Søgeresultat

Tag temperaturen på danskernes holdninger under Folkemødet

Under årets Folkemøde på Bornholm tager Danmarks Statistik dagligt temperaturen på danskernes holdninger til aktuelle emner. Som medie eller deltager på Folkemødet har du mulighed for at få dit eget spørgsmål med – helt gratis., 9. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Vil du gerne vide, hvad danskerne mener om spørgsmål, der er oppe i samfundsdebatten? Eller skal du afholde event om et emne, hvor det giver værdi at vide, hvad folk egentligt mener? Så kan du under Folkemødet på Bornholm bede DST Survey stille spørgsmålet til vores ca. 2.000 personer store panel. Hvis bare vi har spørgsmålet senest kl. 11, så har du svaret dagen efter kl. 11., Danmarks Statistiks interviewerkorps DST Survey stiller panelet 50 spørgsmål onsdag, torsdag og fredag til offentliggørelse den efterfølgende dag. Det er stadigt muligt at få spørgsmål med, men der er rift om pladserne. Derfor er det kun muligt at byde ind med et spørgsmål om dagen, og det er efter først til mølle-princippet., Inden du stiller dit spørgsmål skal du vide, at der er nogle ting, DST Survey ikke spørger om. Det er følsomme spørgsmål, som hvad folk stemmer, seksuel overbevisning osv. Vi spørger heller ikke til enkelte organisationer eller personer, men holder os alene til at spørge på konkrete emner. Det betyder, at vi fx ikke spørger, hvad man mener om en given politiker eller om enkelte partiers politiske udspil, men vi kan godt spørge om holdninger til et emne, som er på den politiske dagsorden., Hvis du vil vide mere om vores dag til dag undersøgelser under Folkemødet, er du velkommen til at kontakte Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Det er også dem, du skal sende dit spørgsmål til.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-09-survey-bornholm

Pressemeddelelse

EJERFORH_FOR_SALG

Navn, EJERFORH_FOR_SALG , Beskrivende navn, Ejerforholdskode før salg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom., EJERFORH_FOR_SALG benyttes som estimat af sælgerens ejerforholdskode ved overdragelse af fast ejendom., Koden anvendes ikke i selve Ejendomssalgsstatistikken, men anvendes til at producere særkørsler for Eurostat (Owner-Occupied Housing) vedrørende ejerboliger i regi af det harmoniserede forbrugerprisindeks. , Variablen blev først indført i datasættet i 2010., Udviklingen i grafen over EJERFORH_FOR_SALG = 10 (privatpersoner) følger stort set antallet af ejendomssalg over tid., Detaljeret beskrivelse, Variablen EJERFORH_FOR_SALG dannes i datasættet ved at hente variablen SVU_EJERFORHOLDSKODE i Times4 på et fast tidspunkt, der svarer til forrige års ejerforholdskode på kørselstidspunktet (dvs. koden for SVU_EJERFORHOLDSKODE forrige år), hvilket antages at afspejle sælgerens ejerforholdskode, selvom ejendommen i princippet godt kan have været solgt flere gange i løbet af det seneste år og dermed skiftet ejerforholdskode., Der er mange uoplyste salg i 2013. Årsagen hertil kendes ikke, men er ikke så afgørende, da særkørslerne til Eurostat var karakter af eksperimentelle prisindeks, der var under udvikling., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_EJERFORH_FOR_SALG - Ejerforholdskode før salg, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst enhedsejerforhold, 01-01-1992, 10, Privatpersoner, 01-01-1992, 20, Alment boligselskab, 01-01-1992, 30, Aktie-, anpart-, andet selskab, 01-01-1992, 40, Forening, selvej. institution, 01-01-1992, 41, Privat andelsboligforening, 01-01-1992, 50, Beliggenhedskommunen, 01-01-1992, 60, Anden kommune, 01-01-1992, 70, Region, 01-01-1992, 80, Staten, 01-01-1992, 90, Andet enhedsejerforhold, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/ejerforh-for-salg

SALG_FLERE_EJD

Navn, SALG_FLERE_EJD , Beskrivende navn, Salg af flere ejendomme , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for særlige forhold ved ejendomssalg:, Der er tale om et særligt forhold, hvis salget vedrører flere ejendomme, også kaldet 'bunkesalg'. , Detaljeret beskrivelse, Variablen SALG_FLERE_EJD modtager Danmarks Statistik fra SKAT. Oplysningen stammer fra tinglysning af fast ejendom og SKAT opsætter variablen ud fra om der er flere ejendomme på skødet eller ej., Se mere information om hvordan SALG_FLERE_EJD anvendes i Ejendomssalgsstatistikken under beskrivelsen af variablen PRIS_BEREGN_KD., Udviklingen i grafen over SALG_FLERE_EJD=0 (ikke salg af flere ejendomme) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. Der er mange missing i 2009, men årsagen hertil er ikke blevet undersøgt., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_SALG_FLERE_EJD - Salg af flere ejendomme, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen information, 01-01-1992, 1, Ja, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/salg-flere-ejd

Statistikdokumentation: Skatter og afgifter (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Skatter og afgifter 2014 , Tidligere versioner, Formålet med Skatter og afgifter er at belyse udviklingen i - og skabe et overblik over den samlede beskatning. Publikationen er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold., Publikationen udkom første gang i 1976 og er udkommet hvert år siden., Indhold, Publikationen skaber et overblik over udviklingen i beskatningen i Danmark. Den er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den statistiske behandling, der sker i publikationen, er allerede i statistikdokumentationen for de enkelte detailstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Publikationen skaber et overblik over beskatningen i Danmark, og er et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold. Dermed giver den et grundlag for den almindelige samfundsdebat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indsamling: Data indsamles fra forskellige offentlige regnskaber og diverse detailstatistikker. Data fra alle disse forskellige kilder er ikke opgjort efter samme princip, hvorfor der foretages en tidsmæssig henføring til det tidspunkt, som udskrivningsgrundlaget for den enkelte skat eller afgift vedrører., Bearbejdning: Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse., Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i oktober måned i året efter indkomståret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ikke sammenlignelige publikationer., På Skatteministeriets , hjemmeside, findes nogle opgørelser svarende til dem i publikationen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Løbende publicering: , Offentlige Finanser, (Statistiske Efterretninger)., Statistikbanken, ., Årbøger: , Statistisk Årbog, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Skatter og afgifter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/skatter-og-afgifter--afsluttet-

Statistikdokumentation

Flere kvinder end tidligere har en højere indkomst end deres partner

I en ny analyse undersøger Danmarks Statistik den disponible indkomst for mænd og kvinder. Analysen afslører, at andelen af kvinder med den højeste disponible indkomst i et parforhold stiger mest under lavkonkjunkturer., 7. marts 2017 kl. 10:00 ,  , Stadig flere kvinder har en højere indkomst end deres partner. I 1990 havde 22 pct. af kvinderne under 65 år den højeste disponible indkomst i parforholdet. I 2015 var andelen steget til 31 pct., viser en , ny analyse fra Danmarks Statistik, ., Stigningen i andelen af parforhold, hvor kvinden har den højeste indkomst, er sket i perioder med lavkonjunktur, viser analysen.,  - En forklaring kan være, at mændenes ledighed stiger mest, når der er lavkonjunktur i økonomien, og ledigheden stiger. Desuden har mænd ofte en højere formueindkomst og rammes derfor også hårdere end kvinderne af nedgang på finansmarkederne, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Fortsat indkomstgab mellem kønnene, Analysen, viser også, at mændenes disponible medianindkomst i 2015 var på 205.200 kr., mens kvindernes var 170.800 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct. I 1990 var indkomstgabet mellem mænd og kvinder 22 pct., så forskellen mellem kønnene er blevet mindre de seneste 25 år. , I 1990 var indkomstforskellen størst blandt de 40 til 65-årige. I dag er forskellen størst blandt de 65 til 75-årige. Den største indkomstforskel findes blandt de 73-årige, hvor mændenes disponible indkomst er 25 pct. højere end kvindernes., Indkomstgabet er udtryk for, hvor meget en persons disponible indkomst er uafhængig af, hvor meget vedkommende arbejder. Indkomstgabet er derfor ikke det samme som løngabet, som sammenligner timelønnen., For yderligere spørgsmål: Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-07-Kvinders-indkomster-overhaler-maends-i-lavkonjunkturer

Pressemeddelelse

BNP opjusteres i revideret nationalregnskab

15. september 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør i dag en hovedrevideret udgave af nationalregnskabet og statistikken om de offentlige finanser, som betyder, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med 1,8 pct. i 2013. Nationalregnskabet revideres tilbage til dets start i 1966. Effekten varierer over årene, men i alle år opjusteres BNP mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. Revisionen ændrer ikke det overordnede billede af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966-2013. For de enkelte år er der justeringer i skiftende positiv og negativ retning. , Ved hovedrevisionen overgår det danske nationalregnskab til de nye europæiske retningslinjer for nationalregnskaber, European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), som alle EU-lande er forpligtede til at overgå til inden udgangen af september 2014. Samtidig med overgangen til de nye retningslinjer indføres en række nye og forbedrede datakilder og metoder. , Nogle økonomiske nøgletal bliver påvirket af hovedrevisionen. Eksempelvis nedjusteres skattetrykket mellem 1,3 og 3,2 procent af BNP i perioden, hvor påvirkningen er størst i de senere år. At skattetrykket nedjusteres, betyder ikke, at de offentlige indtægter som helhed nedjusteres. Derimod er nogle offentlige indtægter, som tidligere blev klassificeret som skatter, nu blevet til andre typer af offentlige indtægter. Læs mere i , netmagasinet bag tallene, ., De kvartalsvise nationalregnskaber offentliggøres for første gang i hovedrevideret udgave 30. september. Også betalingsbalancen gennemgår en hovedrevision, men resultaterne af denne offentliggøres først 9. oktober 2014., Dagens udgivelse af Nyt fra Danmarks Statistik giver et hurtigt overblik over en række af revisionens hovedresultater. Du kan få et nærmere indblik i de forskellige ændringer og deres effekter på , www.dst.dk/revision2014, eller i , temapublikationen Nationalregnskab og offentlige finanser – ESA 2010, , som også udkommer i dag., For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin Rasmussen på 39 17 35 29 eller , mra@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-15-bnp-opjusteres-i-revideret

Pressemeddelelse

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

Konference markerer 150 års jubilæum

1. maj 2000 kl. 0:00 ,  , 150 år med statistik i Danmark bliver markeret den 5. maj i Den Sorte Diamants Dronningesal, når Danmarks Statistik inviterer til jubilæumskonference. , Konferencen vil både sætte fokus på fortid og fremtid. Danmarks Statistiks historie vil blive præsenteret i lyd og billeder, og befolkningens udvikling de seneste 150 år vil blive gennemgået i et indlæg. , Konferencen vil i lige så høj grad handle om Danmarks Statistiks strategi fremover og fremtidens behov for statistik. Internationaliseringen og europæiseringen vil også i fremtiden have stor indflydelse på behovet for og udformningen af statistik. På konferencen vil økonomiminister Marianne Jelved tale om statistikkens betydning for samfundet og politikerne. Desuden fortæller nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, departementschef Anders Eldrup, Finansministeriet og adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri om deres syn på fremtidens behov for statistik. , Danmarks Statistik udgiver i forbindelse med jubilæet den 5. maj flere historiske publikationer: en beskrivelse af befolkningen gennem 150 år, et historisk to-binds værk: "Dansk Statistik 1950-2000" (som også udkommer i en kortere folkeudgave) samt en lille publikation med "Statistiske steder" - altså adresser, hvor Danmarks Statistik har holdt til i de 150 år. , Henvendelse:, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Publikationerne kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/01-05-2000-150_aar

Pressemeddelelse

Grøn eksport for 65 mia. kr.

19. januar 2015 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder eksporterede grønne varer og tjenester for 65 mia. kr. i 2013 – alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug. Maskinindustrien stod for hovedparten af eksporten, især i form af vindmøller. Grønne varer og tjenester udgjorde 6,4 pct. af den samlede eksport., Hvad vil "grøn" sige?, Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. En fryser med lavt energiforbrug eller en højeffektiv pumpe er altså i denne sammenhæng grønne varer. Et solcelleanlæg er en grøn vare, mens installationen regnes med som en grøn tjeneste., Samlet produktion for 165 mia. kr., Mens eksporten løb op i 65 mia. kr., blev der samlet set i Danmark produceret grønne varer og tjenester for 165 mia. kr. i 2013., Knap halvdelen af produktionen, 79 mia. kr., var relateret til vedvarende energi, mens omsætningen for produkter, der har til formål at øge effektiviteten i energiforbruget udgjorde 26 mia. kr. Relateret til miljøbeskyttelse var omsætningen størst på affaldshåndtering og genbrug, 17 mia. kr., og spildevandshåndtering med 14 mia. kr., 58.000 arbejdspladser, Produktionen af grønne varer og tjenester giver beskæftigelse til 58.000 personer, omregnet til fuld tid. Heraf arbejder to tredjedele med grønne produkter rettet mod ressourcebesparelse, mens en tredjedel producerer med miljøbeskyttelse som formål. 48 pct. af de "grønne" jobs er i industrien., Ny publikation, Konklusionerne fremgår af Grønne varer og tjenester 2013, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/groenvaretjeneste, . Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver denne publikation., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Ole Olsen, tlf. 39 17 38 63, , olo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-01-19-groen-eksport-for-65-mia-kr

Pressemeddelelse

Kernefamilien er i opbrud

24. august 2000 kl. 0:00 ,  , Børns barndom har ændret sig markant de seneste tyve år, viser dette års tema-undersøgelse i Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Flere børn oplever brud i kernefamilien, flere børn bor hos en enlig mor, og børn har fået flere søskende, fordi der nu er flere halvsøskende og papsøskende., "Undersøgelsen viser, at skilsmisser og opløsning af parforhold er en realitet i den danske familie. Og det er ikke nødvendigvis dårligt for børns liv. Børn er blevet mere udadvendte og socialt kompetente, fordi familien ikke længere er en lukket kasserolle," siger formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, til Danmarks Statistiks nye blad Bag tallene, der udkommer mandag., I 1980 blev 44 pct. af de 0-6 årige passet i institution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Det skyldes i høj grad, at andelen af børn, hvis forældre arbejder heltid, er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998. Undersøgelsen påviser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger pr. barn. Landsgennemsnittet er 44.549 kr. pr. barn, men der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har betydeligt lavere udgifter pr. barn end især kommunerne omkring København. Flere jyske kommuner bruger under 38.000 kr. pr. barn, og mange af de sjællandske kommuner bruger over 55.000 kr. pr. barn., "Det er nogle utroligt store forskelle, og det afspejler en stor risiko for, at det der er gældende for børn et sted i Danmark, ikke nødvendigvis er det et andet sted. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan kommunerne vælger at administrere loven, og det må socialministeren gribe ind overfor," siger formanden for Børnerådet., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/24-08-2000-kernebrud

Pressemeddelelse