Søgeresultat

KVALIFIKATION_VFRA

Navn, KVALIFIKATION_VFRA , Beskrivende navn, Tidspunkt for opnået kvalifikation. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1966, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato, som angiver, hvornår Danmarks Statistik har registreret, at en uddannelseskvalifikation er gældende fra. , Det er ikke alle kilderne som har et fuldførelsestidspunkt for kvalifikationen. Det gælder fx oplysningerne fra Folke- og boligtællingen, hvor kvalifikation_vfra på alle record er sat til 1-1-1970 og oplysningerne fra undersøgelserne af indvandrernes medbragte uddannelse, hvor kvalifikation_vfra sættes til datoen for første indvandring til Danmark. , Detaljeret beskrivelse, Dato, som angiver, hvornår Danmarks Statistik har registreret, at en uddannelseskvalifikation er gældende fra., Datoen er angivet på formen: 31jun2004:00:00:00 . , De datoer, som angives i kvalifikation_vfra, er afhængig af kilden:, 1. Oplysninger fra Folke- & boligtællingen 1970: 1970., 2. Oplysninger fra undersøgelsen om indvandrernes medbragte uddannelse: Første indvandringsdato., 3. Oplysninger fra eksaminer fra voksenuddannelsessystemet: Uddannelsens sluttidspunkt som indberettes af institutionerne., 4. Oplysninger fra Sundhedsstyrelsens autorisationsregister: Autorisationsdatoen., 5. Oplysninger fra Ingeniørforeningen (IDA): Dimittend dato fra medlemsregistret., 6. Oplysninger fra Styrelsen for International Uddannelse: Uddannelsens afslutningsår, som angives af Styrelsen for International Uddannelse., Værdisæt, KVALIFIKATION_VFRA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kvalifikationsregistret/kvalifikation-vfra

NUTS 2024, v1

Navn: , NUTS_V1_2024 , Beskrivelse: , Nomenklaturen for statistiske regionale enheder, forkortet NUTS (fra den franske version Nomenclature des unités territoriales statistiques), er en geografisk nomenklatur, der opdeler EU's økonomiske område i regioner på tre forskellige niveauer - henholdsvis NUTS 1, 2 og 3, fra større til mindre territoriale enheder. , Nomenklaturen skal muliggøre indsamling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker på forskellige territoriale niveauer i EU., NUTS-nomenklaturen er hierarkisk opbygget og bygger på principper om allerede etablerede administrative enheder, samt befolkningstal. For mere information om principperne bag nomenklaturens opbygning, se , Eurostats hjemmeside, ., NUTS er baseret på , Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003, om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Forordningen opdateres regelmæssigt., Gyldig fra: , 1. januar 2024 , Kontaktperson: , Catharina Agger, , cag@dst.dk, , tlf. 91 37 64 11 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, NUTS 2024, v1, 1. januar 2024, Fortsat gyldig, NUTS 2021, v1, 1. januar 2021, 31. december 2023

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts-eu

Nye tal kl. 8.00

Fra 1. november 2017 offentliggør Danmarks Statistik nye tal på dst.dk og i statistikbanken.dk kl. 8.00., 18. september 2017 kl. 11:30 ,  , Fra 1. november 2017 offentliggør Danmarks Statistik nye tal og nyhedsbrevet Nyt fra Danmarks Statistik på www.dst.dk og i www.statistikbanken.dk allerede kl. 8.00 - og ikke som hidtil kl. 9.00., Udgivelse af analyser samt tema- og årspublikationer bliver flyttet fra kl. 9.00 til kl. 8.00 og kl. 12.00. Enkelte analyser, der bygger på allerede publicerede tal, vil udkomme kl. 6.00 på forsøgsbasis., Det vil ved alle udgivelser uændret være muligt at få kontakt med en medarbejder i Danmarks Statistik, der kan uddybe tallene., Ændringen sker af hensyn til centrale brugere af statistikken, primært nyhedsmedierne., Udgivelsestiden for de enkelte publikationer vil fremgå af vores , udgivelseskalender på hjemmesiden, ., Hvis du har brug for en uddybning af ovenstående, er du velkomme til at kontakte presseansvarlig Helle Harbo Holm, , hso@dst.dk, , tlf.: 41 11 97 95.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-09-18-nye-tal-kl-8

Pressemeddelelse

Effekter af Corona epidemien

25. marts 2020 kl. 0:00 ,  , Effekter af Corona epidemien, 25-03-2020, Modelgruppen har udviklet et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af Corona epidemien. Covid19-modulet sammenvejer brugervalgte forudsætninger om epidemiens længde og dybde og beregner effekten. Hjælpe- og krisepakker er med i modulet. , Figuren viser effekter på bnp under antagelse af at det private forbrug af tjenester, turisme mv rammes hårdt parret med et dyk på verdensmarkedet (blå kurve). Alternativet (gul kurve) forudsætter et endnu kraftigere fald i verdensmarkedet, samt at ekstraordinært tilbageholdende forbrugere og investorer forstærker faldet i indenlandsk efterspørgsel. Økonomien påvirkes negativt når efterspøgslen falder og produktionen lukkes ned. Krisepakkerne holder hånden under beskæftigelse og indkomst, men virksomheder+selvstændige bliver pressede og det er uundgåeligt at ledigheden stiger. Covid19-modulet gør det lettere at holde styr på forudsætningerne og at prøve nye forudsætninger., Modulet er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/effekter-af-corona-epidemien

Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020

15. oktober 2020 kl. 0:00 ,  , Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020, 15-10-2020, Corona pandemien har givet væsentlige ændringer i danskernes forbrugsmønstre og faldet i turistindtægterne er kraftigt. Der har givet anledning til en ændringen i Adams ligninger for fordelingen af forbrugsefterspørgslen. Der er indarbejdet nye data for turistindtægterne i perioden 2000-2018 og forbrugssystemet er tilpasset sådan at forbrugsbeslutning for danskere og udenlandske turister er adskilt. Det samlede forbrugssystem er estimeret på data tilbage til 1967.     , Indholdet af Adam Okt20 forventes at blive , 1., Langsigtede strukturelle niveauer, 2., Io rettelser og forbedringer, 3., Øvrige ændringer, Den første betaversionen indeholder mange ændringer. Der er fx nyt forbrugssystem, mediecheck og skattefri engangstilskud til offentlig forsørgede samt reestimationer af henholdsvis makroforbrug, forbrugssystem, lagerinvesteringsrelationer og prisrelationer. Betaversion indeholder også ændringer i io-ligningerne. Men der forventes flere ændringer i løbet af betaperioden. Den første version har ikke ’langsigtede strukturelle niveauer’ med. , Adam oktober 2020 bruger Gekko version 2.5. Brugere af ADAM kan få betaversionen ved henvendelse til modelgruppen., Læs mere om modelversionen oktober 2020 her: , Vedrørende okt20, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/nyt-forbrugssystem-i-betaversion-af-adam-oktober-2020

Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter

23. december 2021 kl. 0:00 ,  , Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter, 23-12-2021, Finanseffekterne er i de fleste tilfælde blevet kraftigere i modelversionen Okt20. Nedenstående tabel viser et par udvalgte eksempler, hvor der sammenlignes med forgængeren Jun19. , Finanseffekten måler kortsigtede afledte effekter på økonomien ved en ændring i et finanspolitisk instrument. De øgede førsteårs effekter i Okt20 afspejler sig i kraftigere effekter på fx BNP, investeringer eller beskæftigelse. Aktivitetseffekten er et vigtigt mål for finanspolitikken. Økonomisk aktivitet giver tilbageløb i de offentlige kasser gennem bl.a. afgifter og skatter. Mere aktivitet giver mere tilbageløb. Derved bliver den samlede effekt på de offentlige finanser mindre i den nye model. Effekten på de offentlige finanser kaldes budgeteffekten. Budgeteffekten måler trækket på de offentlige finanser. , Se den samlede analyse af førsteårseffekterne , her, (eller i , Shg04221, ), Baggrunden for de ændrede førsteårseffekter er en ny relation for boliginvesteringerne. Okt20-modellen har et bedre fit end Jun19-modellen, jf. ovenstående figur. De faktiske boliginvesteringer (blå kurve) sammenlignes med de modelberegnede investeringer i modelversion Okt20 (orange kurve) og Jun19 (stiplet, grå kurve). Det er især tydeligt i årene omkring finanskrisen, hvor der er store konjunkturbevægelser. Den nye relation giver kraftigere konjunktureffekter. , Se mere om ændringerne i boligmodellen i , SHG04620, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/modelversion-oktober-2020-har-kraftigere-foersteaarseffekter

Efterskolen - er der hold i fordommene?

13. december 1999 kl. 0:00 ,  , Onsdag offentliggør Danmarks Statistik en omfattende undersøgelse af de godt 185.000 elever, der i perioden fra 1982 til 1998 valgte at gå på en af landets efterskoler. Bogen , Efterskolen - hvad fører den til?, følger disse elever ved blandt andet at se på deres sociale baggrund og de uddannelsesvalg, som eleverne efterfølgende foretager. , Ved løbende at sammenligne efterskoleeleverne med de traditionelle folkeskoleelever, afdækker bogen kendsgerninger bag mange af de myter, der i dag eksisterer om efterskolerne og deres elever. , Flere og flere unge vælger i dag at tage på efterskole til trods for, at ungdomsårgangene bliver mindre og mindre. Undersøgelsen viser blandt andet, om det i højere grad er unge fra socialt mindre velstillede familier, der vælger efterskolen, og om der kan ses regionale forskelle på, hvem der vælger et efterskoleophold. Bogen viser også, hvilke uddannelser eleverne vælger efter opholdet på efterskolen, og den giver svar på, hvor eleverne er placeret på arbejdsmarkedet 10 år efter. , Undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet. Bogen, der er på 96 sider og koster 120 kr., kan købes hos Rosendahls Boghandel på tlf. 43 22 73 00 eller e-post: , boghandel@rosendahls.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/13-12-1999-efterskolen

Pressemeddelelse

KARAKTER

Navn, KARAKTER , Beskrivende navn, Karakter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Karakter på det enkelte fag. , Detaljeret beskrivelse, Bemærk, at karakterskalaen kan skifte. Variablen skala angiver, hvilken karakterskala karakteren er givet efter. , Populationer:, Personer som har deltaget i et fag i gymnasiet, Personer i et af Danmarks Statistiks registre med fag i gynmasiet, Værdisæt, D400600.TXT_KARAKTER_ENK - Karakter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, 0, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 2, 2, -3, -3, 3, 3, 4, 4, 5, 5, 6, 6, 7, 7, 8, 8, 9, 9, 999

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-gymnasiale-uddannelser/karakter

Danmark i top med internet

Danskerne ligger i den internationale top for brug af internet. Det er nemlig kun Sverige, der kan slå Danmark i husstandenes adgang til internettet. For erhvervslivets adgang til internettet er det kun finnerne, der kan overgå danskerne., 25. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Det viser Informationssamfundet Danmark 2001 - Fokus: Internetanvendelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Men inden for Danmarks grænser er der betydelige geografiske forskelle på brug af internet. Næsten to tredjedele af familierne i hovedstadsområdet er på internettet hjemmefra, mens kun omkring halvdelen af familierne i Viborg, Bornholms og Storstrøms amter er koblet på nettet., Anvendelsen af internet i de danske firmaer viser derimod ikke den store geografiske forskel. Højest ligger hovedstadsområdet med 93 pct. af virksomhederne på internettet, mens landsgennemsnittet er 87 pct., Nyudgivelsen er Danmarks Statistik anden temapublikation om informationssamfundet. Den opdaterer både tidligere tal og giver nye statistikker om borgernes, erhvervslivets og det offentliges brug af internet., Fx viser statistikken om det offentliges internetanvendelse, at den elektroniske borgerbetjening er under udvikling. Således tilbyder ni ud af ti kommunale hjemmesider downloading af blanketter., Informationssamfundet Danmark 2001 - Fokus: Internetanvendelse koster 243 kr., Vil du vide mere?, Ring til Peter Bøegh Nielsen på   39 17 31 11 eller send en E-post til , pbn@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/25-06-2002-Danmark_i_top

Pressemeddelelse

Grønt nationalregnskab og grønt BNP

24. september 2013 kl. 9:00 ,  , I dag udgiver Danmarks Statistik publikationen , Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP – metoder og muligheder, . Bogen sætter fokus på behovet for at gå ud over det traditionelle nationalregnskab og på de muligheder og usikkerheder, som er forbundet med at lave et grønt nationalregnskab og beregne et grønt BNP., Publikationen inddrager de internationale retningslinjer for grønne nationalregnskaber og beskriver det konkrete arbejde, der er i gang på området i Danmark og andre lande., Af publikationen fremgår bl.a., at et grønt nationalregnskab for Danmark, der dækker de fleste områder knyttet til miljø og naturressourcer, vil omfatte 16 delregnskaber. Heraf udarbejder Danmarks Statistik i øjeblikket delregnskaber knyttet til energi, materialestrømme, udslip til luft og miljørelaterede skatter. Regnskaberne for de tre sidste områder offentliggøres 30. september 2013 i , Statistikbanken, og , Nyt fra Danmarks Statistik, under titlen , Miljøøkonomisk regnskab, ., Publikationen , Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP – metoder og muligheder, kan hentes gratis eller bestilles i en trykt version på Danmarks Statistiks hjemmeside., For yderligere information om publikationen er du velkommen til at kontakte Ole Gravgård Pedersen, tlf. 39 17 34 88, , ogp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-23-Groent-nationalregnskab-og-groent-BNP

Pressemeddelelse