Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds

Søgeresultat

    Viser resultat 1411 - 1420 af 2221

    FAMOVERFOERINDK

    Navn, FAMOVERFOERINDK , Beskrivende navn, Familiens samlede overførselsindkomster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-04-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMOVERFOERINDK er baseret på OVERFORSINDK fra Personindkomser., Familier uden overførselsindkomster (omkring 20 pct.) indgår med 0 kr., Samlede overførselsindkomster er en sumvariabel indeholdende både skattepligtige og skattefri ydelser., I variablen indgår: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering m.m., a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP-pensioner, tjenestemandspension (fra 1991) efterløn, overgangsydelse (1992-2006) og udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger (ratepensioner m.m.), boligstøtte, børnetilskud og Statens Uddannelsesstøtte med mere., Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, FAMOVERFOERINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMOVERFOERINDK er baseret på OVERFORSINDK fra Personindkomster., FAMOVERFOERINDK er dannet som en sum af andre variable. Den er baseret på følgende variable: , FAMOVERFORSINDK = FAMPENSIONIALT + FAMMIDLERTIDYD + FAMANDOVERFORSEL, , hvor, FAMPENSIONIALT er folke- og førtidspension, ATP-pensioner, tjenestemandspensioner (fra 1991), efterløn, overgangsydelser (1994-2004), arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, FAMMIDLERTIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser) og overgangsydelser (1992-1993)., FAMANDOVERFORSEL er andre overførsler og består af Statens Uddannelsesstøtte, boligstøtte og børnetilskud. , Her følger et udvalg af de vigtigste ændringer (for yderligere detaljer, se de enkelte undervariable):, 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., 1991 dannes variable for tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner. Før 1991 ligger pensionerne i variablen FAMRESTINDK (anden personlig indkomst), som indgår i FAMINDKIALT (familieindkomst i alt)., 1992 indføres overgangsydelse., 1992 indføres orlovsydelser. Variablen FAMOVERGANGYD dannes i 1994. I 1992 og 1993 indgår orlovsydelserne i FAMRESTINDK. Orlovsydelserne er helt ophørt i 2011. , Før 1994 vil ydelser fra a-kasser, som ikke er markeret af a-kassen i indberetningen til SKAT, ligge i variablen FAMRESTINDK., 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser, hvilket vil sige, at de hæves og gøres skattepligtige., 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, og ydelsen for folke- og førtidspension hæves som led i bruttoficeringen , Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp., 2004 nedsættes folkepensionsalderen for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år., I 2008 og 2009 er FAMOVERFOERSINDK ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt); det vil sige, at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010., Stigningen i årene efter 2008 er i nogen grad et resultat af den økonomiske krise. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMOVERFOERINDK har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famoverfoerindk

    TILSTAND_KODE_AMR

    Navn, TILSTAND_KODE_AMR , Beskrivende navn, Tilstandskode i AMR , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR) kan for nogle socioøkonomiske grupper (SOC_STATUS_KODE) anvendes til at opnå en yderligere detaljering. For andre grupper er TILSTAND_KODE_AMR dog mere aggregeret end SOC_STATUS_KODE, Tilstandskoden bør ikke anvendes til at foretage en socioøkonomisk klassifikation af befolkningen, idet der ikke er 100 pct. logisk sammenhæng mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE.TILSTAND_KODE_AMR er ikke forældlet på samme vis som SOC_STATUS_KODE, Hvis man ønsker at selektere personer i støttet beskæftigelse, skal det ske ved at selektere personer, som er beskæftiget, og som ifølge variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) er i støttet beskæftigelse. Variablen TILSTAND_KODE_AMR må ikke benyttes., Detaljeret beskrivelse, Variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR) kan for nogle socioøkonomiske grupper (SOC_STATUS_KODE) anvendes til at opnå en yderligere detaljering. For andre grupper er TILSTAND_KODE_AMR dog mere aggregeret end SOC_STATUS_KODE, Generelt bør tilstandskoden ikke anvendes til at foretage en socioøkonomisk klassifikation af befolkningen. Det skyldes, at der i nogle tilfælde sker en efterbehandling, som gør, at der ikke nødvendigvis er 100 pct. logisk sammenhæng mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE (socioøkonomisk status). TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE.TILSTAND_KODE_AMR er ikke forældlet på samme vis som SOC_STATUS_KODE Det vedhæftede regneark viser sammenhængen mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE. , Hvis man ønsker at selektere personer i støttet beskæftigelse, skal det ske ved at selektere personer, som er beskæftiget, og som ifølge variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) er i støttet beskæftigelse. Variablen TILSTAND_KODE_AMR må ikke benyttes., TILSTAND_KODE_AMR kan give en yderligere deltaljering af offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken. Det drejer sig om personer i vejledning og opkvalificering (SOC_STATUS_KODE=313), personer der modtager ledighedsydelse (SOC_STATUS_KODE=314) og personer i revalidering (SOC_STATUS_KODE=320). TILSTAND_KODE_AMR kan også anvendes til at underopdele personer, der modtager anden pension (SOC_STATUS_KODE=414)., Databrud, Fra og med 2009 er antallet af voksenlærlinge undervurderet, idet ikke alle voksenlærlingeforløb, der er påbegyndt i 2009 eller senere, indgår. Omfanget af underrapporteringen kendes ikke. , Fra 2011 er personer i vejledning og opkvalificering kun underopdelt i to grupper, henholdsvis "vejledning og opkvalificering ordinær uddannelse" og "vejledning og opkvalificering øvrige forløb". Før 2011 var vejledning og opkvalificering underopdelt i syv grupper. Der er ingen en-til-en sammenhæng mellem de gamle og nye grupper. , Bilag, Tilstand_soc_status, Tabel, Populationer:, Tilstandskode i AMR, Alle arbejdsmarkedstilstande i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) har en udfyldt tilstandskode. I PSD_RAS har alle arbejdsmarkedstilstande som relaterer sig til ultimo november en udfyldt tilstandskode. Populationen i PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Populationen i PSD_RAS består af 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande ved fravær fra beskæftigelse ultimo november. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse arbejdsmarkedstilstande. , Værdisæt, TILSTAND_KODE_AMR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-kode-amr

    LONGNSHF

    Navn, LONGNSHF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 31-33 (højere funktionærer) pr. arbejdssted, ekskl. ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (Kvalitet af timelønsskøn) er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok33>0 then LONGNSHF=round(tlon33/ok33); else LONGNSHF=0;, "ok33" udgør alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau pr. arbejdssted "tlon33" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau pr. arbejdssted., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau divideret med antal ansatte topledere og lønmodtagere på højeste niveau på det enkelte arbejdssted., BLANK eller 0 angiver, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 31-33, der opfylder TLONKVAL=1-49 svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra direktører, overordnede og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau". Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., For nærmere information om dette henvises til PSTILL (Primær arbejdsstilling) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) (under emnegruppen beskæftigelse)., I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau og dermed den gennemsnitlige timeløn for topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSHF har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnshf

    IMPUTERET

    Navn, IMPUTERET , Beskrivende navn, Imputeret opholdstilladelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen beskriver imputeringsstatus for personens opholdstilladelse. Læs mere om imputeringen under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere, Detaljeret beskrivelse, Overordnet om opholdstilladelsestype:, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS"," "Familiesammenføring", "Studie","Brexit" og "Ukraine særlov". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke i alle tilfælde anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende det tredje niveau, Forklar. Fx kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet, eller til at udvælge forskere ud fra Grundlaget "Fast-track" under Kategorien "Erhverv". , Det er kun indvandrere der har seneste indvandring fra 1997 og frem, der har opholdstilladelsestype "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Indvandrere med seneste indvandring før 1997 har opholdstilladelsestype "Opholdsgrund", som også kan dannes ved hjælp af "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Opholdsgrund anvendes, hvis man vil sammenligne opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret både før og efter 1997., Læs mere om dannelsen af opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret hhv. før og efter 1997 under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere , Imputeret:, Opholdstilladelser for indvandrede personer, som ikke har dansk/nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, bliver koblet vha. CPR-nummeret fra udlændingesagen i Udlændingestyrelsens sagssystem. Af tekniske årsager er det ikke i alle tilfælde, at der er blevet koblet et CPR-nr. til udlændingesagen. Derfor har Danmarks Statistik valgt at imputere opholdstilladelser for de personer, der ikke har fået tilknyttet opholdstilladelsen via CPR-nummeret. I OPHGIN findes kun værdierne 0 og 1, da alle personer i denne population skal være indvandrere og have en indvandring i referenceåret, og ikke have dansk/nordisk statsborgerskab ved indvandring. Personer, der har fået tilknyttet en opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, har værdien 0, mens de øvrige, som får en imputeret opholdstilladelse, har værdien 1. I OPHGST og OPHG er der også personer, der er dansk/nordiske statsborgere, og derfor ikke skal have en opholdstilladelse eller indvandret før 1997 og dermed har andre kilder til opholdsgrundlaget. Disse har de øvrige værdier for imputeringsstatus, der beskriver, om personen havde seneste indvandring før eller efter 1997, var dansk/nordisk statsborger ved indvandring,og om opholdsgrundlaget stammer fra survey, fra Udlændingestyrelsen 1993-1996, eller imputering. , Læs mere om imputeringen i https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, D101200.TXT_OPHGRUND_IMPUTERET - Imputeret opholdstilladelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Fra 1997, Udlændingestyrelsen, 1, Fra 1997, Imputeret, 11, Før 1997, Udlændingestyrelsen 1993-1996, 12, Før 1997, Surveysvar, 20, Før 1997, Imputeret, 29, Før 1997, Nordisk statsborger, skal ikke imputeres, 9, Fra 1997, Nordisk statsborger, skal ikke imputeres, 99, Imputeret i forbindelse med statusopgørelse

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/imputeret

    FAMRENTEUDGIFTER_13

    Navn, FAMRENTEUDGIFTER_13 , Beskrivende navn, Renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRENTEUDGIFTER_13 er baseret på RENTUDGPR fra Personindkomster og er de samlede private renteudgifter for alle personer, der tilhører samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMRENTEUDGIFTER er skattemæssigt fradragsberettige renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed., Inkl. løbende provisioner m.v. og reservefonds- og administrationsbidrag, der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning., Inkl. løbende provisioner med videre og reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter (Ligningsloven §15J), der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning., Variablen omfatter renteudgifter af gæld i pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitut, kurstab ved omlægning af kontantlån, pantebreve og renter af studielån (medgår først, når renterne betales). , Renter af boligstøttelån er ikke fradragsberettigede og indgår derfor ikke her., Detaljeret beskrivelse, Renteudgifter er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRENTEUDGIFTER er baseret på RENTUDGPR fra Personindkomster., Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling., Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993). Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget, som er påløbne renter i studietiden. (Se også publikationen "Skatten", diverse årgange)., Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan renteudgifterne for indkomståret først trækkes fra, når restancen er betalt., FAMRENTEUDGIFTER_13 inkluderer fradragsberettigede renter fra udlandet, dog med visse undtagelser., Renter af skattebøde indgår i rentefradraget., Renteudgifterne er fra 1990 til 2012 faldet med 14 pct. Dette skyldes især, at rentesatsen er faldet kraftigt i perioden., Se mere information om provisioner, gebyrer m.m. i Ligningsloven §8. Der indgår kun de elementer, som kan fradrages i skatten. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRENTEUDGIFTER_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrenteudgifter-13

    FAMSKATMVIALT

    Navn, FAMSKATMVIALT , Beskrivende navn, Skat og arbejdsmarkedsbidrag betalt af familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (har samme E-familie nummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster., Skat mv. i alt omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension., Variablen består af statsskat, amtsskat (1990-2006), sundhedsbidrag (fra 2007) kommuneskat, kirkeskat, foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1990), ejendomsværdiskat (fra 2000), samt A-skat af aktieudbytter og aktieavancer. Før 1997 indgik formueskat, og før 1996 indgik ligeledes særlig indkomstskatSlutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Skat mv. er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster., FAMSKATMVIALT er beregnet således:, FAMSKATMVIALT = FAMSKATTOT + FAMARBMABIDRAG,, hvor:, - FAMSKATTOT er samlet slutskat for alle personer i familien inkl. udenlandsk betalt skat, - FAMARBMABIDRAG er arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag., 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. dokumentet "Skattereformer 1980-2010 " i Personindkomster., Nedenfor oplistes øvrige ændringer, som påvirker størrelsen af FAMSKATMVIALT: , Frem til 1993: Marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist (se publikationen "Skatten", diverse årgange). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen - dvs., at beløbet hæves og samtidig gøres skattepligtigt., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. dokumentet "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Fra 1994: Bruttoficering og skattereform; her hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig, og dette øger skattebetalingen i særlig de nederste deciler., Fra 1994: Det særlige fradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre FAMSKATMVIALT for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen FAMARBMABIDRAG)., 1997: Formueskatten afskaffes., 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensionsalder 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Se også bilagene "Skattereformer 1980-2010", "Skattesystem2006" og "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster , samt www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-1987-1993/, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMSKATMVIALT har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famskatmvialt

    D_TYPE

    Navn, D_TYPE , Beskrivende navn, D-familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, D-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien, afgrænset som D-familie, og som vedrører den 1. januar. I D-familierne er der ingen aldersgrænse for hjemmeboende børn, der regnes med til familien. D_TYPE findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for C-familier er C_TYPE og for E-familier E_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, D-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien defineret som D-familie, og som vedrører den 1. januar. D-TYPE angiver D-familietypen. Definitionerne i forbindelse med D-familie-klassifikationen er i alle detaljer de samme som for C-familie-klassifikationen på nær en enkelt undtagelse: Aldersgrænsen for hjemmeboende børn, der regnes med til familien, er for C-familier 18 år, mens der ingen aldersgrænse er for D-familierne. Ellers er betingelserne for at være hjemmeboende barn de samme, ligesom alle de andre klassifikationsregler er de samme. Værdisættet er magen til C-familiens. Se beskrivelse af C_TYPE. , For D-familierne resulterer forskellen til C-familierne i flere hjemmeboende børn og færre enlige end for C-familierne., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_DTYPE - D-familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 11, Ægtepar. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 12, Ægtepar. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 2, Enlig. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 21, Registreret partnerskab. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 22, Registreret partnerskab. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 31, Samlevende par. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 32, Samlevende par. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 41, Samboende par. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 42, Samboende par. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 53, Ikke-hjemmeboende barn. som er under 18 år, ugift, og ikke har egne hjemmeboende børn. Er hverken samlevende eller samboende., 01-01-1980, 02-01-2007

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/d-type

    AFG_UBSTRFLG

    Navn, AFG_UBSTRFLG , Beskrivende navn, Længde af ubetinget frihedsstraf , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Længden af den ubetingede frihedsstraf. , Angivet i dage., Variablen skal forstås i sammenhæng med AFG_AFGTYP3 (afgørelsens eller sanktionens type)., Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 118 (delvist betingede/ubetingede domme)., For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 vil variablen antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke ubetinget dom"., Værdien 9999 forekommer kun for AFG_AFGTYP3 = 111 og angiver, at straffen er livsvarig., For AFG_AFGTYP3 = 116 (forvaring) og 118 (ungdomssanktion) er AFG_UBSTRFLG altid lig 0. , For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 inden for gruppen af ubetingede straffe angiver værdien 0, at straflængden er uoplyst., Detaljeret beskrivelse, Faldet i det samlede antal ubetingede domme fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel". Der sker en tilsvarende stigning i antallet af betingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år., Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spirituskørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling eller samfundstjeneste. , Faldet fra 2006 til 2007 falder tidsmæssigt sammen med politi- og domstolsreformen i 2007. Faldet fordeler sig jævnt på de forskellige typer af ubetinget straf og gerningskoder. , Faldet i ubetingede straffe med en varighed på 15-30 dage fra 1980 til 1981 og igen fra 1981 til 1982 skyldes færre domme med AFG_GER7 (Gerningskode 7-cifret) = 2220010 (spiritus/ motorfører m/høj promille). I de samme år sker der en tilsvarende stigning i antallet af domme med AFG_AFGTYP3 = 211 (bødedom). Det skal ses i sammenhæng med en lovændring pr. 27. maj 1981, der medførte, at normalstraffen for spirituskørsel i førstegangstilfælde med en promille på 2,00 eller derunder skulle være bøde. Før denne lovændring blev kørsel med en promille på 1,20 eller derover straffet med frihedsstraf., Også faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage fra 1980 til 1981 skyldes færre domme med AFG_GER7 = 2220010., Faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage fra 1989 til 1990 og igen fra 1990 til 1991 skyldes især færre domme med AFG_GER7 = 2610094 (kørsel i frakendelsestiden). I de samme år sker der en tilsvarende stigning i antallet af bødeafgørelser, især afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 214 (bødeforlæg). Dette skal ses i sammenhæng med en lovændring pr. 13. juni 1990, hvor strafferammen i førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden blev begrænset til bøde. Før denne lovændring straffedes kørsel i frakendelsestiden også i førstegangstilfælde med frihedsstraf bortset fra tilfælde, hvor der forelå formildende omstændigheder. , Faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage og 15-30 dage fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre domme for "Færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel", jf. ovenfor., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, AFG_UBSTRFLG har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-ubstrflg

    AFG_UBSTRFKO

    Navn, AFG_UBSTRFKO , Beskrivende navn, Arten af ubetinget frihedsstraf , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af den ubetingede frihedsstraf., Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 (afgørelsens eller sanktionens type) = 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 118 (delvist betingede/ubetingede domme)., Oplysning om benådninger er mangelfulde, se nærmere under Detaljeret Officiel Beskrivelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 118 (delvist betingede/ubetingede domme)., For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke ubetinget dom"., Værdien 1 angiver hæftestraf. Hæftestraf ophørte 1. juli 2001., AFG_UBSTRFKO = 2 (fængselsstraf) forekommer IKKE for AFG_AFGTYP3 = 116 (forvaring) og 118 (ungdomssanktion). Disse AFG_AFGTYP3 optræder i stedet med henholdsvis AFG_UBSTRFKO = 3 (forvaring) og AFG_UBSTRFKO = 0 (uoplyst). , AFG_UBSTRFKO = 3 (forvaring) for andre værdier af AFG_AFGTYP3 end 116 må betragtes som fejlregistrering. Der forekommer i alt 2 sådanne afgørelser i 2005., AFG_UBSTRFKO = 6 angiver livsvarigt fængsel. Koden forekommer kun for AFG_AFGTYP3 = 111 (Ubetinget fængsel)., AFG_UBSTRFKO = 8 (benådet for fængselsstraf) forekommer fra og med 1995. Oplysninger om benådningen før 1995 findes ikke i registret. Det skyldes, at Danmarks Statistik tidligere omsatte AFG_UBSTRFKO = blank til AFG_UBSTRFKO = 8. Kode 8 kan derfor ikke antages at have nogen informationsværdi i disse år og er derfor ændret til 0 ved opretning af afgørelsesregistret i 2012., AFG_UBSTRFKO = 8 (benådning) findes kun hvis benådningen er sket i samme år som afgørelsen er truffet. Det skyldes, at benådninger til afgørelser, der er truffet forud for det aktuelle tællingsår ikke er omfattet af det udtræk, Danmarks Statistik modtager fra Kriminalregistret. , AFG_UBSTRFKO = 9 anvendes i tilfælde, hvor en afgørelse ophæves af en ny afgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvor en person, der er idømt en delvis betinget dom, mens den ubetingede del af straffen ikke er afsonet, idømmes en ny ubetinget dom. Hvis den nye dom er en fælles straf for både det nye forhold og den tidligere delvist betingede dom, dvs. både den betingede og den ubetingede del af den, anvendes kode 9. Af hensyn til bl.a. udskrift af straffeattest er det nødvendigt at ændre i den første dom, så den ikke medtages på straffeattesten. Og det sikres ved at tildele værdien 9. Der forekommer i alt 114 sådanne afgørelser i perioden 1980-2019., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, D281700.TXT_UBSTRFKO - Arten af ubetinget frihedsstraf., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst/ikke ubetinget frihedsstraf, 1, Hæftestraf (ophørt 2001), 2, Fængselsstraf, 3, Forvaring, 6, Livsvarig fængselsstraf, 8, Benådning, 9, Straf ophævet af ny straf

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-ubstrfko

    ANSDAGE

    Navn, ANSDAGE , Beskrivende navn, Antal dage ansat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet antal ansættelsesdage hos arbejdsgiver ud fra oplysninger om datoer på oplysningsseddel. , Fra og med IDA 2008 ændres datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen til eIndkomst. Det hidtidige datagrundlag har været CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Detaljeret beskrivelse, Antal ansættelsesdage er beregnet for det aktuelle år og for alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede lønmodtagere, bibeskæftigede lønmodtagere, øvrige novemberansættelser (fra og med IDA2004),ej-novemberansættelser (fra og med IDA2004) , vigtigste ej-novemberansættelser og arbejdsgivere. Antal ansættelsesdage kan maksimalt være 365 dage., Hvis der er tale om en helårsansættelse i den pågældende ansættelse, sættes antallet af ansættelsesdage til 365. Hvor der ikke er tale om en helårsansættelse i den pågældende ansættelse, beregnes antallet af ansættelsesdage på baggrund af fra- og til-datoerne, dvs. hvornår ansættelsen er henholdsvis startet og stoppet. Hvis der ikke forekommer nogen af disse oplysninger, sættes antallet af ansættelsesdage til 0, idet der i så fald ikke er tale om en ansættelse., Variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet) angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet svarende til de nævnte ansættelsestyper. For yderligere oplysninger om denne, se TYPE under emnegruppen beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af ansættelsesdage i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister (KOR). For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, ANSDAGE har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansdage

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation