Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1811 - 1820 af 2288

    STILL

    Navn, STILL , Beskrivende navn, Arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den vigtigste beskæftigelse i november. Variablen er defineret for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere., Den vedhæftede graf vises kun for hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Detaljeret beskrivelse, STILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status). , Variablen socioøkonomisk status angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællings-enheden er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bestande, den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bestand, bestemmes den primære tilknytning ud fra et sæt prioriteringsregler. På denne måde bliver hele befolkningen klassificeret i forhold til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik., For yderligere information om prioritering mellem "bestande" henvises til den årlige offentliggørelse af RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) i Statistiske Efterretninger., SOCSTIL_KODE har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hed variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hed variablen NYARB (i nogle registre bibeholder den navnet ARBSTIL), og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL_KODE. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling at personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i hele tidsserien i høj grad på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. For disse persongrupper er de registerbaserede informationer, der muliggør en sikker klassifikation mindre sikre., Underopdeling af lønmodtagere, Underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-39) blev ændret i 1996. Før 1996 var lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode. Lønmodtagerne er underopdelt i funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion i grupperne topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. Der er således tale om et brud i forhold til de tidligere års opgørelse., For yderligere information generelt om den socioøkonomiske status og om arbejdsfunktionen for lønmodtagere henvises til SOCSTIL_KODE og PSTILL (Primær arbejdsstilling) under emnegruppen Beskæftigelse og til varedeklarationen for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., De relevante populationer for STILL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af ansættelser uden nærmere angivelse i 2008 skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_PSTILL - Arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, 01-01-1994, 31-12-3000, 02, 01-01-1994, 31-12-3000, 03, 01-01-1994, 31-12-3000, 04, 01-01-1994, 31-12-3000, 05, 01-01-1994, 31-12-3000, 11, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 19, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-1995, 31, 01-01-1996, 31-12-3000, 32, 01-01-1980, 31-12-1995, 32, 01-01-1996, 31-12-3000, 33, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1996, 31-12-3000, 35, 01-01-1980, 31-12-1995, 35, 01-01-1996, 31-12-3000, 36, 01-01-1980, 31-12-1995, 36, 01-01-1996, 31-12-3000, 37, 01-01-1980, 31-12-1995, 37, 01-01-1996, 31-12-3000, 40, 01-01-1980, 31-12-3000, 41, 01-01-1994, 31-12-3000, 42, 01-01-1997, 31-12-3000, 43, 01-01-1997, 31-12-3000, 45, 01-01-1997, 31-12-3000, 46, 01-01-1997, 31-12-3000, 47, 01-01-1997, 31-12-3000, 48, 01-01-1997, 31-12-3000, 49, 01-01-1997, 31-12-3000, 50, 01-01-1980, 31-12-3000, 51, 01-01-2003, 31-12-3000, 52, 01-01-2002, 31-12-3000, 55, 01-01-1993, 31-12-3000, 71, 01-01-1994, 31-12-1995, 71, 01-01-1996, 31-12-3000, 72, 01-01-1994, 31-12-1995, 72, 01-01-1996, 31-12-3000, 73, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1996, 31-12-3000, 75, 01-01-1994, 31-12-1995, 75, 01-01-1996, 31-12-3000, 76, 01-01-1994, 31-12-1995, 76, 01-01-1996, 31-12-3000, 77, 01-01-1994, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1980, 31-12-3000, 92, 01-01-1980, 31-12-1996, 92, 01-01-1997, 31-12-3000, 93, 01-01-1997, 31-12-3000, 94, 01-01-1997, 31-12-3000, 95, 01-01-1997, 31-12-3000, 96, 01-01-1997, 31-12-3000, 97, 01-01-2000, 31-12-2000, 97, 01-01-2001, 31-12-3000, 98, 01-01-2001, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/still

    ANSXTILB

    Navn, ANSXTILB , Beskrivende navn, Ansættelsesændring i forhold til året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året før., Detaljeret beskrivelse, Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring på det nuværende arbejdssted i forhold til året før for den enkelte ansatte. Variablen ser således tilbage i tid til november året før. Der kan eksempelvis være tale om en ændring fra arbejdsløshed eller fra uden for arbejdsstyrken eller fra et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet., Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret i forhold til året før. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede, og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af variablen TYPE (Type for ansættelsesforholdet). Se denne for mere information. , Når koden er BLANK, angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst., I værdisættet betyder * for værdi T1 og T2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhørte i år1 (året før). , Kategorierne T1-T3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2) (se evt. IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) for yderligere information om dette.). Koden T9 angiver, at der er tale om en født person i det pågældende år, som ingen ansættelse har haft i det foregående år., Kommentar til graf og tabel., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i antal missing i året 1991., Fra 1994 er kode T7 mulig. Denne kode angiver, at den enkelte person kommer fra orlov, dvs. at den enkelte person året før var på orlov enten fra ledighed eller fra beskæftigelse., I 2007 næsten tredobles antallet af ansættelser med kode =T4 (T4= fra anden beskæftigelse til oprettet arbejdssted) Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar 2006. Den medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler er overholdt (se LBNR)( Arbejdsstedets løbenummer), og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder i 2006. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted., Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af oprettede arbejdssteder i IDA2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser fra anden beskæftigelse til oprettede arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode T4). Lidt under halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_ANSXTILB - Ansættelsesændring i forhold til året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, I2, Fra hovedbeskæftiget på arbejdsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I3, Anden tilgang til arbejsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I9, Irrellevant ( ikke-bevaret arbejdssted), 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Fra andet arbejdssted i samme firma, 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Fra uoplyst arbejdssted i samme firma, 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Fra andet firma (anden beskæftigelse), 01-01-1980, 31-12-3000, T4, Fra anden besk. til oprettet arb.sted, 01-01-1980, 31-12-3000, T5, Fra arbejdsløshed, 01-01-1980, 31-12-3000, T6, Fra uden for arbejdsstyrken (efterløn), 01-01-1980, 31-12-3000, T7, Fra orlov (både fra ledighed & beskæftigelse), 01-01-1994, 31-12-3000, T8, Indvandret (inkl. -dukket op-), 01-01-1980, 31-12-3000, T9, Født, 01-01-1980, 31-12-3000, U, Uændret, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Fra selvstændig el. arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Fra medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Fra lønmodtager, 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansxtilb

    TYPE

    Navn, TYPE , Beskrivende navn, Type for ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TYPE angiver for den enkelte ansættelse hvilken slags ansættelse der er tale om. , Detaljeret beskrivelse, Alle ansættelser er indeholdt i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). For hver slags type af ansættelse er der tale om en underpopulation, som der findes varierende oplysninger for. Oprindeligt var IDA-databasen opbygget således, at underpopulationerne var grupperet i hvert deres eget datasæt. , Hvis man ønsker at danne disse populationer, skal variablen TYPE anvendes til definition af de forskellige ansættelsestyper. TYPE ligger i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN), og det er derfor altid vigtigt at få denne variabel med i udtræk fra dette datasæt., Ansættelsen kan forekomme som en lønmodtageransættelse i kraft af en hoved- eller bibeskæftigelse (kode H eller B), en øvrig novemberansættelse (kode N), en ej-novemberansættelse (kode E), en vigtigste ej-novemberansættelse (kode 3) eller som en arbejdsgiver (kode A), en selvstændig (kode S) eller en medhjælpende ægtefælle (kode M). , Værdisættet omfatter både ansættelser, der er novemberrelaterede og ikke novemberrelaterede. En person kan således have en eller flere ansættelser, eksempelvis både en hovedbeskæftigelse (H), der er novemberrelateret, og en vigtigste ej-novemberansættelse (3), der ikke vedrører novemberdatoen. , Typerne H, M, A eller S er gensidigt udelukkende, hvilket betyder, at en person kun kan forekomme i en af populationerne i det enkelte år. De øvrige typer kan forekomme samtidig med en af disse "hovedtyper"., Hvorvidt der er tale om en hoved- eller bibeskæftigelse, en arbejdsgiver, selvstændig eller medhjælpende ægtefælle defineres i RAS (den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik). For detaljerede oplysninger om placeringen i en af disse typer henvises til variablen SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse og til varedeklarationen for Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., For lønmodtageransættelserne bestemmes ansættelsestypen ud fra oplysninger fra CON (COR (Det centrale Oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder), nærmere bestemt via fra- og til-datoer på den enkelte ansættelse. Af datoerne fremgår det således, om der er tale om en novemberansættelse eller ej., Typerne E og N, henholdsvis ej-novemberansættelse og novemberansættelse er først relevante fra og med 2004. Dette skyldes, at det ikke, som for de øvrige ansættelsestyper, har været muligt at danne disse ansættelsestyper tilbage i tid for årene 1980-2003., I det følgende defineres populationen for hver ansættelsestype kort, og der redegøres for, hvilke oplysninger der forefindes for hver population. For en detaljeret variabeloversigt henvises til dokumentet "Oversigt over variabler og datasæt i IDA2004"., Oplysninger om ansættelser/beskæftigelse, Hovedbeskæftigede lønmodtagere type H:, Populationen omfatter alle personer i den "aktive" befolkning ved årsskiftet, der i den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november var lønmodtagere. , I denne population indgår også skoleelever, studerende mv. med en varierende grad af tilknytning til arbejdsmarkedet En relevant delpopulation kan således bestå af personer, hvis "hovedaktivitet" består i at være lønmodtagere (dvs. at der ses bort fra skoleelever o.l. i arbejdsstyrken)., For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter, løn og ATP, ændring i ansættelse/historiske oplysninger, ledighed og arbejdssteder/firmaer. , Personer, der er fuldt ledige i registreringsugen (den sidste uge af november), klassificeres som arbejdsløse og indgår ikke i denne population, selvom de fx har haft hovedbeskæftigelse som lønmodtager i den øvrige del af året., Bibeskæftigede lønmodtagere type B:, Populationen omfatter personer, der som næstvigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november er lønmodtagere. Der er altså tale om et bijob ved siden af en vigtigste tilknytning som enten lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medhjælpende ægtefælle. Populationen omfatter dog også efterlønsmodtagere med (begrænset) erhvervsmæssig beskæftigelse. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og ændring i ansættelse og arbejdssteder/firmaer. , Arbejdsgivere type A:, Populationen omfatter de personer, der ejer (eller er medejere af) en personligt ejet virksomhed, dvs. et enkeltmandsfirma, et interessentskab, et partrederi, eller et kommanditselskab, hvor der er mindst én lønmodtager ansat (som hoved- eller bibeskæftiget) pr. ultimo november. Denne placering som arbejdsgiver betragtes som personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet., For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter og ændring i ansættelse/historiske oplysninger og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i øvrig novemberansættelse type N:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet via en ansættelse ultimo november, hvor ansættelsen ikke er en hoved- eller bibeskæftigelse. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i ej-novemberansættelse type E:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere med en ansættelse, som ikke er gældende ultimo november. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i vigtigste ej-novemberansættelse type 3:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere med en ansættelse, som ikke er gældende ultimo november, og som er defineret som den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ansættelse defineres som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har den længste ansættelsesperiode og dermed den største ATP-indbetaling blandt ej-novemberansættelser. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Medhjælpende ægtefæller type M:, Populationen omfatter personer, der har deres væsentligste indkomst i løbet af året som medhjælpende ægtefælle, og som er gift med en person, der er arbejdsgiver eller selvstændig., For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter og baggrundsoplysninger såsom adresse- og branchekode., Selvstændige type S:, Populationen omfatter personer med selvstændig virksomhed, som ikke har ansatte pr. ultimo november i det pågældende år, og hvor der er tale om personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. En person klassificeres som selvstændig, hvis personen enten er momsbetaler, arbejdsløshedsforsikret som selvstændig eller har sin vigtigste indkomst fra selvstændig virksomhed i form af enkeltmandsvirksomheder eller intressentskaber., Der kan forekomme beskæftigelse af lønnet personale i løbet af året uden for registreringsugen i november., For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter og baggrundsoplysninger såsom adresse- og branchekode., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, U131313.TXT_TYPE - Type for ansættelsesforholdet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A, Arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, B, November bi job (bibeskæftiget), 01-01-1980, 31-12-3000, E, Ej november job, 01-01-2004, 31-12-3000, H, November primært job (hovedbeskæftiget), 01-01-1980, 31-12-3000, M, Medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, N, November job, 01-01-2004, 31-12-3000, S, Selvstændig, 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Vigtigste ej november job, 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/type

    AJO_FUNKTIONSKODE

    Navn, AJO_FUNKTIONSKODE , Beskrivende navn, Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2012, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode på arbejdssted , Detaljeret beskrivelse, AJO_FUNKTIONSKODE er en klassificering af jobbets sektorplacering., AJO_FUNKTIONSKODE hentes ved opslag i den seneste version af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) vha. jobbets arbejdssted (AJO_ARBNR_SENR). , Sektorkoden (AJO_FUNKTIONSKODE) dannes i ESR på basis af arbejdsstedets branche og den kode for virksomhedsform, som den til arbejdsstedet hørende juridiske enhed (CVR-nr.) er registreret med i CVR. Der er udarbejdet et sæt maskinelle regler for fastsættelse af funktionskoden i ESR, og derudover foretages kontrol af alle nye og fx store enheder. , Sektorkoden er fra 1.1.2013 opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Værdisættet for sektorplaceringen af enheder fremgår af AJO_FUNKTIONSKODE i TIMES., Værdisættet for funktionskoden, der var gældende indtil 31.12.2012, er flg.:, 31 Integreret statsligt ejet institution, 32 Integreret ikke-statsligt ejet institution, 33 Ikke-integreret statslig institution (quasi), 34 Sociale kasser og fonde, 41 Integreret regionalt ejet institution, 42 Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43 Ikke-integreret juridisk regionalt ejet institution (quasi), 51 Integreret kommunalt ejet institution, 52 Integreret ikke-kommunalt ejet institution, 53 Ikke-integreret juridisk kommunalt ejet institution (quasi), 61 Integreret statslig selskabslignende virksomhed, 62 Integreret regionalt selskabslignende virksomhed, 63 Integreret kommunal selskabslignende virksomhed, 70 Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 80 Privat virksomhed, 90 Udland, 99 Ikke oplyst, ANVENDELSE af AJO_FUNKTIONSKODE: , AJO_FUNKTIONSKODE anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere, hvor beskæftigelsen fordeles på sektorer., DATABRUD inden for AJO_FUNKTIONSKODE:, 1.1.2013 er en ny sektorkodeklassifikation som nævnt implementeret i ESR til erstatning af den tidligere funktionskode. Det indebærer, at udfaldsrummet for variablen er ændret pr. 1.1.2013, jf. værdisæt. , Samtidig med overgang til den ny sektorkode blev kvaliteten forbedret, idet en ny algoritme til maskinelt at bestemme sektorkoden er implementeret. Sektorplaceringen bestemmes dog stadig af virksomhedsform og branche. Et stort antal enheder er samtidig gennemgået med henblik på sektorplacering, hvilket også har bidraget til en kvalitetsforbedring af enhedernes sektorplacering., VALIDERING af AJO_FUNKTIONSKODE:, ESR foretager kvartalsvis en systematisk kvalitetskontrol af sektorkoden, hvor sektorplaceringen på alle nye og større arbejdspladser vurderes, og det fx sikres, at alle arbejdssteder uden for den kommunale sektor har samme sektorkode som den tilhørende økonomiske enhed. , Ved analyser af udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fordelt på sektorer over tid valideres ESR's oplysninger. I tilfælde af betydelige fejl i ESR's sektoroplysninger, kan sektoroplysningen blive korrigeret i beskæftigelse for lønmodtagere., Det samme gælder i tilfælde af betydelige fejl i ESR's brancheoplysninger., Pga. manglende fejlopretning i ESR forekommer ikke-gyldige værdier af funktionskoden (32, 42 og 52 i perioden 01-01-2008 til 31-12-2012). Der er imidlertid kun ganske få forekomster, og fejlen er derfor ikke blevet rettet. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, U892505.TXT_FUNKKODE_VIW - Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 32, 01-01-1900, 31-12-2007, 33, 01-01-1900, 31-12-2007, 34, 01-01-1900, 31-12-2012, 41, 01-01-1900, 31-12-2012, 42, 01-01-1900, 31-12-2007, 31, 01-01-1900, 31-12-2012, 43, 01-01-1900, 31-12-2007, 51, 01-01-1900, 31-12-2012, 52, 01-01-1900, 31-12-2007, 53, 01-01-1900, 31-12-2007, 61, 01-01-1900, 31-12-2012, 62, 01-01-1900, 31-12-2012, 63, 01-01-1900, 31-12-2012, 70, 01-01-1900, 31-12-2012, 80, 01-01-1900, 31-12-2012, 90, 01-01-1900, 31-12-2012, 99, 01-01-1900, 33, 01-01-2008, 31-12-2012, 43, 01-01-2008, 31-12-2012, 53, 01-01-2008, 31-12-2012, 11, 01-01-2013, 12, 01-01-2013, 13, 01-01-2013, 14, 01-01-2013, 15, 01-01-2013, 16, 01-01-2013, 18, 01-01-2013, 21, 01-01-2013, 27, 01-01-2013, 28, 01-01-2013, 31, 01-01-2013, 32, 01-01-2013, 37, 01-01-2013, 38, 01-01-2013, 41, 01-01-2013, 42, 01-01-2013, 47, 01-01-2013, 48, 01-01-2013, 51, 01-01-2013, 52, 01-01-2013, 57, 01-01-2013, 58, 01-01-2013, 61, 01-01-2013, 62, 01-01-2013, 71, 01-01-2013, 72, 01-01-2013, 74, 01-01-2013, 75, 01-01-2013, 76, 01-01-2013, 77, 01-01-2013, 79, 01-01-2013, 81, 01-01-2013, 89, 01-01-2013, 91, 01-01-2013

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-funktionskode

    DIAG99

    Navn, DIAG99 , Beskrivende navn, Diagnose 99 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DIAG99 angiver den diagnose, som er knyttet til en given hhv. indlæggelse og ambulant kontakt i henhold til 99-grupperingen af diagnoser., Diagnosegrupperingen er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases bestående af 99 sygdomsgrupper, én kategori for Y-diagnoser samt én kategori for levendefødte (tilføjet af Danmarks Statistik). , Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG99 diagnosegrupperingen. , Bemærk at DIAG99 ikke er en mere detaljeret opgørelse af DIAG23. De to diagnosegrupperinger følger forskellige principper, hvor DIAG23 er relateret til sygehusafdelingers organisering af behandlingen, mens DIAG99 er relateret til medicinske sygdomsgrupper., På emnesiden www.dst.dk/diagnosegrupper findes en oversigt over hvilke ICD-10 diagnosekoder, som indgår i hver af DIAG99-kategorierne. , Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, SYIN vedrører indlæggelser , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG99 - Personens dominerende diagnose, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 001, Tuberkulose, andre bakterielle sygdomme samt kønssygdomme, 17-12-1770, 002, Andre infektiøse og parasitære sygdomme, 17-12-1770, 003, Ondartet svulst i mavesæk, 17-12-1770, 004, Ondartet svulst i tarm, undtagen endetarm, 17-12-1770, 005, Ondartet svulst i endetarm, 17-12-1770, 006, Ondartet svulst i bugspytkirtel, 17-12-1770, 007, Ondartet svulst i andre fordøjelsesorganer og bughinde, 17-12-1770, 008, Ondartet svulst i luftrør, bronkie og lunge, 17-12-1770, 009, Ondartet svulst i brystkirtel, 17-12-1770, 010, Ondartet svulst i livmoder, 17-12-1770, 011, Ondartet svulst i kvindelige kønsorganer med anden eller ikke nærmere specificeret lokalisation, 17-12-1770, 012, Ondartet svulst i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 013, Ondartet svulst i urinorganer, 17-12-1770, 014, Ondartet svulst i andre og uspecificerede organer herunder metastatiske(sekundære) ondartede svulster, 17-12-1770, 015, Svulst i lymfatisk og bloddannende væv, 17-12-1770, 016, Fibromyom og myom i livmoder, 17-12-1770, 017, Anden godartet livmodersvulst og godartet svulst på æggestok, 17-12-1770, 018, Andre godartede svulster og svulster af uspecificeret natur, 17-12-1770, 019, Tyreotoksikose med eller uden struma, 17-12-1770, 020, Andre sygdomme i skjoldbruskkirtel, 17-12-1770, 021, Sukkersyge, 17-12-1770, 022, Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme, 17-12-1770, 023, Sygdomme i blod og bloddannende organer, 17-12-1770, 024, Sindssygdomme, 17-12-1770, 025, Neuroser, personlighedsforstyrrelser og andre psykiske, ikke-psykotiske forstyrrelser samt åndssvaghed og mental retardering, 17-12-1770, 026, Epilepsi, 17-12-1770, 027, Andre sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 028, Inflammatoriske øjensygdomme, 17-12-1770, 029, Andre sygdomme og anomalier i øje, 17-12-1770, 030, Mellemørebetændelse og mastoidit, 17-12-1770, 031, Andre sygdomme i øre og processus mastoideus, 17-12-1770, 032, Aktiv gigtfeber og kronisk rheumatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 033, Blodtryksforhøjelse (herunder blodtryksforhøjelse med hjertesygdom og med nyresygdom), 17-12-1770, 034, Akut hjerteinfarkt, 17-12-1770, 035, Andre iskæmiske hjertesygdomme, 17-12-1770, 036, Symptomatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 037, Andre hjertesygdomme, 17-12-1770, 038, Karsygdomme i hjerne, 17-12-1770, 039, Åreforkalkning, 17-12-1770, 040, Åreknuder i underekstremiteter og hæmorrhoider, 17-12-1770, 041, Andre sygdomme i kredsløbsorganer, 17-12-1770, 042, Akutte infektioner i luftveje, undtagen influenza, 17-12-1770, 043, Influenza, 17-12-1770, 044, Lungebetændelse, 17-12-1770, 045, Bronchitis, udvidede lunger og astma, 17-12-1770, 046, Hævede mandler og polypper, 17-12-1770, 047, Andre sygdomme i øvre luftveje, 17-12-1770, 048, Andre sygdomme i åndedrætsorganer, 17-12-1770, 049, Sygdomme i mundhule, spytkirtler og kæbe, 17-12-1770, 050, Sår i mavesæk og på tolvfingertarm, 17-12-1770, 051, Andre sygdomme i mave, tolvfingertarm og spiserør, 17-12-1770, 052, Blindtarmsbetændelse, 17-12-1770, 053, Bugbrok, 17-12-1770, 054, Tarmslyng uden oplysning om brok, 17-12-1770, 055, Ikke-infektiøs tarmbetændelse, udposning på tarm og funktionelle tarmforstyrrelser, 17-12-1770, 056, Andre sygdomme i tarm og bughinde, 17-12-1770, 057, Galdesten, galdeblære- og galdegangsbetændelse, 17-12-1770, 058, Andre sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel, 17-12-1770, 059, Infektiøse sygdomme i nyrer og blærebetændelse, 17-12-1770, 060, Sten i nyrer og andre dele af urinorganer, 17-12-1770, 061, Andre sygdomme i urinorganer, 17-12-1770, 062, Forstørret blærehalskirtel, 17-12-1770, 063, Andre sygdomme i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 064, Sygdomme i brystkirtel, æggestok, æggeleder mm., 17-12-1770, 065, Fremfald og forkert lejring af livmoder, 17-12-1770, 066, Menstruationsforstyrrelser, 17-12-1770, 067, Klimakterielle symptomer, 17-12-1770, 068, Andre sygdomme i kvindelige kønsorganer, 17-12-1770, 069, Urinvejsinfektioner og forgiftninger i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 070, Andre komplikationer i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 071, Abort fremkaldt på lægelig eller anden legal indikation, 17-12-1770, 072, Spontan abort, 17-12-1770, 073, Anden og uspecificeret abort, 17-12-1770, 074, Fødsel uden komplikation, 17-12-1770, 075, Fødsel med komplikation, 17-12-1770, 076, Infektioner i hud og underhud, 17-12-1770, 077, Andre sygdomme i hud og underhud, 17-12-1770, 078, Leddegigt og beslægtede sygdomme, 17-12-1770, 079, Slidgigt og beslægtede tilstande, 17-12-1770, 080, Ledbetændelse, anden form for gigt i led og muskelgigt, 17-12-1770, 081, Knoglemarvsbetændelse og andre knoglesygdomme, 17-12-1770, 082, Sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og "rygsmerter", 17-12-1770, 083, Andre sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv, 17-12-1770, 084, Medfødte misdannelser, 17-12-1770, 085, Visse årsager til sygdom i perinatalperioden og død som følge heraf, 17-12-1770, 086, Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, 17-12-1770, 087, Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, 17-12-1770, 088, Kraniebrud, brud af rygsøjlen og kroppens knogler, 17-12-1770, 089, Knoglebrud i overekstremitet, 17-12-1770, 090, Brud af lårbenshals, 17-12-1770, 091, Brud af ankel, 17-12-1770, 092, Andet knoglebrud i underekstremitet, 17-12-1770, 093, Ledskred, forvridning og overrivning af ligamenter i led, 17-12-1770, 094, Hjernerystelse (uden kraniebrud), 17-12-1770, 095, Anden eller uspecificeret intrakraniel læsion, 17-12-1770, 096, Læsioner af organer i hals, bryst og bughule samt bækken og kvæstelse med intakt hudoverflade, 17-12-1770, 097, Åbent sår og vævssønderrivning samt overfladisk læsion. Karlæsioner, læsion af sener og muskler, 17-12-1770, 098, Skadelige virkninger af kemiske stoffer (forgiftninger), 17-12-1770, 099, Alle andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning, 17-12-1770, 100, Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose, 17-12-1770, 101, Levendefødte, 17-12-1770

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/diag99

    PDOMD

    Navn, PDOMD , Beskrivende navn, Personens dominerende diagnose , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PDOMD angiver den diagnose, jf. DIAG99 diagnosegrupperingen, for hvilken varigheden af patientens hhv. indlæggelser og ambulante kontakter har varet længst tid i løbet af et givent kalenderår., Den dominerende diagnose er baseret på DIAG99 diagnosegrupperingen, som er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases. DIAG99 grupperingen består af 99 sygdomsgrupper, én kategori for Y-diagnoser samt én kategori for levendefødte (tilføjet af Danmarks Statistik). , Hvis flere diagnoser har samme varighed, så er personens dominerende diagnose valgt som diagnosegruppen med den højeste kodeværdi (dvs. højeste numeriske værdi)., Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG99 diagnosegrupperingen, som variablen er baseret på. , Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAP vedrører ambulante patienter, SYHB vedrører indlagte patienter , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG99 - Personens dominerende diagnose, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 001, Tuberkulose, andre bakterielle sygdomme samt kønssygdomme, 17-12-1770, 002, Andre infektiøse og parasitære sygdomme, 17-12-1770, 003, Ondartet svulst i mavesæk, 17-12-1770, 004, Ondartet svulst i tarm, undtagen endetarm, 17-12-1770, 005, Ondartet svulst i endetarm, 17-12-1770, 006, Ondartet svulst i bugspytkirtel, 17-12-1770, 007, Ondartet svulst i andre fordøjelsesorganer og bughinde, 17-12-1770, 008, Ondartet svulst i luftrør, bronkie og lunge, 17-12-1770, 009, Ondartet svulst i brystkirtel, 17-12-1770, 010, Ondartet svulst i livmoder, 17-12-1770, 011, Ondartet svulst i kvindelige kønsorganer med anden eller ikke nærmere specificeret lokalisation, 17-12-1770, 012, Ondartet svulst i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 013, Ondartet svulst i urinorganer, 17-12-1770, 014, Ondartet svulst i andre og uspecificerede organer herunder metastatiske(sekundære) ondartede svulster, 17-12-1770, 015, Svulst i lymfatisk og bloddannende væv, 17-12-1770, 016, Fibromyom og myom i livmoder, 17-12-1770, 017, Anden godartet livmodersvulst og godartet svulst på æggestok, 17-12-1770, 018, Andre godartede svulster og svulster af uspecificeret natur, 17-12-1770, 019, Tyreotoksikose med eller uden struma, 17-12-1770, 020, Andre sygdomme i skjoldbruskkirtel, 17-12-1770, 021, Sukkersyge, 17-12-1770, 022, Andre endokrine sygdomme, avitaminoser og stofskiftesygdomme, 17-12-1770, 023, Sygdomme i blod og bloddannende organer, 17-12-1770, 024, Sindssygdomme, 17-12-1770, 025, Neuroser, personlighedsforstyrrelser og andre psykiske, ikke-psykotiske forstyrrelser samt åndssvaghed og mental retardering, 17-12-1770, 026, Epilepsi, 17-12-1770, 027, Andre sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 028, Inflammatoriske øjensygdomme, 17-12-1770, 029, Andre sygdomme og anomalier i øje, 17-12-1770, 030, Mellemørebetændelse og mastoidit, 17-12-1770, 031, Andre sygdomme i øre og processus mastoideus, 17-12-1770, 032, Aktiv gigtfeber og kronisk rheumatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 033, Blodtryksforhøjelse (herunder blodtryksforhøjelse med hjertesygdom og med nyresygdom), 17-12-1770, 034, Akut hjerteinfarkt, 17-12-1770, 035, Andre iskæmiske hjertesygdomme, 17-12-1770, 036, Symptomatisk hjertesygdom, 17-12-1770, 037, Andre hjertesygdomme, 17-12-1770, 038, Karsygdomme i hjerne, 17-12-1770, 039, Åreforkalkning, 17-12-1770, 040, Åreknuder i underekstremiteter og hæmorrhoider, 17-12-1770, 041, Andre sygdomme i kredsløbsorganer, 17-12-1770, 042, Akutte infektioner i luftveje, undtagen influenza, 17-12-1770, 043, Influenza, 17-12-1770, 044, Lungebetændelse, 17-12-1770, 045, Bronchitis, udvidede lunger og astma, 17-12-1770, 046, Hævede mandler og polypper, 17-12-1770, 047, Andre sygdomme i øvre luftveje, 17-12-1770, 048, Andre sygdomme i åndedrætsorganer, 17-12-1770, 049, Sygdomme i mundhule, spytkirtler og kæbe, 17-12-1770, 050, Sår i mavesæk og på tolvfingertarm, 17-12-1770, 051, Andre sygdomme i mave, tolvfingertarm og spiserør, 17-12-1770, 052, Blindtarmsbetændelse, 17-12-1770, 053, Bugbrok, 17-12-1770, 054, Tarmslyng uden oplysning om brok, 17-12-1770, 055, Ikke-infektiøs tarmbetændelse, udposning på tarm og funktionelle tarmforstyrrelser, 17-12-1770, 056, Andre sygdomme i tarm og bughinde, 17-12-1770, 057, Galdesten, galdeblære- og galdegangsbetændelse, 17-12-1770, 058, Andre sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel, 17-12-1770, 059, Infektiøse sygdomme i nyrer og blærebetændelse, 17-12-1770, 060, Sten i nyrer og andre dele af urinorganer, 17-12-1770, 061, Andre sygdomme i urinorganer, 17-12-1770, 062, Forstørret blærehalskirtel, 17-12-1770, 063, Andre sygdomme i mandlige kønsorganer, 17-12-1770, 064, Sygdomme i brystkirtel, æggestok, æggeleder mm., 17-12-1770, 065, Fremfald og forkert lejring af livmoder, 17-12-1770, 066, Menstruationsforstyrrelser, 17-12-1770, 067, Klimakterielle symptomer, 17-12-1770, 068, Andre sygdomme i kvindelige kønsorganer, 17-12-1770, 069, Urinvejsinfektioner og forgiftninger i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 070, Andre komplikationer i svangerskab og barselsseng, 17-12-1770, 071, Abort fremkaldt på lægelig eller anden legal indikation, 17-12-1770, 072, Spontan abort, 17-12-1770, 073, Anden og uspecificeret abort, 17-12-1770, 074, Fødsel uden komplikation, 17-12-1770, 075, Fødsel med komplikation, 17-12-1770, 076, Infektioner i hud og underhud, 17-12-1770, 077, Andre sygdomme i hud og underhud, 17-12-1770, 078, Leddegigt og beslægtede sygdomme, 17-12-1770, 079, Slidgigt og beslægtede tilstande, 17-12-1770, 080, Ledbetændelse, anden form for gigt i led og muskelgigt, 17-12-1770, 081, Knoglemarvsbetændelse og andre knoglesygdomme, 17-12-1770, 082, Sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og "rygsmerter", 17-12-1770, 083, Andre sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv, 17-12-1770, 084, Medfødte misdannelser, 17-12-1770, 085, Visse årsager til sygdom i perinatalperioden og død som følge heraf, 17-12-1770, 086, Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, 17-12-1770, 087, Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, 17-12-1770, 088, Kraniebrud, brud af rygsøjlen og kroppens knogler, 17-12-1770, 089, Knoglebrud i overekstremitet, 17-12-1770, 090, Brud af lårbenshals, 17-12-1770, 091, Brud af ankel, 17-12-1770, 092, Andet knoglebrud i underekstremitet, 17-12-1770, 093, Ledskred, forvridning og overrivning af ligamenter i led, 17-12-1770, 094, Hjernerystelse (uden kraniebrud), 17-12-1770, 095, Anden eller uspecificeret intrakraniel læsion, 17-12-1770, 096, Læsioner af organer i hals, bryst og bughule samt bækken og kvæstelse med intakt hudoverflade, 17-12-1770, 097, Åbent sår og vævssønderrivning samt overfladisk læsion. Karlæsioner, læsion af sener og muskler, 17-12-1770, 098, Skadelige virkninger af kemiske stoffer (forgiftninger), 17-12-1770, 099, Alle andre og uspecificerede skader ved ydre påvirkning, 17-12-1770, 100, Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose, 17-12-1770, 101, Levendefødte, 17-12-1770

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/pdomd

    H_TYPE

    Navn, H_TYPE , Beskrivende navn, Husstandstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, H_TYPE er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Den angiver husstandstypen. H_TYPE findes for perioden 1980-2007. Fra 1986 og frem findes en tilsvarende variabel HUSTYPE. Variabelværdierne fro H_TYPE og HUSTYPE er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, H_TYPE, husstandstype, er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Husstandene afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der er CPR-tilmeldt på adressen. En husstand kan omfatte flere familier. Husstande opdeles på husstandstyper efter sammensætningen med hensyn til familier og personer. H_TYPE findes for perioden 1980-2007 og knytter sig til C og D familierne.Fra 1986 findes en tilsvarende variabel HUSTYPE, som er knyttet til opgørelsen af E-familier. Variabelværdierne er dog forskellige., Koden for husstandstype består af tre cifre., Første ciffer angiver antallet af D-familier i husstanden. Kategorierne er her 1 for én D-familie, 2 for to D-familier og 3 for tre eller flere D-familier. Se beskrivelse af D-TYPE., For husstande kun bestående af én D-familie indeholder kodens 2. ciffer information om D-familietypen. 1 står for enlig mand og 2 for enlig kvinde. Partyperne angives med 3 for ægtepar, 4 og 5 for registrerede partnerskaber af henholdsvis mænd og kvinder (ældste persons køn er afgørende i de sjældne tilfælde, hvor de på grund af kønsskifte har forskelligt køn), 6 betyder samlevende par og 7 betyder samboende par. , For husstande med mere end én D-familie siger koden (dvs. andet ciffer) lidt om husstandens sammensætning med hensyn til C-familietyper. (Se værdisæt) , Tredje ciffer vedrører børn. 1 angiver, at der ikke er hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 2 angiver, at der er ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 3 angiver, at husstanden kun består af et eller flere ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Hvis tredje ciffer er 1 eller 2, kan der desuden være hjemmeboende børn defineret som i D-familier, dvs. uden øvre aldersgrænse. Se definitionen af børn, hjemmeboende børn og ikke-hjemmeboende børn i beskrivelsen af variablen C-_TYPE., Husstand med børn betyder husstand med hjemmeboende børn under 18 år., Husstand uden børn betyder husstand der ikke har hjemmeboende børn under 18 år, men som kan have ældre hjemmeboende børn (som i D-familier) eller ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Dette medfører, at en husstand af typen enlig uden børn kan bestå af mere end én person, og en husstand af typen et par med børn, hvori der er et par og to børn, kan bestå af flere end fire personer., De ældre hjemmeboende børn tælles med som voksne personer. Som børn i husstanden tælles kun hjemmeboende børn med. Det vil sige, at summen af en husstands voksne personer og husstandens børn ikke nødvendigvis er lig med husstandens samlede personantal., Se definition af barn og hjemmeboende barn i beskrivelsen af variablen ANTBOERNF., Se definition af C-familie i beskrivelsen af C_TYPE., Se definition af de fire partyper, ægtepar registrerede partnerskaber, samlevende par og samboende par i beskrivelsen af C-_TYPE., Se definition af D-familier i beskrivelsen af D_TYPE., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_HTYPE - Husstandstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 111, Enlig mand. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 112, Enlig mand. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 121, Enlig kvinde. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 122, Enlig kvinde. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 131, Et ægtepar. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 132, Et ægtepar Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 141, Et registreret partnerskab. Mænd. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 142, Et registreret partnerskab. Mænd. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 151, Et registreret partnerskab. Kvinder. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 152, Et registreret partnerskab. Kvinder. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 161, Et samlevende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 162, Et samlevende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 171, Et samboende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 172, Et samboende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 183, Et ikke-hjemmeboende barn, 01-01-1980, 02-01-2007, 211, To enlige af hvert sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 212, To enlige af hvert sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 221, To enlige af samme sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 222, To enlige af samme sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 231, Et par og en enlig. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 232, Et par og en enlig. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 241, To par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 242, To par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 251, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 252, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 253, To ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 311, Tre eller flere enlige. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 312, Tre eller flere enlige. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 321, Tre familier, andre kombinationer. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 322, Tre familier, andre kombinationer. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 323, Tre eller flere ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/husstande/h-type

    BRUTTO

    Navn, BRUTTO , Beskrivende navn, Skattepligtig bruttoindkomst før fradrag i kr. ( 1980 -2013) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bruttoindkomst er den indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskatning., BRUTTO består af:, - Personlige A-skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer m.m.), - Indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B-skattepligtige konsulenthonorar m.m. før fradrag af virksomhedsrenter men netto for indskud i virksomhedsordningerne) -(overskud af selvstændig virksomhed kan være negativ)., - kapitalindkomst(renteindtægter m.m.), - Indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst m.m.), Variablen eksisterer fra 1980 til 2013. Efter 2013 er den variabel der komemr tættest på : PERINDKIALT_13., BRUTTO=PERINDKIALT_13+RNTUDIOV -AKTIEINDK-VIRKORDIND-SKATFRIYD-GRON_CHECK(2010-2013) -tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag+TBKONTHJ , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.34 og benævnes 'Bruttoindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af BRUTTO med mindre afvigelser for enkete år fra denne variabels definition.Statistikbanktabellerne har navnene:, IF14 1983 - 1995, FLYS1 1986 - 2005, FLYS2 1986 - 2005, IF112 1983 - 2001, IF212 1983 - 2001, IF221 1983 - 2005 , Detaljeret beskrivelse, BRUTTO er en variabel, som har været anvendt i mange forskningsprojekter, og derfor er den medtaget i højkvalitetsdatasættet. Men det anbefales, at man i stedet bruger variablen "indkomst i alt" (PERINDKIALT) i nye forskningsprojekter., Bruttoindkomsten er et skatteindkomstbegreb og derfor meget afhængig af den til enhver tid gældende skattelovgivning. , Bruttoindkomsten indeholder ikke alle indkomster. Følgende indkomster er ikke en del af BRUTTO:, - ATP-bidrag og arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel, - skattefri løn (fra DANIDA m.fl.) (fra 1994, variabel QSAKAFRI), - boligstøtte (skattefri) (fra 1984, variabel KORSTOETT), - børnetilskud (skattefri) (fra 1984, variabel KORYDIAL), - kontanthjælp 1980-1993 samt revalidering 1980- 30. sept. ,, - skattefrie tillæg (invalidetetsbeløb og tillæg, bistands/plejetillæg, invaliditetsydelse og førtidsbeløb) (fra 1984, variabel TILBTOT), - skattefri kontanthjælp, (fra 2002 variabel KONSKFRI), - varmetillæg til pensionister (fra 2002 variabel VARMEHJALP) , - hævede pensioner (kapitalpension og pensioner hævet i utide, afgiftspligtig i stedet for skattepligtig) (fra 1993, variabel HAEVPEN), - lotterigevinster (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig)., Nedenfor er en kort beskrivelse af de ændringer, der fra 1980 og frem har betydet, at bruttoindkomstbegrebet har ændret indhold., Fra 1980-1991 indgår visse jubilæumsgratialer i bruttoindkomsten og fra 1992 indgår fratrædelsesgodtgørelse samt alle jubilæumsgratialer i bruttoindkomst, Fra 1987 kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden og hæve beløbet på et senere tidspunkt., Det beløb, der bliver stående i virksomheden, indgår ikke i BRUTTO i "optjeningsåret", men først i det år hvor beløbet tages ud af virksomheden (i variablen QBRUKOR2 indgår hele overskuddet fra virksomheden i det år, hvor det optje-nes). , Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§43 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato er skattepligtig og herefter indgår i BRUTTO. , Fra 1991 indgår aktieudbytter ikke i bruttoindkomsten, men beskattes uafhængigt af den øvrige indkomst., Fra medio 1992 kan udenlandske forskere og specialister under visse forudsætninger blive beskattet efter en særlig ordning med lavere skat på lønindkom-sten. Denne lønindkomst indgår ikke BRUTTO., Fra og med 1994 indgår kontanthjælp i BRUTTO. Kontanthjælp bliver hævet i 1994, samtidig med at den bliver gjort skattepligtig. (1980-1993, ligger kon-tanthjælp i variablen KONT_GL)., Fra 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, nogle skattefrie tillæg gøres skattepligtige, og beløbene hæves generelt. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge, som var skattepligtige, mens den del der gik til betaling af opholdet var skattefrit. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Den skattepligtige del af folke- og førtidpension indgår i hele perioden i BRUTTO., Fra 1994 ændres pct.-satserne for beregning af lejeværdi af egen bolig (SKATs beregnede lejeværdi). , Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel: 2,5 pct. af boligværdien før 1994 og 2,0 pct. fra 1994. De tilsvarende satser for folkepensionster var 1,2 og 1,0 pct.; for en mere detaljeret beskrivelse se variablen OVSKEJD (SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig). , Fra 1996 indgår:, - En række engangsindtægter, som tidligere blev beskattet særskilt, ligger før 1996 i variablen QSAR (særlig indkomst), - Hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv., - Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul, - Fortjeneste ved salg af fast ejendom., Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten., Før 2000 beregnede SKAT en lejeværdi af egen bolig, som blev lagt til BRUTTO. Reglerne for SKATs beregning af lejeværdi af egen bolig findes i beskrivelsen af variablen OVSKEJD., Hvis man ønsker et indkomstbegreb for 1980-1995, som dækker samme indhold som bruttoindkomst efter 1995, kan dette dannes ved at gå uden for højkvalitetsdatasættet og danne nedenstående sumvariabel:, BRUTTO+(1980-1995 QSAR)-(1980-1990 QAKTINDX)+(1980-1993 QSOCYD),, hvor:, QSOCYD=(80-90 GLSOC)+(83-90 GLSOCP42)+ (91-93 SOCYD)., GLSOC og SOCYD er kontanthjælp, og GLSOCP42 er revalideringsydelse., Bemærk, at variablene GLSOC og SOCYD er en familieydelse, der er lagt på den person i familien med den højeste skattepligtige indkomst., Ønskes en variabel, som omfatter alle indkomster både skattepligtige og skattefri med undtagelse af hævede pensioner og lotterigevinster m.m., så anvendes variablen PERINDKIALT (indkomst i alt): , PERINDKIALT er lig med summen af BRUTTO, SKATFRIYD (fra 1991 AKTIEINDK) og VIRKORDIND fratrukket (i årene 1980 til 1999 OVSKEJD)., Hvor: , SKATFRIYD er skattefri indkomster af alle skattefri indtægter på nær aktieindtægter og består især af:, boligstøtte (fra 1984), boligydelse (fra 1984) skattefri tillæg til førtidspensionister (fra 1984), kontanthjælp (1980-1993) og revalidering (fra 1980 til 30 september 1990)., AKTIEINDK er aktieindkomster., VIRKORDIND er selvstændigt erhvervsdrivendes nettoindskud i virksomhedsordningen., OVSKEJD er skats beregnede lejeværdi af egen bolig., Har man tidligere brugt BRUTTO fra det generelle personindkomstregister, skal man være opmærksom på, at i højkvalitetsdatasættet er BRUTTO for perioden 1987 til 1996 ændret vedr. beløb ind og ud af virksomhedsordningerne, så opgørelsen for denne periode nu følger opgørelsesmetoden for perioden fra og med 1997., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV ) , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, BRUTTO har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/brutto

    FAG_TXT

    Navn, FAG_TXT , Beskrivende navn, Fagtekst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Tekst for det fag som karaktereren vedrører, fx dansk eller matematik. , Detaljeret beskrivelse, Tekst for det fag som karaktereren vedrører, fx dansk eller matematik. , Populationer:, Personer som har deltaget i et fag i gymnasiet, Personer i et af Danmarks Statistiks registre med fag i gynmasiet, Værdisæt, D400600.TXT_KARAKTER_GYMNASIE_FAGTXT - Fagtekst, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, Afsætning, Afsætning, Almen sprogforståelse, Almen sprogforståelse, Almen studieforberedelse, Almen studieforberedelse, Andet, Andet, Andet 1, Andet 1, Andet 2, Andet 2, Arabisk, Arabisk, Arabisk begyndersprog, Arabisk begyndersprog, Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø, Arktisk teknologi, Arktisk teknologi, Astrofysik, Astrofysik, Astronomi, Astronomi, Billedkunst, Billedkunst, Biologi, Biologi, Biologi gymnasialefag, Biologi gymnasialefag, Bioteknologi, Bioteknologi, Byggeteknologi, Byggeteknologi, Dans, Dans, Dans og ballet, Dans og ballet, Dansk, Dansk, Dansk IT, Dansk IT, Dansk som andetsprog, Dansk som andetsprog, Datalogi, Datalogi, Design, Design, Design og arkitektur, Design og arkitektur, Designfag, Designfag, Dramatik, Dramatik, Dramatik HF-fag, Dramatik HF-fag, Eksamensprojekt, Eksamensprojekt, Engelsk, Engelsk, Engelsk IT, Engelsk IT, Erhvervscase, Erhvervscase, Erhvervscases, Erhvervscases, Erhvervsinformatik, Erhvervsinformatik, Erhvervsjura, Erhvervsjura, Erhvervsområdeprojekt, Erhvervsområdeprojekt, Erhvervspsykologi, Erhvervspsykologi, Erhvervsre, Erhvervsre, Erhvervsret, Erhvervsret, Erhvervsøk, Erhvervsøk, Erhvervsøkonomi, Erhvervsøkonomi, Eskimologi, Eskimologi, EU og inte, EU og inte, EU og internat. økonomisk samarb., EU og internat. økonomisk samarb., EU og internationalt økonomisk sama, EU og internationalt økonomisk sama, EU og internationalt økonomisk samarbejde, EU og internationalt økonomisk samarbejde, Film & tv, Film & tv, Film/TV-kundskab, Film/TV-kundskab, Filosofi, Filosofi, Filosofi og teknologi, Filosofi og teknologi, Finansiering, Finansiering, Fransk, Fransk, Fransk begyndersprog, Fransk begyndersprog, Fransk fortsættersprog, Fransk fortsættersprog, FyMa, FyMa, Fysik, Fysik, Fysik-kemi, Fysik-kemi, Fysik-Kemi HF-fag, Fysik-Kemi HF-fag, Fødevareteknologi, Fødevareteknologi, Geografi, Geografi, Geovidenskab, Geovidenskab, Græsk, Græsk, Græsk begyndersprog, Græsk begyndersprog, Grønlandsk, Grønlandsk, Historie, Historie, Idehistori, Idehistori, Idehistorie, Idehistorie, Idræt, Idræt, Idræt B, HF, Idræt B, HF, idræt gymnasialfag, idræt gymnasialfag, Idræt, HF, tilvalg, Idræt, HF, tilvalg, Idræt, håndbold, Idræt, håndbold, Idræt (USA), Idræt (USA), Industriteknologi, Industriteknologi, Informatik, Informatik, Informatio, Informatio, Informationsteknologi, Informationsteknologi, Informationsteknologi (USA), Informationsteknologi (USA), Innovation, Innovation, Internatio, Internatio, International teknologi og kultur, International teknologi og kultur, International (USA), International (USA), International økonomi, International økonomi, Islandsk, Islandsk, It, It, Italiensk, Italiensk, Italiensk begyndersprog, Italiensk begyndersprog, Japansk, Japansk, Japansk begyndersprog, Japansk begyndersprog, Kemi, Kemi, Kinesisk begyndersprog, Kinesisk begyndersprog, Kinesisk fortsættersprog, Kinesisk fortsættersprog, Kinesisk områdestudium, Kinesisk områdestudium, Kommunikation/it, Kommunikation/it, Kosmologi, Kosmologi, Kultur- og samfundsfaggruppe, Kultur- og samfundsfaggruppe, Kultur- og samfundsfaggruppe - Historie, Kultur- og samfundsfaggruppe - Historie, Kultur- og samfundsfaggruppe - Religion, Kultur- og samfundsfaggruppe - Religion, Kultur- og samfundsfaggruppe - Samfundsfag, Kultur- og samfundsfaggruppe - Samfundsfag, Kulturfag, Kulturfag, Kulturforståelse, Kulturforståelse, Kultur/historie, Kultur/historie, Kvalitetsstyring, Kvalitetsstyring, Latin, Latin, Latin begyndersprog, Latin begyndersprog, Markedskommunikation, Markedskommunikation, Marketing, Marketing, Matematik, Matematik, Materialeteknologi, Materialeteknologi, Mediefag, Mediefag, Mediekunds, Mediekunds, Mediekundskab, Mediekundskab, Miljø, Miljø, Multimedie, Multimedie, Multimediefag, Multimediefag, Multimedier, Multimedier, Musik, Musik, Musik og lydproduktion, Musik og lydproduktion, Nationaløkonomi, Nationaløkonomi, Naturfag, Naturfag, Naturgeografi, Naturgeografi, Naturvidenskabelig faggruppe, Naturvidenskabelig faggruppe, Naturvidenskabelig faggruppe - Biologi, Naturvidenskabelig faggruppe - Biologi, Naturvidenskabelig faggruppe - Geografi, Naturvidenskabelig faggruppe - Geografi, Naturvidenskabelig faggruppe - Kemi, Naturvidenskabelig faggruppe - Kemi, Naturvidenskabeligt grundforløb, Naturvidenskabeligt grundforløb, Oldtidskundskab, Oldtidskundskab, Organisation, Organisation, Portugisisk begyndersprog, Portugisisk begyndersprog, Produktudvikling, Produktudvikling, Programmering, Programmering, Projektfag, Projektfag, projektfag, projektfag, Projektopgave, Projektopgave, Psykologi, Psykologi, Pædagogik, Pædagogik, Religion, Religion, Retorik, Retorik, Russisk, Russisk, Russisk begyndersprog, Russisk begyndersprog, Samfundsfag, Samfundsfag, Samtidshis, Samtidshis, Samtidshistorie, Samtidshistorie, Science, Science, Spansk, Spansk, Spansk begyndersprog, Spansk begyndersprog, Spansk fortsættersprog, Spansk fortsættersprog, Statik og styrkelære, Statik og styrkelære, Statistik, Statistik, Studieområde, Studieområde, Studieområde - det internationale område, Studieområde - det internationale område, Studieområde - erhvervscase, Studieområde - erhvervscase, Studieområde del 1, Studieområde del 1, Studieområdeprojekt, Studieområdeprojekt, Studieområdet del 2, Studieområdet del 2, Studieretningsopgave, Studieretningsopgave, Studieretningsprojekt, Studieretningsprojekt, Studievejledn., Studievejledn., Større skriftlig opgave, Større skriftlig opgave, Sundhed, Sundhed, Teater, Teater, Teknikfag, Teknikfag, Teknikfag - byggeri og energi, Teknikfag - byggeri og energi, Teknikfag - design og produktion, Teknikfag - design og produktion, Teknikfag - digitalt design og udvikling, Teknikfag - digitalt design og udvikling, Teknikfag - proces levnedsmiddel og sundhed, Teknikfag - proces levnedsmiddel og sundhed, Teknikfag - udvikling og produktion, Teknikfag - udvikling og produktion, Teknikfag afsluttende projekt, Teknikfag afsluttende projekt, Teknikfag Byggeri og energi, Teknikfag Byggeri og energi, Teknikfag Design og produktion, Teknikfag Design og produktion, Teknikfag Natur og jordbrug, Teknikfag Natur og jordbrug, Teknikfag Proces og levnedsmiddel, Teknikfag Proces og levnedsmiddel, Teknikfag Service og kommunikation, Teknikfag Service og kommunikation, Teknologi, Teknologi, Teknologihistorie, Teknologihistorie, Turisme, Turisme, Tyrkisk begyndersprog, Tyrkisk begyndersprog, Tysk, Tysk, Tysk begyndersprog, Tysk begyndersprog, Tysk fortsættersprog, Tysk fortsættersprog, Tysk, niveau, Tysk, niveau, Verdenslitt., Verdenslitt., Verdenslitteratur, Verdenslitteratur, Virksomhed, Virksomhed, Virksomhedsinformation, Virksomhedsinformation, Virksomhedsøkonomi, Virksomhedsøkonomi, Økonomisk grundforløb, Økonomisk grundforløb, Teknikfag byggeri og energi, el

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-gymnasiale-uddannelser/fag-txt

    ALMFSP

    Navn, ALMFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode til højst fuldførte almene uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den højeste fuldførte almene uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Befolkningens uddannelse (BU) er et registerudtræk, der samler oplysninger vedrørende fuldførte uddannelser for hver enkelt person i befolkningen. BU dannes som et forløbsregister og viser, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den enkelte persons liv. En persons højeste fuldførte uddannelse kan ved hjælp af dette register opgøres på et hvilket som helst tidspunkt., Til specielle opgaver vil det være relevant at kende højeste almene uddannelse. Hertil dannes der en tabel med samme opbygning som højeste uddannelse, men hvor kun almene uddannelser indgår. Almene uddannelser er de uddannelser, som ligger i hovedgrupperne 10, 20 og 25. i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1 (se nedenfor). Uddannelserne i hovedgruppe 20 og 25 er studiekompetencegivende. Ingen af hovedgrupperne 10, 20 og 25 er erhvervskompetencegivende., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske uddannelsesklassifikation som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være 3.g uden linjeopdeling med den 8-cifrede Forspalte1-kode 20153040., Hovedgruppe 20 Almengymnasiale uddannelser, Mellemgruppe 2015 Gymnasiet, Undergruppe 201530 3.g, Elementarniveau 20153040 3.g uden linjeopdeling, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD/AUDD-kode (se dokumentationen af UDD og AUDD) og den 8-cifrede ALMFSP-kode angiver således en persons højeste fuldførte almene uddannelse. I nogle tilfælde er flere UDD/AUDD-koder dog knyttet til samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD/AUDD-koder for den samme uddannelse., Der findes følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, For den del af forspalte1, som indeholder de almene uddannelser (hovedgruppe 10, 20 og 25) findes der et værdisæt til de forskellige niveauer af forspalten., Forspalte1 på hovedgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.ALMFSPH , Forspalte1 på mellemgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.ALMFSPM , Forspalte1 på undergruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.ALMFSPU , Forspalte1 på elementarniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.ALMFSPE, Alle niveauer i forspalte1: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSPALM, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Til forskningsbrug dannes der én gang årligt et datasæt med befolkningens højeste fuldførte almen uddannelse. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar og deres uddannelsesstatus er opgjort 1. oktober året før, hvilket er de seneste tilgængelige uddannelsesoplysninger., I forbindelse med dannelsen af oplysningen om højeste fuldførte almene uddannelse indgår kun fuldførte uddannelser, idet den fuldførte uddannelse skal være kompetencegivende, dvs. kompetencevariablen KOMP = 1 (kompetencegivende almen uddannelse). Se i øvrigt dokumentationen af KOMP. , Undtagelsen herfra er uddannelser/klassetrin på grundskoleniveau (hovedgruppe 10 i forspalte1), hvor afsluttede klassetrin alle medtages uanset værdien af KOMP. For at have en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse kræves dog, at 6. klasse er gennemført (svarende til fuldført -niveau 1 i International Standard Classification of Education ISCED)., En persons højeste almene uddannelse fastlægges på denne måde:, Den højeste almene uddannelse er, som det vigtigste kriterium, fastlagt i forhold til hovedgrupperne i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1 og følger den rangorden, som fastlægges herigennem. I denne forbindelse anvendes følgende regel for udvælgelse af højeste fuldførte almene uddannelse:, 1) Der udvælges efter højeste hovedgruppe, idet hovedgruppe 20 og 25 betragtes som sidestillede., 2) Der vælges inden for samme hovedgruppe efter højeste PRIA (=antal kumulerede uddannelsesmåneder)., 3) Inden for samme hovedgruppe og samme PRIA vælges seneste uddannelse., Uddannelsesoplysningerne, som danner grundlag for den højeste almene uddannelse, stammer fra forskellige kilder. Den ovennævnte regel gælder med undtagelse af de situationer, hvor en uddannelseskvalifikation møder en lavere uddannelseskvalifikation fra en højere prioriteret kilde. Her vil den højere prioriterede kilde altid tage over uanset uddannelsesniveauet. De forskellige kilder og deres prioritering er beskrevet under variablen hf_kilde., Antallet af personer med uoplyst højeste almen uddannelse reduceres ved at tildele personer, der har en afbrudt almenuddannelse i Danmarks Statistiks elevregister, det foregående klassetrin som højeste almene uddannelse:, I hovedgruppe 10 gives det forudgående klassetrin med afgangstidspunktet 1. juni umiddelbart før start på afbrudt uddannelse., I hovedgruppe 20 og 25 sættes højeste fuldførte uddannelse = 9 kl. og afgangstidspunkt til 1. juni i det år, hvor personen bliver 16 år., Hensigten med at tildele elever med afbrudt uddannelse en højeste fuldførte uddannelse er at vise, at disse personer ikke er ukendte i registrene, men kun har haft en sparsom berøring med uddannelsessystemet., Til og med skoleåret 2005/2006 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse, hvilket betyder at aldersgruppen fra 0 til ca. 14 år vil have en uoplyst højeste fuldførte almene uddannelse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2009 betyder en stigning i personer med en højst fuldført grundskoleuddannelse., Oplysninger om højst fuldført almen uddannelser er begrænset for personer under 13 år, da en højst fuldført almen uddannelse som minimum kræver 6. klasse. , Derudover er uddannelsesoplysninger for personer født før 1921 begrænset, idet der ikke findes oplysninger om denne gruppe i Folke-boligtællingen fra 1970 (FOB70). FOB er den primære kilde til uddannelsesoplysninger om den ældste del af pefolkningen., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og koden bliver derfor ændret når fejlen erkendes eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. , Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010) mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme., Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Konvertering fra AUDD-kode til forspaltekode:, AUDD- og UDD-koder kan ved hjælp af en konverteringsnøgle konverteres til 8-cifrede forspaltekoder. Konverteringsnøglen indeholder henholdsvis den 4-cifrede afsluttede uddannelseskode eller den igangværende uddannelseskode og den tilhørende 8-cifrede forspaltekode. Sidstnævnte varierer også afhængig af om der er tale om igangværende eller afsluttede uddannelser, 1. Nye forspaltekoder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye forspaltekoder., I visse tilfælde flyttes en uddannelse også fra en forspaltekode til en anden. Det kan ske hvis en uddannelse har været fejlplaceret, eller hvis uddannelsen evt. skifter niveau. Sker det, vil der blive oprettet en ny forspaltekode, og den oprindelige forspaltekode bliver fjernet., 2. Nye kilder til dannelse af højeste fuldførte almene uddannelse:, Der benyttes forskellige kilder, når den højeste fuldførte almene uddannelse dannes, og indimellem kommer der nye kilder til. Under variablen hf_kilde fremgår kilderne, og der står, hvilket år de har været anvendt fra., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer med en højst fuldført almen uddannelse, Personer i Danmarks Statistiks registre over højst fuldført almen uddannelse, Værdisæt, U061000.TXT_ALMFSPM - Forspaltekode til højst fuldførte almene uddannelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1001, Ingen uddannelse, 1002, Grundskole til og med 6. klasse, 1003, 7.-10/11. klasse, 1005, Almene voksenuddannelser, 1006, Danskundervisning ved sprogcentre, 2015, Gymnasiet, 2016, Hf, 2017, Studenterkurser, 2018, Adgangskurser - videregående udd., 2539, Hhx, 2551, Htx, 2554, Adgangsgivende værkstedsskoleforløb, 2559, Adgangseksamen - ingeniøruddannelsen

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/almfsp

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation