Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1081 - 1090 af 1468

      LONGNSLF

      Navn, LONGNSLF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 34 pr. arbejdssted, ekskl. ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (Kvalitet af timelønsskøn) er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt). Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for lønmodtager på mellemniveau (PSTILL=34) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok34>0 then LONGNSLF=round(tlon34/ok34); else LONGNSLF=0;, "ok34" udgør alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau pr. arbejdssted , "tlon34" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau pr. arbejdssted, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau divideret med antal ansatte lønmodtagere på mellemniveau på det enkelte arbejdssted., BLANK eller 0 angiver ,at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 34, der opfylder TLONKVAL=1-49, svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , Databrud., I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 34 ændrede tekst fra - "lavere funktionærer" til "lønmodtager på mellemniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , Faldet i 70 pct.- percentilen i 2000 kan forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 34 (lønmodtager på mellemniveau) falder således i 2000, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse stiger. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , Antallet af lønmodtagere på mellemniveau stiger sidenhen, hvilket ligeledes påvirker antallet af arbejdssteder med hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau. 90 pct.-percentilen stiger derfor tilsvarende., For nærmere information samt en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL (Primær arbejdsstilling ) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSLF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnslf

      SIDTILB

      Navn, SIDTILB , Beskrivende navn, Identitet for største arbejdssted i firmaet tilbage i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ændringen i firmaets strøste arbejdssteds identitet set tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Detaljeret beskrivelse, Ændringen i identiteten omfatter såvel arbejdssteder med ansatte pr. november som arbejdssteder uden novemberansatte (i sidstnævnte tilfælde har firmaet heller ikke ansatte pr. november), For arbejdssteder med ansatte pr. november kan ændringen bestå i bevarelse af arbejdsstedets identitet, at arbejdsstedet er nyoprettet eller oprettet. For ar-bejdssteder uden novemberansatte kan ændringen i identiteten bestå af en uændret identitet, nytilgang (ingen forbindelse til arbejdssted året før) eller tilgang fra arbejdssted med novemberansatte i året før eller af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte., For mere information om dette se variablen IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) og hovedrapporten kap. 4. , Bilag, Tabel, Graf, IDA hovedrapport, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, U131313.TXT_IDTILB - Identitet for arbejdssted tilbage i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, O1, Nyoprettet, 01-01-1980, 31-12-3000, O2, Oprettet via udskilning fra et arbejdssted (min. 30% af de ansatte og min. 2 personer (v. adresseskift)), 01-01-1980, 31-12-3000, O3, Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche, 01-01-1980, 31-12-3000, O4, Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, O5, Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i året før (bevaret)., 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Nytilgang (ingen forbindelse til et arbejdssted året før), 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Tilgang fra arbejdssted med novembersansatte i året før (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/sidtilb

      FAMILIE_ID

      Navn, FAMILIE_ID , Beskrivende navn, Familiens identificerende nummer. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem., C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID., Personerne i en familie bor på samme adresse., En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn., Detaljeret beskrivelse, FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem., C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID., Personerne i en familie bor på samme adresse., En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn., _________________________________________________________________________ , Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Er under 25 år, 3. Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab, 4. Ikke selv har barn/børn, som er registreret i CPR, 5. Ikke er part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer:, 1. Ægtepar., 2. Registreret partnerskab. Registreret partnerskab blev først indført 1. oktober 1989., 3. Samlevende par. De to personer er ikke gift eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, registreret i CPR., 4. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn registreret i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nær familie med hinanden (søskende eller forælder-barn). Det er desuden en forudsætning, at der i husstanden kun findes to voksne personer. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Teknisk regnes de som enlige. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:, 1. Ikke bo sammen med nogen af forældrene, 2. Være under 18 år, 3. Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab, 4. Ikke selv have børn, som er registreret i CPR, 5. Ikke være part i et samboende par., __________________________________, FAMILIE_ID over tid:, En enlig person har sin egen FAMILIE_ID, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin FAMILIE_ID, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme FAMILIE_ID som den/de voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hinanden, får de hver især en ny FAMILIE_ID., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye FAMILIE_ID., Flytter børn hjemmefra får de sit eget familie_id derimod ændres familie_id for barnets forældre ikke., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles FAMILIE_ID. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt FAMILIE_ID., Når familien skifter partype (fx fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammen, ændres FAMILIE_ID ikke. , Da familieoplysningerne kun dannes kvartalsvis, fremgår en ny FAMILIE_ID først det efterfølgende kvartal., Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, FAMILIE_ID har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-id

      KARAKTER_UDD

      Navn, KARAKTER_UDD , Beskrivende navn, Karakter for en uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1978, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KARAKTER_UDD er den karakter som kendetegner en afsluttet uddannelse., På det gymnasiale område vil det være en gennemsnitskarakter. , På en række uddannelser, hvor der ikke beregnes et gennemsnit, er der tale om karakteren for den opgave eller eksamen, der i øvrigt betragtes som afslutningen på uddannelsen. , Detaljeret beskrivelse, KARAKTER_UDD er den karakter som kendetegner en afsluttet uddannelse., På det gymnasiale område vil dette være en gennemsnitskarakter. , På en række uddannelser, hvor der ikke beregnes et gennemsnit, er der tale om karakteren for den opgave eller eksamen, der i øvrigt betragtes som afslutningen på uddannelsen. , Eksempelvis er der for SOSU-uddannelserne tale om karakteren på den afsluttende opgave, og for professionsuddannelserne er det karakteren i det afsluttende professionsbachelorprojekt., For de lange videregående uddannelser er det tale om karakteren for speciale- eller bachelor-opgaven. , Da der kan være tale om et gennemsnit for en uddannelse indeholder karakterværdien en decimal. Kommaets placering fremgår ikke af værdisættet, men er altid placeret mellem de 2 sidste cifre i karakteren. -30 betyder således, at det opnået karaktergennemsnit er -3,0. 117 betyder, at det opnået karaktergennemsnit er 11,7., Bemærk, at karakterskalaen kan skifte. Variablen SKALA angiver, hvilken karakterskala karakteren er givet efter., Populationer:, Personer som har afsluttet en uddannelse, Personer som har afsluttet en uddannelse i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, D400600.TXT_KARAKTER_UDD - karaktergennemsnit, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, 0, 10, 10, 100, 100, 101, 101, 102, 102, 103, 103, 104, 104, 105, 105, 106, 106, 107, 107, 108, 108, 109, 109, 110, 110, 111, 111, 112, 112, 113, 113, 114, 114, 115, 115, 116, 116, 117, 117, 118, 118, 119, 119, 12, 12, 120, 120, 121, 121, 122, 122, 123, 123, 124, 124, 125, 125, 127, 127, 129, 129, 130, 130, 2, 2, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30, 31, 31, 32, 32, 33, 33, 34, 34, 35, 35, 36, 36, 37, 37, 38, 38, 39, 39, 4, 4, 40, 40, 41, 41, 42, 42, 43, 43, 44, 44, 45, 45, 46, 46, 47, 47, 48, 48, 49, 49, 50, 50, 51, 51, 52, 52, 53, 53, 54, 54, 55, 55, 56, 56, 57, 57, 58, 58, 59, 59, 60, 60, 61, 61, 62, 62, 63, 63, 64, 64, 65, 65, 66, 66, 67, 67, 68, 68, 69, 69, 7, 7, 70, 70, 71, 71, 72, 72, 73, 73, 74, 74, 75, 75, 76, 76, 77, 77, 78, 78, 79, 79, 80, 80, 81, 81, 82, 82, 83, 83, 84, 84, 85, 85, 86, 86, 87, 87, 88, 88, 89, 89, 90, 90, 91, 91, 92, 92, 93, 93, 94, 94, 95, 95, 96, 96, 97, 97, 98, 98, 99, 99

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hele-uddannelser-med-eksamensgennemsnit/karakter-udd

      AFG_BSTRFLGD

      Navn, AFG_BSTRFLGD , Beskrivende navn, Længde af betinget frihedsstraf , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Længden af den betingede frihedsstraf. , Angivet i dage. , Der idømmes ikke frihedsstraf på mindre end syv dage., Variablen skal forstås i sammenhæng med AFG_AFGTYP3 (Afgørelsens eller sanktionens type)., Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 112, 113, 121, 122, 123 og 124. (delvist betingede/betingede domme)., For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 vil variablen antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke betinget dom"., Værdien 0 for AFG_AFGTYP3 = 112, 113, 121, 122, 123 og 124 angiver, at straffastsættelsen er udsat., Detaljeret beskrivelse, Betingede domme idømmes, når retten ikke finder det påkrævet, at straffen kommer til fuldbyrdelse. Retten kan enten beslutte, at fastsættelse af straffens længde udsættes, eller - hvis det anses for mere formålstjenligt - at straffen fastsættes, men fuldbyrdelsen udsættes. I begge tilfælde vil straffen bortfalde ved udløbet af en fastsat prøvetid., Antallet af betingede domme, hvor straffastsættelsen er udsat, steg kraftigt frem til 1990, men udgjorde nogenlunde den samme andel af samtlige betingede straffe (46-50 pct.). Herefter faldt både antallet og andelen kraftigt, og i 2017, 2018 og 2019 var der 0 betingede domme med straffastsættelse udsat. Det har ikke været muligt at finde en præcis forklaring på denne udvikling. En forklaring kan være, at hvis der indføres højere strafferammer på et område, vil det betyde at straffens længde i højere grad fastsættes, når der gives en betinget straf., Stigningen i antallet af betingede domme fra 1989 til 1990 og det efterfølgende fald fra 1990 til 1991 skyldes hovedsagelig udviklingen i domme med AFG_AFGTYP3 = 121 (betinget dom alene) og vedrører for en stor dels vedkommende udviklingen i antallet af betingede domme vedr. mandatsvig, der var ekstraordinært højt i 1990. , Stigningen i antallet af betingede domme fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især flere domme med AFG_AFGTYP3 = 122 (betinget dom og samfundstjeneste), 123 (betinget dom og bøde) og 124 (betinget dom, bøde og samfundstjeneste)., Stigningen vedrører især flere betingede domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel". Der sker et tilsvarende fald i antallet af ubetingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år., Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spirituskørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling eller samfundstjeneste. , Faldet fra 2006 til 2007 falder tidsmæssigt sammen med politi- og domstolsreformen i 2007. Faldet fordeler sig jævnt på de forskellige typer af betinget straf. Det samlede fald på ca. 2.000 domme omfatter bl.a. ca. 500 færre domme for "spirituskørsel" og ca. 400 færre domme for "dokumentfalsk", "underslæb" og "bedrageri"., Stigningen i straffe med en varighed på op til 14 dage fra 1999 til 2000 skyldes især flere domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel", jf. ovenfor., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, AFG_BSTRFLGD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-bstrflgd

      AFG_INRMARK

      Navn, AFG_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at de første seks cifre i INR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. Vedrører udlændinge., Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første fire cifre i INR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag., Kode 4 angiver personer registreret i forbindelse med katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 5 angiver uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. I 2017 forekommer der en enkelt hvor INR starter med 290200., Kode 7 angiver, at INR er et SE-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 8 angiver, at INR er et SE-nummer, der ikke opfylder gældende regler for opbygning. Starter med '01'. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., I Sigtelsesregistret forekommer variablen allerede fra 1991. Når den først forekommer i Afgørelsesregistret fra og med 1995 kan det skyldes, at INRMARK er en variabel, der er dannet i forbindelse med kryptering. Ved en evt. dekryptering var det vigtigt at sikre, at et krypteret nummer, der var dannet på basis af et invalidt cpr-nummer, ikke blev dekrypteret tilbage til et validt cprnummer. Kryptering af Afgørelser begyndte først i 1995, men kryptering af Sigtelser foregik allerede fra 1991., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-inrmark

      OVSKEJD02_NY

      Navn, OVSKEJD02_NY , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig fra 1984-2006., Denne variabel er beregnet af Danmarks Statistik og er opgjort for at kunne danne disponibel indkomst. Lejeværdi af egen bolig er en del af de samlede formueindkomster (variablen FORMUEINDK_NY)., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.4 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Forskel på den gamle variabel OVSKEJD02 (2002-2006) og OVSKEJD02_NY er ændret opgørelse af lejeværdi egen bolig 2002 og 2003., Følgende forhold gælder for variablene i de nævnte perioder:, 1984-2003: Der er beregnet lejeværdi af egen bolig for personer der har en bolig/sommerhus både primo og ultimo året., 1984-1986: Beregningen er alene foretaget for personer, som har en almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse, ikke får beregnet lejeværdi af egen bolig)., 1984 til 1993: Variablen er lig med 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., 1994 til 2003: Variablen er beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Fra 2004 er der beregnet lejeværdi for alle der har en bolig/sommehus ultimio året, eller har betalt ejendomsværdiskat, 2004-2006: Variablen er beregnet som 4 pct. af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt 4 pct. lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., I beregningen fra 1984 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 indgår højst en bolig og et sommerhus. På gennemsnitslejeværdien er forskellen på opgørelse efter metode før 1994 og fra 1994 på 10 pct., Fra 2007 erstattes denne variabel af variablen OVSKEJD07 (beregnet lejeværdi af egen bolig)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVSKEJD02_NY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovskejd02-ny

      OVERFORSINDK

      Navn, OVERFORSINDK , Beskrivende navn, Overførselsindkomster inkl. udbetalinger fra pensionskasser, ratepension mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede overførselsindkomster er en sumvariabel indeholdende både skattepligtige og skattefri ydelser., I variablen indgår: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering mm, a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, pensioner inkl. efterløn og udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger (ratepensioner mm.) , boligstøtte, børnetilskud og SU mm., Eksisterer fra 1980 til 2013., Begrebet OVERFORSINDK udgår fra og med 2014. Det er erstattes af OFF_OVERFORSEL_13 ( offentlig overførsel ) og PRIVAT_PENSION_13 (privat pension), OVERFORSINDK= (OFF_OVERFORSEL_13 + PRIVAT_PENSION_13 +TBKONTHJ+ADAGPAGN-GRON_CHECK, I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.9 og benævnes 'Overførselsindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er dannet som en sum af andre variable. Den er sammensat som følger: , OVERFORSINDK=QPENSIALT+QMIDYD+ANDOVERFORSEL, Hvor, QPENSIALT er folke- og førtidspension, efterløn, arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser), ANDOVERFORSEL er andre overførsler, består af SU, boligstøtte og børnetilskud. , Udvalg af de vigtigste ændringer (for yderligere detaljer, se de enkelte undervariable):, Fra 1983 inkl. stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, som før 1983 ligger i variablen RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres)., Fra 1984 inkl. tillæg til førtidspensionister, boligstøtte og børnetilskud (alle skattefri). De indgår ikke i indkomststatistikken før 1984., I året 1986 er arbejdsløshedsdagpengene undervurderet - manglende beløb ligger i RESUINK_GL., Fra 1986/87 indgår iværksætterydelser, etableringsydelser og uddannelsesgodtgørelse., I 1987 reformeres børnetilskuddet, og børnefamilieydelsen indføres, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer se variablen KORYDIAL (børnetilskud og familieydelser), Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte, hvilket giver en kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., 1991 dannes tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner for første gang. Før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL., 1992 indføres overgangsydelse. , 1992 indføres orlovsydelser, som når deres største udbredelse omkring 1995/96., Før 1994 vil ydelser fra a-kasser, som ikke er markeret af a-kassen i indberetningen til SKAT, ligge i variablen RESUINK_GL. , 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser, hvilket vil sige, at de hæves og gøres skattepligtige., 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, og ydelsen for folke- og førtidspension hæves som led i bruttoficeringen , 1999 gør en reform af efterlønsordningen den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp., 2004 nedsættes folkepensionsalderen for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVERFORSINDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/overforsindk

      PENSION_PRAE

      Navn, PENSION_PRAE , Beskrivende navn, Pension inkl. ATP pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr., Pension inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr., Pension inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP. Bidrag til pension og ATP-bidrag, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsordninger som ikke administreres af arbejdsgiver indgår ikke. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, medregnes ikke., Beregning af Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr.:, Pension inkl. ATP pr. præsteret time = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/Præsterede timer., Fra og med 2018 er tjenestemandspension imputeret ud fra aktuarmæssig beregning på jobniveau baseret på den internationalt anerkendte Freiburg metode, hvor man ender op med at have identificeret nogle grupper af karriereveje opdelt på sektor, hvor den optjente bidragsprocent er den samme. Disse beregninger erstatter de tidligere 15%, som tjenestemændenes optjeningsbidragsprocent var sat til tidligere. I modsætning til tidligere har man også identificerede tjenestemænd i den private sektor (ansat i selskaber der tidligere var statslige), der tilsvarende er beregnet optjent tjenestemandspension for ved hjælp af de aktuarmæssige beregnede bidragsprocenter. , Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION_PRAE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension-prae

      PENSION_STAND

      Navn, PENSION_STAND , Beskrivende navn, Pension inkl. ATP pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. standard time i kr., Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP., Bidrag til pension og ATP indeholder bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale medregnes ikke., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Pension inkl. ATP pr. standard time i kr.:, Pension inkl. ATP pr. standardtime i den offentlige sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Betalte timer- Overarbejdstimer)., Pension inkl. ATP pr. standardtime i den private sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/Betalte timer., Fra og med 2018 er tjenestemandspension imputeret ud fra aktuarmæssig beregning på jobniveau baseret på den internationalt anerkendte Freiburg metode, hvor man ender op med at have identificeret nogle grupper af karriereveje opdelt på sektor, hvor den optjente bidragsprocent er den samme. Disse beregninger erstatter de tidligere 15%, som tjenestemændenes optjeningsbidragsprocent var sat til tidligere. I modsætning til tidligere har man også identificerede tjenestemænd i den private sektor (ansat i selskaber der tidligere var statslige), der tilsvarende er beregnet optjent tjenestemandspension for ved hjælp af de aktuarmæssige beregnede bidragsprocenter., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension-stand
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation