Søgeresultat

Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid pr. beskæftiget er blandt de laveste i EU, men arbejdstiden pr. person i befolkningen ligger over EU-gennemsnittet. Ny analyse fra Danmarks Statistik kigger nærmere på danskernes arbejdstid. , 29. november 2017 kl. 10:00 ,  , Danmark havde den næstlaveste arbejdstid i EU i 2016, når den ugentlige arbejdstid opgøres pr. beskæftiget mellem 15 og 74 år. Men samtidigt er mange mænd og kvinder i beskæftigelse i Danmark, og danske kvinder har fx den tredjehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU. Hvis ar-bejdstiden i stedet sættes i forhold til befolkningen mellem 15 og 74 år, ligger danskernes ar-bejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. , - , Selvom arbejdstiden pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark, er vi til gengæld mange på arbejdsmarkedet i Danmark. Den cocktail betyder faktisk, at vi arbejder flere timer pr. person end gennemsnittet i EU, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik.  , Analysen ser også på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennem-snittet for andre europæiske lande. Niels Ploug uddyber:, - , Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for landene i vores analyse. Og det gælder uanset, om vi opgør arbejdstiden pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Til sammenligning ligger arbejdstiden for lavt- og mellemuddannede en anelse over gennemsnittet, når den opgøres pr. person i befolkningen, ., Læs hele analysen: , Er den danske arbejdstid lav?, Ønsker du at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Michèle Naur, (mln@dst.dk, 39 17 34 14).,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-29-Er-den-danske-arbejdstid-lav

Pressemeddelelse

Fødested kan øge chancen for at blive 100 år

I et område på og omkring Langeland blev nogle særligt standhaftige mennesker født for godt 100 år siden. I hvert fald holdt ekstraordinært mange i netop dette område fast i livet, til de blev 100 år., 5. september 2018 kl. 8:00 ,  , Skal man blive 100 år, tyder noget på, at det er en fordel at være født i et område på og omkring Langeland. I hvert fald blev personer født i 1906-1915 i 70 sogne på Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland i højere grad end i resten af landet 100 år. Mere præcist var chancen for at fejre 100-års fødselsdag lidt over en tredjedel højere i området omkring Langeland end i resten af landet., Det viser analysen ”, Hvor bliver folk 100 år?, ”, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Analysen viser, at chancen for at blive meget gammel kan afhænge af, hvor man er født. Vi kan se, at dem, der var født i det her område centreret omkring Langeland, markant oftere blev 100 år end resten af befolkningen,” siger Anne Vinkel Hansen, der er forfatter til analysen og ph.d.-stipendiat i Danmarks Statistik., Analysen viser også, at personer i pensionsalderen har størst chance for at blive 100 år, hvis de på deres 71-års fødselsdag bor i et område på 30 sogne nord for København eller i et område på 72 sogne i Midtjylland. I disse to områder var chancen for at blive 100 år næsten en halv gang større end i resten af landet blandt 71-årige født i 1906-1915., ”Der er altså forskel på, hvor chancen for at blive 100 år er størst afhængig af, om man ser på folk ved fødslen eller senere i livet. Vi ved ikke, hvorfor det er godt at være født på og omkring Langeland. Vi kan se, at der har været et samspil af heldige omstændigheder, men vi ved ikke hvilke omstændigheder. Når vi ser på, hvor personer i pensionistalderen har en særligt høj chance for at blive 100 år, så spiller ressourcer og livsstil sandsynligvis en stor rolle.” siger Anne Vinkel Hansen., 1. juli 2018 var der , 1.082 personer på 100 år eller mere i Danmark, , hvilket er en stigning på 38 pct. i forhold til 2008. Af de 1.082 var 87 pct. kvinder., Spørgsmål om analysen kan rettes til Anne Vinkel Hansen, ph.d.-stipendiat, Danmarks Statistik , aih@dst.dk, , tlf. 3917 3083.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-09-05-foedested-kan-oege-chancen-for-at-blive-100-aar

Pressemeddelelse

91 procent af familierne har større bruttoformue end gæld

De danske familier har i gennemsnit en bruttogæld på 850.000 kr. pr. familie. Men langt størstedelen af familierne har samtidig en bruttoformue, som overstiger gælden. , 11. juni 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Hvis man trækker de danske familiers gæld fra deres bruttoformue (inklusive pension), så står 91 pct. af familierne tilbage med positive tal på bundlinjen, såkaldt nettoformue. Det viser analysen ”, Er de danske familier dybt forgældede?,” , som Danmarks Statistik udgiver i dag. , En gennemsnitsfamilie har en nettoformue på knap 2 mio. kr. 1,5 mio. kr. udgøres af værdi af bolig og bil mv. og 0,4 mio. kr. er livkvide formuer såsom indeståender i pengeinstitutter og værdipapirer. Hertil kommer pensionsformuen 0,9 mio. kr. Herfra skal så trækkes gælden. En gennemsnitsfamilie har en samlet bruttogæld på 856.000 kr., hvoraf kreditforeningsgæld mv. udgør 685.000 kr., og resten er banklån, SU-lån mv., Mens 91 pct. af familierne har en positiv nettoformue eller en formue på 0 kr., har 9 pct. en såkaldt nettogæld, dvs. at gælden overstiger formuen. Disse familier har i gennemsnit en gæld på, 453.000, kr. , For ca. halvdelen af familierne med nettogæld er gælden under 100.000 kr. og udgør i gennemsnit 39.000 kr., så for disse er gælden begrænset. , Analysen viser også: , Enlige med børn er den familietype, hvor den største andel har nettogæld. I denne gruppe er der 12,6 pct., som har en nettogæld på over 100.000 kr., mens det for alle familier under ét er 4,6 pct. , Andelen af familier med en nettogæld over 100.000 kr. er lavest i Allerød kommune (2,0 pct.) og højest i Lolland kommune (7,1 pct.)., Blandt de 113.000 familier, der i 2014 havde en nettogæld over 100.000 kr., har halvdelen også en nettogæld på over 100.000 i 2017. Næsten 1/3 havde dog bevæget sig fra at have en nettogæld på over 100.000 kr. til at have en nettoformue på over 100.000 kr. i 2014. , Læs analysen , her.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/91-procent-af-familierne-har-stoerre-bruttoformue

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Luftfart

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Luftfart 2025 , Tidligere versioner, Luftfart 2024, Luftfart 2023, Luftfart 2022, Luftfart 2021, Luftfart 2020, Luftfart 2019, Luftfart 2018, Luftfart 2017, Luftfart 2016, Luftfart 2015, Luftfart 2014, Luftfartsstatistikken belyser investeringer i lufthavnsanlæg og udviklingen i transport af passagerer og gods i danske lufthavne. Luftfartstatistikken blev i sin nuværende form etableret for året 1997. Tidligere har luftfartstatistik alene været publiceret i summarisk form i Statistisk Årbog., Indhold, Luftfartsstatistikken beskriver årligt investeringer i lufthavnsanlæg samt årligt og kvartalsvis transport af gods og passagerer med fly i danske lufthavne. Der sondres mellem indenrigs- og udenrigsflyvning med opdeling på ruteflyvning, charter-og taxiflyvning og anden flyvning. De kvartalsvise passagertal sæsonkorrigeres., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne modtages kvartalsvis fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor data er valideret og diskretioneret. Danmarks Statistik foretager en overordnet fejlkontrol og oplysninger om passagerer sæsonkorrigeres før publicering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, lufthavnene selv, konsulent- og analysefirmaer, ministerier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling, dvs. der er ingen stikprøveusikkerhed ligesom usikkerheden på de endelige tal vurderes at være meget begrænset baseret på erfaringerne fra fejlkontrol og revisioner af data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 50 dage efter referenceperiodens afslutning. Månedstal offentliggøres kvartalsvis. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er en konsistent tidsserie tilbage til 1990. Statistikken er fuldt sammenlignelig med statistikker udgivet af andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Luftfart, og i Statistikbanken under , Transport, og , Infrastruktur, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/luftfart

Statistikdokumentation

Over 17.000 idrætsudøvere kan følge deres sportsgren til Vinter-OL 2018

Ved dette års Vinter-OL er Danmark repræsenteret i tre sportsgrene, der tilsammen har flere end 17.000 medlemmer herhjemme, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., 9. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Curling, skiløb og skøjteløb er de tre sportsgrene, som danske atleter skal deltage i til Vinter-OL 2018. Ifølge de danske idrætsorganisationers medlemstal fra 2016 er der godt 17.300, der muligvis er ekstra spændte på at følge netop deres sportsgren til Vinter-OL., Med knap 14.500 tegner skiløb sig for størstedelen af disse medlemmer efterfulgt af skøjteløb, der har lige under 2.000 registrerede medlemmer. Derudover er der næsten 900 curling-medlemmer tilknyttet danske idrætsorganisationer., Til sammenligning er der mere end 366.000 medlemmer, der dyrker fodbold, som dermed er de , danske idrætsorganisationers mest populære idrætsaktivitet, ., Ser man på de tre sportsgrene, som Danmark deltager i ved Vinter-OL 2018, så er der kun relativt små ændringer i medlemstallene for de år, som opgørelsen dækker. Historiske tidsserier med specialforbundenes medlemstal kan ses hos , Danmarks Idrætsforbund, ., Selvom curling er den mindste af de tre sportsgrene herhjemme målt på medlemstal, så er det alligevel denne holdsport, hvor til flest er udtaget til , Vinter-OL 2018, , nemlig fem kvinder og fem mænd. Yderligere fire er udtaget til skiløb, mens tre danske atleter skal deltage i skøjteløb., Hvis du har spørgsmål til statistik om idrætsorganisationernes medlemstal, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på tlf.: 39 17 38 66.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-09-17000-idraetsudoevere-kan-foelge-deres-sportsgren-til-vinter-ol-2018

Bag tallene

Mere kriminalitet i by end på land

12. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 var der 95 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven pr. 1.000 indbyggere i alderen 15 år og derover. Antallet var størst i tæt befolkede kommuner med 133 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere. I tyndt befolkede kommuner var der 64 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere., I de tættest befolkede kommuner er der også det største antal ofre for berigelsesforbrydelser i forhold til indbyggertallet. I særlig grad gælder det ofre for lommetyverier., Når det handler om ofre for vold, er der ikke nogen klar forskel mellem land og by. 20-29-årige i tæt befolkede kommuner er dog i mindre grad ofre for vold end jævnaldrende i mindre tæt befolkede kommuner., Oplysningerne fremgår af , Kriminalitet 2012, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, I 2012 blev der anmeldt 441.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2011. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud og af bil- og cykeltyverier., Der blev i alt registreret 72.000 ofre for personfarlig kriminalitet i 2012. Det er 2 pct. færre end i 2011. Faldet skyldes bl.a., at der var færre ofre for vold mod privatperson., Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun 54 pct. fundet skyldige. Blandt de sigtede for voldtægt var andelen på 30 pct., Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 63 måneder., 32 pct. af de mænd og 15 pct. af de kvinder, der i 2009 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/kriminalitet, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-12-Mere-kriminalitet-i-by-end-paa-land

Pressemeddelelse

Tabeller i Statistikbanken: Virksomheders økonomi og regnskaber

Virksomheders økonomi og regnskaber, Tabel, ID, Updated, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN10, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN10A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , -, REGN20, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , Pct., REGN20A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , -, REGN30, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , Pct., REGN30A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN50, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN50A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07), område, branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN80, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGNLA4, 25-04-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGNLA5, 25-04-2025, Foreløbig regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , -, FREGN20, 12-12-2024, Foreløbig regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , -, FREGN30, 12-12-2024, Virksomheder, der søgte finansiering, branche (DB07), finansieringsaktivitet og population, | Enhed: , Pct., ATF1, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansieringsformen, finansieringsform, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF2, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansiering hos lånefinansieringskilden, lånefinansieringskilde, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF3, 31-10-2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=1547

Prisstigningen på mælk toppede blandt landbrugsprodukter

Mælkeprisen er steget kraftigt det seneste år. I 2017 fik mælkeproducenterne 28 pct. mere for deres mælk end året før. Det skriver Danmarks Statistik i publikationen Jordbrugets prisforhold 2017, der udkommer 11. april 2018., 11. april 2018 kl. 8:00 ,  , Prisstigningen på mælk kommer ovenpå prisfald de to foregående år, hvor mælkeprisen i 2016 faldt til det laveste niveau siden 2010. Med prisstigningen i 2017 endte mælkeprisen med at være 17 pct. højere end prisen i 2010., Jordbrugets prisforhold 2017 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Væsentlig bedre bytteforhold for jordbruget i 2017, Efter tre år med fald blev bytteforholdet for dansk jordbrug forbedret i 2017, og steg med knap 8 procentpoint i forhold til 2016. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig bedre end i 2016. På trods af stigningen var bytteforholdet dog fortsat 6,2 pct. lavere end i 2010., I , publikationen , kan man desuden læse:, Efter fire år med prisfald, steg priserne på vegetabilske salgsprodukter med 3 pct. ift. 2016. I forhold til 2010 var priserne 10 pct. højere., Priserne for svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, steg med 8 pct. ift. 2016. Siden 2010 er prisen steget med 15 pct. Produktionen målt i kg var dog lavere i 2017 end i 2010, bl.a. fordi flere smågrise eksporteres og færre svin slagtes i Danmark., Prisen på gartneriprodukter steg i gennemsnit med 1 pct. Mest steg frugt og bær med 13 pct., potteplanter og frilandsgrøntsager steg med 1 pct., planteskoleplanter opnåede i gennemsnit uændret pris, mens grøntsager fra væksthus faldt med 3 pct., I Tyskland, Nederlandene, Polen og Storbritannien steg priserne, som i Danmark, mere på produkterne end på indsatsfaktorerne, dvs. bytteforholdet steg., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, , sml@dst.dk , eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, , mla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-11-prisstigningen-paa-maelk-toppede-blandt-landbrugspordukter

Pressemeddelelse

Penge gør os mere tilfredse med livet

En ny stor måling af danskernes livskvalitet viser, at danskere med høj indkomst er lidt mere tilfredse med livet end danskere, der har lave indkomster., 15. september 2016 kl. 9:00 ,  , Hvis man spørger de danskere, der har en disponibel indkomst på 600.000 kr. eller mere om året, hvor tilfredse, de er med livet, så giver 78 pct. en høj score. Spørger man den gruppe af befolkningen, som har en disponibel indkomst mellem 100.000 og 200.000 kr. er det derimod kun 61 pct., der giver en høj score., Penge er dog langt fra alt, der har indflydelse på vores livskvalitet, og derfor har Danmarks Statistik i den første store undersøgelse af danskerens livskvalitet også spurgt ind til en række andre faktorer som forventninger til fremtiden, familieliv, sociale relationer, arbejde, boligsituation, tryghed, helbred, motion og meget andet., Samtlige resultater er i dag offentliggjort i Statistikbanken, , hvor man har mulighed for at opdele svarene på køn, alder, indkomst, højest gennemførte uddannelse, antal lægekontakter og socioøkonomisk baggrund. For 38 kommuner er det tilmed muligt at se de kommunale resultater., Hovedresultaterne er præsenteret med grafik og tekst på , vores hjemmeside, , hvor det også er muligt at læse mere om selve undersøgelsen. I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik , kan du få flere bud på de historier, der gemmer sig i tallene., Endelig er der udarbejdet delrapporter for de fem regioner. , De er også tilgængelige på vores hjemmeside, ., Der afholdes i løbet af dagen arrangementer fem steder i landet – et i hver region – hvor fire borgmestre og en rådmand diskuterer resultaterne for deres kommuner. Pressen er velkommen til at deltage. , Information om tid og sted finder du her, ., Målingen er gennemført af Danmarks Statistik med finansielt støtte fra Region Syddanmark og Trygfonden. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Preben Etwil på , pet@dst.dk, , 39 17 32 72 eller Niels Ploug på , npl@dst.dk, , 39 17 39 51.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-09-15-penge-goer-os-mere-tilfredse-med-livet

Pressemeddelelse

Rekordmange handler på nettet

70 pct. af alle danskere mellem 16 og 89 år har handlet på nettet i løbet af de seneste tre måneder. I 2011 var andelen 53 pct. Det er især blandt de ældre over 64 år, at internethandel er blevet mere udbredt., 6. marts 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2019 gjaldt det for 52 pct. af de 65-74-årige i 2019 og for 28 pct. af de 75-89-årige. I 2011 var andelene i disse aldersgrupper 25 pct. og 8 pct.,  , Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen 2019, som udkommer i dag.,  , Publikationen viser også, at e-handel er særligt udbredt i Danmark. Sammen med Storbritannien fører Danmark an, når man måler andelen, der har handlet på nettet. Blandt de 16-74-årige havde 74 pct. af danskerne handlet på nettet i løbet af de seneste tre måneder, mens det gjaldt for 70 pct. af svenskerne, 67 pct. af nordmændene og 53 pct. af EU-borgerne generelt. ,  , ”Andelen, der handler på nettet, har været stigende i flere år både i Danmark og i resten af EU. Men langt fra alle i EU har taget internethandel til sig. Hver tredje EU-borger har aldrig handlet online, mens det gælder for færre end hver 10. dansker,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy.,  , Dagligvarer og medicin mere populært på nettet, De mest udbredte køb på nettet er billetter til biograf, koncert og lignende. Men særligt , tøj mv., medicin samt mad og husholdningsvarer er blevet mere populært at købe på nettet, viser It-anvendelse i befolkningen 2019. I 2011 havde 7 pct. af dem, der havde e-handlet, købt medicin, mens 12. pct. havde købt mad og husholdningsvarer. I 2019 var andelene henholdsvis 25 pct. og 26 pct. For tøj mv. var andelen steget fra 50 pct. i 2011 til 67 pct. i 2019.,  , Publikationen It-anvendelse i befolkningen, udkommer årligt. I år indeholder publikationen for første gang et afsnit om ’smart home’-produkter, som er særligt udbredte i Danmark i forhold til de andre EU-lande.,  , Kontakt: Chefkonsulent, Agnes Tassy, , ata@dst.dk, , 39 17 31 44 eller fuldmægtig, Monika Bille Nielsen, , mbs@dst.dk, , 39 17 35 95.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-03-06-rekordmange-handler-paa-nettet

Pressemeddelelse