Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1411 - 1420 af 2306

      DELPENS

      Navn, DELPENS , Beskrivende navn, Delpension , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1988, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Delpension udbetales til personer i alderen 60-64 år (60-66 år), dvs. mellem 60 år og folkepensionsalderen., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen DELPENS er dannet for perioden 1988 til 2006 (i 2006 er antal modtagere praktisk taget nul)., Loven om delpension trådte i kraft den 1. oktober 1986 (lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension)., Før 1988 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL (anden personlig indkomst inkl. honorar)., Alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller i alderen 60-66 år (60-64 år for personer født 1.juli 1939 eller senere), som nedsætter deres arbejdstid, kan under visse betingelser opnå delpension. Dog er der særlige regler for selvstændige., Lovændringer:, Fra 1. januar 1995 er delpensionsloven ændret. Dette er sket som en følge af delefterlønnens indførelse, og delpensions-loven er tilpasset lov om delefterløn. Fremover svarer basisbeløbet i delpensionen til ydelsesniveauet i delefterlønsordningen, nemlig 82 pct. af det maksimale sygedagpengebeløb i hele delpensionsperioden. Tidligere var basisbeløbet 100 pct. de første to et halvt år og derefter 80 pct., Delpension kan fra året 1995 gives i 52 uger ved arbejdsløshed eller sygdom, mod tidligere 13 uger., Den mindste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er nedsat fra 15 til 12 timer for lønmodtagere, mens det for selvstændige fortsat er 18,5 time ugentlig., Fra 1. juli 1999 reduceres delpensionsbeløbet for personer, som er født 1. juli 1939 eller senere, og som har pensionsformue i skattebegunstigede ordninger (dvs. at indbetalt beløb har kunnet fradrages ved beregning af skatten)., Udbetalinger af delpension fra nogle kommuner er ikke blevet registreret i variablen DELPENS. Det gælder navnlig 2006, men også i tidligere år kan der mangle beløb eller modtagere. Udbetalinger vil i så fald altid være blevet registreret, men typisk i residualvariablen RESUINK (anden personlig indkomst)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, DELPENS har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/delpens

      FAMEJENDOMSVURDERING

      Navn, FAMEJENDOMSVURDERING , Beskrivende navn, Kontant ejendomsværdi , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen har skiftet navn fra "FAMKOEJD_NY05" til "FAMEJENDOMSVURDERING" indhold uændret. , Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark inkl. erhvervsejendomme og ubebyggede ejendomme (fra 1994)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, For 1983-2006 findes også variablen KOEJD (kontant ejendomsværdi af boliger i Danmark, 1997-2006 inkl. driftsbygninger)., Forskellen på variablen KOEJD og EJENDOMSVURDERING for 1994-1996, er, at KOEJD kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger, hvor EJENDOMSVURDERING er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde. 1997-2006 indgår mange driftsbygninger også i opgørelsen KOEJD; dermed er den største forskel mellem de to variable i denne periode ubebyggede grunde (se også variablen KOEJD)., For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår., Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering:, 1994-2002: 1. januar i året, Fra 2003: 1.oktober i året, For analyser vedrørende årene før 1994, hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode (se dog vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" vedr. 1984-1986)., Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi., Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMEJENDOMSVURDERING har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famejendomsvurdering

      ANTNOV

      Navn, ANTNOV , Beskrivende navn, Antal ansatte pr. november , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal ansatte med hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse pr. novemberdatoen ved et arbejdssted, målt i personer., Detaljeret beskrivelse, Fra 2008 og frem er ANTNOV dannet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. ANTNOV består af alle novemberrelaterede job på arbejdsstedet uanset om jobbet er det primære, sekundære, tertiære mv. Job består af ansættelsesforhold hvor der normalt arbejdes hvad der svarer til 1 time i ugen på referencetidspunktet ultimo november. , Variablen angiver antal ansatte ultimo november på arbejdsstedet. Antallet er optalt fra basisregistret, (grundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og erhvervsbeskæftigelsen) som summen af den primære og sekundære beskæftigelse (novprio=1,2) på det enkelte arbejdssted. , Variablen NOVPRIO (novemberprioritering)angiver, om oplysningen vedrører personens primære, sekundære eller tertiære tilknytning til arbejdsmarkedet pr. november, eller om der ikke er tale om et novemberjob. Se NOVPRIO (under beskæftigelse) for yderligere oplysninger om primær og sekundær beskæftigelse., Begrebet svarer til beskæftigelsesstatistikkens (RAS) beskæftigelsesbegreb. Beskæftigelsen medtages kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Ønskes kun de hovedbeskæftigede, må ANTNOVBI (antal bibeskæftigede pr. november), som angiver bibeskæftigede, fratrækkes., Arbejdsstedsdatasættet i IDA indeholder alle arbejdssteder, der i løbet af året har haft personale beskæftiget (lønnet). Det betyder, at der forekommer arbejdssteder, hvor der ingen novemberbeskæftigelse er (antnov=0). Disse arbejdssteder udgør mere end 10 pct. af arbejdsstederne i IDAS., Hvorvidt der er tale om en hoved- eller bibeskæftigelse defineres i RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). For detaljerede oplysninger om placeringen i en af disse typer henvises til variablen SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse og til varedeklarationen for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/848, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANTNOV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/antnov

      ANTNOVBI

      Navn, ANTNOVBI , Beskrivende navn, Antal bibeskæftigede pr. november , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte med bibeskæftigelse (dvs. ansættelsen udgør den næstvigtigste beskæftigelse) pr. novemberdatoen ved et arbejdssted, målt i personer., Detaljeret beskrivelse, Fra 2008 og frem er ANTNOVBI dannet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. ANTNOVBI består af alle novemberrelaterede bijob på arbejdsstedet uanset om jobbet er det sekundære, tertiære mv. Job består af ansættelsesforhold hvor der normalt arbejdes hvad der svarer til 1 time i ugen på referencetidspunktet ultimo november. , Variablen angiver antal ansatte, der har beskæftigelsen på arbejdsstedet som bibeskæftigelse eller sekundær beskæftigelse ultimo november. Antallet er optalt fra basisregistret (grundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og erhvervsbeskæftigelsen) som summen af den sekundære beskæftigelse (novprio=2) på det enkelte arbejdssted. , Variablen NOVPRIO (novemberprioritering) angiver, om oplysningen vedrører personens primære, sekundære eller tertiære tilknytning til arbejdsmarkedet pr. november, eller om der ikke er tale om et novemberjob. Se NOVPRIO (under beskæftigelse) for yderligere oplysninger om primær og sekundær beskæftigelse., Begrebet svarer til beskæftigelsesstatistikkens (RAS) beskæftigelsesbegreb. Beskæftigelsen medtages kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Arbejdsstedsdatasættet i IDA indeholder alle arbejdssteder, der i løbet af året har haft personale beskæftiget (lønnet). Alle arbejdsstederne har imidlertid ikke ansatte ultimo november, og der forekommer således arbejdssteder, hvor der ingen novemberbeskæftigelse er (ANTNOV=0)( antal ansatte pr. november). Disse arbejdssteder udgør mere end 10 pct. af arbejdsstederne i IDA., ANTNOVBI er en delmængde af ANTNOV., For yderligere oplysninger om beskæftigelsesbegrebet, se Statistiske Efterretninger 2009:7, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2008, afsnit 3.3 om lønmodtagere., Graf og tabel er dannet for de arbejdssteder, som har bibeskæftigede ansat, dvs. hvor ANTNOVBI>0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANTNOVBI har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/antnovbi

      DSKOD

      Navn, DSKOD , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1989, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DSKOD kan sammen CVR-nummeret (Det Centrale Virksomhedsregister) placere en lønmodtager, på en given adresse ultimo året. Arbejdsstedskoden kan indberettes på lønoplysningssedlen til Skat af virksomhederne. , Detaljeret beskrivelse, Indeholder en arbejdsstedskode for et arbejdssted. En arbejdsstedskode er ikke nødvendigvis databærende, og kan ændres for det samme arbejdssted fra år til år. Det betyder, at man ikke kan anvende arbejdsstedskoden til at identificere arbejdssteder entydigt. Identifikation af arbejdssteder sker via variablen ARBNR., Man kan anvende arbejdsstedskoden til at få en information om arbejdsstedet i visse tilfælde (se nedenstående særlige koder). Der findes ikke et udtømmende værdisæt for variablen., Arbejdssteder oprettes til virksomheders faste adresser med beskæftigelse. Da lønmodtagere i nogle tilfælde arbejder hjemme, eller har skiftende arbejdssteder, har Danmarks Statistik dannet en række "fiktive arbejdssteder" for at gruppere disse., Hvis arbejdsstedskoden er i udfaldsrummene V101-V861, X101-X861 og Y101-Y861, har det betydningen, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse (i bopælskommunen), men ikke i hjemmet (betegnet "fiktive enheder"). Personer med samme bopælskommune får samme kode., Arbejdsstedskode A001-A999, B001-B999, ..., T001-T999 angiver at man arbejder ud fra sin egen adresse (Betegnet "fiktive enheder"). Såfremt der er flere lønmodtagere på samme CVR-nummer, der arbejder fra hjemmeadresse, får de hver deres fiktive arbejdsstedskode (fortløbende). , Arbejdsstedskode 9998 angiver, at man arbejder i udlandet (betegnet "fiktive enheder")., Arbejdsstedskode Z101-Z999 angiver, at man arbejder i arbejdsgiverens kommune (betegnet "fiktive enheder"). Koden bruges kun for kommunale enheder, hvor lønmodtageren har skiftende arbejdssteder. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, DSKOD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/dskod

      SIKRHP

      Navn, SIKRHP , Beskrivende navn, Udbetalt beløb til den sikrede , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SIKRHP, Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt direkte til den sikrede (borgeren) i tællingsåret som forsørgelsesgrundlag for den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn., Hvis arbejdsgiveren betaler løn under sygefraværet eller barselsorloven vil SIKRHP have væriden 0. De udbetalte dagpenge vil da figurere i variablen ARBGHP,, Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår., Detaljeret beskrivelse, SIKRHP., Det udbetalte dagpengebeløb i danske kroner udbetalt direkte til den sikrede (borgeren) i tællingsåret som forsørgelsesgrundlag for den periode, der er angivet ved variablene FOERBER (første beregningsdato) og SIDBER (sidste beregningsdato), når borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller nyfødt barn. , Hvis arbejdsgiveren betaler løn under sygefraværet eller barselsorloven vil SIKRHP have væriden 0. De udbetalte dagpenge vil da figurere i variablen ARBGHP,, ARBGHP og SIKRHP er begge større end nul, hvis der i kun er blevet udebtalt løn i en del af perioden., Beløbet kan vedrøre dagpengedage i tidligere kalenderår., Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger., 2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage., 2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage. , 2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage., 2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året med beløb til sikrede, Sager med personer der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, og hvor der er udbetalt beløb til sikrede., Værdisæt, SIKRHP har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/sikrhp

      PCTFREM

      Navn, PCTFREM , Beskrivende navn, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter i procent., Detaljeret beskrivelse, Antal "genganger-personer" mellem det aktuelle år og året efter i procent af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år., Værdien afgives som trecifret heltal uden decimal ved almindelig afrunding. Tallet kan være større end 100, jf. nedenfor., Hvis variablen er blank, angiver det, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede pr. november i det aktuelle år eller ikke forefindes en relation fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM = N1 el. A1, se emnegruppen arbejdssteder)., Procenten er identisk med det tal, der indgår i regelsættet for afgørelsen af, om der er tale om "samme arbejdsstyrke". For yderligere information om dette se REGELFR (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, se emnegruppen arbejdssteder)., I "gengangere" kan indgå personer, der overgår fra lønmodtager til arbejdsgiver, og følgelig kan procenten blive større end 100., For arbejdssteder, der nedlægges via "opsugning", udgør PCTFREM et mål for, hvor stor en andel af de ansatte der overgår til det "opsugende" arbejdssted (se evt. også variablen ANDELOPS (andel af "opsugede" blandt ansatte ) under emnegruppen Arbejdssteder)., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 10 pct.-percentilen lig 0. Det betyder, at 10 procent af arbejdsstederne har en andel af gengangere på arbejdsstedet året efter på 0 procent, dvs. der forekommer ingen gengangere. De arbejdssteder, der ligger i 20-percentilen og derover har andel af gengangere på arbejdsstedet året efter på 33 procent eller derover., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, PCTFREM har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/pctfrem

      ATPBLB

      Navn, ATPBLB , Beskrivende navn, ATP-beløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-beløb, som det er indberettet på oplysningssedlen , Detaljeret beskrivelse, ATP-beløbet på oplysningssedlen bruges i statistikkerne til at beregne antal fuldtidsbeskæftigede. ATP-ordningen er ændret løbende i perioden. Der er databrud i forhold til, at maksimum-beløbene ændres over tid, men det giver ikke brud i statistikkens fuldtidsbeskæftigelse, som er beregnet på grundlag af indbetaling til ATP., Fra 1980 til 1987 er der kun én sats. Fuld ATP (max.) for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er kr. 432 i årene 1980-1981 og kr. 1166 i årene 1982-1987. Herefter indføres to forskellige satser, så ATPBLB efterfølgende indeholder beløbet på høj sats, mens ATPTJBLB (ATP-beløb lav sats) indeholder beløbet på lav sats. Fuld ATP høj sats er således kr. 1749 i årene 1988-1989 og kr. 2332 i årene 1990-1995., Fra og med 1996 indføres en tredie sats og tolkningen af ATPBLB skal herefter ske ud fra indholdet i variablen ATPSATS (ATP-sats). Samtidig forsvinder variablen ATPTJBLB)., Variablen ATPSATS angiver en ud af tre mulige ATP-satser. Fuld ATP 1996-2005 for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er for de forskellige satser:, Sats A: kr. 2682, Sats B: kr. 1166, Sats C: kr. 1516, Se i øvrigt under Statistik Område Beskæftigelse en generel beskrivelse af sammenhængen over tid mellem variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ATPBLB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/atpblb

      Ledighed & beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

      Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører IDA-ansættelser" indeholder en variabel (ARBLED) fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører ledighed og beskæftigelse. , Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ARBLED, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

      Personers tilknytning til arbejdsmarkedet set over hele året (AKM)

      Beskrivelse, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) er en model, som på baggrund af en række oplysninger om personlig indkomst, uddannelsesoplysninger, arbejdsstedsbranche, a-kasseoplysninger og indberetninger fra private virksomheder, tildeler beskæftigede personer en hovedaktivitetsstatus (BESKST), socioøkonomisk status (SOCIO) og en arbejdsfunktion for erhvervsaktive (DISCO). Bemærk at AKM i modsætning til RAS er en årsopgørelse. Koderne sættes med udgangspunkt i personens primære indkomstkilde i året. , Samtidig med revisionen af personindkomstregisteret er der foretaget revision af arbejdsklassifikationsmodulet. De væsentligste ændringer er, at en studerende, som også har lønarbejde, skal arbejde mindst 950 timer i året for at blive klassificeret som lønmodtager. Endvidere klassificeres en person som selvstændig, hvis overskud af selvstændig virksomhed tillagt kapitalindkomster i virksomheden og fratrukket virksomhedens renteudgifter er hovedindkomsten. , I den tidligere SOCIO-klassifikation anvendtes overskud af selvstændig virksomhed før kapitalindkomster og renteudgifter. Hovedfagsklassifikationen (DISCO-kode) og branchekode for væsentligste erhvervsaktivitet er baseret på den reviderede socioøkonomiske klassifikation. De nye variable er ført tilbage til begyndelsen af 1990'erne. I forbindelse med revisionen ophører de variable der er blevet erstattet af de nye opgørelser. Det sker fra og med 2014., Bilag, Indkomster - introduktion, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Population i personindkomsterne, Fra nace til DST77.htm, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatur, Revision af indkomststatistikken_v1, Indkomster - introduktion_2013-begreber, Variable, BESKST, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM), BESKST02, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM), BESKST13, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM), BRANCHE_77, Dansk branchekode 1977 til 1993 (AKM), DISCO_ALLE_INDK_13, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 2010 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK_13, Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året- fra 2010 (AKM), DISCOALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCOTYP, Kilde til lønmodtager DISCO-koden (AKM), NACE, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1992 til 2007 (AKM), NACE_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1993 til 2007 (AKM), NACE_DB07, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2008-2013 (AKM), NACE_DB07_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2007(AKM), NYSTGR, Stillingsgruppering 1980 til 1995 (AKM), SOCIO, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM), SOCIO02, Socioøkonomisk klassifikation fra 2002 (AKM), SOCIO13, Socioøkonomisk klassifikation version 2013 (AKM)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation