger i vores introduktion til valgsitet eller på , www.dst.dk/valg, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Annemette Lindhardt Olsen tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-10-faa-de-officielle-tal-for-folketingsvalg-2015

Pressemeddelelse

Nordjyder er vildest med motorcykler

Antallet af motorcykler i Danmark er steget hele 55 pct. siden 2005. Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj., 6. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Nordjyder er vildest med motorcykler, Vind i kinderne og en snurrende motor mellem benene. Flere og flere danskere udlever drømmen og anskaffer sig en motorcykel. Faktisk er antallet af motorcykler i Danmark steget hele 55 pct. siden 2005., Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj. I den nordjyske region er der nemlig indregistreret 34 motorcykler pr. 1.000 personer. Det er næsten dobbelt så mange som i Region Hovedstaden med kun 18 motorcykler for hver 1.000 indbyggere., Dette og meget andet kan du læse mere om i Danmarks Statistiks , Netmagasinet Bag Tallene, ., Læs bl.a. også, at:, Ishøj Kommune syd for København har færrest motorcykler pr. person, mens der er flest motorcykler pr. indbygger i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland , Gennemsnitsalderen for motorcykel-ejere er 48 år. I Samsø Kommune finder man de ældste med en gennemsnitlig alder på 54 år, mens de yngste bor i København med en gennemsnitlig alder på 42 år , Ni ud af ti motorcykel-ejere er mænd. Læsø tegner sig for den største andel mandlige motorcykel-ejere med 98 pct., mens Norddjurs Kommune tegner sig for den største andel kvindelige ejere med 14 pct., Læs meget mere om motorcykler i Danmark i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-06-Motorcykler

Pressemeddelelse

KL_BETEGNELSE

Navn, KL_BETEGNELSE , Beskrivende navn, Klassebetegnelse , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Klasses navnebetegnelse fx 4b, 8x, Det vil blive muligt at tilgå registret på mikroniveau under Danmarks Statistiks Forsker- og Myndighedsordning. Når forskere benytter data fra registret, stilles de til rådighed under de generelle vilkår jf. DSTs datafortrolighedspolitik., Ved udtrækning og potentiel offentliggørelse af data fra registret vil det fortsat være et krav, at ingen enkeltindivider kan identificeres. Alle personer er afidentificeret i data, men kombinationen af institutionsnummer og klasse/årgang kan udgøre en risiko for identifikation af undervisere - særligt på mindre skoler og i små fag. , Det er, som altid, brugernes (forskere og myndighedsbrugere) ansvar at være opmærksom på, at der ikke må kunne udledes information, der identificerer enkeltindivider/virksomheder i offentliggørelser på baggrund af registrets data. , Detaljeret beskrivelse, Klassebetegnelse anvendes til identifikation af klasser fx 3A, 8B. , Variablen har ikke noget værdisæt, og det er dermed valgfrit hvad den indberettende skole indtaster i variablen., Variablen er vigtig ved fx beregning af klassestørrelser, da den bruges til at opgøre hvor mange spor en given skole har på et givent klassetrin. Variablen kan anvendes til at adskille de enkelte spor fra hinanden, når antallet af elever pr. klasse skal tælles., Bemærk, at beregning af klassekvotienter kun er muligt for fuldt årgangsdelte klasser, hvor elever på samme klassetrin undervises sammen og hvor årgangene ikke blandes sammen i undervisningen. Dette er den mest udbredte klassestruktur, dog bortset fra især specialskoler og efterskoler, hvor undervisningen typisk går på tværs af årgange. Fuldt årgangsdelte klasser har værdien 40 i variablen KL_TYPE. , Værdisæt, KL_BETEGNELSE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/kl-betegnelse