Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2821 - 2830 af 4762

Mænd pendler længere end kvinder

Hvis du er mand, er der stor sandsynlighed for, at du har længere end 19,7 km på arbejde. Det er nemlig den gennemsnitlige pendlerafstand for danskerne, men mændene har i gennemsnit noget længere på arbejde end kvinderne., 3. november 2011 kl. 0:00 , , Mænd pendler længere end kvinder, Hvis du er mand, er der stor sandsynlighed for, at du har længere end 19,7 km på arbejde. Det er nemlig den gennemsnitlige pendlerafstand for danskerne, men mændene har i gennemsnit noget længere på arbejde end kvinderne. 1. januar 2010 havde kvinderne således i gennemsnit 15,9 km fra deres bopæl til deres arbejdsplads, hvis de kørte den korteste vej. Tilsvarende havde mændene i gennemsnit 23,4 km til arbejde - altså 7,5 km længere. , , Det er en af konklusionerne i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, . I øvrigt fremgår det også, at: , Vordingborg er den kommune, hvor der er størst forskel på mænd og kvinders pendlerafstande. Her pendler mændene 13,6 km længere end kvinderne., Region Sjælland er den region, hvor borgerne har længst til arbejde. Her er den gennemsnitlige pendlerafstand 25,8 km. Den kommune i regionen, hvor borgerne har længst til arbejde er Vordingborg med 31,9 km., Herlev er den kommune, hvor borgerne har kortest til arbejde med bare 10,9 km i gennemsnit. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Statistikbanken, . , , For yderligere oplysninger kontakt venligst Leif Sten Nielsen (pendling og beskæftigelse), tlf. 39 17 38 41, , lsn@dst.dk, eller Michael Berg Rasmussen (beregning af vejafstande), tlf. 39 17 37 81, , mbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-03-Maend-pendler-laengere-end-kvinder

Pressemeddelelse

Befolkningen har nu rundet 6 mio.

Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere., 10. juni 2025 kl. 8:00 , , Den 1. maj 2025 rundede Danmark en ny milepæl. Befolkningen udgør nu 6.001.008 mio. indbyggere. , ”Befolkningen i Danmark har ramt en historisk milepæl, da vi har rundet 6 mio. indbyggere for første gang. Vi skal helt tilbage til 1973, da vi rundede de 5 mio. indbyggere, og nu skal vi vænne os til at sige, at der er 6 mio. indbyggere i Danmark,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Historisk set har befolkningsvæksten været drevet af et fødselsoverskud, hvor der blev født flere børn, end der var dødsfald. I perioden fra 1973 til 2025, hvor Danmark er gået fra 5 til 6 mio. indbyggere, har nettoindvandringen imidlertid haft en stigende betydning for befolkningsvæksten. , ”Fødselstallet i Danmark har været faldende i en periode, hvor indvandringen er steget. Det betyder, at indvandring har haft en øget indflydelse på befolkningsvæksten i forhold til tidligere,” siger Jonas Schytz Juul. , Danmark rundede 1 mio. indbyggere i 1811, og siden da er befolkningstallet stort set kun vokset. Der har kun været én enkelt periode i starten af 1980’erne med negativ vækst pga. lave fødselstal. Den hurtigste vækst i befolkningstallet var i perioden 1919 til 1945, hvor indbyggertallet gik fra 3 til 4 mio. på kun 26 år. , Du kan læse mere om udviklingen i Danmarks indbyggertal her: , www.dst.dk/nytudg/55902, Hvis du ønsker et interview, er du velkommen til at ringe til Danmarks Statistiks pressetelefon på 3917 3070.,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-06-10-befolkningen-har-nu-rundet-6-mio

Pressemeddelelse

Gennemsnitsalderen for førstegangskøberne i 2022 var over 35 år

Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere af ejerboliger har ligget stabilt de seneste ti år, og var i 2022 på 35,4 år. De yngste førstegangskøbere findes i hovedstadskommunerne – de ældste i landkommunerne., 18. januar 2024 kl. 8:00 , , I 2022 var der 41.600 personer, som købte en bolig for første gang. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 var der 88.300 personer, som købte en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. , ”Vi kan se, at førstegangskøberne oftere er ældre i landkommunerne end i hovedstadskommunerne. Førstegangskøbere er yngst i Frederiksberg Kommune, hvor gennemsnitsalderen var 32,4 år i 2022. De højeste gennemsnitsaldre findes i kommunerne Læsø med 47,8 år og Fanø med 44,8 år,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Aldersfordelingen for førstegangskøbere har været stabil de sidste 10 år. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne i 2022 var mellem 18 og 29 år, mens personer i aldersgruppen 30-39 år udgjorde 36 pct. Der var langt færre førstegangskøbere i alderen 40-49 år og 50+ år, som udgjorde hhv. 13 og 12 pct., Førstegangskøberne køber typisk bolig sammen, I de fleste bolighandler er der to købere. I 2022 blev 59 pct. af boligerne købt af to personer, og 41 pct. blev købt af én person. Under en halv procent blev købt af flere end to. For bolighandler med mindst én førstegangskøber er andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Både førstegangskøbere og øvrige boligkøbere er i højere grad parfamilier end resten af befolkningen, og størstedelen har hjemmeboende børn., Du kan læse hele analysen om førstegangskøberne her: , www.dst.dk/analyser/52915

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-18-foestegangskoebere-ejerbolig-2022

Pressemeddelelse

Resultater fra EP-valget offentliggøres på valgaftenen

Danmarks Statistik indsamler data og udarbejder stemmeopgørelser i forbindelse med valg af medlemmer fra Danmark til Europa-Parlamentet den 9. juni. I år skal der vælges 15 medlemmer. Resultaterne offentliggøres fra kl. 23 på valgaftenen og i dagene derefter., 31. maj 2024 kl. 12:00 , , Danmarks Statistik tilbyder i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 adgang til valgresultaterne i elektronisk form på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, . Data vil desuden være tilgængelig i , XML-format, ., Data fra de seneste valg kan allerede nu afhentes til test af den elektroniske overførsel., Resultater på valgaftenen og dagene derefter, På valgaftenen 9. juni 2024 formidles resultaterne fra kl. 23 for partierne på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på afstemningssteder samt udvælgelsen af valgte kandidater. De efterfølgende dage kontrollerer Danmarks Statistiks medarbejdere resultaterne., Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet., På valghjemmesiden ligger allerede statistik om kandidaterne ved dette valg, statistik om dette valgs førstegangsvælgere og vælgertal, som vil blive opdateret 7 dage før valget og på valgdagen. , Læs evt. artiklen , Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang., Kontakt: Pressechef Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 eller mle@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-31-resultater-fra-ep-valget

Pressemeddelelse

Ny afdelingsdirektør for Personstatistik

Jonas Schytz Juul er ansat som ny afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , 11. januar 2024 kl. 14:00 , , Jonas Schytz Juul er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som afdelingschef og cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Inden da har Jonas Schytz Juul haft flere lederstillinger, bl.a. som kontorchef for analyse i Social- og Indenrigsministeriet, chefanalytiker og analysechef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd samt kontorchef for analyse i Arbejdstilsynet. Han tiltræder 1. marts 2024., Rigsstatistiker Birgitte Anker udtaler: ”Jonas er en erfaren leder og en stærk faglig kapacitet. Jeg glæder mig meget til samarbejdet. Jonas er mangeårig bruger af vores statistik og dataservice og har derfor en yderst værdifuld viden og relevante erfaringer, som kan styrke vores indsats for at videreudvikle Danmarks Statistik.”, Jonas Schytz Juul udtaler: ”Danmarks Statistik udfylder en vigtig rolle i det danske samfund som leverandør af statistik og data, og er en unik kilde til uafhængig og troværdig viden om samfundet, som jeg har brugt flittigt igennem hele mit arbejdsliv. Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage til det vigtige arbejde, Danmarks Statistik udfører, og jeg ser frem til at være med til at understøtte den fortsatte drift og udvikling i Danmarks Statistik.”, , CV, Ansættelser, 2021-nu Afdelingschef og cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2018-2021 Kontorchef for analyse, Social- og Indenrigsministeriet , 2015-2018 Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013-2015 Kontorchef for analyse, Arbejdstilsynet, 2005-2013 Økonom og Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Andre poster, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, ATP, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, LD Fonde, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2018-2021 Censor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Uddannelse, 2005 Cand.polit., Københavns Universitet, 2003 M.Sc. Economics, University of Essex

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-11-jonas-schytz-juul

Pressemeddelelse

17 pct. flere anmeldte overtrædelser af straffeloven i 2022

En tiårig nedadgående kurve over antal anmeldte overtrædelser af straffeloven blev sidste år vendt med en stigning på næsten 17 pct. Det er især anmeldelser af tyverier, seksualforbrydelser og antallet af anmeldelser af voldsforbrydelser., 14. december 2023 kl. 8:00 , , I 2022 blev der anmeldt 338.192 overtrædelser af straffeloven mod 289.497 i 2021 – en stigning på næsten 17 pct. Hermed brydes den faldende tendens, der har været gældende siden 2012. Antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser og voldsforbrydelser er steget hhv. 14 og 16 pct. fra 2021 til 2022. Det viser en , ny publikation fra Danmarks Statistik om kriminalitet i Danmark, ., ”Antallet af anmeldte seksual- og voldsforbrydelser fortsætter med at stige, og de udgjorde samlet set omkring 12 pct. af de anmeldte straffelovsovertrædelser sidste år. Antallet af anmeldelser for seksualforbrydelser steg særligt grundet flere anmeldelser for besiddelse af/bekendt med børnepornografi,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I 2022 blev der anmeldt 31.374 voldsforbrydelser mod 27.063 i 2021. Stigningen skyldes blandt andet flere anmeldelser om simpel vold, som fx omfatter slag, spark og skub., Første stigning i ejendoms- og berigelsesforbrydelser siden 2012 – tyverier trækker op, 82 pct. af de 338.192 anmeldte straffelovsovertrædelser i 2022 er ejendoms- eller berigelsesforbrydelser. Antallet af ejendoms- eller berigelsesforbrydelser er steget med 15 pct. ift. 2021. Størstedelen var berigelsesforbrydelser - indbrud, tyveri, og brugstyverier af fx bil eller cykel. I 2022 steg anmeldte indbrud med 4 pct. i forhold til 2021, anmeldte brugstyverier steg med 19 pct. og anmeldte tyverier – herunder butikstyverier - med 21 pct., ”Antallet af anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser er generelt faldet siden 2012 – og især under perioderne med COVID-19-restriktioner, men sidste år så vi igen en stigning i antallet af bl.a. butikstyverier. Dog ligger det samlede antal anmeldelser om ejendoms- og berigelsesforbrydelser med ca. 138.000 stadig under 2012-niveau,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I alt blev der truffet 232.432 strafferetlige afgørelser i 2022. Det er 2 pct. færre end i 2021. , Se mere i , publikationen Kriminalitet, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-14-sytten-pct-flere-anmeldte-overtraedelser-af-straffeloven-i-2022

Pressemeddelelse

Trofaste danskere holder fast i industriferien

Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 , , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

Bag tallene

Publikation: Statistisk talt

Den lille bog er en samling af aforismer, citater og anekdoter om statistik og statistikere. Her kan du fornøje dig med, hvad andre har sagt om tal og statistik., Samlingen rummer citater fra en lang række berømtheder. Her får du et par smagsprøver:, Lars von Trier:, Mine forældre mente, at fuldstændig ærlighed over for børn var en god ting. Jeg husker spørgsmål som: "Far, tror du, jeg skal dø i aften?" og svar som: "Sandsynligvis ikke, men der er altid en statistisk risiko.", Josef Stalin:, En enkelt død er en tragedie, en million døde er statistik., Monty Python:, De fleste mennesker synes, at de er bedre end gennemsnittet., Mark Twain:, Jeg har hovedet fyldt med statistik, for jeg har bemærket, at man ikke kan bevise noget uden statistik., Albert Einstein:, Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles., Tegninger af Ytournel, Tegneren Philip Ytournel har illustreret bogen, og tegningerne er hans selvstændige kommentarer til statistik og tal., Mange af citaterne optræder i talrige varianter og med mere eller mindre pålidelig kildeangivelse. Vi har redigeret og sorteret med kærlig hånd og fastholdt kildeangivelsen, hvis vi anså den for pålidelig., Enkelte af citaterne har vi valgt at bibeholde på engelsk, da en oversættelse efter vores skøn ville miste noget af forlæggets umiddelbare fyndighed., Engelsk version, Statistisk talt, er en kraftigt redigeret udgave af , StatiStikpiller, , der udkom i anledning af Danmarks Statistiks 150-årsjubilæum i 2000. StatiStikpiller findes også på engelsk som , StatisTics, ., Hent som pdf, Statistisk talt, Kolofon, Statistisk talt, Om Danmarks Statistik, ISBN: 978-87-501-1826-8, Udgivet: 11. januar 2010 kl. 09:30, Antal sider: 36, Kontaktinfo:, Marianne Kjær Mackie, Telefon: 30 46 18 41

https://www.dst.dk/pubomtale/15329

Publikation

Publikation: DISCO-08 - Danmarks Statistiks fagklassifikation

DISCO er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations. ISCO udarbejdes af International Labour Organisation (ILO)., ILO har i 2008 for første gang siden 1988 offentliggjort en revideret fagklassifikationen, og ISCO-88 er blevet til ISCO-08., , Læs mere om , ISCO-08, ., , Hvad er DISCO-08?, DISCO-08 er en sekscifret klassifikation, der er opbygget som en hierarkisk struktur med fem niveauer. DISCO-08 opdeler det danske arbejdsmarked i 563 faggrupper, som hver indeholder en række nært beslægtede arbejdsfunktioner., ISCO som grundlag for DISCO, ISCO-08 er en firecifret klassifikation, som i opbygning og struktur er identisk med DISCO-08. De første fire niveauer af DISCO-08 er stort set identisk med ISCO-08., , For at tilgodese de specifikke behov, der måtte være for at opfylde klassifikationens anvendelsesmuligheder i en dansk kontekst, har Danmarks Statistik suppleret med yderligere et niveau, hvor det er fundet nødvendigt., Beskrivelser og forklaringer, Publikationen indeholder foruden titler og koder på alle faggrupperne også beskrivelse og forklaringer af klassifikationens begrebsramme, udformning, struktur og principper., , Publikationen indeholder desuden en mere udførlig beskrivelse af klassifikationens hovedgrupper og af de vigtigste årsager til at klassifikationen nu er blevet revideret., , Arbejdet med DISCO-08 er foregået i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at sikre et bredest muligt fundament for beslutningsprocessen i udviklingsarbejdet., , Anvendelse af DISCO-08, Fagklassifikationen kan anvendes i national sammenhæng til indsamling og offentliggørelse af statistiske oplysninger fra folketællinger, husstandsundersøgelser, personundersøgelser, arbejdsgiverundersøgelser og andre kilder., , Den kan ligeledes anvendes af den offentlige sektor og private virksomheder til aktiviteter som at finde egnede kandidater til ledige job, uddannelsesplanlægning, indberetning af arbejdsulykker, udbetaling af arbejdsskadesikring og styring af beskæftigelsesrelateret migration m.m., , Se evt. tidligere udgivelse , DISCO-88, ., Hent som pdf, DISCO-08 - Danmarks Statistiks fagklassifikation, Kolofon, DISCO-08 - Danmarks Statistiks fagklassifikation, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1940-1, Udgivet: 29. marts 2011 kl. 09:30, Antal sider: 54, Kontaktinfo:, Nicholas Lundstrøm Larsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/16711

Publikation

Publikation: Lønstatistik - metode og nye begreber

Publikationen gennemgår principperne bag lønstatistikken og de nye begreber på området., Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer) og "fortjeneste pr. præsteret time" (løn for de udførte arbejdstimer)., Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008., To slags løn, Grundlæggende opgøres løn på to måder:, løn pr. arbejdet (præsteret) time, løn pr. "normal" arbejdstime., Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. "normal" arbejdstime., Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær., Kvinder og mænd, Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn?, Spørgsmålene kan synes simple. I virkeligheden kræver en besvarelse dog, at man sætter sig ind i de to lønbegrebers fordele og ulemper., Publikationen giver mulighed for at kigge ind i lønstatistikkens maskinrum og blive klogere på et omdiskuteret felt., Hent som pdf, Lønstatistik - metode og nye begreber, Kolofon, Lønstatistik - metode og nye begreber, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1944-9, Udgivet: 29. september 2011 kl. 09:00, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Uwe Pedersen, Telefon: 23 72 65 69

https://www.dst.dk/pubomtale/17075

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation