Søgeresultat

Hvordan måler man fattigdom?

12. september 2012 kl. 0:00 ,  , Der har i Danmark været debat om fattigdom og måling af fattigdom. I en ny publikation fra Danmarks Statistik om danskernes levevilkår sættes der særlig fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet ”i risiko for fattigdom”, men definerer det forskelligt. Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fattigdom defineres herved af begge organisationer som den andel af befolkningen, der har de laveste disponible indkomster:, • 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender Eurostats mål., • 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender OECD’s mål., Måler man risikoen for fattigdom over tid med Eurostats definition, har 2,6 pct. af danskerne været i risiko for fattigdom mindst 5 år i træk., Kombinerer man målet om ”risiko for fattigdom” med et mål om, hvorvidt der er goder folk ikke har råd til (såkaldte materielle afsavn), og om de har en meget lav beskæftigelse (såkaldt lav arbejdsintensitet), viser det sig, at 9,6 pct. af dem, der indgår i målingen, både er ”i risiko for fattigdom”, har ”materielle afsavn” og ”lav arbejdsintensitet” (Eurostats definition)., Beder man danskerne om selv at vurdere deres økonomi, viser det sig, at 5 pct. har svært og 4 pct. meget svært ved at få pengene til at slå til, mens halvdelen har det let (22 pct.) eller meget let (28 pct.)., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent gratis pdf-version af publikationen Levevilkår  , Yderligere oplysninger: Kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på 20 33 08 75 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-12-hvordan-maaler-man-fattigdom

Pressemeddelelse

Fald i anmeldelser om røveri og dokumentfalsk i 2021

Færre straffelovsovertrædelser blev anmeldt i 2021, og det var især et fald i anmeldte forbrydelser såsom røveri, tyveri, dokumentfalsk og indbrud, der trak ned. Omvendt modtog politiet flere anmeldelser om seksualforbrydelser., 14. december 2022 kl. 8:00 ,  , Antallet af anmeldelser for straffelovsovertrædelser faldt fra 325.500 i 2020 til 289.500 i 2021 svarende til 11 pct. Faldet findes især inden for såkaldte ejendomsforbrydelser, der blandt andet omfatter dokumentfalsk og røveri, hvor de største procentvise fald i anmeldelser med henholdsvis 26 pct. og 21 pct. kunne ses. Det viser en , ny publikation fra Danmarks Statistik om kriminalitet i Danmark, ., ”Antallet af anmeldte forbrydelser mod personlig ejendom har været faldende i flere år, dog med en mindre stigning fra 2015 til 2016. Herefter har antallet igen været faldende og er i alt faldet 45 pct. siden 2011,” siger Isabell Hartvig Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Under ejendomsforbrydelser, som udgør 83 pct. af alle anmeldte straffelovsovertrædelser, findes også bl.a. indbrud, hærværk og tyveri af køretøjer og cykler. Disse typer af forbrydelser havde alle markant færre anmeldelser i 2021 sammenlignet med 2020.  Til gengæld steg antallet af anmeldelser om hæleri med 29 pct., Stigning i anmeldte seksualforbrydelser,  , Selvom det overordnede antal af anmeldelser for straffelovsovertrædelser faldt med 11 pct., er det ikke alle typer af overtrædelser, der faldt. F.eks. steg antallet af anmeldte seksualforbrydelser med 16 pct. Herunder blev 88 pct. flere voldtægter og lignende anmeldt, mens andelen af rejste sigtelser steg fra 64 pct. til 72 pct., ”I 2021 modtog politiet 2.150 anmeldelser om voldtægt, hvilket er 1.000 flere end i 2020. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at den nye samtykkelov trådte i kraft i 2021,” forklarer Isabell Hartvig Larsen., Der blev også anmeldt flere blufærdighedskrænkelser, som steg med 15 pct., men her faldt andelen af rejste sigtelser fra 60 pct. til 54 pct., Se mere i publikationen , Kriminalitet, ., Har du spørgsmål til tallene i publikationen, er du velkommen til at kontakte Isabell Hartvig Larsen på , ibc@dst.dk, eller tlf. 39 17 33 06 eller Iben Pedersen på , ipe@dst.dk, eller tlf. 39 17 36 03

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-12-14-fald-i-anmeldelser-om-roeveri-og-dokumentfalsk-i-2021

Pressemeddelelse

Danskerne er imod kvoter for kvinder i bestyrelser

68 pct. af danskerne vil ikke have kvoter for, hvor mange kvinder der skal være i private virksomheders bestyrelser, sådan som man har gjort i Norge., 11. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Det er særligt mændene, der med 74 pct. svarer nej til kvoter for kvinder i bestyrelserne. Blandt kvinderne er det 61 pct., der siger nej. 27 pct. af kvinderne og 19 pct. af mændene er for, mens resten svarer ved ikke. Dem, der er mest stemt for kvoterne, er nordjyderne med 28 pct., mens dem, der er mest imod, er midtjyderne med kun 19 pct. , Spørgsmålet om kvoter for kvinder i bestyrelser er et ud af 30 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm. Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, • Heller ikke for mænds barselsorlov mener danskerne, at der bør indføres kvoter. Særligt mændene er imod med 56 pct., mens 45 pct. af kvinderne er imod. Flest unge er for, mens de ældre er de mest skeptiske., • 72 pct. af danskerne også er imod at indføre et kvotesystem for folketingsmedlemmernes uddannelsesniveau. Det er særligt de 16-29-årige, der er imod med 79 pct., • 94 pct. af danskerne mener, at det er godt at integrere aktiviteter som sport, skak eller musik i skoledagen. Der er bred enighed på tværs af køn, alder og uddannelsesniveau., • 56 pct. af de 30-59-årige mener, at de sparer tilstrækkeligt op til pension, mens 33 pct. i den aldersgruppe siger, de ikke gør. , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J19.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-11-danskerne-er-imod-kvoter-for-kvinder-i-bestyrelser

Pressemeddelelse

Langt færre dør i trafikken

14. november 2001 kl. 0:00 ,  , Fra 1986 til 2000 er antallet af personer, der dør i trafikken, faldet med 31 pct. I 1986 døde 723 personer i trafikuheld - i 2000 var antallet nede på 498. Samtidig er antallet af trafikuheld faldet med 34 pct. siden 1986. I 1986 skete der 11.170 trafikuheld - i 2000 var antallet faldet til 7.346. I samme periode er biltrafikken vokset med 59 pct., hvorimod niveauet for cykel- og knallerttrafikken var det samme i 2000 som i 1986. Det viser bogen , Færdselsuheld 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Der dør også færre i trafikuheld, hvor én af de implicerede er spirituspåvirket. Siden 1986 er antallet af dræbte i spiritusuheld faldet med 48 pct., mens antallet af spiritusuheld er faldet med 44 pct. , Det er først og fremmest 18-19-årige mænd, der kommer galt af sted i trafikken, idet de har mere end fire gange så mange skader som gennemsnittet af befolkningen. De fleste færdselsuheld i 2000 skete i maj - her var der gennemsnitligt 23 uheld pr. dag, hvor gennemsnittet for hele 2000 var på 20 uheld dagligt. De fleste uheld sker i myldretiden om eftermiddagen fra kl. 15 til 16, og fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen sker der i gennemsnit 24,8 uheld, mens søndag er sikrest med gennemsnitlig 15 uheld. Der sker flest trafikuheld i byområderne, men uheldene uden for byzone er langt alvorligere. 60 pct. af alle trafikuheld skete i 2000 i byområder, men to tredjedele af alle trafikdrab fandt sted uden for byzonerne. , Den største enkelte uheldssituation er eneuheld, som udgør 21 pct. af alle uheld. Det gælder også trafikuheld, hvor der er personer, der bliver dræbt. 23 pct. af alle trafikdrab sker ved eneuheld. , Færdselsuheld 2000, er på 144 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-11-2001-trafikken

Pressemeddelelse

ANDOVERFORSEL

Navn, ANDOVERFORSEL , Beskrivende navn, Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre overførsler er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte og børnetilskud/børnefamilieydelse. , Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden., Eksisterer fra 1984 til 2013., ANDOVERFORSEL = OVRIG_OVERFORSEL_13+ GRON_CHECK (2010-), I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.22 og benævnes 'Andre overførselsindkomster', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ANDOVERFORSEL=KORSTOETT+KORYDIAL+STIP, Hvor:, KORSTOETT er boligstøtte/boligydelse, KORYDIAL er børnetilskud/børnefamilieydelse, STIP er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte ligger før 1983 i variablen RESUINK_GL., Boligstøtte og børnetilskud er skattefri overførsler. De indgår ikke i indkomst-statistikken før 1984., Reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse ændres i 1987, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL., En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP., Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ANDOVERFORSEL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/andoverforsel

FAMTYPE

Navn, FAMTYPE , Beskrivende navn, familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 1 Ægtepar med forskelligt køn (fra 2015) , 2 Registreret partnerskab , 3 Samlevende par , 4 Samboende par , 6 Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn), 7 Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn), 8 Ægtepar med samme køn (fra 2015) , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMTYPE - familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen oplysninger, 1, Ægtepar forskelligt køn, 14-12-2014, 2, Registreret partnerskab, 3, Samlevende par, 4, Samboende par, 6, Enlig mænd (herunder også ikke hjemmeboende børn), 7, Enlig kvinder (herunder også ikke hjemmeboende børn), 8, Ægtepar samme køn, 14-12-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famtype

FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE

Navn, FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE , Beskrivende navn, Antal fuldt skattepligtige voksne i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 09-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal fuld skattepligtige voksne i familien: Hjemmeboende børn under 25 år tæller ikke som voksen, 0 = 0 antal skattepligtige i familien, 1 = 1 skattepligtig voksen i familien, 2 = 2 skattepligtige voksne i familien , Detaljeret beskrivelse, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, D260206.TXT_FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE - Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen fuldt skattepligtig voksen i familien, 1, 1 fuldt skattepligtig voksen i familien, 2, 2 fuldt skattepligtige voksene i familien

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famantalfskattepligtige

Statistikdokumentation: Takster for børnepasning

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Takster for børnepasning 2025 , Tidligere versioner, Takster for børnepasning 2024, Takster for børnepasning 2023, Takster for børnepasning 2022, Takster for børnepasning 2021, Takster for børnepasning 2020, Takster for børnepasning 2019, Takster for børnepasning 2018, Formålet med statistikken over årstakster for børnepasning er at belyse de kommunalt besluttede årstakster for dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem, klubber og skolefritidsordninger. , Indhold, Årstakster er årlig opgørelse af taksterne for børnepasning opgjort i offentlige og selvejende institutioner i kroner. Takster for private institutioner er ikke medtaget, da disse selvstændigt sætter deres takster., Taksterne offentliggøres i Statistikbanken under emnet Borgere og dernæst Husstande og familier. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og leveres valideret til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik gennemfører dog et overordnet makrotjek af data og sammenligner på tværs af årene. Når data er valideret udregnes landstotalen for de enkelte pasningstilbud på baggrund af de kommunale vægtede andele af børn. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner og personer i erhvervslivet, som grundlag for prognoser og analyser. Der er ikke foretaget brugerundersøgelser eller afholdt brugerfora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen vurderes til at være god. Taksterne er fastlagt af kommunerne i forbindelse med budgetlægning i efteråret forud for tællingsåret. Tallene bliver indsamlet og kontrolleret af Indenrigs- og Boligministeriet og efterkontrolleret af Danmarks Statistik. , Kommunerne kan dog vælge at ændre deres takster i løbet af året, hvilket statistikken ikke justeres for. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres medio april, fire måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1987, men der er foretaget flere ændringer i opgørelsesmåden efterfølgende. I sin nuværende form er den sammenlignelig fra 2007, hvor der dog er indført forskellige vægtede gennemsnit efterfølgende. Sammenligninger af landsgennemsnittet over tid påvirkes derfor af antallet af institutioner og børn i kommunerne. Kommuner med mange børn og institutioner har højere vægt i sammenligninger af landsgennemsnittet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/takster-for-boernepasning

Statistikdokumentation

Betalingsbalancen i 60 år: fra underskud til overskud

2. december 2014 kl. 9:00 ,  , Årtiers underskud bragte betalingsbalancen i centrum af den økonomiske og politiske debat frem til 1990. Siden er billedet vendt. Mange års overskud på vare- og tjenestehandlen med udlandet har givet os en stigende nettoformue over for udlandet og et stigende overskud på betalingsbalancen, der udgjorde 7 pct. af BNP i 2013. , Det beskriver temakapitlet i årspublikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2013, , som udkommer i dag. Temakapitlet om betalingsbalancen dykker bl.a. ned i de mekanismer, der har medført en stor forbedring af betalingsbalancen over tid uden samtidig at give en stigning i arbejdsløsheden., Ud over betalingsbalancen giver publikationen en status på den danske udenrigshandel 2013. Den viser bl.a., at:, Danmarks eksport udgjorde 54 pct. af BNP i 2013, og det er dobbelt så stor en andel som i 1973. Efter store fald i 2009 er eksporten tilbage på niveauet før krisen. , Globaliseringen har særlig sat fart på tjenestehandlen de seneste 15 år, så eksporten af tjenester nu udgør 20 pct. af BNP. , I 2013 havde vi et overskud på handelsbalancen på 78 mia. kr., mens tjenestehandlen gav et overskud på 42 mia. kr. , Selv om Danmark handler med mere end 200 lande, står nærmarkederne Tyskland, Sverige og Storbritannien for 39 pct. af varehandlen. Fjernere lande som USA og Kina er dog med i topti over de største eksportmarkeder. , Hent bogen gratis eller køb den i trykt udgave, For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Agnes Urup på tlf. 39 17 31 83, , anu@dst.dk, eller Dan Knudsen ang. temakapitlet på tlf. 39 17 32 08, , dkn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-02-Betalingsbalancen-i-60-aar-fra-underskud-til-overskud

Pressemeddelelse

Bedre overblik over aktiemarkedet

25. november 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag udsender Danmarks Statistik for første gang en oversigt over ejerstrukturen for alle danske børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. , I oversigten bliver kursværdien af de børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser opdelt bl.a. på ejernes sektorer og udstedernes brancher, hvilket ikke tidligere har været muligt. Den nye statistik giver dermed et godt overblik over, hvem der udsteder og ejer aktier og investeringsbeviser. , Opgørelsen viser bl.a., hvor stor en andel eksempelvis husholdningerne eller forsikrings- og pensionsselskaber ejer af aktier indenfor de forskellige brancher. , Den nye aktiestatistik, som fremover vil udkomme en gang i kvartalet, bygger på informationer indhentet fra Værdipapir-centralen, Københavns Fondsbørs og Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register. Resultaterne dækker i denne omgang de seneste fem kvartaler til og med 3. kvartal 1999. , Tilsvarende tal for obligationer er gennem en årrække blevet offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistiske Efterretninger. Den seneste opgørelse er fra den 11. november 1999. , Undersøgelsens resultater offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, der kan hentes gratis mandag den 29. november fra kl. 9.30 i receptionen i Danmarks Statistik, Sejrøgade 11.Allerede nu kan du læse mere om undersøgelsen i kvalitetsdeklarationen på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/kvalitetsdeklaration, under emnegruppe Penge- og kapitalmarked. , Henvendelse: , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Vil du rekvirere mere materiale?, Rosendahls Boghandel, 43 22 73 00, E-post: , boghandel@rosendahls.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/25-11-1999-aktiemarkedet

Pressemeddelelse