Søgeresultat

Energistatistik og energipriser

Hvor finder jeg priser på forskellige energityper, og hvor mange ladestandere til el-biler og vindmøller er der i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg noget om energipriser?, I Danmarks Statistiks statistikbank findes fire tabeller om , priser på elektricitet og naturgas, for henholdsvis husholdninger og erhvervskunder samt en enkelt tabel med den gennemsnitlige pris (i USD) på nordsøolie., På , Energistyrelsens hjemmeside , kan man finde statistik og nøgletal på energiområdet, bl.a. , energipriser, ., Energistyrelsen henviser generelt til , Forsyningstilsynet,  vedr. spørgsmål om energipriser, da Forsyningstilsynet regulerer energiselskaberne inden for el, varme og naturgas, herunder godkender priser, avancer eller metoder til fastsættelse af priser., Green Power Denmark,  viser dagsaktuelle elpriser samt sol og vinds andel af den danske energiproduktion. Tallene er videreformidlet fra Energinets Energidataportal., Hos , Drivkraft Danmark, kan man finde både de dagsaktuelle priser og den historiske prisudvikling fra 1970 og frem på bl.a. benzin, autodiesel og olie., Hvor mange ladestandere til elbiler er der i Danmark?, Transportministeriet udgiver løbende nyheder om udrulningen af ladestandere ”, Ladeinfrastruktur og opladelige biler, ” med opgørelser af ladepunkter og ladeeffekt., Hvor mange vindmøller har vi i Danmark?, I Energistyrelsens , stamdataregister,  findes oplysninger om alle danske vindkraftanlægs placering, størrelse og produktion. Registret går tilbage til 1977.,  , [Denne side er senest revideret december 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/energi

Ofte stillede spørgsmål

Statistikdokumentation: Fondes aktiviteter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Sara Tvile Marker , 23 74 28 36 , STK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fondes aktiviteter 2024 , Tidligere versioner, Fondes aktiviteter 2023, Fondes aktiviteter 2022, Fondes aktiviteter 2021, Fondes aktiviteter 2020, Fondes aktiviteter 2019, Fondes aktiviteter 2018, Fondes aktiviteter 2017, Fondes aktiviteter 2016, Formålet med denne statistik er at bidrage med ny viden om danske fonde, ved at belyse fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger. Statistikken blev udarbejdet første gang for 2016. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger opgjort i mio. kr. Bevillingerne opgøres efter formål, hovedområder, virkemidler og modtagertyper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er årlig og spørgeskemabaseret. Data indsamles via elektronisk spørgeskema eller filindberetning. Datavalidering sker gennem kontroller direkte i spørgeskemaet, og efterfølgende via standardiserede fejlsøgningsrutiner. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres ved hjælp af fondenes bevillinger i tidligere år eller deres anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven samt virksomhedsform., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fondenes bevillinger udgør et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien. Statistikken giver viden om fondes aktiviteter, der ellers ikke er belyst via anden officiel statistik. Statistikken dækker alle fondenes uddelinger såvel interne som eksterne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ingen indikationer om større bias i resultaterne. Der kan være en lille undervurdering på grund af målefejl ved små enheder, der undlader at svare., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ikke internationale standarder på området, og der offentliggøres ingen anden officiel statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Fondes bevillinger og udbetalinger, . Se mere på statistikkens emneside. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fondes-aktiviteter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Modtagere af tilskud til privat børnepasning

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2024 , Tidligere versioner, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2023, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2022, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2021, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2020, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2019, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2018, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2017, Formålet med statistikken Modtagere af tilskud til privat børnepasning er at belyse hvor mange, der får tilskud til privat børnepasning (§ 80 i dagtilbudsloven) eller til pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven). Statistikken findes i sin nuværende form fra 2008, men der findes sammenlignelige data tilbage til 2004. , Indhold, Statistikken er en årlig statusopgørelse af antal børn og antal familier, der modtager tilskud til privat børnepasning (§ 80 i dagtilbudsloven) eller tilskud til pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven). Statistikken opgøres hvert år den 3. oktober fordelt på alle landets kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages via elektronisk indberetning fra landets kommuner. I de tilfælde hvor de indberettede data ikke vurderes korrekt, kontaktes den enkelte kommune, og data kontrolleres i dialog med kommunen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for statsadministrationen, kommune og faglige organisationer, som grundlag for prognoser, analyser mv. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen af oplysningerne vurderes at være god. Da der er tale om en indsamling af lovmæssigt veldefinerede data centrerer usikkerheden sig omkring indtastningsfejl fra kommunens indberetninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. fem måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tal om antal børn, der modtager tilskud vedrørende privat pasning i perioden 2004-2014 findes i Statistikbanken i tabel PAS2 og PAS22 opgjort i de tidligere kommuner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Børnepasning, i tabellen , DAGTIL4, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/modtagere-af-tilskud-til-privat-boernepasning

Statistikdokumentation

Offentligt forsørgede

Beskrivelse, Statistikområdet "Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen" (OF) vedrører samtlige personer under folkepensionsalderen, som er på offentlig forsørgelse, dvs. personer der er ledige, aktiverede eller er modtagere af en passiv forsørgelsesydelse, såsom SU, kontanthjælp, revalideringsydelse, efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge mv. Her bemærkes det, at SU-modtagerne først er medtaget i statistikudgivelserne fra og med 2014, samt at disse data kun findes fra og med 2008, hvorimod den øvrige OF-statistik kan tilbageføres til 2007. , Statistikken over de offentligt forsørgede skal ses som en videreudvikling og udbygning af AMFORA-statistikområdet, ledighedsområdet (tidligere indeholdt i statikområdet CRAM) samt øvrige personer på passiv forsørgelse (tidligere indeholdt i statistikområdet Den sammenhængende socialstatistik). Statistikken indeholder således stort set alle offentlige forsørgelsesydelser til personer indtil de når deres respektive folkepensionsalder. , Statistikkens væsentligste variabel er 'PTI_TILSTAND_KODE', der angiver hvilken arbejdsmarkedstilstand personen befinder sig i. En oversigtstabel over hvor mange personer (omregnet til fuldtidspersoner) der er registret pr. arbejdsmarkedstilstand pr. år findes under variablen PTI_TILSTAND_KODE., Kvalitetsdeklaration til Offentligt forsørgede findes på følgende LINK:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/853, Variable, AKASSE_ID, Entydig identifikation af a-kassetilhørsforhold, FORSIKRINGSKATEGORI_KODE, Kode for forsikringskategori, GRADAAR, Årsgrad pr. forløb, KILDE_KODE, Entydig kode for datakilden, PTI_TILSTAND_KODE, 4-cifret foranstaltningskode, PTI_TIMER_PER_UGE, Timer pr. uge, PTI_VFRA, Startdato, PTI_VTIL, Slutdato, AAO_FORSIKREDE_TIMER, Antal forsikrede timer

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-

Ledighed og beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individ-niveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledigheds- og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører personer" indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører ledighed og beskæftigelse. Ledighed og beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , Beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. , Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, AKASAF, Seneste år som medlem af A-kasse, AKASST, Seneste startår som medlem af en A-kasse, ARLEDGR, Årsledighedsgrad, LEDAR, Første ledighed (årstal), LEDDEL, Uger delvis ledig, LEDFULD, Uger fuld ledighed, POTLEAR, Forsikret/ledig antal år (fra 1980), SUMGRAD, Sum af ledighedsgrader (fra 1980)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

Lønoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Lønoplysninger der vedrører personer" indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører lønforhold. Lønoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger., Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i varedeklarationen:, http://www.dst.dk/Statistik/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ATPXX, ATP omregnet til B-sats, EJNOVSUM, Ej-novemberansættelser lønsum, LONIND, Kontant løn - Arbejdsgivernes oplysningssedler, NSUPSUM, Supplerende løn i november-ansættelser (sum), SATP79, Samlet ATP ultimo 1979, SLON, Samlet løn fra oplysningssedler

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

Støtte til udsatte børn og unge

Beskrivelse, Registeret for udsatte børn og unge giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til udvalgte paragraffer i Bistandsloven samt i Lov om Social Service over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte. Statistikken er opdelt i to registre, der omfatter henholdsvis BUA anbringelser uden for hjemmet med eller uden forældrenes samtykke og BUFO forebyggende foranstaltninger. Registrene indeholder oplysninger om sagshændelser på personniveau, siden 1977. , Der ydes via Lov om Social Service også hjælpeforanstaltninger på familieniveau. Oplysninger om de foranstaltninger, som nogle børn modtager via en familierettede forebyggende foranstaltning, indgår ikke i registret. , Fra Bistandslovens ikrafttræden 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på Bistandsloven. Fra 1. juli 1998 er foranstaltningerne indeholdt i Lov om Social Service (Serviceloven). Bistandslovens regler om børn blev revideret 1. januar 1993. I 1998 overgik reglerne om børn og unge til Serviceloven. Serviceloven har været genstand for flere større og mindre ændringer; blandt de større ændringer kan nævnes ændringerne i 2001, anbringelsesreformen i 2006 og "barnets reform" i 2009., Ændringer i Serviceloven har været præget af inddragelse af det enkelte barn, sikring af barnets retsbeskyttelse mod skadelige opvækstvilkår, større opmærksomhed på tidlig forebyggende indsats, tydeligere understregning af forældrenes ansvar og en højere grad af sikring af forældrenes retssikkerhed., For yderligere information se desuden Danmarks Statistiks kvalitetsdeklaration på følgende link: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/944, Variable, PGF, Paragrafkode, SAG_VFRA, Startdato for hændelsen, SAG_VTIL, Slutdato for hændelsen, SLUTGRUND, Slutgrund, STSTED, Startsted for anbringelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge

Ny brugergrænseflade i Danmarks Datavindue - Godkendelse af registerdata på emneniveau samt opdeling af projektindstilling og databestillinger

Fra januar 2026 ændres brugergrænsefladen i Danmarks Datavindue. Det betyder, at du som bruger snart kan forvente at se projektindstilling og databestilling bliver håndteret i to adskilte processer og registerdata godkendes på emneniveau. Særligt ved genindstillinger vil du opleve, at det bliver nemmere. , 2. december 2025 kl. 9:00 , Af , Danmarks Datavindue, I Danmarks Statistiks Forskningsservice, har vi i igennem længere tid arbejdet på en løsning, som gør det nemmere og mere overskueligt for dig som bruger at udfylde en projektindstilling og bestille data i Danmarks Datavindue (DDV), uden at gå på kompromis med datasikkerheden. Resultatet glæder vi os til at lancere for jer den 21. januar 2026. , Den nye brugergrænseflade i DDV byder på flere nyheder, men særligt to skal fremhæves, da de vil få betydning for alle projekter:, Registerdata bliver godkendt på pakkeniveau (datapakker), Databestillinger og projektindstillinger bliver håndteret i to forskellige arbejdsgange i DDV, Hvad betyder det for dig som bruger og for dine projekter?, I den nye brugergrænseflade skal du fremover argumentere for dit datavalg på foruddefinerede emner, der optræder som datapakker i brugergrænsefladen. Når en datapakke er godkendt, kan du bestille alle registre inden for pakken uden at skulle opdatere projektindstillingen. Hvis du ønsker at bestille et register, der ikke befinder sig i en godkendt pakke, kræver det dog en opdatering af projektindstillingen. , Du kan derfor nøjes med at sende en databestilling, hvis du ønsker en opdatering af registre eller et nyt register i en allerede godkendt pakke og du behøver derfor ikke lave en genindstilling., For eksterne data vil det samme være gældende. Hvis de er beskrevet overordnet på emneniveau i projektindstillingen, kan der foretages databestillinger af eksterne data inden for samme emne uden en godkendelse af projektindstillingen. , Læs mere om datapakker og den nye prismodel , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-brugergraenseflade

Ulykker

Hvor mange ulykker sker der i hjemmet, på arbejdspladsen og i trafikken?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Trafikulykker, Danmarks Statistiks tabeller om færdselsuheld på veje samt ulykker med tog og skib er samlet på emnesiden , Trafikulykker,  og i , Statistikbanken, . , Hos , Vejdirektoratet , findes bl.a. en interaktiv årsstatistik (nederst på siden), hvor man kan opdele data om trafikuheld på politikredse, vejtype mv., Analyser og rapporter vedr. særlige ulykkestyper findes hos , Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,  og , Havarikommissionen, , hvor man kan følge jernbane- og luftfartsulykker., Arbejdsulykker og -skader, Både hos , Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,  og , Arbejdstilsynet,  findes tabeller over anmeldte arbejdsskader og -ulykker., Drukneulykker, Den nationale druknestatistik, El, gas og brand, Sikkerhedsstyrelsen opgør statistikker om hhv. , elbrande, elulykker og gasulykker, ., Beredskabsstyrelsen har data om , dødsbrande og omkomne ved brand, ., Fyrværkeri, fyrværkeriskader, Sikkerhedsstyrelsen har også en årlig , Fyrværkerirapport,  med oplysninger om skader og ulykker for perioden 2007-2013., Idrætsulykker, Omfanget af idrætsskader har Idrættens Analyseinstitut belyst med rapporten ”, Idrætsskader i Danmark 2016, ”., Generelle kilder, Statens Institut for Folkesundhed er ansvarlig for Det danske ulykkesregister, og har udarbejdet og analyseret , forekomsten af ulykker fra 2010-2022, . I rapporten fremgår det at hver dag kommer 1.700 danskere ud for en ulykke. Ældre data findes i publikationen ", Ulykker i Danmark 1990-2009, ". Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om køretøjs-, arbejds- og idrætsulykker., Rapporten ", Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner, " viser omfanget af sygehusbehandlet tilskadekomst på grund af ulykker, vold og selvmordsforsøg., Spørgsmål om ulykker har indgået i alle SUSY-undersøgelserne siden 1987. Resultater fra 2013 om selvrapporterede skader (uden for arbejdstiden) findes i , "Ulykker - Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013", ., [Denne side er senest revideret januar 2026]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/ulykker

Ofte stillede spørgsmål

Danmarks Statistik kan nu understøtte fælles dataansvar på projekter under Forskerordningen

Er du som bruger af Danmarks Statistiks Forskerordning interesseret i at samarbejde på ét projekt med en anden bruger, som er tilknyttet en anden institution end dig selv og hvor ansvaret for data fordeles ligeligt? Så er der gode nyheder, da det nu er muligt at oprette projekter under fælles dataansvar. , 25. november 2025 kl. 9:00 , Af , Julie Nielsen, Vi har i Danmarks Statistiks (DST) Forskningsservice oplevet en efterspørgsel på at oprette projekter med fælles dataansvar mellem to autoriserede institutioner på Forskerordningen. I den forbindelse har DST godkendt en model, som gør det muligt for brugerne at samarbejde på et fælles projekt, hvor ansvaret for dataadgang og sanktionering fordeles ligeligt blandt brugerne på projektet og de tilknyttede institutioner. , Projektet oprettes under den ene autoriserede institution og brugerne, som er tilknyttet den anden autoriserede institution, som skal indgå i projektet, bliver tilknyttet via en bruger- og tilknytningsaftale. Begge institutioner skal bekræfte via mail til den tilknyttede kontaktperson i Forskningsservice, at de ønsker oprettelse af et projekt., Derudover skal det tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, at projektet er bekræftet og godkendt fælles dataansvar mellem de to pågældende institutioner. , Når institutionerne bekræfter aftale om oprettelse af et projekt under fælles dataansvar, medfører det et fælles sanktionsansvar overfor DST i tilfælde af brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata under det pågældende projekt., Du kan læse mere om projekter under fælles dataansvar , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/faelles-dataansvar