Søgeresultat

Sofia og William topper igen navnelisterne

11. juli 2014 kl. 9:00 ,  , William var det mest populære navn til nyfødte drenge fra 2013, mens pigerne oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. 373. Det er nu fjerde år i træk, at William ligger på førstepladsen og anden gang, at Sofia er placeret øverst på listen., Sofia er kun i top i regionerne Hovedstaden og Syddanmark, Der er dog geografiske forskelle på valg af navne til de små. Hvor topscoreren Sofia lå som nr. 1 i region Hovedstaden og Syddanmark, fik flest piger navnet Ida i region Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. , William i top i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, På samme måde lå drengenavnenes topscorer William som nr. 1 i region Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, hvor det i region Syddanmark var Noah og i region Nordjylland var Lucas., Felix er drengenes højdespringer, Årets højdespringer blandt drengenavnene er Felix – fra en placering som nummer 36 i 2012 til nummer 17 i 2013. Det giver en stigning på 19 pladser. Omvendt gik det for Gustav. Navnet dykkede fra nummer 44 i 2012 til nummer 76 i 2013 – altså 32 pladser ned – og ud af top 50-listen. Yderligere fire drengenavne er faldet helt ud af listen over de 50 mest populære navne, nemlig Rasmus, Sander, Kasper og Silas., Vigga springer hos pigerne, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Vigga, der kom fra en placering som nummer 53 i 2012 til nummer 28 i 2013, hvilket giver en stigning på 25 pladser. Modsat gik det Signe, der faldt fra nummer 33 i 2012 til nummer 51 i 2013. Også Tilde, Katrine og Silke er røget ud af top 50-listen af danske pigenavne., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-07-11-sofia-og-william-topper-igen-navnelisterne

Pressemeddelelse

BELOB12

Navn, BELOB12 , Beskrivende navn, Beløb udbetalt i december måned , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt beløb i december måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. Det sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalt beløb i december måned - beregnet ud fra hvilken måned, den sidste dag i den periode, som udbetalingen dækker, lå i. , Beløbet kan være negativt i forbindelse med efterreguleringer eller ved ydelser, der er bevilget med tilbagebetalingspligt, eller hvor ydelsen skal tilbagebetales, fx fordi modtageren har givet forkerte oplysninger til kommunen. De sker ret ofte, at der udbetales et beløb, der dækker en længere periode. Især gælder det for løntilskudsordningerne, hvor beløbet udbetales til en arbejdsgiver. , Beløb er i hele kroner med 2 decimaler. Er altid et tal. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, BELOB12 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/belob12

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Danmarks Statistik, v1:2007

Navn: , DEGURBA_DST_V1_2007 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler kommuner efter befolkningstæthed og antal indbyggere i største by i kommunen. Klassifikationen bygger på Eurostat's , Degree of Urbanisation (DEGURBA), . Som supplement til Eurostat's DEGURBA, har Danmarks Statistik til brug i dansk sammenhæng, foretaget en underopdeling af , Medium befolket område, og , Tyndt befolket område, efter antal indbyggere i største by i kommunen jf. nedenfor:, 1: Tæt befolket område, 2: Medium befolket område, 2.1: Medium befolket område, mindst 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 2.2: Medium befolket område, mellem 15.000 og 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 2.3: Medium befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 3: Tyndt befolket område, 3.1: Tyndt befolket område, mindst 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 3.2: Tyndt befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, I tilfælde af at kommunens største by breder sig ind over flere kommuner (fx Birkerød) medregnes kun de personer, der bor i kommunen ved bestemmelsen af kommunens største by., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Tæt befolket område, 1.1: Tæt befolket område, 101: København, 147: Frederiksberg, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 253: Greve, 461: Odense, 751: Aarhus, 851: Aalborg, 2: Medium befolket område, 2.1: Medium befolket område, mindst 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 217: Helsingør, 265: Roskilde, 370: Næstved, 561: Esbjerg, 615: Horsens, 621: Kolding, 730: Randers, 2.2: Medium befolket område, mellem 15.000 og 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 151: Ballerup, 169: Høje-Taastrup, 190: Furesø, 201: Allerød, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 240: Egedal, 250: Frederikssund, 259: Køge, 269: Solrød, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 450: Nyborg, 479: Svendborg, 510: Haderslev, 540: Sønderborg, 607: Fredericia, 661: Holstebro, 746: Skanderborg, 756: Ikast-Brande, 813: Frederikshavn, 2.3: Medium befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 155: Dragør, 210: Fredensborg, 260: Halsnæs, 530: Billund, 671: Struer, 727: Odder, 3: Tyndt befolket område, 3.1: Tyndt befolket område, mindst 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 376: Guldborgsund, 580: Aabenraa, 630: Vejle, 657: Herning, 740: Silkeborg, 779: Skive, 791: Viborg, 860: Hjørring, 3.2: Tyndt befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 270: Gribskov, 306: Odsherred, 320: Faxe, 336: Stevns, 340: Sorø, 350: Lejre, 360: Lolland, 390: Vordingborg, 400: Bornholm, 410: Middelfart, 411: Christiansø, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 480: Nordfyns, 482: Langeland, 492: Ærø, 550: Tønder, 563: Fanø, 573: Varde, 575: Vejen, 665: Lemvig, 706: Syddjurs, 707: Norddjurs, 710: Favrskov, 741: Samsø, 760: Ringkøbing-Skjern, 766: Hedensted, 773: Morsø, 787: Thisted, 810: Brønderslev, 820: Vesthimmerlands, 825: Læsø, 840: Rebild, 846: Mariagerfjord, 849: Jammerbugt, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Danmarks Statistik, v1:2007, 1. januar 2007, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-dst

Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid pr. beskæftiget er blandt de laveste i EU, men arbejdstiden pr. person i befolkningen ligger over EU-gennemsnittet. Ny analyse fra Danmarks Statistik kigger nærmere på danskernes arbejdstid. , 29. november 2017 kl. 10:00 ,  , Danmark havde den næstlaveste arbejdstid i EU i 2016, når den ugentlige arbejdstid opgøres pr. beskæftiget mellem 15 og 74 år. Men samtidigt er mange mænd og kvinder i beskæftigelse i Danmark, og danske kvinder har fx den tredjehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU. Hvis ar-bejdstiden i stedet sættes i forhold til befolkningen mellem 15 og 74 år, ligger danskernes ar-bejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. , - , Selvom arbejdstiden pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark, er vi til gengæld mange på arbejdsmarkedet i Danmark. Den cocktail betyder faktisk, at vi arbejder flere timer pr. person end gennemsnittet i EU, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik.  , Analysen ser også på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennem-snittet for andre europæiske lande. Niels Ploug uddyber:, - , Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for landene i vores analyse. Og det gælder uanset, om vi opgør arbejdstiden pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Til sammenligning ligger arbejdstiden for lavt- og mellemuddannede en anelse over gennemsnittet, når den opgøres pr. person i befolkningen, ., Læs hele analysen: , Er den danske arbejdstid lav?, Ønsker du at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Michèle Naur, (mln@dst.dk, 39 17 34 14).,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-29-Er-den-danske-arbejdstid-lav

Pressemeddelelse

Historisk lave prisstigninger giver højere løn

Rekordlave prisstigninger giver reallønnen et gevaldigt løft. Reallønnen er vokset med 17-18 pct. de sidste ti år., 11. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Sidste år lå prisstigningerne på et historisk lavt niveau: Fra 2003 til 2004 steg forbrugerprisindekset således kun med 1,2 pct.: En vare, som i 2003 kostede 100 kr. var i 2004 i gennemsnit steget til 101,20 kr. Man skal helt tilbage til 1958 for at finde lavere prisstigninger.   , Priserne er samtidig steget langt mindre end lønningerne. De sidste ti år er lønnen i den private sektor i gennemsnit steget med ca. 45 pct., mens forbrugerpriserne samtidig kun er steget med ca. 24 pct. Leveomkostningerne for den typiske forbruger er med andre ord kun steget cirka halvt så meget som lønnen. Resultatet er en vækst i reallønnen på 17-18 pct. siden 1994. , I gennemsnit ligger forbrugerpriserne i dag på det dobbelte af, hvad de gjorde i 1982. Det betyder, at danskernes penge har mistet halvdelen af deres købekraft i løbet af de sidste 22-23 år. , For at anskueliggøre de aktuelle lave prisstigninger, kan man forestille sig, at priserne fremover vil stige med samme hast, som de i gennemsnit har gjort de sidste ti år, nemlig 2,2 pct. årligt - i dette tilfælde vil prisniveauet været fordoblet i løbet af de næste 32 år. En sådan halveringstid for pengenes købekraft vil imidlertid ikke være noget problem for den almindelige lønmodtager, hvis også lønningerne fremover stiger med den gennemsnitlige stigningstakt for de sidste ti år (3,8 pct.). I så fald vil lønningerne nemlig være fordoblet om kun 19 år - og reallønnen steget med ca. 35 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-11-Laveste-prisstigninger-siden-1958

Bag tallene

Vi skylder stadigt mere i skat

Ved udgangen af 2017 udgjorde skatterestancerne 72,3 mia. kr. Det svarer til, at hver dansker på 15 år og derover skylder 15.000 kr. i skat. , 12. oktober 2018 kl. 8:00 ,  , Skatterestancerne er steget hvert år siden 2013, hvor de udgjorde 43,2 mia. kr. Fra 2016 til 2017 er de steget med 6,4 mia. kr. til 72,3 mia. kr. Det kan læses i publikationen Skatter og afgifter 2018, som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., Sammensætningen af skatterestancerne i pct. 2017, To ud af tre kroner kom fra indkomstskat, Samlet gav skatter og afgifter et provenu på 1.000 mia. kr. i 2017. Det var en stigning på 3,4 pct.  i forhold til året før. Næsten to tredjedele kom fra indkomstskatter, der som statens største indtægtskilde udgjorde 632 mia. kr. i 2017. Det er en stigning på 24 mia. kr. i forhold til året før. En tredjedel af stigningen, 8 mia. kr., kom fra kommuneskatter, mens øgede indtægter fra bundskat bidrog med 6 mia. kr., Øgede indtægter på selskabsskat trods fald i sats, Selskabsskatterne udgjorde 60,4 mia. kr. i 2016 mod 57,7 mia. kr. året før. Provenuet steg, selv om satsen blev sænket 1,5 procentpoint fra 23,5 til 22,0 pct. Stigningen skyldtes, at grundlaget for skatterne var højere end året før., Fortsat stigning i grundskyld, I 2017 fortsatte flere års stigning i grundskylden. Den udgjorde 25,3 mia. kr., hvilket er 71 pct. mere end i 2006, hvor den var 14,8 mia. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift, var 28,5 mia. kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til året før. Ejendomsskatterne indeholder ikke ejendomsværdiskat, der indgår under indkomstskatter., Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-10-12-vi-skylder-stadigt-mere-i-skat

Pressemeddelelse

69 pct. af befolkningen føler sig overhørt af politikerne

69 pct. af danskerne svarer, at de ikke mener, politikerne hører dem eller tager dem og andre borgere alvorligt i forbindelse med nationale politiske beslutninger., 12. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Med 72 pct. er det særligt kvinderne, der ikke mener, politikerne lytter og tager borgerne alvorligt. 66 pct. af mændene har samme oplevelse. De borgere, der føler sig mest hørt, er dem, der bor i Hovedstaden, mens dem, der mener, det er sværest for borgerne at komme igennem, bor i Sydjylland., Spørgsmålet om de nationale politikeres evne til at lytte og tage borgerne alvorligt er et ud af 20 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm. , Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, • 73 pct. af danskerne mener, der bør være et tættere politisk samarbejde i Norden. Det er særligt mændene, der efterlyser det., • 86 pct. mener, Danmarks skal gå forrest i EU og forbyde hormonforstyrrende stoffer. Det er særligt kvinderne, der mener det, med 91 pct., • Det, danskerne frygter mest ved døden, er smerter. Det svarer 32 pct. I aldersgruppen 60-74 år svarer 39 pct., at det, de frygter mest, er smerter, mens de 16-29-årige med 33 pct. frygter ensomhed mest., • 78 pct. af danskerne mener, at psykologhjælp bør være gratis for unge under 25 år. Faktisk er det særligt dem over 30 år, der svarer sådan med 79 pct., mens det er 74 pct. af de 16-29-årige., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J19.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-12-69-pct-af-befolkningen-foeler-sig-oeverhoert-af-politikerne

Pressemeddelelse

Danskerne er vilde med e-handel

Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet., 29. april 2011 kl. 0:00 ,  , Danskerne er vilde med e-handel ,   , Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. Her var det 71 pct., der købte varer eller tjenester over nettet i 2010. ,   , Det fremgår af publikationen , Befolkningens brug af internet 2010, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Det er første gang internetvanerne er blevet undersøgt for den aldersgruppe , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. Altså er det i høj grad mændene, der benytter sig af muligheden  , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Finland ligger højest med 23 pct. Gennemsnittet for EU er 4 pct. , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Befolkningens brug af internet 2010, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-29-Danskerne-er-vilde

Pressemeddelelse

Medicinalindustrien fører inden for forskning

17. december 2012 kl. 9:50 ,  , Medicinalindustrien står for hele 19 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne branche er den ene af fire brancher, som samlet set står for 57 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og innovationsaktiviteter. , De øvrige brancher er fremstilling af maskiner (13 pct.), videnskabelig forskning og udvikling (13 pct.) og computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende it mv. (12 pct.). Til gengæld står de fire brancher kun for 11 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet., Det fremgår af publikationen , Innovation og forskning 2012, , der udkommer i dag. Her kan du også læse:, • Større virksomheder er mest innovative. Blandt virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte er 77 pct. innovative, mens andelen er 41 pct. blandt virksomheder med under 10 ansatte., • De offentlige omkostninger til forskning og udvikling er først og fremmest steget inden for teknisk videnskab og sundhedsviden-skab med henholdsvis 74 pct. og 42 pct. fra 2007 til 2010. Samlet er forskningsudgifterne i samme periode steget med 34 pct., • Inden for de seneste fem år har 27 pct. af virksomhederne med IP-rettigheder (patenter, design, varemærker og brugsmodeller) oplevet, at deres produkter er blevet piratkopieret., • I 2002 var 42 pct. af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder. I 2010 var det 47 pct., For yderligere oplysninger kontakt Helle Månsson på tlf. 39 17 31 13 eller på , hej@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-17-medicinalindustrien-foerer-inden-for-forskning

Pressemeddelelse

Landbruget udleder mest fosfor

Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser en ny publikation om Vandmiljøet., 14. januar 2004 kl. 0:00 ,  , Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser en ny temapublikation Vandmiljøet fra Danmarks Statistik. Netop landbrugets udledning af fosfor bliver et tema i de kommende politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III.  Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger.  Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb. , Vandmiljøet, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/14-01-2004-vandmiljoet

Pressemeddelelse