Søgeresultat

Frivillige og velgørenhed

Hvor mange deltager i frivilligt arbejde?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Danmarks Statistiks seneste Kulturvaneundersøgelse fra 2024 indeholder spørgsmål om frivilligt arbejde. Tabellerne er fordelt på hyppighed, køn, alder samt hvilket område, det frivillige arbejde foregår. Se tabellen , KV2FR1,  , i Statistikbanken , for opgørelse over hyppighed og tabel , KV2FR2,  for frivilligområde samt , LABY58, , der er fordelt på kommunegrupper., I den årlige publikation ", Kultur, " findes et kapitel om frivilligt arbejde., Danmarks Statistiks undersøgelse vedr. deltagelse i frivilligt arbejde i 1. kvt. i 2023 kan ses i ", Nyt fra Danmarks Statistik, "., I en , Bag tallene-artikel,  fra 2019 fra Danmarks Statistik undersøges det, hvilke områder befolkningen er frivillige indenfor., Center for Frivilligt Socialt Arbejde,  har siden 2010 udgivet , Frivilligrapporten, . Seneste udgave af rapporten er ", Det frivillige sociale engagement i Danmark. Frivilligrapport 2019-2021, ". , Hos , Frivilligrådet,  findes undersøgelser og nyheder om emnet. [Grundet Frivilligrådets lukning 31. december 2025 opdateres hjemmesiden ikke længere og lukker permanet 31. marts 2026]., Hos Kulturministeriet findes undersøgelsen , "Danskernes kulturvaner 2012", . Kapitel 8.4 omhandler frivilligt arbejde., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udgivet rapporten ", Frivillighedsundersøgelsen 2024, ", der undersøger,  udviklingen i danskernes frivillige arbejde. VIVE har tidligere udgivet , "Ældres Frivillige Arbejde", , der ser nærmere på de ældres frivillighed i perioden 1997-2017., SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, nu VIVE, har udgivet rapporten , "Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012", , der kortlægger frivilligheden i Danmark 2012 og sammenligner med den første undersøgelse i 2004., Deloitte og Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO , laver årligt en analyse af udviklingen i danske indsamlingsorganisationers indtægter., [Denne side er senest revideret januar 2026],  

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/frivillige

Ofte stillede spørgsmål

Nyt om grunddata – 4. kvartal 2025

Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 4. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. oktober til 31. december. , 24. november 2025 kl. 9:00 , Af , Forskningsservice, Regnskabsstatistik for jordbrug, 7. januar 2026 kl. 09:00 af Malthe Frøkjær-Rubbås og Morten Winkler,  , Regnskabsstatistikken for jordbrug findes nu som grunddataregister under navnet REGNJORD og kan bestilles i Danmarks Datavindue., Regnskabsstatistikken for jordbrug er en statistik, som indeholder regnskabsmæssige resultater for konventionelle og økologiske landbrug samt for gartnervirksomheder. Derudover indeholder statistikken tal om husholdningernes privatøkonomi., Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugsbedrifternes regnskaber for detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, årets resultat samt aktiver og passiver., Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhverv for at opgøre indkomsten i landbruget., Statistikken er til rådighed som mikrodata fra og med 2015., Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Jordbrugets regnskaber, . Derudover indgår tallene i en årlig , publikation,  om Regnskabsstatistik for jordbrug., Se mere på statistikkens , emneside, , hvor der også findes et omfattende datamateriale i detaljerede Excel regneark., Nye grunddataregistre om private dagtilbud, 7. januar 2026 kl. 09:00 af Karin Ørum Elwert og Morten Winkler ,  , Forskningsservice har tilføjet to nye registre i Danmarks Datavindue: DAGTIL_BOERN_PRIV og DAGTIL_PERSONALE_PRIV., Registrene indeholder indskrevne børn i private daginstitutioner, hvor bopælskommune og pasningskommune er den samme samt antal ansatte med pædagogiske opgaver i private daginstitutioner., Data findes for perioden 2021-2023., I modsætning til statistikkerne om børn og personale i de kommunale og selvejende dagsinstitutioner, valideres denne opgørelse ikke i samarbejde med pasningskommunen., Kvaliteten af opgørelserne over kommunale/selvejende institutioner og private institutioner er derfor ikke sammenlignelig. Sammenlignelige normeringer kan ikke beregnes for de private dagtilbud, da det ikke er muligt at opgøre børn, der går i et privat dagtilbud i en anden kommune end bopælskommunen., Variabelbeskrivelserne kan findes i Danmarks Datavindue via følgende , link, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-4-kvartal-2025

Kontakt Forskningsservice

Du kan kontakte Forskningsservice på mail eller ringe i vores åbningstid. I nedenstående fold-ud-menu kan du finde kontaktinformation alt efter, hvad din henvendelse drejer sig om., IT-support til login på remote, servere eller andre IT-problemer, Har du brug for hjælp til login på remote, servere eller andre IT-problemer, kan du kontakte IT-supporten., Telefon: 39 17 38 00, Åbningstider:, Mandag-torsdag kl. 8:30-16:00, fredag kl. 8:30-15:30, Mail:, servicedesk@dst.dk, Forskningsservicesupport, Har du spørgsmål om Danmarks Statistiks mikrodataordninger, brugeradgang eller proces for bestilling af data via Danmarks Datavindue, kan du kontakte Forskningsservicesupport alle hverdage. Bemærk, at vi ikke viderestiller til enkelte medarbejdere. , Find svaret på de oftest stillede spørgsmål om Danmarks Datavindue her, Telefon: 39 17 31 30, Åbningstider:, Mandag-fredag kl. 10:00-12:00, Mail:, forskningsservice@dst.dk, Mails besvares inden for to arbejdsdage., Fejlsupport til Danmarks Datavindue, Oplever du tekniske problemer eller fejl i Danmarks Datavindue (DDV) kan du kontakte DDV-supporten., DDV-supporten holder lukket fra mandag d. 22. december til- og med fredag d. 2. januar., Mail:, ddvsupport@dst.dk, Henvendelse om projektindstilling i Danmarks Datavindue, Drejer din henvendelse sig om en projektindstilling i Danmarks Datavindue (DDV) kan du kontakte den projektansvarlige for Danmarks Statistik (DST). Du kan finde den projektansvarlige i DDV under ’om projektet’. Hvis projektet ikke er tildelt en projektansvarlig fra DST kan du kontakte Forskningsservicesupport., Læs mere om hvordan du bestiller data i Danmarks Datavindue her, Henvendelse om autorisationer, Har du spørgsmål til ansøgning om autorisation eller bestillerautorisation, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fseautorisation@dst.dk, Læs mere om autorisering af institutioner her, Henvendelse om regler og datasikkerhed, Har du spørgsmål omkring regler for arbejdet med mikrodata, herunder regler for hjemtagelse af analyseresultater samt sanktionsregler, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fsehjemtag@dst.dk, Læs mere om Regler og datasikkerhed her, Henvendelse om fysiske tokens, Ved henvendelse vedrørende fysiske tokens kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, les@dst.dk,  , Leveringstider i Forskningsservice, I Forskningsservice behandler vi din henvendelse/opgave hurtigst muligt, og alle henvendelser/opgaver behandles i den rækkefølge, de modtages., De eksisterende leveringstider tegner følgende billede:, Fra din første henvendelse til levering af data, går der gennemsnitligt cirka 21 dage, Der går gennemsnitligt 12 dage fra kontraktindgåelse/prisgodkendelse til levering.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/om-forskningsservice/kontakt-forskningsservice

Ny prismodel for adgang til mikrodata i 2026

Danmarks Statistik indfører ny prismodel for adgangen til mikrodata med start den 1. januar 2026. Prismodellen vil gøre omkostningerne mere gennemskuelige og forudsigelige. Den vil også skabe en sammenhæng med muligheden for at arbejde med bredere projekter., 26. november 2025 kl. 15:02 , Af , Anette Björnsson, De seneste års brugerundersøgelser har peget entydigt på behov for en ny prismodel. Den eksisterende prismodel med alle omkostninger samlet i en timepris opleves som uigennemskuelig og de forholdsvis høje timepriser på serviceydelser er svære at forstå. Brugerne efterspørger derfor mere transparens og mere forudsigelighed i priserne., Prismodellen skal understøtte og hænge tæt sammen med Danmarks Statistiks arbejde for at sikre adgang til bredere og mere langvarige projekter, herunder indførelsen af datapakker. Derfor lægges hovedparten af omkostninger på en årlig ydelse baseret på bredde i dataadgang (antal datapakker) og antallet af projektadgange (antal brugere med adgang til et givent projekt)., Som bruger vil du især opleve, at du med den samlede indsats for bredere projekter og prismodellen får mulighed for at have færre projekter at administrere og betale for. Hertil kommer, at hovedparten af betalingen vil ligge i årlige og dermed forudsigelige omkostninger., Den nye prismodel implementeres i to tempi, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. I 2026 vil alle nye projekter følge den nye prismodel, hvorimod eksisterende projekter først vil overgå til den nye prismodel i 2027. Dermed vil prismodellen først være fuldt implementeret per 1. januar 2027., Du kan læse mere om den nye prismodel på vores hjemmeside , her, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-prismodel

Hver fjerde mand fra 1965 har været kriminel

Blandt mænd fra 1965 var hver fjerde fundet skyldig i en overtrædelse af straffeloven i en alder af 48 år. Ingen af de senere årgange ser ud til at komme op på samme niveau. , 17. december 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation ’Kriminalitet 2014’, som belyser kriminaliteten i Danmark. Hvert år udgiver Danmarks Statistik nye tal om kriminalitet, og i år kan du bl.a. blive opdateret på, hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner, og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet. , Hvor kriminel er din årgang?, Publikationen er i år udvidet med et afsnit, der belyser hvor store andele af de enkelte fødselsårgange fra 1965 og frem, der er dømt for overtrædelse af straffeloven. Blandt kvinderne født i 1965 var det kun hver trettende, der havde fået en dom som 48-årig, mens det altså er hver fjerde af mændene.  , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, Antallet af anmeldelser er faldet for femte år i træk. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri. , For voldtægt blev kun to ud af ti sigtede fundet skyldige. For seksualforbrydelser under ét lå andelen på 48 pct. og strafferetlige afgørelser overodnet på hele 93 pct. , Unge under den kriminelle lavalder laver færre lovovertrædelser, også målt i forhold til antallet af unge. I 2009 var der 16 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14, mens antallet lå på ni i 2014. , Du kan finde publikationen på , www.dst.dk/Publ/kriminalitet, . For yderligere information kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på tlf.: 39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-17-hver-fjerde-mand-fra-1965-har-vaeret-kriminel

Pressemeddelelse

434.000 flere personer i Danmark i 2050

Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år, mens flest indbyggere forlader Læsø., 20. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 434.000 flere personer i Danmark i 2050, Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år og har 29 pct. flere indbyggere i 2040 sammenlignet med i dag. Derimod daler befolkningstallet på Læsø med næsten 20 pct. i samme periode, og øen i Kattegat markerer sig dermed som det område i Danmark med den største tilbagegang i befolkningen., Dette og meget mere viser , Befolkningsfremskrivninger 2009, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danmark har 434.000 flere indbyggere i 2050 end i dag - svarende til en stigning på 8 pct., København fortsætter med at vokse. Der vil i 2040 således være over 64.000 flere indbyggere end i 2009 - svarende til en stigning på 12 pct., Vejle vil overhale Esbjerg i størrelse og udvikle sig til at blive Danmarks femte største kommune med over 117.000 indbyggere i 2040 mod knap 106.000 i 2009., Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser fra 246.000 i 2009 til næsten 357.000 i 2050 - svarende til en stigning på 45 pct., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2009-2050, mens de regionale fremskrivninger i landsdele og kommuner dækker årene 2009-2040., Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger kombineret med en række antagelser om den fremtidige udvikling i hele Danmark vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover., Se , Statistiske Efterretninger, , Befolkning og valg 2009:10, , hvor indbyggertal i dag og de næste 40 år også er fordelt på alder, på oprindelsesland og på køn., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-20-434000-flere-personer-i-danmark

Pressemeddelelse

Vi forurener mindre

14. november 2002 kl. 0:00 ,  , Husholdningerne har siden 1990 ydet deres bidrag til en forbedring af miljøet ved bl.a. at nedsætte vandforbruget med en fjerdedel. Men der er også store miljøforbedringer i kraftværkerne, rensningsanlæggene og landbruget., Kraftværkerne har bragt deres udledning af svovldioxid ned til en tiendedel siden 1990, ligesom de har halveret deres udledning af kvælstof-ilter og skåret en fjerdedel af udledningen af kuldioxid. En af årsagerne er, at kraftværkerne har øget deres forbrug af naturgas på bekostning af kul., Rensningsanlæggene har bragt udledningen af kvælstof ned til en fjerdedel, og organisk stof ned til en tiendedel., Landbruget har nedbragt deres anvendelse af kvælstof i handelsgødning med en tredjedel siden 1990, og salget af pesticider til brug på markerne er halveret. Antallet af økologiske landbrug har i samme periode været i kraftig vækst. Det betyder dog ikke, at der er færre pesticider i drikkevandet - tværtimod er andelen af drikkevandsboringer med ikke acceptable pesticidrester fordoblet siden 1993., For vejtransportens vedkommende er miljøbilledet lidt mere broget. Udledningen af svovldioxid er nedbragt til en tiendedel siden 1990, og kulilten er næsten halveret. Til gengæld udleder vejtrafikken en sjettedel mere kuldioxid., Bogen , Miljø 2002, , der er på 160 sider, koster 243 kroner og kan købes via hjemmesiden , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? Ring til Vibeke Ravn Sørensen på    39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/14-11-2002-forurener_mindre

Pressemeddelelse

Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen

Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser., 28. september 2011 kl. 0:00 ,  , Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen, Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser. Men det er ikke fladskærme, mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, der bliver sparet væk. Her er forbruget tværtimod stigende. Således er husholdningernes udgifter til telefoni alene steget med 2.600 kr. fra 2008 til 2009. Det viser nye tal fra Forbrugsundersøgelsen, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Husholdningernes udgifter til tøj og sko steg markant i årene frem til 2008 fra 12.800 kr. i 2005 til 17.600 i 2008, når alle tallene omregnes til 2005-priser. I 2009 blev der holdt lidt igen på indkøb til garderoben, men forbruget er stadig højt set i forhold til tidligere år. I 2009 brugte husholdningerne 16.200 kr. på den konto, hvilket er 26 pct. mere end i 2005., De forbrugsgoder, som husholdningerne i højere grad fravælger for at spare penge, er derimod (alle beløb i faste 2005-priser): , Køb af biler, hvor forbruget faldt 4.000 kr. fra 2008 til 2009. , Forbrug på hotel- og restaurantbesøg, som faldt med over 2.000 kr., Ferierejser, som husholdningerne brugte 1.200 kr. mindre på., Det er første gang, at Forbrugsundersøgelsen opgøres i faste priser (2005-priser). Det gør det muligt, at sammenligne forbruget fra år til år. Hvis beløbene i faste priser ikke er ens, kan det kun skyldes, at husstandene købte en anden mængde eller en anden kvalitet, end tidligere. ,   , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller finde mere detaljerede oplysninger om husstandenes forbrug og økonomiske forhold i , Statistikbanken.dk, , hvor det bl.a. er muligt at lave geografiske opdelinger.,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-28-Vi-prioriterer-elektronisk-udstyr

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne på godt og ondt

Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement. Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmark og danskerne på godt og ondt, Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2009, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29,2 år mod 23,1 år i 1960., Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur., Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard eller Søndergaard., Vi ser meget mere tv. I 2008 tilbragte vi dagligt i gennemsnit 2 timer og 47 minutter foran skærmen., Vi er vilde med danske film. Således solgte biograferne næsten 4,3 mio. billetter til danske film i 2008 mod 3,1 mio. i 2007, hvilket er en fremgang på 38 pct., Mænds ledighed er nu større end kvinders. Siden 1976 har det ellers været normalt, at flere kvinder end mænd er arbejdsløse., Hver familie har i gennemsnit næsten 300.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm og Rudersdal i Nordsjælland med over 500.000 kr. til København med kun 227.500 kr., Der er 114 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit over mere end et abonnement., Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet., Læs selv videre i Statistisk Årbog 2009, som gratis kan downloades på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 360 kr., Læs desuden også portrættet af den typiske danske familie i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Pressemeddelelse

Scenarier for fremtidens danskere

29. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Befolkningsfremskrivninger kan være meget præcise, når det handler om at forudsige befolkningsudviklingen på kort sigt. Men jo længere man fjerner sig fra udgangspunktet, jo større bliver usikkerheden. Det viser en temaartikel om befolkningsfremskrivninger i bogen , Befolkningens bevægelser 2000, , som Danmarks Statistik udsender i dag. En befolkningsfremskrivning er ikke en forudsigelse om, hvordan verden vil se ud om x år. Derimod er det et scenario for, hvordan Danmark vil se ud, hvis antallet af fremtidige fødsler, dødsfald og nettoindvandringen udvikler sig på en bestemt måde. , Da fremtiden ikke er kendt, udarbejdes der flere alternative scenarier, der kan vise spændvidden i fremskrivningerne. I 2001-fremskrivningen, som dækker årene 2001 til 2040, er den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - forudsat at stige jævnt fra de nuværende 1,77 til 1,90 i 2015, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Med denne fertilitetsudvikling ender man op med 6,2 mio. danskere i 2040. Men lader man i stedet fertiliteten stige til 2,10 eller falde til 1,70 i 2015, hvorefter den holdes konstant, ændrer det billedet markant: Ved lav fertilitet ender befolkningen på 5,9 mio. i 2040, og ved høj fertilitet kommer befolkningen helt op på 6,5 mio. , Befolkningens bevægelser 2000, indeholder desuden oplysninger om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, vandringer, asylansøgere, udenlandske statsborgere, aborter og adoptioner. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Ligeledes indeholder publikationen et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Bogen koster 332 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-10-2001-fremtiden

Pressemeddelelse