Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1871 - 1880 af 2343

ADRESSE

Arbejdsstedets adressekode dannes ved hjælp af data fra erhvervsbeskæftigelsen, der indgår i dannelsen af IDA.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/adresse

FORKLAR

Fordi der kommer nye Forklar-værdier hvert år, anbefales det dog at udtrække data med Forklar i kombination med variablene Kategori og Grundlag.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/forklar

KOMMUNE

sager : proc sort data=;

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/kommune

Navn, C_TYPE , Beskrivende navn, C-familie type , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C_TYPE er det samme som C-familietype. Det en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-familietype angiver om familien er en enlig person, eller om familien er en parfamilie, og i givet fald hvilken af fire partyper. I disse familietyper kan der være inkluderet hjemmeboende børn under 18 år. Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år udgør sin egen familie og repræsenterer således en særlig C-familietype. C-familier findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for D-familier er D_TYPE og for E-familier FAMILIE_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige. , Detaljeret beskrivelse, C-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-TYPE angiver C-familietypen. det vil sige, om familietypen er en enlig med eller uden børn, et ægtepar med eller uden børn, et registreret partnerskab med eller uden børn, et samlevende par med eller uden børn, et samboende par med eller uden børn eller som den sidste C-familietype et ikke- hjemmeboende barn under 18 år., De to personer i et par skal have samme CPR-adresse for at udgøre en af de fire partyper, der opereres med: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par., Børn, der regnes med til familien, benævnes hjemmeboende børn. Definitionen af hjemmeboende børn ses nedenfor., Et ægtepar skal bestå af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden, dvs at de begge har CIVST = G, og at de begge har ægtefællehenvisning til den anden. , Et registreret partnerskab skal bestå af to personer af samme køn. De har CIVST = P, og de har begge ægtefællehenvisning til den anden. Registrerede partnerskaber optræder for første gang i status for 1. januar 1990 (Lov om registrerede partnerskaber trådte i kraft den 1. oktober 1989)., Et par, der er skilt fra hinanden, men bor sammen., er ikke et ægtepar i C-familiesammenhænge. Tilsvarende gælder for personer med opløst partnerskab. Disse personer er enlige, samlevende par eller samboende par, alt efter relationerne til eventuelle øvrige personer i husstanden. I sjældne tilfælde findes der et ægtepar bestående af to personer af samme køn eller et registreret partnerskab bestående af en mand og en kvinde. Det skyldes kønsskifte har højst et par forekomster på et statustidspunkt., Et samlevende par har som udgangspunkt fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilsstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn). Hvis et par, der bor sammen, udgjorde et samlevende par et år før et statustidspunkt, regnes det fortsat for et samlevende par, selv hvis der ikke længere er fælles hjemmeboende børn (uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn) til stede i husstanden. Dette er dog ikke tilfældet, hvis de i mellemtiden er blevet til et ægtepar. Denne opsamling af samlevende par fra året før går tilbage til 1991. Hvis et samlevende forældrepar, der ikke længere har fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn), på et enkelt statustidspunkt ikke har fælles adresse, går parret ud af gruppen af samlevende par og bliver til samboende, hvis de igen bor sammen, og de øvrige betingelser for at være samboende par er opfyldt (ellers bliver de enlige, eller et ægtepar, hvis de har gifter sig). Fra 1980 til 1990 skal der være fælles børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn) til stede i husstanden på statustidspunktet, for at forældrene bliver regnet for et samlevende par., Samlevende par udskilles fra ikke-gifte par ved hjælp af børnenes forældrehenvisninsnumre. Forældrehenvisningsnumrene skønnes at være for mangelfulde, især vedrørende faderen, for årene før 1990. Af denne grund skelnes der i al offentliggjort familiestatistik ikke mellem samboende og samlevende par for årene 1980-89. Grupperne samlevende par og samboende par er slået sammen for disse år og anføres under samboende par. Det anbefales ikke at anvende en gruppering, der skelner mellem samlevende og samboende par for årene 1980-1989. , Et samboende par skal opfylde følgende betingelser: (1) de er ikke et samlevende par, men har eventuelt særbørn boende hos sig, (2) parret er er af hvert sit køn, (3) deres aldersforskel er mindre end 15 år (regnet som forskel på fødselsår), (4) ingen forældrehenvisningsnumre i CPR tyder på nært familieskab, og (5) der bor ingen andre voksne personer på adressen. Personer på ned til 16 år kan være samboende, hvis de øvrige betingelser er opfyldt., En voksen person (en person, der ikke er et barn), der ikke indgår i en af de fire partyper regnes for enlig og udgør sammen med hans/handes eventuelle hjemmeboende børn under 18 år familietypen "enlig"., Et barn er en person under 18 år, som aldrig har været gift (CIVST=U), som ikke selv har hjemmeboende børn, og som ikke er samboende. Personer ned til 16 år kan være samboende., Et hjemmeboende barn har samme CPR-adresse som mindst én af sine forældre og regnes med til forældrenes familie. Forældre-barn-relationen er enten biologisk eller baseret på adoption. Der er ikke muligt at skelne mellem disse to typer.Som hjemmeboende barn regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der er eller har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforælderen ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem barn og stedfaderen eller stedmoderen. En C-familie kan kun bestå af højst to generationer, hvoraf den yngste udgøres af ét eller flere hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, er ugift (CIVST = U), har ikke hjemmeboende børn, og indgår ikke i et samlevende par eller et samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CTYPE - C-familie type, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig uden hjemmeboende børn, 11, Ægtepar uden hjemmeboende børn, 12, Ægtepar med hjemmeboende børn, 2, Enlig med hjemmeboende børn, 21, Registreret partnerskab uden hjemmeboende børn, 22, Registreret partnerskab med hjemmeboende børn, 31, Samlevende par uden hjemmeboende børn, 32, Samlevende par med hjemmeboende børn, 41, Samboende par uden hjemmeboende børn, 42, Samlboende par med hjemmeboende børn, 53, Ikke-hjemmeboende barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-type

IGFSP

Navn, IGFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode på igangværende , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den igangværende uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-kode 35533520., Hovedgruppe 35 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg, Undergruppe 355335 Tømrer mv., Elementarniveau 35533520 Tømrer, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD-kode. Se dokumentationen af UDD. I nogle tilfælde er flere UDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD-koder for den samme uddannelse., Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD- og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret, og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010), mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme., Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, normalt vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau., En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse., Til og med skoleåret 2005/06 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2008 betyder en stigning i personer med en igangværende grundskoleuddannelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som er i gang med en uddannelse, Personer som er i gang med en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, U061000.TXT_FSP1M - Forspalte1 på mellemgruppeniveau, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1001, Ingen uddannelse, 1002, Grundskole til og med 6. klasse, 1003, 7.-10/11. klasse, 1005, Almene voksenuddannelser, 1006, Danskundervisning ved sprogcentre, 1510, Almene forløb, 1511, Erhvervsrettede forløb, 1512, Danskundervisning ved sprogcentre, 2015, Gymnasiet, 2016, Hf, 2017, Studenterkurser, 2018, Adgangskurser - videregående udd., 2539, Hhx, 2551, Htx, 2554, Adgangsgivende værkstedsskoleforløb, 2559, Adgangseksamen - ingeniøruddannelsen, 3039, Det merkantile område, 3040, Teknologi og kommunikation, 3042, Bygge og anlæg, 3044, Håndværk og teknik, 3046, Fra jord til bord, 3048, Mekanik, transport og logistik, 3049, Service, 3050, Sundhed, omsorg og pædagogik, 3059, Teknik, 3520, Pædagogisk, 3539, Handel og kontor, 3553, Bygge og anlæg, 3554, Jern og metal, 3555, Grafisk, 3558, Teknik og industri i øvrigt, 3560, Service, 3575, Levnedsmiddel og husholdning, 3580, Jordbrug og fiskeri, 3585, Transport mv., 3590, Sundhed, 3595, Sikkerhed, 3597, Ikke områdespecifikke uddannelser, 3920, Pædagogisk, 3939, Handel og kontor, 3953, Bygge og anlæg, 3954, Jern og metal, 3955, Grafisk, 3958, Teknik og industri i øvrigt, 3960, Service, 3961, Industriens arbejdsmarkedsuddannelser, 3962, Metalindustriens efteruddannelsesudvalg, 3963, Industriens arb.mark.udd./Metalindustrien euu, 3964, Euu for handel, administr., kommunikation og ledelse, 3965, Serviceerhvervenes euu, 3966, Euu for bygge/anlæg og industri, 3967, Euu for tekniske installationer og energi, 3968, Træets uddannelser, 3969, Mejeri- og Jordbrugets euu, 3970, Euu f. Køkken,hotel,restaurant,bager,konditor,kødbranchen, 3971, Transporterhvervets uddannelsesråd, 3972, Euu f. det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet, 3973, Euu f. tekn.install.-energi/bygge-anlæg ind., 3974, Øvrige kurser, AMU, 3975, Levnedsmiddel og husholdning, 3976, Euu f. rustfrit område, 3980, Jordbrug og fiskeri, 3985, Transport mv., 3990, Sundhed, 3998, Efterudd., specialarb., fagl., andre grupper, 4020, Pædagogisk, 4025, Formidling og erhvervssprog, 4030, Kunstnerisk, 4039, Samfundsfaglig, 4059, Teknisk, 4075, Levnedsmiddel og husholdning, 4080, Jordbrug og fiskeri, 4085, Transport mv., 4090, Sundhed, 4095, Politi og forsvar, 4097, Ikke områdespecifikke uddannelser, 5020, Pædagogisk, 5025, Formidling og erhvervssprog, 5030, Kunstnerisk, 5035, Naturvidenskabelig, 5039, Samfundsvidenskabelig, 5059, Teknisk, 5075, Levnedsmiddel og ernæring, 5080, Jordbrug og fiskeri, 5085, Transport mv., 5090, Sundhed, 5095, Politi og forsvar, 510, Førskoleuddannelser, 6002, Bachelor u.n.a., 6025, Humanistisk, 6030, Kunstnerisk, 6035, Naturvidenskabelig, 6039, Samfundsvidenskabelig, 6059, Teknisk, 6075, Levnedsmiddel og ernæring, 6080, Jordbrugsvidenskabelig, 6090, Sundhed, 6502, Kandidat u.n.a., 6520, Pædagogisk, 6525, Humanistisk og teologisk, 6530, Kunstnerisk, 6535, Naturvidenskabelig, 6539, Samfundsvidenskabelig, 6559, Teknisk, 6575, Levnedsmiddel og ernæring, 6580, Jordbrugsvidenskabelig, 6590, Sundhed, 6595, Forsvar, 7002, Forskerudd. u.n.a., 7020, Pædagogisk, 7025, Humanistisk og teologisk, 7030, Kunstnerisk, 7035, Naturvidenskabelig, 7039, Samfundsvidenskabelig, 7059, Teknisk, 7080, Jordbrugsvidenskabelig, 7090, Sundhed, 9030, Uoplyst, 9530, Afbrudt, 9630, Igang, 9730, Ikke igang, 9999, Oprydning endnu ikke klassificeret

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/igfsp

FAMRESTINDK_13

Navn, FAMRESTINDK_13 , Beskrivende navn, Anden personlig indkomst i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er de indkomster, der er tilbage, når FAMINDKOMSTIALT_13 (indkomst i alt ) er delt ud på FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførselsindkomster), FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensionsudbetalinger) og FAMFORMUEINDK_BRUTTO (brutto formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, FAMRESTINDK_13= FAMINDKOMSTIALT_13- FAMERHVERVSINDK_13-FAMOFF_OVERFORSEL_13 - FAMPRIVAT_PENSION_13 - FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Indkomster ligger i variablen FAMRESTINDK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at FAMRESTINDK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Detaljeret beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMRESTINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMRESTINDK_13 = FAMRESTINDK + FLEX_TILBAG fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), FAMRESTINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRESTINDK består af:, - værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (1990-1993), - værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993), - ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (1990-1993), - nettooverskud af udenlandsk virksomhed (1990-1993), - jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (1990-1994), - legater med videre til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - royalties og lignende honorar for kunstnerisk arbejde, - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget er skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til FAMRESTINDK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, eksklusive den del, der kan identificeres som løn og ligger i variablen FAMLOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag)., Nedenfor er listet ændringer i variablen FAMRESTINDK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr.. Størstedelen heraf er til børn under 15 år., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. dokumentet "Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002" i Personindkomster. For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af FAMRESTINDK. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet vha. korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., Fra 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., Fra 2010 inkluderes skattefri legater til soldater., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (for de tilfælde, hvor bidragsyderen ikke har betalt)., I 1998 er der mange familier med et lille beløb, 441.000 familier med under 5.000 kr. i FAMRESTINDK. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år., Om variablen FAMRESTINDK, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRESTINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

IDA arbejdssteder

Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , I arbejdsstedsdatasættet forekommer variable, der indeholder forskellige informationer fremad i tid eller tilbage i tid om det enkelte arbejdssted. Hvorvidt der er tale om det samme arbejdssted afgøres ud fra et fast defineret regelsæt, der afgør, om identiteten for et arbejdssted er ændret eller uændret. , Det afgørende kriterium for, at virksomheden er den samme i to på hinanden følgende år, består i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Der foreligger således samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt :, Samme ejer og samme branche., Samme ejer og samme arbejdsstyrke., Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke står ikke alene, idet det også skal sandsynliggøres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende gælder det, at samme virksomhed foreligger, når en ejer eller de ansatte personer fortsætter den samme type af erhvervsaktivitet. Personerne i en virksomhed bestemmer altså identiteten over tid, ikke fx den fysiske lokalitet. Det betyder, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler og alligevel være bevaret., Der kan hentes yderligere information om dette i de vedhæftede bilag henholdsvis "Hovedrapporten", afsnit 1.4 og kap. 4 og "Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29"., Yderligere information kan fås i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset)" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. at de såkaldte "fiktive" arbejdssteder ikke forekommer i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS) men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., For yderligere oplysninger om fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se kvalitetsdeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, IDA hovedrapport, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ADRESSE, Arbejdssteds adressekode, ADRXFREM, Adresseændring for arbejssted året efter, ADRXTILB, Adresseændring for arbejdssted i året før, AFGRATE, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent, ANDELOPS, Andel af opsugede blandt ansatte, ANDELUDS, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte, ANDFA, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted, ANDHF, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted, ANDIF, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted, ANDLEDAR, Andel af arbejdere med årsledighed, pct., ANDLF, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted, ANTALXFR, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede), ANTALXTI, Ændring i antal ansatte ift. året før, ANTNOV, Antal ansatte pr. november, ANTNOVBI, Antal bibeskæftigede pr. november, ANTAAR, Antal ansættelsesforhold (personer) i år, ARBGNR, Arbejdsgivernummer, ARBGNRFR, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter, ARBGNRTI, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før, ARBSTK, Arbejdsstedskode, ARBSTKFR, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter, ARBSTKTI, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før, BESKXFR, Ændring i beskæftigelsesomfang efterfølgende år, BESKXTI, Ændring i beskæftigelsesomfang året før, BRANCHE03, Branchekode (DB03) for arbejdsstedet., EJERKO, Ejerkode (omkodet), ENDNEDL, Endelig nedlæggelse af arbejdssted, FILIAL, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), FRELFREM, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, FRELTILB, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, IDFREM, Identitet for arbejdssted fremad i tid, IDTILB, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, KVANDFA, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35), KVANDHF, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33), KVANDIF, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36), KVANDLF, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34), LBNR, Arbejdsstedets løbenummer, LBNRFREM, LBNR for relateret arb.sted året efter, LBNRTILB, LBNR for relateret arbejdssted året før, LEDPERG, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LGRGNSAR, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LONGNS, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede, LONGNSFA, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35)., LONGNSHF, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33), LONGNSIF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36)., LONGNSLF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34), LONAAR, Lønsum pr. år for alle ansættelsesforhold, PCTFREM, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter, PCTTILB, Gengangere på arbejdsstedet fra året før., REGELFR, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, REGELTI, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, TILGRATE, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct., AARSVRK, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder

FAMLEJEV_EGEN_BOLIG

Navn, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. , FAMLEJEV_EGEN_BOLIG erstatter FAMLEJEVAERDI som er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen FAMLEJEVAERD. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privat boligen. Hvis en ejendom året før, er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Der beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark. (reviderede version fra efterår 2014)., Før 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året., Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Der indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stige(størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. , Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering:, 2007 3,0 pct., 2008 3,0 pct., 2009 4,1 pct., 2010 4,5 pct. , 2011 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2013 5,1 pct., 2014 5,2 pct., 2015 5,4 pct, Før 2007:, For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014)., For årene , 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., Procentsats:, 1987 4,6 pct., 1988 5,1 pct., 1989 5,2 pct., 1990 6,0 pct., 1991 6,7 pct., 1992 6,4 pct., 1993 6,7 pct., 1994 til 2003: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Procentsats:, 1994 7,8 pct., 1995 7,6 pct. , 1996 6,8 pct., 1997 6,0 pct., 1998 6,1 pct., 1999 5,6 pct., 2000 5,2 pct., 2001 5,0 pct., 2002 4,9 pct., 2003 4,8 pct., 2004-2006: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Procentsats:, 2004 4,6 pct., 2005 4,0 pct., 2006 3,8 pct., I beregningen fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus., Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006) ,OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG, LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor:, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY*, 1987 1,149, 1988 1,284, 1989 1,312, 1990 1,491, 1991 1,670, 1992 1,601, 1993 1,681, 1994 1,953, 1995 1,912, 1996 1,693, 1997 1,500, 1998 1,520, 1999 1,403, 2000 1,304, 2001 1,259, 2002 1,237, 2003 1,207, 2004 1,146, 2005 0,995, 2006 0,939, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07*, 2007 0 ,851, 2008 0 ,844, 2009 0 ,846, 2010 0,884, 2011 0,915, 2012 0,913, 2013 0,913, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejev-egen-bolig

ENHEDSANVENDELSE

Navn, ENHEDSANVENDELSE , Beskrivende navn, Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens primære anvendelse., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Bemærkning, Koden 160 (døgninstitutioner) indeholder kun et fåtal af plejeboliger: boliger forbeholdt handicappede og ældre med behov for pleje., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger (se www.bbr.dk): , Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 307 Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) , Definition/indhold:, Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens primære anvendelse., Enheder der anvendes til helårsbeboelse, 110 Stuehus til landbrugsejendom., 120 Fritliggende énfamilieshus (parcelhus)., 130 Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne)., 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne))., 150 Kollegium., 160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem)., 190 Anden enhed til helårsbeboelse., Enheder, der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.l., 210 Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding og lign., 220 Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk mv. (fabrik, værksted o.l.), 230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt o.l., 290 Anden enhed til produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri o.l., Enheder der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.l., 310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, luft-havnsbygning, banegårdsbygning o.l., 320 Engroshandel og lager., 330 Detailhandel mv., 340 Pengeinstitut, forsikringsvirksomhed mv., 350 Kontor og liberale erhverv bortset fra offentlig administration (kontorer for advokater, rådgivende ingeniører, klinikker o.l.), 360 Offentlig administration., 370 Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed., 390 Anden enhed til handel, transport etc., Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner., 410 Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling mv., 420 Bibliotek, museum, kirke o.l., 430 Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium)., 440 Hospital, fødeklinik o.l., 450 Daginstitution., 490 Anden institution, herunder kaserne, fængsel mv., Enheder der anvendes til fritidsformål., 510 Sommerhus., 520 Enhed til ferieformål mv. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrerhjem o.l.), 530 Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o.l.)., 540 Kolonihavehus., 590 Anden enhed til fritidsformål., Ikke vurderede erhvervsenheder i nybyggeri., 610 Ikke tidligere vurderet erhvervsenhed i nybyggeri., Henvisninger:, BBR-Instrukss afsnit 5.2. (Se , http://www.bbr.dk/instruks/0/5)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_ENHEDSANVENDELSE - Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, null, Uoplyst Enhedsanvendelse, 01-01-1900, 110, Stuehus til landbrugsejendom, 01-01-1900, 120, Parcelhus, 01-01-1900, 130, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 140, Etageboligbebyggelse, 01-01-1900, 150, Kollegium, 01-01-1900, 160, Døgninstitution, 01-01-1900, 190, Anden helårsbeboelse, 01-01-1900, 210, Landbrug, gartneri, råstofudv., 01-01-1900, 220, Industri, håndværk o.lign., 01-01-1900, 230, El-, gas- vand-, varmeværk mv., 01-01-1900, 290, Anden enhed til produktion, 01-01-1900, 310, Transport- og garageanlæg, 01-01-1900, 320, Engroshandel og lager, 01-01-1900, 330, Detailhandel m.v., 01-01-1900, 340, Pengeinstitut, forsikring, 01-01-1900, 350, Liberale erhverv excl.off.adm., 01-01-1900, 360, Offentlig administration, 01-01-1900, 370, Hotel, restaurant, frisør etc., 01-01-1900, 390, Anden enhed.til transport etc., 01-01-1900, 410, Biograf, teater, udstilling o., 01-01-1900, 420, Bibliotek, museum, kirke, 01-01-1900, 430, Undervisning og forskning, 01-01-1900, 440, Hospital, fødeklinik o.l., 01-01-1900, 450, Daginstitution, 01-01-1900, 490, Anden institution, 01-01-1900, 510, Sommerhus, 01-01-1900, 520, Feriekoloni, vandrehjem etc., 01-01-1900, 530, Idræts-, svømmehal, klubhus, 01-01-1900, 540, Kolonihavehus, 01-01-1900, 590, Andet fritidsformål, 01-01-1900, 610, Ikke vurderet erhvervsenhed i, 01-01-1900, 910, Garage, 01-01-1900, 920, Carport, 01-01-1900, 930, Udhus, 01-01-1900, 999, Uoplyst, 01-01-1900

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/enhedsanvendelse

ANSXTILB

Navn, ANSXTILB , Beskrivende navn, Ansættelsesændring i forhold til året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året før., Detaljeret beskrivelse, Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring på det nuværende arbejdssted i forhold til året før for den enkelte ansatte. Variablen ser således tilbage i tid til november året før. Der kan eksempelvis være tale om en ændring fra arbejdsløshed eller fra uden for arbejdsstyrken eller fra et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet., Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret i forhold til året før. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede, og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af variablen TYPE (Type for ansættelsesforholdet). Se denne for mere information. , Når koden er BLANK, angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst., I værdisættet betyder * for værdi T1 og T2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhørte i år1 (året før). , Kategorierne T1-T3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2) (se evt. IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) for yderligere information om dette.). Koden T9 angiver, at der er tale om en født person i det pågældende år, som ingen ansættelse har haft i det foregående år., Kommentar til graf og tabel., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i antal missing i året 1991., Fra 1994 er kode T7 mulig. Denne kode angiver, at den enkelte person kommer fra orlov, dvs. at den enkelte person året før var på orlov enten fra ledighed eller fra beskæftigelse., I 2007 næsten tredobles antallet af ansættelser med kode =T4 (T4= fra anden beskæftigelse til oprettet arbejdssted) Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar 2006. Den medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler er overholdt (se LBNR)( Arbejdsstedets løbenummer), og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder i 2006. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted., Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af oprettede arbejdssteder i IDA2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser fra anden beskæftigelse til oprettede arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode T4). Lidt under halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_ANSXTILB - Ansættelsesændring i forhold til året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, I2, Fra hovedbeskæftiget på arbejdsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I3, Anden tilgang til arbejsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I9, Irrellevant ( ikke-bevaret arbejdssted), 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Fra andet arbejdssted i samme firma, 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Fra uoplyst arbejdssted i samme firma, 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Fra andet firma (anden beskæftigelse), 01-01-1980, 31-12-3000, T4, Fra anden besk. til oprettet arb.sted, 01-01-1980, 31-12-3000, T5, Fra arbejdsløshed, 01-01-1980, 31-12-3000, T6, Fra uden for arbejdsstyrken (efterløn), 01-01-1980, 31-12-3000, T7, Fra orlov (både fra ledighed & beskæftigelse), 01-01-1994, 31-12-3000, T8, Indvandret (inkl. -dukket op-), 01-01-1980, 31-12-3000, T9, Født, 01-01-1980, 31-12-3000, U, Uændret, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Fra selvstændig el. arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Fra medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Fra lønmodtager, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansxtilb

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation