Søgeresultat

Miljøet på vejen til år 2000

1. december 1999 kl. 0:00 ,  , For andet år i træk udgiver Danmarks Statistik bogen Miljøstatistik. , Miljøstatistik 1999, samler en lang række af de væsentligste tal om miljøtilstanden i Danmark på tærsklen til det nye årtusinde. , Klimaet, luftforureningen, drivhuseffekten, erhvervenes påvirkning af miljøet, familiernes miljøvaner og økonomien på miljøområdet er eksempler på nogle af de emner, Miljøstatistik 1999 behandler. Ved hjælp af figurer, tabeller og tekst sættes miljøtilstanden, der siden 1990 generelt har været i en positiv udvikling, i perspektiv. , Miljøets tilstand beskrives ud fra en række forskellige miljøindikatorer, som for de flestes vedkommende viser en tydelig forbedring i forhold til tidligere år. , Med bogen følger en cd-rom, der indeholder tabeller og figurer samt et detaljeret materiale om baggrunden for tallene. Miljøstatistik 1999 koster 285 kr. og kan købes i boghandelen eller bestilles hos Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00, e-post: , boghandel@rosendahls.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/01-12-1999-miljoe

Pressemeddelelse

Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , ESR_SEKTOR_V1_2013 , Beskrivelse: , ESR sektorer er en statistisk klassifikation i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR), der ligesom , ESA2010 sektorer, anvendes til at gruppere institutionelle enheder med samme karakteristika. I forhold til ESA2010 er det muligt at lave grupperinger mellem stat, regioner og kommuner for virksomheder med markedsmæssig aktivitet., Gyldig fra: , 1. januar 2013 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, VIR: Virksomheder og organisationer, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, OFF: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Tilknyttede filer, Nøgle mellem sektorkoder, Nøgle mellem Funktionskode og Sektorkode, Dokumentation af sektoralgoritmen DB25

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010?id=0a3217e6-2089-4ca7-bc7d-1ee76efc8628

Færre ansatte, men flere akademikere i kommunerne

Siden 2010 er der blevet 35.000 færre ansatte i kommunerne. Men antallet af kommunalt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget med mere end 6.000, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 20. februar 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Det er især samfundsvidenskabelige kandidater, der har fået job i kommunerne. Dem er der næsten 3.000 flere af i 2016 sammenlignet med i 2010, viser , analysen, . , De samfundsfagligt uddannede dækker fx over psykologer (317 flere i 2016 end i 2010), erhvervsøkonomer (+244) og jurister (+174)., ”Vores analyse viser, at kommunerne har ansat markant flere akademikere samtidigt med, at man har skåret ned på antallet af ufaglærte og erhvervsuddannede. En tendens vi også ser i regionerne og staten,” udtaler Niels Ploug, der er direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik.  , I regionerne har man i høj grad ansat flere læger, mens staten nu beskæftiger flere undervisere på fx universiteterne og gymnasierne mv. med en lang videregående uddannelse. , Det samlede antal offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget med mere end 22.000 fra 2010 til 2016. Antallet af ufaglærte og erhvervsuddannede er i samme periode faldet med 57.000., Alle tallene er omregnet til fuldtid., For yderligere kommentarer til analysen, kan du kontakte Niels Ploug, afdelingsdirektør for Personstatistik, på 20 33 08 75

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-02-20-Faerre-ansatte-men-flere-akademikere

Pressemeddelelse

GF_INKLEJER_1

Navn, GF_INKLEJER_1 , Beskrivende navn, Antal beskæftigede inkl. ejer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver antal beskæftigede, inkl. ejer, i firmaet ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, "Defineres på samme måde som variablen GF_ansatte_1. Dog lægges der henholdsvis 1 elle 2 ansatte til denne variabel for firmaer med bestemte juridiske ejerformer. Til enkeltmandsvirksomheder lægges 1 beskæftiget til, mens der til interresentskaber lægges 2 beskæftigede til. Endelig justeres antallet af beskæftigede i partsrederier afhængigt af ejerkredsen samt i visse kommanditselvskaber., For 1999 er kun virksomheder dækket af Regnskabsstatstistikken inkluderet, og der er derfor betydeligt databrud mellem disse data og de følgende år., Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_INKLEJER. , Værdisæt, GF_INKLEJER_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-inklejer-1

POTLEAR

Navn, POTLEAR , Beskrivende navn, Forsikret/ledig antal år (fra 1980) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, En optælling af de antal år en person har været forsikret eller ledig (fra 1980)., Detaljeret beskrivelse, Kriteriet for at indgå i gruppen er, at personen er i alderen 16-66 år og enten er forsikret, dvs. arbejdsløshedsforsikret eller medlem af en a-kasse, eller har været ledig i året., Personer, der er efterlønsmodtagere eller på overgangsydelse, indgår ikke, da de pr. definition ikke kan være ledige., Graf og tabel er udarbejdet for personer, hvor POTLEAR>0., Værdien 0 angiver, at variablen ikke er relevant for den pågældende person., Eksempel på tabel og graf, I 2007 er 50 pct.-percentilen lig 16. Det betyder, at 50 procent af de forsikrede eller ledige personer har været dette i 16 år i år 2007. , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, POTLEAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/potlear

Adresser

Hvor kan jeg finde adresselister? , Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Adresser og email på alle typer uddannelsesinstitutioner kan findes i , Institutionsregisteret, (Børne- og undervisningsministeriet) – se , statistik.uni-c.dk, Adresser og email på kommuner kan findes i en excel-fil hos , KL,  (, nederst på siden, )., Adresser på virksomheder , Oversigter - fx afgrænset til brancher - kan købes hos Danmarks Statistik. Kontakt , DST Consulting, . , Alternativt kan enkeltopslag foretages gratis i , CVR,  hos Erhvervsstyrelsen. , Andre typer af udtræk fra , CVR - Det Centrale Virksomhedsregister, ., Adresser på personer , Private virksomheder, foreninger, fonde m.v. kan købe adgang til navne- og adresseoplysninger om egne kunder eller medlemmer hos , CPR - Det Centrale Personregister, ., Privatpersoner kan anmode om bl.a. adresseoplysninger på andre personer via en kommune. Vejledning findes hos , CPR, . Selve adresseforespørgelsen foretages via , borger.dk,  , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/adresser

Ofte stillede spørgsmål

Flest fra Hovedstaden får en videregående uddannelse

26. september 2013 kl. 9:00 ,  , Andelen af 35-årige, der fuldfører en videregående uddannelse, er højere for dem, der har taget deres grundskoleuddannelse i Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner. I 2012 var andelen her 43 pct. Det fremgår af , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 508, som Danmarks Statistik udgiver i dag., Region Hovedstaden blev efterfulgt af Region Midtjylland med 42 pct., Nordjylland med 41 pct. og Syddanmark med 40 pct., mens Region Sjælland halter lidt efter med 37 pct. Tendensen er den samme i hele perioden 2002-2012., I , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 508 kan du også læse, hvordan 35-åriges uddannelse hænger sammen med den højst uddannede forælders uddannelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, tlf. 39 17 31 85, , lri@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-24-Flest-fra-Hovedstaden-faar-en-videregaaende-uddannelse

Pressemeddelelse

ANSTIL

Navn, ANSTIL , Beskrivende navn, Ansat til dato i det aktuelle år. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Slutdato for ansættelsesforholdet i det aktuelle år. , Detaljeret beskrivelse, Slutdato for ansættelsesforholdet i det aktuelle år. Hvis slutdatoen er udfyldt på oplysningssedlen fremgår det af felt 8. Slutdatoen angives som "dag måned". Sammen med ANSFRA (Ansat fra dato i det aktuelle år) bruges variablen til at afgøre, om ansættelsesforholdet er gældende ultimo november. ANSFRA og ANSTIL er kun information for det enkelte år, og siger som sådan ikke noget om, hvornår den enkelte lønmodtager oprindelig er ansat i virksomheden. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ANSTIL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/anstil

Er dit navn på vej op eller ned?

Popularitet er en flygtig størrelse - især når vi taler om fornavne. Lad navnebarometeret tjekke udviklingen i dit navns popularitet. Hvornår toppede det? Hvornår begyndte nedturen? Eller er dit navn på vej mod toppen?, 14. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Fra i dag giver navnestatistikken mulighed for at belyse udviklingen i fornavnenes popularitet fra 1985 til 2003. Med navnebarometeret kan du selv undersøge, om et fornavn er blevet mere eller mindre populært i løbet af de seneste år. Du skal blot indtaste et fornavn i rubrikken på , www.dst.dk/navnebarometer, . Herefter vil en kurve præsentere udviklingen i navnets popularitet. Navnebarometeret giver mulighed for at sammenligne to navne i én figur. , Her sammenligner vi udviklingen i brugen af de royale fornavne Nikolai og Felix: , Samtidig udsender Danmarks Statistik i dag navnestatistikken for 1. halvår af 2004. , Statistikken viser, at Emma og Mathias var de mest populære fornavne i 1. halvår af 2004. Til gengæld oplevede Sebastian og Frida den største fremgang i samme periode. , Find navnebarometeret på , www.dst.dk/navnebarometer, Læs mere om de mest populære fornavne i 1. halvår af 2004 i , Nyt fra Danmarks Statistik, på , www.dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-14-Navnebarometer

Bag tallene

YDLANT

Navn, YDLANT , Beskrivende navn, Antal ydelser under specialet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDLANT (antal ydelser under specialet) angiver antallet af ens ydelser på den pågældende record. Dvs. antallet af ens ydelser pr. regning fra læge mv. til sygesikringen., Detaljeret beskrivelse, Hvis den samme person har været til samme læge og har fået den samme ydelse ved samme kontakt, er det samlede antal ydelser anført på den pågældende records variabel YDLANT. YDLANT bruges til beregning af det samlede antal kontakter aggregeret på personniveau, dvs. til beregning af KONTAKTAGG., Bilag, Graf - YDLANT 1990-2005, Tabel - YDLANT 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, YDLANT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydlant