Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2601 - 2610 af 4762

    GRUNDVAERDI

    Navn, GRUNDVAERDI , Beskrivende navn, Grundværdi , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den grundværdi, der er ansat ved vurdering (i hele kroner). , Grundværdi er værdi af jorden uden bygninger., Detaljeret beskrivelse, Variablen GRUNDVAERDI modtages fra SKAT. Oplysningen stammer fra vurderingen. Grundværdien er udgangspunktet for beregningen af ejendomsskatten. Der gælder, at Ejendomsværdi = Grundværdi + Bygningsværdi., For ejerlejligheder i etageejendomme ansættes der en særskilt grundværdi for grunden under et. Denne grundværdi vurderes normalt ud fra det etageareal, der maksimalt må opføres på grunden. Grundværdien fordeles på de enkelte lejligheder ud fra lejlighedernes fordelingstal., SKAT foretager nye grundværdier hvert andet år. For ejerboliger (SALG_TYPE =11, 12, 13, 80 samt 210) foretages vurderingen i ulige år. For de øvrige (dvs. erhvervskategorier) foretages vurderingen i lige år. Den offentlige ejendomsvurdering, herunder grundværdien, er blevet kritiseret af Rigsrevisionen i 2013 for ikke at have en tilstrækkelig god kvalitet, særligt for udlejningsejendomme og der er nedsat et udvalg, der skal forsøge at forbedre kvaliteten af vurderingen. Derfor er GRUNDVAERDI (og EJD_VAERDI) indtil videre fastfrosset frem til år 2017-2018., GRUNDVAERDI er opgjort på salgstidspunktet og ikke vurderingstidspunktet for en ejendomshandel. Typisk svarer grundværdien opgjort på salgstidspunktet til grundværdien opgjort på vurderingstidspunktet, men der kan forekomme forskelle, fx ved omvurderinger. I registret EJVK-ejendomsvurderinger er grundværdien (og ejendomsværdien) opgjort på vurderingstidspunktet., Grafen for GRUNDVAERDI viser kraftige udsving omkring 2006, hvor finanskrisen startede. Det er ikke blevet undersøgt, hvorfor mange ejendomme har en grundværdi på 0 før 2010., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, GRUNDVAERDI har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/grundvaerdi

    OVERDRAG_KD

    Navn, OVERDRAG_KD , Beskrivende navn, Overdragelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for overdragelsesformen ved salg af fast ejendom., Detaljeret beskrivelse, Variablen OVERDRAG_KD modtager Danmarks Statistik fra SKAT og stammer fra tinglysningssystemet., I Ejendomssalgsstatistikken er auktion (kode 3) og salg i øvrigt (kode 4) slået sammen til én kategori, der kaldes for "anden overdragelse". Dette drejer sig om salg, der ikke er almindelig fri handel eller familieoverdragelse, fx tvangsauktion eller overdragelse uden vederlag. Almindelig fri handel er salg mellem parter, der ikke er i familie med hinanden, og hvor der ikke er tale om en delvis gave., Variablen kan ikke anvendes til at identificere forældrekøb eller udenlandsk køb af fast ejendom i Danmark, da variablen kun skelner mellem almindelig fri handel, familieoverdragelse, auktion og andet, jf. værdimængden for denne variabel., Udviklingen i grafen over OVERDRAG_KD=1 (almindeligt frit salg) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antallet af handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_OVERDRAG_KD - Overdragelseskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Alm. frit salg, 01-01-1992, 2, Familiesalg, 01-01-1992, 3, Auktion, 01-01-1992, 4, Salg i øvrigt, 01-01-1992

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/overdrag-kd

    Flere besøger danske museer

    De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før., 16. april 2010 kl. 0:00 ,  , Flere besøger danske museer, De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før. I alt lagde 10,7 mio. personer vejen forbi et museum, hvilket svarer til en fremgang på 2 pct., og dermed ligger besøgstallet nu kun lidt over en halv million lavere end i rekordåret 1996, der var kulturår., Louisiana i Nordsjælland er stadig det mest besøgte museum på trods af et fald i besøgstallet på 15 pct. Statens Museum for Kunst, der er landets tredjemest besøgte, havde en fremgang i besøgstallet på 26 pct. og ligger med knap 393.000 besøgende lige efter Nationalmuseet, Prinsens Palais, på andenpladsen med 397.000., Den Gamle By i Århus er med 362.000 besøgende det mest besøgte museum vest for Storebælt og det fjerdemest besøgte i Danmark., Det er primært kulturhistoriske museer, der fanger de besøgendes interesse. Kulturhistoriske museer tegnede sig således for 61 pct. af de besøgende, mens fx kunstmuseer måtte nøjes med 26 pct. af besøgende., Læs mere om besøgstallene for hvert eneste danske museum rundt omkring i landet i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Vig Jensen, tlf. 39 17 31 41, , pvj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-16-Museumsstatistikken

    Pressemeddelelse

    Husholdningerne skaber millioner af ton erhvervsaffald

    Hver dansk familie skaber i gennemsnit op mod et ton erhvervsaffald om året, som opstår i forbindelse med, at virksomhederne laver varer til det daglige forbrug., 23. august 2016 kl. 9:00 ,  , Hver dag smider vi affald i skraldespanden, men det er nok de færreste, der tænker over, at vores forbrug også skaber affald, når varerne og tjenesteydelserne produceres. Med udgangspunkt i tal fra det grønne nationalregnskab sætter denne analyse tal på hvor meget affald, der skabes i virksomhederne i Danmark, allerede før vi køber en vare., Men affald er ikke bare affald. Noget affald er klassificeret som farligt, men der er også meget affald, som kan genanvendes. I denne analyse opgøres også, hvor meget erhvervsaffaldet knyttet til forskellige typer forbrug genanvendes., Analysens hovedkonklusioner:, I 2014 skabte husholdningerne 3,4 mio. ton affald selv (madrester, brugt emballage, osv.) og yderligere 2,4 mio. ton erhvervsaffald gennem deres forbrug (produktion af madvarer, emballage, osv.). , I gennemsnit svarer det til, at hver familie skabte 1,2 ton affald selv som husholdningsaffald og yderligere 0,8 ton erhvervsaffald i produktionen til deres forbrug., Forbrug af bolig (vedligehold og reparationer, kloakforsyning m.m.) skabte mest erhvervsaffald. Det var årsag til 33 pct. af det erhvervsaffald, der skyldtes husholdningernes forbrug., For hver 1.000 kr. vi brugte på el, gas og varme skabtes sammenlagt 6,6 kg erhvervsaffald. For restaurantbesøg var det 2,9 kg affald, og for turen til frisøren var det 0,8 kg., Blandt de varer, vi købte i butikkerne, skabtes der mest affald i forbindelse med produktionen af beklædning (78.000 ton i 2014) og kød (66.000 ton i 2014)., 44 pct. af husholdningsaffald genanvendtes, mens tallet var 77 pct. for erhvervsaffald - dog var der forskel på brancher og bl.a. i detailhandlen genanvendtes relativt lidt erhvervsaffald., Af husholdningernes eget affald var kun 2 pct. klassificeret som farligt affald, mens andelen af farligt affald var 5 pct. i det erhvervsaffald, der forårsagedes af husholdningernes forbrug., Hvis man forestiller sig, at al vores import til husholdningernes forbrug i stedet var produceret i Danmark med samme teknologi som i den danske produktion, så ville det i 2014 have generet 0,5 mio. ton affald mere i Danmark., Du kan læse analysen her, . Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Ingeborg Vind, tlf. 39 17 33 29, , inv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-08-23-husholdningerne-skaber-millioner-af-ton-erhvervsaffald

    Pressemeddelelse

    ADAMs databank juni 2019

    15. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAMs databank juni 2019, 15-07-2019 , Juni 2019 databanken hørende til modelversionen Okt18, samt til modelversionen Jun19 (pt. beta-version) er nu udsendt i en foreløbig udgave., Den nye ADAMbank er blandt andre kilder baseret på følgende nyligt udkomne statistikker:, - nationalregnskab, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - offentlige finanser, jf Nyt Fra Danmarks Statistik nr.212, 3. juni 2019, - finansielle konti, juni-version 2017, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - Befolkning og arbejdsmarked kommer fra UADAM. , - Pensionsområdets tal genbruger pt. forårs databankens værdier. , - eksportmarkedsvækst tallene kommer fra OECDs Economic Outlook fra nov/dec 2018, nr. 104, og OECDs ”International Trade by Commodity Statistics.”, - ØMU-gæld, jf. Nyt Fra Danmarks Statistik nr.135, d. 05. april 2019. ,  , Kendte udeståender omfatter bl.a. følgende,:, - pensionstallene for 2018 bygger pt. på forårsdatabankens værdier. De forventes opdateret i juli måned.,  , Bemærk: , - Pensionsdatabanken skal genberegnes for alle år (forud for de allerseneste år), for at indarbejde opdagede forbedringer, herunder foreløbige tal for udbetalinger fra aldersopsparingskonti for 2015-6 (fra en ny kilde), der pt. ikke er indarbejdet. Disse genberegnede værdier forventes at fremkomme henover sommeren og indlægges kun ind i databanken til modelversion JUN2019.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adams-databank-juni-2019

    Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

    Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

    Bag tallene

    Danmarks Statistik har udviklet et nyt lønindeks

    I dag udgiver Danmarks Statistik et nyt lønindeks. Lønindekset er standardberegnet og er således renset for de effekter på lønudviklingen, som stammer fra ændringer i medarbejdersammensætningen., 17. december 2018 kl. 10:00 ,  , Hvis der i en specifik sektor eksempelvis ansættes flere medarbejdere i funktioner, der får en relativt højere løn end gennemsnittet i sektoren, vil dette i sig selv ikke give sig udslag i en lønstigning. Det vil det derimod i det nuværende lønindeks. Dermed siger det nye lønindeks mere præcist noget om medarbejdernes gennemsnitlige lønudvikling. Til gengæld er det implicitte lønindeks bedre til sammenligninger med andre europæiske lande og Eurostats opgørelser., Det nye standardberegnede lønindeks er fordelt på sektor, branche og hovedarbejdsfunktion. Det går tilbage til 4. kvartal 2016 og er et supplement til det nuværende lønindeks, der skifter navn til implicit lønindeks., ”Der har gennem de senest år været både et internt og et eksternt fokus på manglerne i det implicitte lønindeks, som har medført, at Danmarks Statistik har valgt at prioritere udviklingen af et nyt og supplerende lønindeks,” siger kontorchef i Danmarks Statistik, Steen Bielefeldt, som forklaring på, hvorfor Danmarks Statistik har udviklet lønindekset., Det implicitte lønindeks vil fortsat blive lavet, da de to indeks supplerer hinanden. Fx har det implicitte lønindeks en længere tidsserie tilbage til 1. kvartal 2005, hvor det standardberegnede lønindeks kun går tilbage til 4. kvartal 2016. , Det standardberegnede lønindeks viser, at lønnen er steget med 2,1 pct. om året siden 2017. Det kan du læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik, ., Du kan læse mere om, metoden bag det standardberegnede lønindeks i dette dokument, ., Har du spørgsmål til det standardberegnede lønindeks kan du kontakte specialkonsulent Uwe Pedersen, tlf. 39 17 24 24, , uwp@dst.dk, , eller kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen, tlf. 39 17 31 01, , sbp@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-12-17-Nyt-loenindeks

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Danske skibe

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske skibe 2024 , Tidligere versioner, Danske skibe 2022, Danske skibe 2020, Danske skibe 2019, Danske skibe 1. januar 2018, Danske skibe 1. januar 2017, Formålet med statistikken Danske skibe er at belyse den danske skibsbestands struktur og udvikling. Statistikken anvendes til analyser af rederierhvervet i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1993 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder., Danskejede skibe som er registreret i et udenlandsk skibsregister, indgår ikke i opgørelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Et udtræk af Dansk Skibsregister (DAS), Dansk International Skibregister (DIS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) med bestanden pr. 31. december modtages en gang årligt fra Søfartsstyrelsen. Skibsregistrene kontrolleres for fejl. Typisk er det misvisende eller manglende oplysninger om anvendelse, der korrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser den dansk registrerede skibsflåde med henblik på at give baggrundsoplysninger om den danske skibsflåde til analyser af rederierhvervet i Danmark., Brugerne af statistikken er ministerier, interesseorganisationer og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De anvendte skibregistre er fuldt dækkende i forhold til en belysning af fartøjer, der sejler under dansk flag., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 275 dage efter referencetidspunktet (1. januar). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er konsistent over tid og sammenlignelig med tilsvarende opgørelser for andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Transportmidler, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-skibe

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Landinger af fisk

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Jeppe Strandgaard Herring , 24 44 43 06 , JHR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landinger af fisk 2017 , Tidligere versioner, Landinger af fisk 2016, Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015, Formålet med statistikken er, at belyse danske fartøjers førstegangsomsætning af fisk og førstegangsomsætningen af fisk i Danmark. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens afregningsregister. Afregningsregistret bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Indhold, Landingsstatistikken omfatter alle danske fartøjers landinger samt alle fartøjers landinger i Danmark. Statistikken udarbejdes af Fiskeristyrelsen på baggrund af indberetninger (afregninger) for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, beriget med data fra fartøjernes logbøger. For afregninger fra danske fartøjer, som sælger deres fangst i andre EU-medlemsstater, modtages afregningen elektronisk fra den pågældende medlemsstats myndighed. Mere end 95 pct. af den samlede landingsværdi modtages i dag i form af on-line indberetninger. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for landingsstatistikken er Fiskeristyrelsens Afregningsregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Landingsdata bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed er høj, da det er en forudsætning for omsætningen, at der rapporteres til registeret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau, er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Emnesider, Statistikbanken og NYT , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landinger-af-fisk

    Statistikdokumentation

    Familier

    Beskrivelse, Familiestatistikken dækker hele den bosiddende befolkning i Danmark med familier og personer som statistiske enheder. Familiers og personers fordeling med hensyn til familierelaterede variable (fx familietype, familiestørrelse og personsammensætning) indgår i statistikken. Grundlaget for statistikken er udelukkende CPR´s data om køn, alder, civilstand, henvisninger til ægtefælle og forældre samt adresse, der danner grundlaget for opdelingen af befolkningen i familier, husstande, kommuner og Regioner., I perioden 1980-2007 findes opgørelser for C- og D-familier, opgjort pr. 1. januar hvert år. C-familier er familier med hjemmeboende børn under 18 år. D-familier er familier uden aldersgrænse for de hjemmeboende børn., I 2008 indførtes et nyt familiebegreb E-familier. I E-familien indgår alle hjemmeboende børn under 25 år. E-familier dannes hvert kvartal., I et enkelt tilfælde er et variabelnavn (ANTBOERNF) det samme i begge typer familieopgørelser., Variabler, der er opdateret efter den gamle opdateringsmetode - se varedeklaration for befolkning pr. 1. januar (gældende i perioden 1980-2007) er tilgængelige for hvert år (pr. 1. jan.) og variabler, der opdateres efter den nye opdateringsmetode - se varedeklaration for befolkning 1. januar er tilgængelige for hvert kvartal fra 1986 og frem., Variable, ANTBOERNF, Antal børn i familien, C_FAELLE_ID, Partnerens Id, C_FAMILIE_ID, -familie_Id, C_STATUS, C-familiestatus, C_TYPE, C-familie type, D_ANT_FAM, Antal D-familier i husstanden, D_FAMILIE_ID, D-familie Id, D_TYPE, D-familietype, FAMILIE_ID, Familiens identificerende nummer., FAMILIE_TYPE, Familietype, PLADS, Familiestatus

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation