Søgeresultat

Færre døde i trafikken

I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., 3. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre døde i trafikken, I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der var involveret i uheld. Heraf fremgår det, at politiet rejste sigtelse mod ca. en tredjedel af førerne. Andelen var særlig stor blandt de unge mænd under 25 år, hvor ca. 45 pct. af de involve­rede førere blev sigtet., Dette og meget mere kan du læse om i Færdselsuheld 2009, som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er, at:   , Cyklister og knallert-30-kørere tegnede sig for det største fald i dræbte , henholdsvis 57 pct. og 54 pct. , De 18-19-årige får flest personskader i trafikken. , I alt  75 personer mistede i 2009 livet i færdselsuheld, hvor en eller flere førere eller fodgængere var påvirket af spiritus. Det er et fald på 19 pct. i forhold til 2008. , 2.498 personer kom alvorligt tilskade i trafikken, et fald på 12 pct. i forhold til året før. Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til 2.449. , Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i 1995. Antal uheld er således faldet fra 8.373 til 4.174 og antal personskader fra 10.573 til 5.250., Publikationen er på 57 sider og koster 60 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis på , www.dst.dk/publ/FaerdselsUheld, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-03-Faerre-doede

Pressemeddelelse

Flest nye virksomheder i København

Hovedstadsområdet er mest dynamisk, når det drejer sig om andelen af iværksættere, der etablerer nye virksomheder. Samtidig er der stor forskel mellem amternes styrkeområder, fx hvilke brancher iværksætterne starter nye virksomheder i. Det viser årets temaartikel om iværksættere og nye virksomheder i Statistisk Tiårsoversigt 2003, som udkommer i dag., 28. august 2003 kl. 0:00 ,  , Antallet af nye virksomheder har været stigende de seneste ti år, og 2000 blev et rekordår med 18.640 virksomheder. Det svarer til, at 11 pct. af virksomhederne i Danmark er helt nye virksomheder. Siden er iværksætterlysten dog dalet, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000., Tallene dækker over store regionale forskelle. Der er flest nye virksomheder i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Når man sætter antallet af nye virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct., Der er også en klar tendens til, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Mere traditionelle erhverv som industri og detailhandel har stor vægt uden for de store byer og specielt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld er det nye servicevirksomheder, der starter op i de store byområder omkring København og Århus. Det er fx specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice, bl.a. it-virksomheder og virksomhedsrådgivning, er placeret., Temaartiklen viser desuden, at netop iværksætterens valg af branche har størst betydning for, om virksomheden overlever. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed er den faktor, der har næststørst betydning for overlevelse, og endelig har branchekendskab også en markant indflydelse., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/28-08-2003-nye_virksomheder

Pressemeddelelse

Næsten halvdelen af danskerne mener, det danske demokrati er blevet svagere

46 pct. af befolkningen mener, at det danske demokrati er svagere i dag, end det var for ti år siden. 41 pct. mener, at det er status quo, mens kun 10 pct. mener, at demokratiet er blevet stærkere. I forhold til det lokale siger 73 pct., at de har lille eller ingen indflydelse på udviklingen i den by, de bor i, samtidig med at 54 pct. i høj eller nogen grad har et ønske om at få mere indflydelse på udviklingen af deres by., 17. juni 2017 kl. 11:00 ,  , Spørgsmålene om demokrati og indflydelse er tre ud af i alt 27 fra Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Lørdagens undersøgelse viser fx også, at:, 38 pct. af danskerne er indstillet på at spare mere op til pension for at kunne forlade arbejdsmarkedet tidligere. Blandt de højest lønnede med en indkomst på +400.000 kr. om året er det 45 pct., mens det er 33 pct. af dem, der har en årlig indkomst på under 200.000 kr., 77 pct. mener, at det giver mest mening at støtte og have fokus kvinderne, hvis man vil skabe udvikling i verdens fattige lande. Med 85 pct. er der en overvægt af kvinder, der har den holdning mod 67 pct. af mændene, 43 pct. af danskerne mener ikke, at der bliver gjort nok for sundheden på de danske arbejdspladser. 26 pct. mener, at det gør der, Danskerne mener, at psykiske sygdomme og kræft er de væsentligste sundhedsudfordringer i Danmark de kommende år. 37 pct. peger på psykiske sygdomme, mens 36 pct. mener, det er kræft, 41 pct. af danskerne mener, at Folkemødet bør flytte rundt i landet fra år til år. Særligt Nordjyderne mener, det er en god ide, mens flest i region Hovedstaden mener, Folkemødet skal blive på Bornholm , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J26.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2016-06-17-naesten-halvdelen-af-danskerne-mener

Pressemeddelelse

Mænd bruger flest penge på e-handel

Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Det viser den nye publikation Befolkningens brug af internet 2009., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Mænd bruger flest penge på e-handel, Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. de seneste tre måneder mod kun hver syvende kvinde. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik., Resultaterne fra undersøgelsen er samlet i en ny publikation , Befolkningens brug af internet 2009, , der udkommer i dag. Den beskriver danskernes adgang til og brug af internettet og meget mere., Af interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem, 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med højere hastighed, Flest har adgang til bredbånd i Region Hovedstaden (80 pct.), mens andelen af personer med bredbånd i Region Sjælland er lavest (71 pct.), Internettjenester med brugerskabt indhold fx sociale netværkstjenester, blogs mv. er mere populære end nogensinde; hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester som fx Facebook, Download af digitalt indhold fx software, musik, spil mv. fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloadede software som fx antivirusprogrammer i 2009 mod 35 pct. i 2008, To ud af tre danskere eller ca. 2,6 mio. personer handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser., Befolkningens brug af internet 2009, er på 84 sider og kan downloades gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14039, ., Læs også mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der tager pulsen på de e-handlende og tegner et billede af, hvem der handler, hvor meget og hvad, der bliver handlet., For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy på tlf. 39 17 33 67 eller på , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

Pressemeddelelse

Seks ud af ti har stabil beskæftigelse

Knap 60 pct. af befolkningen mellem 25 og 64 år var i stabil beskæftigelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der ser nærmere på årene 2013-2015. Stabil beskæftigelse betyder, at man var i beskæftigelse 100 pct. af tiden i den undersøgte periode., 14. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Analysen viser endvidere, at de knap 1,6 millioner personer med stabil beskæftigelse havde en gennemsnitlig personindkomst, der med 463.000 kr. om året var mere end dobbelt så høj som den gennemsnitlige personindkomst blandt personer med turbulent beskæftigelse. Personerne i denne gruppe var i beskæftigelse i mindre end 50 pct. af tiden og havde i gennemsnit en personindkomst på 225.000 kr. om året, hvilket er sammenligneligt med en indkomst bestående af primært førtidspension., Øvrige hovedkonklusioner i analysen:, Ca. 11 pct. var i næsten stabil beskæftigelse, hvilket er ensbetydende med beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden., I udkanten af arbejdsmarkedet, var der ca. 6 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år, som havde en ustabil beskæftigelsessituation, hvilket svarer til at være i beskæftigelse 50 - 80 pct. af tiden., Ca. 7 pct. var i tubulent beskæftigelse (i beskæftigelse under 50 pct. af tiden i den 3-årige periode – dog mindst én dag). Knap 13 pct var helt uden beskæftigelse, men modtog i stedet fx førtidspension. De resterende 3 pct. var i forskellige overgangsfaser., Personerne i turbulent beskæftigelse var i gennemsnit i beskæftigelse i lidt mere end en fjerdedel af tiden, mens bruttoledighed og andre perioder med midlertidig offentlig forsørgelse udgjorde over halvdelen af tiden., I gruppen med turbulent beskæftigelse havde 32 pct. kun en grundskoleuddannelse, hvorimod kun 13 pct. af personer, der var i stabil beskæftigelse, havde grundskoleuddannelse som højeste uddannelse., En høj andel af dem med turbulent beskæftigelse arbejdede i vikarbureauer, på daginstitutioner og dagcentre, ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, restauranter og supermarkeder, hvor kravene til uddannelsesniveau typisk er lavere., Analysen kan hentes på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Hvis du har spørgsmål til analysen eller er interesseret i supplerende information om personers tilknytning til arbejdsmarkedet, kan du kontakte chefkonsulent Pernille Stender på tlf.: 39 17 34 04 eller via mail , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-14-seks-ud-af-ti-har-stabil-beskaeftigelse

Pressemeddelelse

Ulykker

Hvor mange ulykker sker der i hjemmet, på arbejdspladsen og i trafikken?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Trafikulykker, Danmarks Statistiks tabeller om færdselsuheld på veje samt ulykker med tog og skib er samlet på emnesiden , Trafikulykker,  og i , Statistikbanken, . , Hos , Vejdirektoratet , findes bl.a. en interaktiv årsstatistik (nederst på siden), hvor man kan opdele data om trafikuheld på politikredse, vejtype mv., Analyser og rapporter vedr. særlige ulykkestyper findes hos , Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,  og , Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, , hvor man kan følge jernbane- og luftfartsulykker., Arbejdsulykker og -skader, Både hos , Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,  og , Arbejdstilsynet,  findes tabeller over anmeldte arbejdsskader og -ulykker., Drukneulykker, Den nationale druknestatistik, El, gas og brand, Sikkerhedsstyrelsen opgør statistikker om hhv. , elbrande, elulykker og gasulykker, ., Beredskabsstyrelsen har data om , dødsbrande og omkomne ved brand, ., Fyrværkeri, fyrværkeriskader, Sikkerhedsstyrelsen har også en årlig , Fyrværkerirapport,  med oplysninger om skader og ulykker for perioden 2007-2013., Idrætsulykker, Omfanget af idrætsskader har Idrættens Analyseinstitut belyst med rapporten ”, Idrætsskader i Danmark 2016, ”., Generelle kilder, Statens Institut for Folkesundhed er ansvarlig for Det danske ulykkesregister, og har udarbejdet og analyseret , forekomsten af ulykker fra 2010-2022, . I rapporten fremgår det at hver dag kommer 1.700 danskere ud for en ulykke. Ældre data findes i publikationen ", Ulykker i Danmark 1990-2009, ". Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om køretøjs-, arbejds- og idrætsulykker., Rapporten ", Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner, " viser omfanget af sygehusbehandlet tilskadekomst på grund af ulykker, vold og selvmordsforsøg., Spørgsmål om ulykker har indgået i alle SUSY-undersøgelserne siden 1987. Resultater fra 2013 om selvrapporterede skader (uden for arbejdstiden) findes i , "Ulykker - Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013", ., [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/ulykker

Ofte stillede spørgsmål

85 pct. fald i trafikdræbte på 40 år

I 1971 blev 1.213 personer dræbt i trafikken, mens tallet var 182 personer i 2014. I udgivelsen Danmark i tal 2016 fra Danmarks Statistik, der udkommer i dag, kan du finde fakta om trafik og mindst 30 andre emner., 4. april 2016 kl. 9:00 ,  , Med 1.213 trafikdræbte personer er 1971 det år, hvor flest mennesker omkom i trafikken, siden man begyndte at lave statistik på området. 43 år senere så det dog lysere ud. Bl.a. påbud om sikkerhedssele og hastighedsbegrænsninger betød, at antallet af trafikdræbte kom ned på 182 personer, hvilket svarer til et fald på 85 pct., Oplysningerne kommer fra udgivelsen Danmark i tal 2016, som Danmarks Statistik sender på gaden i dag mandag 4. april., Udgivelsen giver dig adgang til mindst 30 overskuelige afsnit om Danmark, der bl.a. fortæller, hvordan udviklingen har været på områder som sundhed, indkomst, befolkning samt trafik og transport., Vidste du for eksempel, at danskerne er vilde med at køre i metro? Fra 2003 til 2014 steg antallet af personkilometer, metroen tilbagelægger, fra 67 mio. til 294 mio. , Danskerne tager bilen, Bilen er dog stadig danskerne foretrukne transportmiddel. I gennemsnit transporter en dansker sig 12.600 km om året, hvilket svarer til et gennemsnit på 35 km om dagen - året rundt. 85 procent af de kilometer tilbagelægges i bil. Kun 5 pct. af transporten foregår på cykel eller knallert. , Derfor er det heller ikke underligt, at der købes mange biler i Danmark. I 2014 kørte 190.000 nye biler ud på de danske veje. , I Danmark i tal kan du også finde opgørelser over en række andre trafikrelaterede områder såsom:, Hvilken bil foretrækker danskerne at køre?, Hvor mange vælger at privatlease?, Hvor mange familier har mere end en bil?, Hvilke strækninger er Danmarks mest trafikkerede?, Hvis du har lyst til at læse Danmark i tal 2016, kan du finde udgivelsen her: , www.dst.dk/dkital, . , Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ulla Agerskov, , uag@dst.dk, , tlf. 39 17 39 39.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-04-85-pct-fald-i-trafikdraebte-paa-40-aar

Pressemeddelelse

Halvdelen af folk med handicap har arbejdsproblemer

Halvdelen af alle danskere med et handicap, som er i job, har problemer med at udføre deres daglige arbejde. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik netop har afsluttet om Helbredsproblemer og arbejdsliv., 17. juni 2003 kl. 0:00 ,  , To ud af tre med et handicap føler, at de har eller vil have svært ved at udføre bestemte typer arbejdsopgaver. Ni ud af ti handicappede personer uden beskæftigelse giver udtryk for, at de har haft eller ville få problemer med enten arbejdsopgavernes type, arbejdets omfang eller transporten til jobbet. , Hver femte dansker mellem 15 og 66 år er plaget af længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Flest har problemer med ryg eller nakke - 28 pct. døjer med smerter i den region - men også ben eller fødder, hjerte, blodtryk eller kredsløb, mentale eller psykiske problemer og åndedrætsproblemer finder man på en dansk top fem over de mest almindelige helbredsproblemer og handicap. , Helbredsproblemer og arbejdsliv, er en specialundersøgelse i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2002. Undersøgelsen er baseret på interview med 10.892 personer, bl.a. om lidelsens type, varighed og årsag, typer af arbejdsproblemer samt omfanget af hjælpemidler og støtteforanstaltninger. , Helbredsproblemer og arbejdsliv, er på 19 sider og koster 50 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Lars Peter Smed Christensen på  39 17 34 98 eller send en e-post til , lpc@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/17-06-2003-Halvdelen

Pressemeddelelse

Energistatistik og energipriser

Hvor finder jeg priser på forskellige energityper, og hvor mange ladestandere til el-biler og vindmøller er der i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg noget om energipriser?, I Danmarks Statistiks statistikbank findes fire tabeller om , priser på elektricitet og naturgas, for henholdsvis husholdninger og erhvervskunder samt en enkelt tabel med den gennemsnitlige pris (i USD) på nordsøolie., På , Energistyrelsens hjemmeside , kan man finde statistik og nøgletal på energiområdet, bl.a. , energipriser, ., Energistyrelsen henviser generelt til , Forsyningstilsynet,  vedr. spørgsmål om energipriser, da Forsyningstilsynet regulerer energiselskaberne inden for el, varme og naturgas, herunder godkender priser, avancer eller metoder til fastsættelse af priser., Green Power Denmark,  viser dagsaktuelle elpriser samt sol og vinds andel af den danske energiproduktion. Tallene er videreformidlet fra Energinets Energidataportal., Hos , Drivkraft Danmark, kan man finde både de dagsaktuelle priser og den historiske prisudvikling fra 1970 og frem på bl.a. benzin, autodiesel og olie., Hvor mange ladestandere til elbiler er der i Danmark?, Transportministeriet udgiver løbende nyheder om udrulningen af ladestandere ”, Ladeinfrastruktur og opladelige biler, ” med opgørelser af ladepunkter og ladeeffekt., Hvor mange vindmøller har vi i Danmark?, I Energistyrelsens , stamdataregister,  findes oplysninger om alle danske vindkraftanlægs placering, størrelse og produktion. Registret går tilbage til 1977.,  , [Denne side er senest revideret december 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/energi

Ofte stillede spørgsmål

Databeskyttelse af indberettede oplysninger

Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder blandt andet, at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og informationssikkerhedspolitik fastsætter generelle regler og retningslinjer for håndtering af de mange data om danskerne og danske virksomheder, der er grundlaget for statistikproduktionen. , Læs mere om informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Læs mere om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger om personer., Behandling af indberettede oplysninger om virksomheder , Formål og retsgrundlag for indsamling, Formålet med Danmarks Statistiks dataindsamling er at udarbejde statistikker.,  , EU-lovgivning forpligter alle EU-lande at udarbejde statistikker inden for visse områder. Derudover udarbejder Danmarks Statistik årligt et statistikprogram, som er en samlet oversigt over de statistikker, vi udarbejder i løbet af året., §§ 8-12 i lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af, for at kunne udarbejde lovbestemt statistik., § 6 i loven giver os endvidere mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af., Opbevaringsperiode, Danmarks Statistik udarbejder statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier og slettes derfor som udgangspunkt ikke., Anvendelse, Danmarks Statistik anvender erhvervsdata til at udarbejde statistikker hos os. Derudover stiller vi erhvervsdata til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette sker via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, det vil sige, at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte virksomheder ikke umiddelbart kan identificeres., Danmarks Statistik har fastsat en række begrænsninger på adgangen til erhvervsdata, til brug for forsknings- og statistikformål., Læs mere om adgang til erhvervsdata.

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/beskyttelse-af-persondata