Søgeresultat

Dream flytter

3. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Den økonomiske model DREAM, som de seneste fem år er udviklet og drevet af Danmarks Statistik, holdt 1. januar flyttedag til Slotsholmen. Det skete i forbindelse med, at den hidtidige finansieringsaftale med Finansministeriet og Økonomiministeriet udløb ved årsskiftet. DREAM er en såkaldt anvendt, generel ligevægtsmodel, der gør det muligt at lave langsigtede frem-skrivninger af samfundsudviklingen på 30-40 års sigt eller endnu mere., Det er Finansministeriet, der i samråd med Økonomi- og Erhvervsministeriet har besluttet at modellen og dens medarbejdere skal flyttes til Slotsholmen. Her skal den fungere som en uafhængig enhed under Finansministeriets hovedkonto placeret tæt ved både Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Fysisk vil enheden dog endnu nogle uger være placeret hos Danmarks Statistik., DREAM-enheden vil som hidtil medvirke i samarbejdsprojekter med Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, løse analyseopgaver på servicebasis for eksterne rekvirenter og sælge DREAM-modellen i abonnement., Det var en aftale i 1996 mellem Finansministeriet, Økonomiministeriet og Danmarks Statistik, der gjorde det muligt at opbygge modellen. Udviklingsarbejdet er sket under ledelse af konsulent, ph.d. Lars Haagen Pedersen., DREAM står for Danish Rational Economic Agents' Model. DREAM har været brugt til analyser af emner som indretningen af pensionssystemet, om det eksisterende skattetryk er tilstrækkeligt til at finansiere det stigende antal ældre, og hvilke grupper der kan forventes at tabe eller vinde ved forskellige skattereformer., Vil du vide mere?, Ring til Lars Haagen Pedersen på  39 17 32 03 eller send en e-post til , lps@dst.dk, DREAM har en hjemmeside på, www.dreammodel.dk, For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/03-01-2002-dream_flytter

Pressemeddelelse

Kvinder skifter oftere fornavn end mænd

Hver gang to mænd skifter deres fornavn, gør tre kvinder det samme, viser den nyeste navneopgørelse for 2016 fra Danmarks Statistik. , 16. januar 2017 kl. 9:00 ,  , I 2016 skiftede 2.974 kvinder fornavn. Kun 1.805 mænd gjorde det samme. I alt skiftede 4.779 danskere fornavn, hvilket er det højeste antal siden 2007. De mange skift af fornavne i 2007 skyldes formentlig, at der blev indført en ny og mere lempelig navnelov i 2006., Antallet af danskere, der skiftede fornavn sidste år, blegner dog i forhold til de godt 40.000, der fik nyt efternavn i 2016. Her er tendensen, at folk vælger ’sen’-navnene fra. 16.424 skiftede fra et ’sen’-navn til et ikke-’sen’-navn. Kun 5.747 ændrede deres navn den anden vej., Anne eller Marie og Peter, De mest almindelige fornavne er fortsat Peter for mænd og Anne for kvinder. Anne indgår også i det mest almindelige dobbeltnavn for kvinder – Anne Marie. For mænd er det mest almindelige dobbeltnavn Poul Erik. Du kan læse mere om dobbeltnavne i , Nyt fra Danmarks Statistik, fra i dag., Selvom Anne og Peter er de mest almindelige første fornavne i hele landet, ligger de ikke nummer et alle steder i landet. Specielt hos mændene er der geografiske forskelle, idet Peter kun er mest almindeligt i Region Hovedstaden. Michael er det mest almindelige drengenavn i Region Sjælland, Hans er nummer et i Region Syddanmark, og Jens bliver brugt mest i Region Midt- og Nordjylland. Hos kvinderne topper Anne som det populæreste navn i både Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens Kirsten ligger nummer et i Region Sjælland og i Region Nordjylland., Der er også forskel i navnenes popularitet i forskellige aldersgrupper. Faktisk er hverken Anne eller Peter det mest populære navn i nogle af de tiårs aldersgrupper, som statistikken er inddelt i. Det kan du læse mere om på , vores hjemmeside, , hvor navnestatistikkerne også er inddelt på landsdele og regioner., Du kan se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2016., Opgørelsen for navne på børn født i hele 2016 kommer medio juli 2017., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-16-kvinder-skifter-oftere-fornavn-end-maend

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Engroshandlens handelsvarelagre

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Engroshandlens handelsvarelagre 2025 , Tidligere versioner, Engroshandlens lagre 2024, Industriens og engroshandlens lagre 2022, Industriens og engroshandlens lagre 2021, Industriens og engroshandlens lagre 2019, Industriens og engroshandlens lagre 2018, Industriens og engroshandlens lagre 2017, Industriens og engroshandlens lagre 2016, Industriens og engroshandlens lagre 2015, Industriens og engroshandlens lagre 2014, Formålet med statistikken engroshandlens lagre er at belyse lagerændringer i engroshandel bl.a. til brug for det kvartalsvise nationalregnskab. Statistikken blev første gang offentliggjort for 1987, men er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2001 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af værdien af engroshandelens lagre i mio. kr. Lagrene fordeles efter brancher. Statistikken formidles via Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om lagerbeholdninger på den sidste dag i kvartalet indsamles fra en stikprøve på ca. 250 enheder. De indberettede data kvalitetssikres, hvorefter der sker en opregning fra stikprøven til populationen. Udvalgte serier sæsonkorrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er vigtig for opgørelsen af det kvartalsvise Nationalregnskab. Herudover bruges den i ministerier, banker, interesseorganisationer og af andre, der ønsker at inddrage lagerbevægelserne i den aktuelle konjunkturvurdering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgøres med en stikprøve som ikke er blevet opdateret årligt og med en simpel metode. Det vurderes dog stadig, at statistikken giver en god indikation af lagerændringerne, da alle de største virksomheder er med - og det er i overvejende grad dem der tegner sig for de væsentligste lagerbevægelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 55 dage efter kvartalets afslutning med høj punktlighed. Statistikken er endelig efter et halvt år., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Mange andre lande laver statistik over lagerændringer, men der er ingen international eller europæisk regulering, der sikrer sammenlignelighed. I Regnskabsstatistik for private byerhverv opgøres lagerbeholdninger i slutningen året. Statistikken går tilbage i 1987., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvis under , Industriens lagre, og , Engroshandlens lagre, . Se mere på emnesiderne om , Industriens lagre, og , Engroshandlens lagre, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/engroshandlens-handelsvarelagre

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Fondes aktiviteter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Sara Tvile Marker , 23 74 28 36 , STK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fondes aktiviteter 2023 , Tidligere versioner, Fondes aktiviteter 2022, Fondes aktiviteter 2021, Fondes aktiviteter 2020, Fondes aktiviteter 2019, Fondes aktiviteter 2018, Fondes aktiviteter 2017, Fondes aktiviteter 2016, Formålet med denne statistik er at bidrage med ny viden om danske fonde, ved at belyse fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger. Statistikken blev udarbejdet første gang for 2016. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger opgjort i mio. kr. Bevillingerne opgøres efter formål, hovedområder, virkemidler og modtagertyper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er årlig og spørgeskemabaseret. Data indsamles via elektronisk spørgeskema eller filindberetning. Datavalidering sker gennem kontroller direkte i spørgeskemaet, og efterfølgende via standardiserede fejlsøgningsrutiner. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres ved hjælp af fondenes bevillinger i tidligere år eller deres anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven samt virksomhedsform., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fondenes bevillinger udgør et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien. Statistikken giver viden om fondes aktiviteter, der ellers ikke er belyst via anden officiel statistik. Statistikken dækker alle fondenes uddelinger såvel interne som eksterne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ingen indikationer om større bias i resultaterne. Der kan være en lille undervurdering på grund af målefejl ved små enheder, der undlader at svare., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ikke internationale standarder på området, og der offentliggøres ingen anden officiel statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Fondes bevillinger og udbetalinger, . Se mere på statistikkens emneside. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fondes-aktiviteter

Statistikdokumentation

Pilotprojekt åbner op for adgang til fulde registre for offentlige institutioner

Nu kan offentlige institutioner få adgang til fuldt registerudtræk i et nyt pilotprojekt fra Forskningsservice. Det giver større fleksibilitet i databehandlingen, mulighed for egne populationer og øget kontrol med analysegrundlaget. Du skal blot kunne begrunde dit behov - så får du hele datasættet leveret., 23. april 2025 kl. 10:50 , Af , Erica Born Ahrenfeldt, Ønsker du bedre muligheder for at køre flere iterationer af populationer, kvalitetssikre analyser løbende eller arbejde mere eksplorativt i dine dataanalyser? Så har vi godt nyt: Forskningsservice har netop åbnet op for et pilotprojekt, hvor offentlige institutioner kan bestille fuldt registerudtræk til projekter. Du skal som bruger kunne begrunde behovet for fuldt registerudtræk, men derefter kan du få leveret samtlige observationer i registret., Med fuldt registerudtræk kan du selv:, Danne populationer, Oprette kontroller for populationer dannet i Forskningsservice, Lave sub-populationer af grunddata for at berige eksterne populationer, Ønsker du at benytte denne mulighed, kan du nemt anmode om det i projektindstillingen. Angiv kort dit behov, fx at du ønsker at danne populationen selv. Forskningsservice står naturligvis klar til at vejlede dig om, hvilke registre der eventuelt bør bestilles., Forskningsservice kan forsat hjælpe med at danne populationer eller kontrolpopulationer til et projekt, hvis det ønskes. Fremover vil dette blive udført på baggrund af en rammeaftale., Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Skriv til Forskningsservice eller læs mere om fuldt registerudtræk på Danmarks Statistiks hjemmeside., Gå til Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner - Danmarks Statistik, Bemærk:, Muligheden tilbydes som pilotprojekt i hele 2025 for offentlige institutioner.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/pilotprojekt-aabner-op-for-adgang-til-fulde-registre-for-offentlige-institutioner

Forskning inden for kultur

Forskning og Udvikling inden for kultur (FoU) omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, herunder viden om mennesket, kulturen og samfundet, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for al FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et nyhedselement. , Introduktion, FoU er en forkortelse, der dækker over forskning og udvikling i den offentlige sektor. Kulturområdet belyses her ud fra, hvordan årsværk og personer fordeler sig på fagområder indenfor den offentlige forskning. , Dokumentation, Begrebsforklaring, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Årsværk og Personale i den offentlige sektor til Forskning og Udvikling i Kulturen (FOUKUL02), Relateret indhold i Forskning inden for kultur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04, Mail: , cwa@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/forskning-inden-for-kultur

Emneside

Fokus på elektronisk formidling

23. januar 2001 kl. 0:00 ,  , For Danmarks Statistik kommer 2001 i høj grad til at stå i Internettets tegn. I , Arbejdsplan 2001, , som offentliggøres i dag, bliver det fastslået, at Internettet hastigt er ved at overtage hovedrollen i formidlingen af statistik, og derfor har Danmarks Statistik allerede valgt - og vil også fremover vælge - at gøre flere publikationer tilgængelige på nettet. 2001 har fx allerede budt på gratis adgang til , www.statistikbanken.dk, , , Nyt fra Danmarks Statistik, , udenrigshandels-statistikken og den særlige databank med danske og svenske Øresundsdata på Internettet, , www.orestat.dk, . , 2001 kommer også til at betyde, at autoriserede forsknings- og analysemiljøer får betydelig lettere adgang til Danmarks Statistiks registre. Danmarks Statistiks registre rummer et omfattende datamateriale, som er velegnet til mange forskningsformål. Danmarks Statistiks betingelse for at stille materialet til rådighed for forskerne er sikring af den statistiske fortrolighed, og derfor har forskerne hidtil været henvist til at arbejde i Danmarks Statistiks lokaler i København eller Århus. Men i 2001 gives elektronisk adgang via Internettet, så analyser kan foretages fra egne arbejdspladser - dog under skærpede sikkerhedsforanstaltninger. , "Men Internettet vil også spille en vigtig rolle, når det handler om at lette erhvervslivets indberetningsbyrde, hvilket er et område vi prioriterer uhyre højt. De kommende år vil åbne op for mange nye muligheder for, at virksomhederne kan indberette elektronisk til os," siger rigsstatistiker Jan Plovsing og uddyber: , "Allerede nu kan virksomhederne indberette oplysningerne til udenrigshandelsstatistik og lønstatistik elektronisk. Fra efteråret 2001 vil det også gælde regnskabsoplysninger, og ligeledes vil det såkaldte LetLønsprojekt betyde, at virksomhederne fra 2002 vil kunne indberette alle lønrelaterede oplysninger til alle offentlige myndigheder på én gang." , Henvendelse, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/05-01-2001-elektronisk

Pressemeddelelse

60 pct. af danskerne mener, teknologi vil ændre deres arbejdsopgaver inden for fem år

60 pct. af befolkningen forventer, at ny teknologi kommer til at ændre deres arbejdsopgaver inden for de kommende fem år. , 15. juni 2017 kl. 11:00 ,  , Samtidig mener 89 pct., at IT- og teknologiforståelse skal være et obligatorisk fag for alle børn i folkeskolen. 11 pct. af danskerne mener, at skolerne allerede i høj grad giver eleverne de kompetencer inden for it og teknologi, som de skal bruge for at begå sig i morgendagens samfund. 57 pct., mener dog, at det kun i nogen grad er tilfældet, mens 28 pct. svarer, at det slet ikke eller kun i ringe grad er tilfældet. Tallene viser, at det især er de unge, der ikke mener, at skolerne giver eleverne de nødvendige kompetencer på området., Spørgsmålene om den teknologiske udvikling er tre ud af i alt 30 fra Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser fx også, at:, 61 pct. af danskerne mener, det vigtigste ved vores straffesystem er, at man forberedes på at komme tilbage til samfundet, mens 35 pct. mener, det vigtigste er, at man modtager sin straf. Særligt i hovedstadsområdet lægger befolkningen vægt på, at man forberedes på at komme tilbage til samfundet, 71 pct. af danskerne mener, at mennesker i Danmark i høj eller nogen grad forskelsbehandles pga. hudfarve, religion eller etnicitet, 21 pct. af danskerne tror, at medierne er ansvarlige for størstedelen af falske nyheder (fake news) i Danmark. 58 pct. mener, sociale medier er ansvarlige. Hvor de ældre typisk peger på de traditionelle medier, peger de yngre på de sociale medier., 65 pct. mener, at man i høj eller nogen grad skal kunne yde vold mod en person, der bryder ind i ens hjem , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J26.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-15-60-pct-af-danskerne-mener-teknologi-vil-aendre-deres-arbejdsopgaver-inden-for-fem-aar

Pressemeddelelse

Polen dominerer eksporten til de nye EU-lande

2. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 eksporterede Danmark varer og tjenester for 45,5 mia. kr. til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Eksporten til disse lande er dermed steget næsten 50 pct. i løbende priser siden 2005., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2012, , som udkommer i dag og som i år sætter fokus på Danmarks eksport til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Her kan du blandt meget andet læse:,  • 40 pct. af eksporten til de nye EU-lande, svarende til 18,9 mia. kr. gik til Polen. Dermed er Polen det klart største marked blandt disse lande.,  • Varer udgør 75 pct. af eksporten til de ti lande, hvilket gør eksporten til disse lande mere vareintensiv end Danmarks generelle eksport, hvor varer udgør ca. 60 pct.,  • Dansk vareeksport tabte markedsandele på otte ud af de ti nye EU-markeder fra 2004 til 2012. Således er dansk vareeksports andel af de ti landes samlede import faldet med en femtedel i perioden. Til gengæld steg tjenesteeksportens samlede markedsandel., Mere generelle nøgletal fra Danmarks udenrigsøkonomi 2012 viser, at:, • Danmark i 2012 havde et betalingsbalanceoverskud på 109 mia. kr., • Den samlede danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2012 havde Danmark et overskud på 80 mia. kr. på varehandlen., • Søtransport fortsat er dominerende i Danmarks tjenestehandel. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2012 udgjorde 194 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2012 er på 92 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/17975, .,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen, 39 17 32 27 eller , jmo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-02-Polen-dominerer-eksporten-til-de-nye-EU-lande

Pressemeddelelse

Vi skylder stadigt mere i skat

Ved udgangen af 2017 udgjorde skatterestancerne 72,3 mia. kr. Det svarer til, at hver dansker på 15 år og derover skylder 15.000 kr. i skat. , 12. oktober 2018 kl. 8:00 ,  , Skatterestancerne er steget hvert år siden 2013, hvor de udgjorde 43,2 mia. kr. Fra 2016 til 2017 er de steget med 6,4 mia. kr. til 72,3 mia. kr. Det kan læses i publikationen Skatter og afgifter 2018, som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., Sammensætningen af skatterestancerne i pct. 2017, To ud af tre kroner kom fra indkomstskat, Samlet gav skatter og afgifter et provenu på 1.000 mia. kr. i 2017. Det var en stigning på 3,4 pct.  i forhold til året før. Næsten to tredjedele kom fra indkomstskatter, der som statens største indtægtskilde udgjorde 632 mia. kr. i 2017. Det er en stigning på 24 mia. kr. i forhold til året før. En tredjedel af stigningen, 8 mia. kr., kom fra kommuneskatter, mens øgede indtægter fra bundskat bidrog med 6 mia. kr., Øgede indtægter på selskabsskat trods fald i sats, Selskabsskatterne udgjorde 60,4 mia. kr. i 2016 mod 57,7 mia. kr. året før. Provenuet steg, selv om satsen blev sænket 1,5 procentpoint fra 23,5 til 22,0 pct. Stigningen skyldtes, at grundlaget for skatterne var højere end året før., Fortsat stigning i grundskyld, I 2017 fortsatte flere års stigning i grundskylden. Den udgjorde 25,3 mia. kr., hvilket er 71 pct. mere end i 2006, hvor den var 14,8 mia. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift, var 28,5 mia. kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til året før. Ejendomsskatterne indeholder ikke ejendomsværdiskat, der indgår under indkomstskatter., Publikationen kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-10-12-vi-skylder-stadigt-mere-i-skat

Pressemeddelelse