Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1541 - 1550 af 2308

      BESK

      Navn, BESK , Beskrivende navn, Antal beskæftigede (i årsværk) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal beskæftigede i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, I selskaber dvs. firmaer med begrænset hæftelse det samme som antal ansatte (i årsværk), jf. variablen AARSV. I firmaer med personlig hæftelse indgår desuden ejere. Antal beskæftigede (i årsværk) i enkeltmandsfirmaer er skønnet som antal ansatte + 1 og i interessentskaber mv. som antal ansatte + 2. , Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ændring af indholdet i variablen AARSV. For mere uddybet beskrivelse af denne ændring se variablen AARSV. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, BESK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/besk

      FAMSKATFRIYD

      Navn, FAMSKATFRIYD , Beskrivende navn, Skattefrie indkomster i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMSKATFRIYD er baseret på SKATFRIYD fra Personindkomster., Familier uden skattefrie ydelser (cirka 50 pct.) indgår med 0 kr., De skattefrie ydelser indgår i andre variable og er dannet for at skabe sammenhæng mellem FAMBRUTTOIND (en gammel betegnelse, som Danmarks Statistik danner på grundlag af de indkomster, der skal betales skat af) til det nye indkomstbegreb FAMINDKOMSTIALT, som også indeholder de skattefrie ydelser., De skattefri indkomster består først og fremmest af børnetilskud, boligydelse og tillæg til førtidspensionister., Fra 1994 udgår kontanthjælpen, som gøres skattepligtig., Fra 2002 inkluderes den skattefri del af børnebidrag. Hertil kommer skattefrie indkomster (især fra udlandet)., Beløbene er i kr. og øre., Detaljeret beskrivelse, Skattefri ydelser er en sumvariabel for alle personer, der tilhører E-familien 31. december indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) ., FAMSKATFRIYD er baseret på SKATFRIYD fra Personindkomster., Variablen FAMSKATFRIYD er dannet for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb FAMBRUTTOINDK (indkomster, der kommer til almindelig beskatning) og de nye indkomstbegreb FAMINDKOMSTIALT (alle indkomster på nær lotterigevinster og lignende samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension), jf. tabel 1 i notatet "Indkomster - Introduktion " i Personindkomster, hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng., Ændringer i variablen:, 1990: 30. september gøres revalideringshjælp (bistandslovens §42) skattepligtig, og revalideringshjælp udgår dermed af SKATFRIYD., 1994: Størstedelen af kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig, hvilket reducerer FAMSKATFRIYD fra 1994. En lille del er dog stadigvæk skattefri; denne del indgår ikke i opgørelserne fra 1994 til 2001., 1994: Skattefri løn ved arbejde i udlandet (Danida og Grønland, omfatter kun få personer) inkluderes., 1995: Skattefrie uddelinger fra fonde og skattefri udlodning fra investeringsforening (omfatter få familier), der ligger i variablen FAMRESTINDK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder), inkluderes., 2002: Den skattefri del af børnebidrag, beregnet på basis af fradrag på selvangivelsen, varmehjælp til pensionister samt skattefri kontanthjælp, inkluderes. Disse tre poster udgør ca. 4,5 mia. kr. i 2002., Børnebidraget inkluderes i variablen FAMRESTINDK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder), og skattefri kontanthjælp samt varmehjælp inkluderes i variablen FAMRESTBISTANDSYD (andre bistands-/overførselsindkomster)., 2006: Børnebidrag, hvor kommunen har lagt ud, og hvor der ikke har været fradrag på selvangivelsen for den bidragspligtige, inkluderes., 2002-2003 og igen fra 2008: Løn til udenlandske forskere på forskerordningen (løn med speciel skatteordning, se variablen FAMLOENMV) inkluderes., 2008 og 2009: Varmehjælp regnes ikke med, idet de opgørelser, Danmarks Statistik i første omgang modtager for disse år, er for dårlige. (Variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMSKATFRIYD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famskatfriyd

      FAMSKATMVIALT_13

      Navn, FAMSKATMVIALT_13 , Beskrivende navn, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMSKATMVIALT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Skat mv. i alt omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension , Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006),sundhedsbidrag (fra 2007) kommuneskat, (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986) og bidrag til den sociale pensionsfond (kun 1980-81) samt askat af aktieudbytter og aktieavancer., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag., Beløb i kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMSKATMVIALT_13 er dannet ud fra variablen FAMSKATMVIALT i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMSKATMVIALT_13 = FAMSKATMVIALT - KISKAT fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), hvor, KISKAT er kirkeskat, Skat mv. er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster., FAMSKATMVIALT er beregnet således:, FAMSKATMVIALT = FAMSKATTOT + FAMARBMABIDRAG,, hvor:, - FAMSKATTOT er samlet slutskat for alle personer i familien inkl. udenlandsk betalt skat, - FAMARBMABIDRAG er arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag., 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. dokumentet "Skattereformer 1980-2010 " i Personindkomster., Nedenfor oplistes øvrige ændringer, som påvirker størrelsen af FAMSKATMVIALT: , Frem til 1993: Marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist (se publikationen "Skatten", diverse årgange). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen - dvs., at beløbet hæves og samtidig gøres skattepligtigt., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. dokumentet "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Fra 1994: Bruttoficering og skattereform; her hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig, og dette øger skattebetalingen i særlig de nederste deciler., Fra 1994: Det særlige fradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre FAMSKATMVIALT for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen FAMARBMABIDRAG)., 1997: Formueskatten afskaffes., 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensionsalder 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Se også bilagene "Skattereformer 1980-2010", "Skattesystem2006" og "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster , samt www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-1987-1993/, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMSKATMVIALT_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famskatmvialt-13

      OVSKEJD

      Navn, OVSKEJD , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1999, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten., Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel:, 1,7 pct. af kontant ejendomsværdi 1980-1981, pensionist 0,8 pct.,- af ejendomsværdi over 1mio. kr. 5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1982, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 646.300 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1983, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 741.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1984, pensionist 1,2 pct.,- -af ejendomsværdi over 802.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1985, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 813.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1986, pensionist 1,2 pct., - af ejendomsværdi over 834.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1987, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,2 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1988, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,248 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1989, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,298 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1990, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,3368 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1991, pensionist 1,2 pct.,-af ejendomsværdi over 1,3632 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1992, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,39908 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1993, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,44 mio. kr. 7,5 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1994 pensionist 1,1 pct.,- af ejendomsværdi over 1,4832 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1995, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,494 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1996, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,5348 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1997, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,5444 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1998, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 2,15 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1999, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 2,365 mio. kr. 6,0 pct., Ud over de ovenstående kommer en række regler om maksimal stigning i den årlige lejeværdi, se fx diverse årgange af publikationen "Skatten". , Fra 1994: Indtægter ved sommerhusudlejning og værelsesudlejning udgår. Forhøjet lejeværdi af fritidshuse, jf. regler ovenfor, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVSKEJD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovskejd

      OPRANDEL

      Navn, OPRANDEL , Beskrivende navn, Opregningsandel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den andel af den samlede målpopulation, som det enkelte ansættelsesforhold repræsenterer , Detaljeret beskrivelse, I den private lønstatistik er nogle af de indberetninger, der er modtaget fra virksomhederne, af kvalitetsmæssige årsager eller grundet manglende indberetning ikke med i statistikken. På grund af bortfaldet og de manglende indberetninger tildeles hvert ansættelsesforhold en opregningsandel som sammen med antallet af præsterede timer (TIMPRAE) bruges som vægtgrundlag i statistikken., VÆGT=OPRANDEL*TIMPRAE, Opregningsandelen bliver beregnet ved, at virksomhederne grupperes efter branche og størrelse, på baggrund af oplysninger fra det erhvervsstatistiske register. Opregningsandelen er det relative størrelsesforhold mellem antallet af ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskægftigede fra erhvervsregisteret og antallet af ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskæftigede i lønstatistikkens register., Hvis eksempelvis der i alt findes 10.000 ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskæftigede i erhvervsregisteret i en bestemt branche inden for en bestemt størrelsesgruppe, og i samme gruppe i lønstatistikkens slutregister findes 9.000 ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskæftigede, tildeles hvert ansættelsesforhold i lønstatistikkens slutregister en opregningsandel på 1,11 (10.000/9.000)., Da problematikken ikke er relevant i de statslige, kommunale og regionale dele af lønstatistikken, er opregningsandelen i disse sektorer lige med 1, hvor kun de præsterede timer anvendes som vægtgrundlag., Før 2001 eksisterede variablen OPRANDEL ikke for den statslige- og kommunale sektor (sektor=2 og sektor=3). , Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, OPRANDEL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/oprandel

      KLOE

      Navn, KLOE , Beskrivende navn, Køb af underentrepriser og lønarbejde (ikke-ansatte) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Denne post dækker virksomhedens køb af underentrepriser og udgifter til lønarbejde, der er udført af personer, som ikke er ansat i eller arbejder i virksomheden. I posten medregnes andres bearbejdning af virksomhedens råmaterialer og halvfabrikata samt udgifter til opgaver, som er udført af underentreprenører. , Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, "Udgifter vedr. personer, der arbejder i virksomheden, men aflønnes af en anden virksomhed opføres under UDVB: Omkostninger til leje af arbejdskraft fra andet firma., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, KLOE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/kloe

      LONGNSIF

      Navn, LONGNSIF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 36 (ikke faglærte arbejdere) pr. arbejdssted, eksklusiv ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL er lig 1-49 og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" (PSTILL=36) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok36>0 then LONGNSIF=round(tlon36/ok36); else LONGNSIF=0;, "ok36" udgør alle hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" pr. arbejdssted , "tlon36" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede "ander lønmodtager" pr. arbejdssted., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede i kategorien "anden lønmodtager" divideret med antal ansatte hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" på det enkelte arbejdssted., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 36 ændrede tekst fra - "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., Faldet i 90 pct.- percentilen kan forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 36 (anden lønmodtager) faldt således i 2003, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse steg. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For nærmere information samt en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL (Primær arbejdsstilling ) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., BLANK eller 0 angiver, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 36, der opfylder TLONKVAL=1-49, svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSIF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnsif

      FOLKEFORTID_13

      Navn, FOLKEFORTID_13 , Beskrivende navn, Folke- og førtidspension mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Folke- og førtidspension(skattepligtig) inkl. ældrecheck(supplerende pension), mediechcheck (fra 2021), delpension, varmehjælp samt skattefrie tillæg til folke- og førtidspensionister. , Størrelsen af FOLKEFORTID_13 (den sociale pension) afhænger af andre indkomster, fx private pensioner, der ligger i variablen QPENSPRI., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT., Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet., I Statistikbanktabellerne INDKP101 har variablen under indkomsttype nr.11 og benævnes 'Folke- og førtidspension', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable FOLKEFORTID_13 indgår i variablen OFFPENS_EFTLON_13 og dermed i variablen OFF_OVERFORSEL_13 FOLKEFORTID_13=QOFFPENS+TILBTOT(1984ff)+DELPENS(1988-2001) +VARMEHJALP(2002-) . Hvor OFFPENS_EFTLON_13 er offentlige pensioner OFF_OVERFORSEL_13 er offentlige overførsler QOFFPENS er folke- og førtidspension TILBTOT er skattefri tillæg til folke- og førtidspensionister DELPENS er delpension VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. FOLKEFORTID_13 = QPENSNY + VARMEHJALP(2002-) Hvor QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension og skattefri tillæg til folke- og førtidspensionister To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable. Delpension findes i en særskilt variabel DELPENS, og de skattefrie tillæg til folke- og førtidspensionister findes i en særskilt variabel TILBTOT. Ændringer over tid Fra 1984 inkl. skattefrie tillæg til folke- og førtidspensionister Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; Beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FOLKEFORTID_13 før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994. Fra 2002 inkl. varmehjælp Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af FOLKEFORTID_13. Fra 2021 indgår mediechecken OGSÅ som en del af FOLKEFORTID_13, hvor den tidligere indgik som anden personlig indkomst i RESUINK_13. Fra 2022 indgår desuden tidlig pension, også kendt under navnet "Arne Pension", i FOLKEFORTID_13., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, FOLKEFORTID_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/folkefortid-13

      AJO_INDKOMST_TYPE_KODE

      Navn, AJO_INDKOMST_TYPE_KODE , Beskrivende navn, Indkomsttypekode på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indkomsttypekode på prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDKOMST_TYPE_KODE angiver, om der gælder særlige forhold vedrørende indkomstindberetningen. Indkomsttypekoden kommer fra det eller de prodjob, der indgår i jobbet. Hvis der i et job indgår flere indkomsttypekoder fra flere prodjob, vælges indkomsttypekoden fra det prodjob, der har det højeste lønbeløb (AJO_SMALT_LOENBELOEB)., Variablen hentes fra prodjob-tabellen i eIR, hvor den hedder VPJ_INDKOMST_TYPE_KODE. Findes der mere end én værdi på de prodjob, der indgår i jobbet, prioriteres ud fra det største smalle lønbeløb (AJO_SMALT_LOENBELOEB)., ANVENDELSE af AJO_INDKOMST_TYPE_KODE: , Variablen beskriver typen af indkomst., DATABRUD inden for AJO_INDKOMST_TYPE_KODE: der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_INDKOMST_TYPE_KODE:, SKAT foretager validering efter modtagelse af indberetning til eIndkomst, hvor indkomsttypekoden indgår i en del af valideringerne., Indkomsttypekoden valideres ikke i Danmarks Statistiks eIR., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_INDKOMST_TYPE - Indkomst type kode på prodjob, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Alm. lønmodtagere/indkomst. Herunder kan også indberettes G-dages-godtgørelse og sygedagpenge, hvis lønnen er hovedbestanddelen, og beløbene udbetales samlet., 01, Personer der modtager SU., 02, Udlændinge som er ansat under reglerne for arbejdsudleje. Udgået 31.12.2008., 03, Ansatte under reglerne vedr. Grønlandsskat., 04, Personer der modtager anden personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag fx dagpenge, G-dagesgodtgørelse, pension, flekslønstilskud, ressourceforløbsydelse på baggrund af andet end kontanthjælp og anden overoverførselsindkomst, 05, Personer der alene får udbetalt B-indkomst. Hvis personen også har fået A-indkomst, bruges værdien 00., 06, Personer, der får kontanthjælp og ressourceforløbsydelse på baggrund af kontanthjælp, 07, Sygedagpenge udbetalt af det offentlige, direkte til personen., 08, Personer der beskattes efter KSL §48E - F (forskerordningen)., 09, AM-bidragsfri og A-skattefri løn i ansættelsesforhold fx DIS-indkomst, danske virksomheders udenlandske medarbejderes løn for arbejde udført i udlandet og løn udbetalt uden brug af eSkattekort., 10, Lønmodtagernes garantifond, 11, Udbetaling af opgjort bo (bruges kun af Skattestyrelsen), 20, Indkomst fra AFU-fonden. Må udelukkende anvendes af AFU-fonden, 24, Som kode 04, men for ydelser, hvori der ikke kan ske lønindeholdelse. Denne kode skal bl.a. bruges til VEU-godtgørelse og forsikringsydelser, der er A-skattepligtige, men hvori der ikke må lønindeholdes., 26, A-indkomst mv. fra aldersopsparing. Indkomsttypen skal indtil videre kun bruges af udbydere af arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger, soammen med felt 57 og 58, 28, Lønmodtagernes Feriemilder (feriefonden), 29, A-indkomst - feriepenge fra FerieGarantOrdning, 30, Løn under særlige forhld (kan kun indberettes af Skattestyrelsen)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indkomst-type-kode

      LEDPERG

      Navn, LEDPERG , Beskrivende navn, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige, hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet året før. Ekskl. ledighed med AF-ferie. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Disse to grupper af lønmodtagere var tidligere benævnt "faglært arbejder" og "ikke faglært arbejder", og variablen er derfor kun defineret for disse to grupper. Se PSTILL under emnegruppen beskæftiglse for yderligere forklaring af dette), For at de hovedbeskæftigede lønmodtagere skal indgå i beregningen, skal de have været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i det aktuelle år. , AF-ferie indgår ikke i beregningen af gennemsnitlige ledighedsperioder, dvs. ferie som er forårsaget af ledighedsårsag 4 og 5 (lig henholdsvis ansatte og ledige med ferie. Se LARSAGXX ((Ledighedsårsag (CRAM)) under emneområde "ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger" for en uddybning af dette)., Ledighedsperioder blandt ledige på det enkelte arbejdssted beregnes efter følgende formel:, if still in (35,36) and ansxtilb = 'U' then do;, ant3536+1;, if ledperi gt 0 then do;, antledpe+1;, sumledpe+ledperi;, end;, if antledpe>0 then ledperg=round(round(sumledpe*10)/antledpe); else ledperg=0;, Beregningen foretages kun, hvis antallet af lønmodtagere med ledighedsperioder er positiv., Ansxtilb: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. 'U' angiver, at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet i forhold til året før. Det betyder, at beregningen foretages for de samme personer med en ansættelse på det samme arbejdssted året før., ant3536: = udgør lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, Ledperi: ledighedsperioder i året eksklusive AF-ferie, Antledpe: Antal arbejdere/lønmodtagere, med PSTILL=35 og 36, der har haft en ledighedsperiode pr. arbejdssted (optælles for lønmodtage e pr. arbejdssted) og været ansat året før., Sumledpe: summen af ledighedsperioder pr. arbejdssted (optælles for lønmodtagere pr. arbejdssted med PSTILL=35 og 36 og ansættelse året før ), Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,33 afrundes til 173 mens der oprundes til 174 hvis det beregnede tal er lig 17,37. , Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere beregnes således som summen af ledighedsperioder på arbejdsstedet for lønmodtagere ansat året før divideret med antal personer der har haft en ledighedsperiode på arbejdsstedet i det aktuelle år. , Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller i den relevante gruppe., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 15. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne har 15 ledighedsperioder blandt ledige arbejdere der har været ansat året før på det samme arbejdssted., Faldet i gennemsnitligt antal ledighedsperioder i 2008 skyldes, at ledighedsoplysninger fra dette år baseres på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LEDPERG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ledperg
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation