Søgeresultat

Tabeller i Statistikbanken: Virksomheders økonomi og regnskaber

Virksomheders økonomi og regnskaber, Tabel, ID, Updated, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN10, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN10A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , -, REGN20, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , Pct., REGN20A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , -, REGN30, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , Pct., REGN30A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN50, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN50A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07), område, branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN80, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGNLA4, 25-04-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGNLA5, 25-04-2025, Foreløbig regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , -, FREGN20, 12-12-2024, Foreløbig regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , -, FREGN30, 12-12-2024, Virksomheder, der søgte finansiering, branche (DB07), finansieringsaktivitet og population, | Enhed: , Pct., ATF1, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansieringsformen, finansieringsform, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF2, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansiering hos lånefinansieringskilden, lånefinansieringskilde, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF3, 31-10-2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=1547

63 pct. af danskerne føler sig trygge i sundhedsvæsnet

Især de danske mænd føler sig trygge i det danske sundhedsvæsen, mens kvinderne er lidt mere skeptiske. 66 pct. af mændene siger, at de i nogen grad eller i høj grad føler sig trygge, mens det tilsvarende gør sig gældende for 59 pct. af kvinderne., 13. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Den aldersgruppe, der føler sig mindst trygge i det danske sundhedsvæsen, er de 30-59-årige, hvor 19 pct. siger, at de i lav eller meget lav grad føler sig trygge. De mest trygge er de 16-29-årige. Her svarer 14 pct., at de i lav eller meget lav grad føler sig trygge, mens 70 pct. føler sig trygge i nogen eller høj grad., Spørgsmålet om tryghed i sundhedsvæsnet er et ud af 27 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm. Denne offentliggørelse er den sidste om dag til dag-undersøgelserne fra Folkemødet i 2015.., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, • 70 pct. af danskerne er imod at indføre brugerbetaling hos lægen, sådan som man har gjort i fx Sverige, Norge og Finland., • 10 pct. af danskerne inden for det seneste år har kørt bil, selv om de var i tvivl om, hvorvidt de havde drukket mere alkohol end tilladt. Det gælder 13 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne., • 11 pct. af danskerne har inden for det seneste år brugt onlinetjenester som fx airbnb til at booke overnatninger hos private. Med 16 pct. er det særligt folk, der bor i Hovedstaden, der bruger disse tjenester. Kun 4 pct. i Region Sjælland har gjort brug af muligheden inden for det seneste år., • 81 pct. af danskere mener, at det er vigtigere, at de studerende har relevant erhvervsarbejde sideløbende med studierne, end at de bliver hurtigt færdige med deres uddannelse., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J19.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-13-63-pct-af-danskerne-foeler-sig-trygge-i-sundhedsvaesnet

Pressemeddelelse

Vi bruger mere af det meste i december

21. december 2000 kl. 0:00 ,  , Julen er i høj grad mavernes fest - vi bruger mere af det meste og gerne af det, som havner i mavesækken, sætter sig på sidebenene og går i blodet! Ikke overraskende viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at danskerne - i forhold til resten af året - bruger langt flere penge på ænder, piskefløde, rødkål og champagne i december måned. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra 3.000 husstande. , Men den travle december måned betyder også, at danskernes forbrug af færdiglavet pizza stiger med 71 pct. i forhold til resten af året. Og måske lidt overraskende falder forbruget af pilsnere - til gengæld stiger forbruget af stærkt øl og stort set alle andre drikkevarer med procenter. Det er sikkert julefrokosterne, der får forbruget på taxakørsel til at stige med 89 pct., og måske er det også de mange julefrokoster, der får forbruget af kondomer til at stige med 65 pct. , December måned er også den måned, hvor de danske mænd bliver ekviperet. Det er formentlig pakkerne under juletræet, der får forbruget af skjorter til at stige halvanden gang, forbruget af pullovers er tre gange så stort og forbruget af strømper til mænd stiger til det dobbelte i forhold til resten af året. Det samme gælder kvinderne - her stiger forbruget af undertøj fx med 73 pct. - og samtidig tyder noget også på, at mange kvinder får kolde fødder i juletiden; i hvert fald stiger kvindernes forbrug af hjemmesko til det femdobbelte i december. , Julen er en travl tid, men alligevel bliver der tid til kulturen. Familiernes forbrug på teater og koncerter mv. stiger med 72 pct. i december, og bogsalget stiger med 82 pct. Til gengæld bliver der ikke så meget tid til 'gør-det-selv-arbejde'. Der købes for 24 pct. mindre maling og andre materialer til vedligeholdelse af boligen mv. Ellers levner december måned ikke plads til den store sparsommelighed - de fleste lukker sikkert øjnene og kører Dankortet gennem maskinen eller beder til de højere magter om et lille mirakel. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser nemlig også, at vi bruger flere penge på spil, især Lotto og bankospil, i december. , Henvendelse , Vil du vide mere?, Kontakt Bo Møller  3917 3411 eller , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/21-12-2000_det_meste_forbrug

Pressemeddelelse

Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år

14. august 2013 kl. 9:50 ,  , Unge fylder i dag en væsentligt større andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere end for fem år siden. I 2007 var 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne unge på mellem 18 og 27 år. I 2012 var andelen steget til 28 pct. I samme periode er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget fra 61.000 til 92.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU , ikke, medregnet., Der er 15. august 2013 udsendt en præciserende pressemeddelelse om dette emne.,  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du fx også læse, at:, Fra 2002 til 2012 var Afrika det eneste kontinent, hvorfra antallet af tilflyttere til Danmark faldt, nemlig med 22 pct. Europa stod med 53 pct. for den største stigning. , På ti år steg antallet af elever i 8. - 10. klasse i private grundskoler med 37 pct., mens der i offentlige grundskoler kun var en stigning på 8 pct. , I 2002 havde 30,0 pct. af de 35-årige fuldført en videregående ud-dannelse. I 2011 var andelen 42,2 pct. Det var især kvinderne, der trak læsset. , Hver uge i 2012 så hver eneste dansker fjernsyn næsten ét døgn – 22,5 timer. , Gamle publikationer på nettet, Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Således er samtlige udgaver af , Statistisk Tiårsoversigt , fra den første i , 1964, til sidste års udgave nu gratis tilgængelige i en pdf-version på Danmarks Statistiks hjemmeside. Digitaliseringen af disse publikationer er sket med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal., Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Tiårsoversigt 2013, er du velkommen til at kontakte Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69, mma@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-08-14-Unges-andel-af-kontanthjaelpsmodtagere-er-eksploderet-paa-fem-aar

Pressemeddelelse

Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , LANDE_UHT_BB_V1_2017 , Beskrivelse: , Danmarks udenrigshandel med tjenester og betalingsbalance opgøres på grundlag af FN's tjenestehandelsnomenklatur , EBOPS 2010, Extended Balance of Payments Services Classification) som fremgår af den internationale tjenestehandelsmanual , MSITS 2010, (Manual on Statistics of International Trade in Services), der er udgivet af FN m.fl. senest i 2010. EBOPS er indbygget som nomenklatur i EU’s forordning om betalingsbalance mv., jf. ovenfor som tager udgangspunkt i ISO 3166-1 alpha-2 standarden., Metoder og fremgangsmåder som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i publikationen , Udenrigshandel og Betalingsbalance - Kilder og Metoder, løbende årgange., Gyldig fra: , 1. januar 2017 , Gyldig til: , 31. december 2019 , Kontor: , Udenrigsøkonomi , Kontaktperson: , Mads Møller Liedig, , mml@dst.dk, , tlf. 40 12 97 72 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, E1: Europa, B6: EU-28, I8: Euroområdet-19, BE: Belgien, CY: Cypern, EE: Estland, FI: Finland, FR: Frankrig, GR: Grækenland, IE: Irland, IT: Italien, LV: Letland, LT: Litauen, LU: Luxembourg, MT: Malta, NL: Nederlandene, PT: Portugal, SK: Slovakiet, SI: Slovenien, ES: Spanien, DE: Tyskland, AT: Østrig, 4Y: Alle EU-institutioner, organer og organismer, inkl. ECB og ESM, 4A: EU-institutioner (ekskl. ECB and ESM), 4F: Europæiske Central Bank (ECB), 4S: Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), J8: Extra euroområdet-19, BG: Bulgarien, CZ: Tjekkiet, DK: Danmark, GB: Storbritannien, HU: Ungarn, HR: Kroatien, PL: Polen, RO: Rumænien, SE: Sverige, D6: Extra EU-28, R2: EFTA, IS: Island, LI: Liechtenstein, NO: Norge, CH: Schweiz, G9: Andre europæiske lande, AD: Andorra, AL: Albanien, BA: Bosnien-Hercegovina, BY: Hviderusland, FO: Færøerne, GG: Guernsey, GI: Gibraltar, IM: Isle of Man, JE: Jersey, MD: Moldova, ME: Montenegro, MK: Nordmakedonien, RS: Serbien, RU: Rusland, SM: San Marino, TR: Tyrkiet, UA: Ukraine, VA: Vatikanstaten, F1: Afrika, F4: Nordafrika, F4: Nordafrika, DZ: Algeriet, EG: Egypten, LY: Libyen, MA: Marokko, TN: Tunesien, F2: Andre afrikanske lande, F2: Andre afrikanske lande, AO: Angola, BJ: Benin, BW: Botswana, IO: Britisk territorium i det Indiske Ocean, BF: Burkina Faso, BI: Burundi, CM: Cameroun, CV: Kap Verde, CF: Centralafrikansk Republik, TD: Tchad, KM: Comorerne, CG: Congo, Republikken, CI: Elfenbenskysten, CD: Congo, Demokratiske Republik, DJ: Djibouti, GQ: Ækvatorialguinea, ER: Eritrea, ET: Etiopien, GA: Gabon, GM: Gambia, GH: Ghana, GN: Guinea, GW: Guinea-Bissau, KE: Kenya, LS: Lesotho, LR: Liberia, MG: Madagaskar, MW: Malawi, ML: Mali, MR: Mauretanien, MU: Mauritius, MZ: Mozambique, NA: Namibia, NE: Niger, NG: Nigeria, ZA: Sydafrika, RW: Rwanda, SH: Skt. Helena, ST: Sao Tome og Principe, SN: Senegal, SC: Seychellerne, SL: Sierra Leone, SO: Somalia, SD: Sudan, SS: Sydsudan, SZ: Swaziland, TZ: Tanzania, TG: Togo, UG: Uganda, ZM: Zambia, ZW: Zimbabwe, A1: Amerika, A2: Nordamerika, A2: Nordamerika, CA: Canada, GL: Grønland, US: USA, A5: Centralamerika, A5: Centralamerika, AI: Anguilla, AG: Antigua og Barbuda, AW: Aruba, BS: Bahamas, BB: Barbados, BZ: Belize, BM: Bermuda, BQ: Bonaire, Skt. Eustatius og Saba, VG: Britiske Jomfruøer, KY: Caymanøerne, CR: Costa Rica, CU: Cuba, CW: Curacao, DM: Dominica, DO: Dominikanske Republik, SV: El Salvador, GD: Grenada, GT: Guatemala, HT: Haiti, HN: Honduras, JM: Jamaica, MX: Mexico, MS: Montserrat, NI: Nicaragua, PA: Panama, KN: Skt. Kitts og Nevis, LC: Skt. Lucia, SX: Skt. Martin (NL), VC: Skt. Vincent og Grenadinerne, TT: Trinidad og Tobago, TC: Turks- og Caicosøerne, VI: Amerikanske Jomfruøer, A7: Sydamerika, A7: Sydamerika, AR: Argentina, BO: Bolivia, BR: Brasilien, CL: Chile, CO: Colombia, EC: Ecuador, FK: Falklandsøerne, GY: Guyana, PY: Paraguay, PE: Peru, SR: Surinam, UY: Uruguay, VE: Venezuela, S1: Asien, S3: Nær- og mellemøstlige lande, S35: De golfarabiske lande, BH: Bahrain, IQ: Irak, KW: Kuwait, OM: Oman, QA: Qatar, SA: Saudi-Arabien, AE: Forenede Arabiske Emirater, YE: Yemen, S37: Øvrige nær- og mellemøstlige lande, AM: Armenien, AZ: Aserbajdsjan, GE: Georgien, IL: Israel, JO: Jordan, LB: Libanon, PS: Vestbredden og Gaza, SY: Syrien, S6: Andre Asiatiske lande, S6: Andre Asiatiske lande, AF: Afghanistan, BD: Bangladesh, BT: Bhutan, BN: Brunei, MM: Myanmar, KH: Cambodja, CN: Kina, HK: Hongkong, IN: Indien, ID: Indonesien, IR: Iran, JP: Japan, KZ: Kasakhstan, KG: Kirgisistan, LA: Laos, MO: Macao, MY: Malaysia, MV: Maldiverne, MN: Mongoliet, NP: Nepal, KP: Nordkorea, PK: Pakistan, PH: Filippinerne, SG: Singapore, KR: Sydkorea, LK: Sri Lanka, TW: Taiwan, TJ: Tadsjikistan, TH: Thailand, TL: Østtimor, TM: Turkmenistan, UZ: Usbekistan, VN: Vietnam, O1: Oceanien og Polarregionerne, O2: Oceanien og Polarregionerne, O3: Oceanien og Polarregionerne, AS: Amerikansk Samoa, GU: Guam, UM: USAs mindre øbesiddelser, AU: Australien, CC: Cocosøerne, CX: Juleøen, HM: Heard- og McDonaldøerne, NF: Norfolkøen, FJ: Fiji, PF: Fransk Polynesien, KI: Kiribati, MH: Marshalløerne, FM: Mikronesien, NR: Nauru, NC: Ny Kaledonien, NZ: New Zealand, CK: Cookøerne, NU: Niue, TK: Tokelau, MP: Nordmarianerne, PW: Palau, PG: Papua Ny Guinea, PN: Pitcairn, AQ: Antarktis, BV: Bouvetøen, GS: Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, TF: Franske Sydlige og Antarktiske Territorier, SB: Salomonøerne, TO: Tonga, TV: Tuvalu, VU: Vanuatu, WS: Samoa, WF: Wallis og Futuna, ORG: Organisationer, ORG: Organisationer, 9A: Internationale organisationer undtagen EU-institutioner, P4: OECD, P2: BRIK, P3: BRIIKS, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2025, 1. januar 2025, Fortsat gyldig, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2020, 1. januar 2020, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2019, Tilknyttede filer, Forskelle i landekoder mellem udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester, Balance of Payments (BOP) Vademecum

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-uht-bb?id=cd088991-1b35-4b07-97ee-51bf55eca0f0

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOC_STATUS_KODE_V1_2008 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles., Gyldig fra: , 1. januar 2008 , Gyldig til: , 31. december 2021 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=ef1a498b-e0cc-4902-8d4b-80d2f3b024a8

Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, .,  , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2,   , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,   

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Støtte til handicapbil

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Johanna Jallberg , 20 16 01 71 , JJG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Støtte til handicapbil 2024 , Tidligere versioner, Støtte til handicapbil 2023, Støtte til handicapbil 2022, Støtte til handicapbil 2021, Støtte til handicapbil 2020, Støtte til handicapbil 2019, Støtte til handicapbil 2018, Handicapbiler 2017, Handicapbiler 2016, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken blev startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1998. Statistikken blev indtil 1. juli 2016 varetaget af Ankestyrelsen, hvorefter den blev flyttet til Danmarks Statistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal sager, antal afslag, gennemsnitlig behandlingstid i uger, samt samlet bevilget beløb, i sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken fordeles på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra kommunerne. Det indsamlede data samles i et datasæt og valideres for logiske fejl, samt sammenholdes med antal afgørelser fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken oplyser afgørelserne i kommunerne og bruges blandt andet af ministerier, kommuner og journalister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning af data er lovpligtig for kommunerne, og efter validering er data pålidelige i det omfang at Danmarks Statistik har fået alle afgørelser. Der kan efterfølgende blive foretaget korrektioner af tidligere år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken bliver offentliggjort ca. 9 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er indsamlet data ubrudt siden 2000. I forbindelse med kommunalreformen i 2007, blev afgørelser i bilsager overført til kommunerne, hvor sagerne før blev afgjort i de daværende amter. Fra 2010 skulle kommunerne også indberette de bevilgede beløb. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stoette-til-handicapbil

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Idrættens økonomi og beskæftigelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2024 , Tidligere versioner, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2023, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2022, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2021, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2020, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2019, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2018, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2017, Statistikken belyser økonomien, uddannelsen, forbruget og beskæftigelsen i idrætsbrancherne og giver dermed en billede af idrætten som et erhverv. Statistikken er sammenlignelig fra 2013 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af økonomiske og beskæftigelsesmæssige nøgletal fordelt på idrætsbrancher, herunder omsætning, lønsum og antal fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på årlige registerdata fra bl.a. Erhvervsbeskæftigelsen, den Generelle Firmastatistik, Arbejdsmarkedsregnskabet, Elevregisteret og Forbrugsundersøgelsen. Idrætsforbruget opgøres på baggrund af ny COICOP2018-nomenklatur. Data valideres i kilderegistrene, mens statistikkens tendenser over tid sammenholdes med tidligere års niveauer. Der foretages ingen sæsonkorrektion eller særskilte imputeringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til en beskrivelse af økonomi og beskæftigelse i de idrætsrelaterede brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på grunddata, der er fejlsøgt og rettet i forbindelse med udarbejdelse af andre statistikprodukter. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig i hele den offentliggjorte periode. Ændringer i opgørelsen over tid, herunder overgangen til COICOP2018, har medført højere tal for idrætsforbruget. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Den Generelle Firmastatistik samt Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrættens økonomi og beskæftigelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraettens-oekonomi-og-beskaeftigelse

Statistikdokumentation

Salg af alkohol og tobak

Hvor meget øl og vin blev der solgt sidste år? Og hvor mange cigaretter? Her finder du statistikken for salg af alkohol og tobak.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/handel/salg-af-alkohol-og-tobak

Emneside