Søgeresultat

Salg af alkohol og tobak

Hvor meget øl og vin blev der solgt sidste år? Og hvor mange cigaretter? Her finder du statistikken for salg af alkohol og tobak.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/handel/salg-af-alkohol-og-tobak

Emneside

Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket

På Frederiksberg faldt boligskattetrykket mere end 2 promillepoint fra 2004 til 2014, mens det steg med over 4 promillepoint i Vordingborg. Ny DST Analyse viser store forskelle i udviklingen i boligskatter på ejerboliger fra kommune til kommune., 11. januar 2017 kl. 9:00 ,  , Fra 2004 til 2014 er boligskattetrykket, defineret som boligbeskatningen i form af grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til boligernes markedsværdi, på landsplan steget med beskedne 0,4 promillepoint. Men en ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at tallet dækker over store forskelle i udviklingen fra kommune til kommune., ’I top-tre på listen over kommuner, hvor boligskattetrykket er faldet mest ligger Frederiksberg, København og Gentofte, mens det er kommunerne Frederikssund, Vordingborg og Faxe, der havde de største stigninger fra 2004 til 2014,’ fortæller kontorchef i Danmarks Statistik Thomas Bie og tilføjer: , ’Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om gennemsnit, så der kan være store forskelle fra bolig til bolig., Boligpriserne spiller stor rolle, Ændringerne i boligskattetrykket hænger tæt sammen med boligprisudviklingen - når boligpriserne i en kommune fx stiger, mens grundskylden og ejendomsværdiskatten ligger nogenlunde fast, så falder boligskattetrykket. , ’Netop den udvikling har man oplevet i hovedstaden og de største provinsbyer, hvor boligpriserne generelt er steget i den undersøgte periode.’ siger Thomas Bie og fortsætter:, ’I de kommuner, hvor boligskattetrykket er steget, gælder det omvendt, at boligpriserne ligger på nogenlunde samme niveau igennem den undersøgte periode, og i flere tilfælde har kommunerne hævet grundskyldspromillen,’ siger Thomas Bie. , Har du lyst til at læse analysen, kan du finde den her: , www.dst.dk/analyser/28145, Har du spørgsmål til analysens og dens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Bie på mail: , tbi@dst.dk, eller tlf: 39 17 30 51., Find flere DST-analyser her: , www.dst.dk/analyser

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-11-store-forskelle-i-udviklingen-i-boligskattetrykket

Pressemeddelelse

Prisstigningen på mælk toppede blandt landbrugsprodukter

Mælkeprisen er steget kraftigt det seneste år. I 2017 fik mælkeproducenterne 28 pct. mere for deres mælk end året før. Det skriver Danmarks Statistik i publikationen Jordbrugets prisforhold 2017, der udkommer 11. april 2018., 11. april 2018 kl. 8:00 ,  , Prisstigningen på mælk kommer ovenpå prisfald de to foregående år, hvor mælkeprisen i 2016 faldt til det laveste niveau siden 2010. Med prisstigningen i 2017 endte mælkeprisen med at være 17 pct. højere end prisen i 2010., Jordbrugets prisforhold 2017 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Væsentlig bedre bytteforhold for jordbruget i 2017, Efter tre år med fald blev bytteforholdet for dansk jordbrug forbedret i 2017, og steg med knap 8 procentpoint i forhold til 2016. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig bedre end i 2016. På trods af stigningen var bytteforholdet dog fortsat 6,2 pct. lavere end i 2010., I , publikationen , kan man desuden læse:, Efter fire år med prisfald, steg priserne på vegetabilske salgsprodukter med 3 pct. ift. 2016. I forhold til 2010 var priserne 10 pct. højere., Priserne for svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, steg med 8 pct. ift. 2016. Siden 2010 er prisen steget med 15 pct. Produktionen målt i kg var dog lavere i 2017 end i 2010, bl.a. fordi flere smågrise eksporteres og færre svin slagtes i Danmark., Prisen på gartneriprodukter steg i gennemsnit med 1 pct. Mest steg frugt og bær med 13 pct., potteplanter og frilandsgrøntsager steg med 1 pct., planteskoleplanter opnåede i gennemsnit uændret pris, mens grøntsager fra væksthus faldt med 3 pct., I Tyskland, Nederlandene, Polen og Storbritannien steg priserne, som i Danmark, mere på produkterne end på indsatsfaktorerne, dvs. bytteforholdet steg., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, , sml@dst.dk , eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, , mla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-11-prisstigningen-paa-maelk-toppede-blandt-landbrugspordukter

Pressemeddelelse

Ferie- og forretningsrejser

Hvad er danskernes foretrukne feriemål i udlandet? Og hvad trækker mest: Sommerhus- eller storbyferier? Her finder du statistik om ferie- og forretningsrejser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/ferie-og-forretningsrejser

Emneside

Danskerne bor bedre

31. august 2001 kl. 0:00 ,  , I 2000 var der væsentligt færre store husstande på fire personer eller derover, der boede i boliger under 80 m2 - nemlig 19.000 mod 30.000 i 1981. Det skyldes, at husstandene i dag råder over større boliger, og at antallet af familier på fire eller flere personer er faldet - fra godt 481.000 i 1981 til knap 414.000 i 2000. Samtidig har der været en meget kraftig vækst i antallet af husstande på kun en eller to personer, der bor i boliger over 160 m2 - fra 76.000 til 157.000. Det viser årets temaartikel om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der udkommer i dag., Hvis man forudsætter, at en god boligstandard indebærer, at hver husstand skal have ét værelse pr. person plus et fællesrum, så har boligstandarden forbedret sig siden 1981, hvilket kan skyldes såvel større boliger som mindre familier. I 1981 havde 713.769 husstande flere værelser end den gode boligstandard - i 2000 var tallet vokset til 1.031.447. Omvendt var der i 1981 481.196 husstande, der boede under den gode boligstandard, i 2000 var antallet faldet til 438.031. Et forbehold er dog, at tallene kun dækker husstande i boliger på op til fire værelser, og at der kun findes oplysninger om antallet af værelser på det tidspunkt, hvor boligen blev bygget - der kan være sket sammenlægninger eller opdelinger senere., De danske husstande er små - og de bliver mindre og mindre. Til gengæld bliver der flere og flere af dem. I gennemsnit består en husstand i dag af 2,18 personer. I alt er der 2,4 mio. husstande i Danmark. Hele 37 pct. af husstandene er kun på én person. 12 pct. af husstandene er på fire personer, den "klassiske" familie med to voksne og to børn udgør kun 9 pct., Temaartiklen om boligen i Statistisk Tiårsoversigt sætter også fokus på boligens effekt på danskernes privatøkonomi og på samfundsøkonomien, udviklingen i boligbyggeriet og boligpriserne samt sammenligninger mellem ejere og lejere. Statistisk Tiårsoversigt 2001 kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på 3917 3411 eller send en E-post til , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/31-08-2001-bor_bedre

Pressemeddelelse

Improving data collection (IMDACO)

Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberet­ningsløs­ning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco

FAKTISK_DATO

Navn, FAKTISK_DATO , Beskrivende navn, Periode; Faktisk ankomstdato; Faktisk ekspeditionsdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2015, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAKTISK_DATO er den mest detaljerede oplysning om, hvornår udenrigshandelen har fundet sted. Fra FAKTISK_DATO dannes YYYY, som kun angiver, i hvilken måned handelen er sket., Periode, referencemåned., I Intrastat angives den enten som: , 1) Referencemåneden er den måned, i hvilken varen afsendes eller modtages, dvs. varen fysisk krydser dansk grænse, eller, 2) Referencemåneden er den måned, i hvilken afgiftspligten indtræder ifølge momsloven. , Såfremt der er mere end én måneds forskel mellem referencetidspunktet i henhold til 1) og 2) ovenfor, vælges datoen for grænsepassage som periode., I Extrastat er Faktisk_dato den faktiske ankomstdato i importen og faktiske ekspeditionsdato i eksporten, som angivet i tolddokumentet. , For udenrigshandel med skibe, fly og boreplatforme er referencetidspunktet det tidspunkt, hvor skiftet i økonomisk ejerskab finder sted., Detaljeret beskrivelse, Intrastat: For delsendinger er perioden/referencemåneden den, hvor sidste delleverance er modtaget eller leveret. , For indberetning med anvendelse af bestemmelserne for 'industrielle anlæg' er perioden/referenceperioden den måned, hvor bestanddelen eller leverancen af varer passerer grænsen., Extrastat, Import: Faktisk dato (faktisk ankomstdato er tidspunktet for varens ankomst til EU),, Extrastat, Eksport: Faktisk dato (faktisk ekspeditionsdato er tidspunktet for varens afgang fra EU)., Faktisk _dato på formen 28-01-2016 08:42:00, I datasættet har Intrastat-data altid dato den 1. i måneden., Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, FAKTISK_DATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/faktisk-dato

FAMRENTEINDK_13

Navn, FAMRENTEINDK_13 , Beskrivende navn, Familiens samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, FAMRENTEINDK_13 er baseret på QRENTIND fra Personindkomst og er summen af renteindtægter for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Renteafkast af boligopsparingsordning, uddannelsesopsparingsordning og børneopsparingskonti er skattefri og dermed ikke inkluderet i FAMRENTEINDK_13 . (oplysninger herom haves ikke). Renteindtægt (og andet kapitalafkast) af opsparing i pensionsordninger er heller ikke inkluderet - det beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven., Variablen QRENTIND eksisterer fra 1980, Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, FAMRENTEINDK_13 (QRENTIND) indgår i variablen KAPITIALT i Personindkomst ( er ikke dannet for familier) , Hvor:, KAPITIALT er samlet kapitalindkomst ekskl. aktieindkomster og ekskl. kapitalindkomst fra virksomhed (fra 2002), Ændringer i indholdet i variablen QRENTIND:, 1980-82: For ægtefæller er samtlige renteindtægter registreret hos manden., 1980-1986 incl. renter af selvstændiges virksomheds indestående i pengeinstitutter, 1992: Dette år ekskl. renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger i variablen FAMOEVRIGFORMUE)., Fra 2000: Inkl. renter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbevi-ser (før 2000 i variablen øvrig formueindkomst (FAMOEVRIGFORMUE))., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRENTEINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrenteindk-13

SPC_START

Navn, SPC_START , Beskrivende navn, Dato for påbegyndelse af det aktuelle specialundervisningstiltag , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for påbegyndelse af det aktuelle specialundervisningstiltag. , Detaljeret beskrivelse, Hvis en elev har flere særskilte specialundervisningstiltag enten sideløbende eller i forlængelse af hinanden, indberettes disse tiltag med hver deres individuelle påbegyndelsesdato., Bemærk at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Populationer:, Alle grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Alle de grundskoleelever, som findes i det integrerede elevregister. Beskrivelse: Populationen indeholder alle grundskoleelever, der i et givet skoleår var indskrevet i grundskolen (bemærk at registrene er opgjort pr. skoleår - fx er grundskoleregistret "UDG2012" gældende for skoleåret 2011/2012 osv.). , Værdisæt, SPC_START har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-start

Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner

Offentlige institutioner kan til deres projekter bestille fuldt registerudtræk - dvs. levering af samtlige observationer i registret - hvis de har behov for det. Det sker på baggrund af Forskningsservice ønske om at give projekter bedre mulighed for at køre flere iterationer af populationer, løbende kvalitetssikre analyser samt generelt være mere eksplorative i dataanalyser., Projekterne kan hermed selv:, danne populationer, danne kontroller til populationer dannet i Forskningsservice, danne sub-populationer af grunddata til berigelse af eksterne populationer, I projektindstillingen skal populationen beskrives kort og præcist (uden fagtekniske termer, detaljer eller data specifikation), og det skal dokumenteres, hvem der danner populationen. Vi vejleder gerne om hvilke registre, der kan være nødvendige at bestille.,  , Eksempler på anmodning om fuldt registerudtræk, ’Populationen består af alle niendeklasseelever, der dimitterede mellem 2010-2020. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af patienter med femoroacetabular impingement syndrom (FAIS), der har modtaget hofteartroskopisk behandling. Der dannes 10 matchede kontroller per case. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af alle erhvervsaktive personer i Danmark. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af elever i grundskolen, som har deltaget i vores brugertilfredshedsundersøgelse om Danmarks folkeskoler. Vi ønsker selv at danne kontrolpopulationer og ønsker derfor fuld population.’ , ’Populationen dannes af Danmarks Statistik. Vi ønsker selv at danne kontrolpopulationer og ønsker derfor fuld population.’, ’Populationen består af alle detailvirksomheder i Region Sjælland. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af alle praktiserende læger samt den øvrige befolkning som kontrolpopulation. Vi ønsker selv at danne populationen.’,  , Populationer til eksterne dataleverandører , Eksterne dataleverandører, såsom Sundhedsdatastyrelsen, kan stille krav om, at populationen er afgrænset. Dette gælder blandt andet adgangen til Lægemiddeldatabasen (LMDB). I disse tilfælde kan I stadig selv danne populationen, som Danmarks Statistik derefter fremsender til Sundhedsdatastyrelsen eller bruger til dataudtræk., Hvis Forskningsservice danner populationen, Hvis I ikke selv har ressourcer til at danne populationer eller kontrolpopulationer, kan Forskningsservice udføre denne type opgaver. Dette foregår på baggrund af en rammeaftale., Læs mere om denne proces under Populationsbeskrivelse, OBS: Muligheden for nemmere adgang til fuldt registerudtræk kører som pilotprojekt i hele 2025.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/fuldt-registerudtraek-til-offentlige-institutioner