Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1391 - 1400 af 2306

      SPC_OMFANG

      Navn, SPC_OMFANG , Beskrivende navn, Specialundervisningsomfang , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Specialundervisningsomfanget angiver det gennemsnitlige antal specialundervisningstimer om ugen for hvert enkelt specialundervisningstiltag. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver det samlede omfang af specialundervisning omregnet til klokketimer pr. uge, som er opgjort med 2 decimaler., Uoplyst specialundervisningsomfang sættes til 99,99., Om specialunderundervisningen sker som holdundervisning eller individuelt tages ikke i betragtning, når omfanget for den enkelte elev skal vurderes., Opgørelsen for frie grundskoler følger ikke samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen alene baseret på antallet af elever som skolerne har ansøgt midler til og er bevilget af Undervisningsministeriet. For efterskoler gælder det nu, at skolerne ansøger om midler på baggrund af det antal som modtog støtte året før. Derfor kan antallet af elever ikke længere opgøres på individniveau, men opgøres som årselever og er altid et år bagud ift. de andre skoletyper. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Bemærk endvidere, at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Grundskoleregisteret bliver opgjort pr. 1. oktober i det gældende år. Fx bliver skoleåret 2020/21 opgjort for 1. oktober 2020. Populationen indeholder herved alle de grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år. Bemærk, at alle tabeller og grafer er dannet alene på basis af de elever der modtager en eller anden form for specialundervisningstiltag. Det vil sige, at alle elever med SPC_ART= H00 (Ikke specialundervisningselever) er ekskludret i grafer og tabeller, idet graferne rent visuelt ikke ville kunne vise udviklingen over tid i de forskellige specialundervisningstiltag. , Værdisæt, SPC_OMFANG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-omfang

      POSTNR

      Navn, POSTNR , Beskrivende navn, Postnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1982, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Postnummer er et firecifret tal, som knyttes til et geografisk område. Postnummerets referenceår svarer til bopælsadressens for alle årene. , Detaljeret beskrivelse, Et postnummer er en serie tal eller bogstaver, der anføres i forbindelse med adressering af forsendelser for at lette sorteringen af posten. Et postnummer er i Danmark et firecifret tal, som knyttes til et geografisk område (by, gade eller lignende)., Registre til beregning (kodning) af postnumre findes fra og med 1992., Folketinget vedtog i juni 2005 en en ændring af BBR-lovens adressebestemmelser (lov nr. 601 af 24. juni 2005 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering mv.). Ændringen betyder, at postnummersystemet gøres til et bærende element i det danske adressesystem. En officiel adressebetegnelse vil ifølge lovens § 3 e stk. 3 fremover bestå af postnummer, vejnavn samt husnummer inklusive eventuelt bogstav., De danske postnumre kan overordnet opdeles således:, 0XXX: Specielle organisationer med meget store mængder post kan få deres eget postnummer, fx 0800 (Danske Bank (tidl. Postgiro), Høje Tåstrup), 0892, 0893 og 0929 (ufrankerede svarforsendelser) og 0999 (Danmarks Radio). 0900 København C benyttes for en lang række større virksomheder i København, eksempelvis TDC, Nordea, Deloitte og Bonnier., 1000: Postkontoret på Købmagergade 33, København K , 1001-1026: Postbokse i København K , 1045: Ufrankerede svarforsendelser til København , 1050-1473 : København K, i princippet et postnummer pr. gade , 1500-1799: København V, i princippet et postnummer pr. gade , 1800-1999: Frederiksberg C, i princippet et postnummer pr. gade , 2XXX : Frederiksberg, København N, NV, S, SV og Ø samt Københavns omegn - langs Kystbanen op til Nivå , 30XX - 36XX : Nordsjælland , 37XX : Bornholm , 38XX : Oprindeligt Færøerne, men dér benyttes nu et selvstændigt tre-cifret system , 39XX : Grønland , 4XXX : Øvrige Sjælland og nærmeste øer , 5XXX : Fyn og nærmeste øer , 6XXX : Sønderjylland samt dele af Sydjylland og dele af Vestjylland. , 7XXX : Vestjylland og det sydlige Østjylland , 8XXX : Østjylland og Midtjylland , 9XXX : Nordjylland , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, POSTNR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/postnr

      ARBLHUMV

      Navn, ARBLHUMV , Beskrivende navn, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse, Fra 1988 inkluderes uddannelsesgodtgørelse, Fra 1999 er beløbet ekskl. feriedagpenge , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.19 og benævnes 'Arbejdsløshedsdagpenge ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsløshedsdagpenge udbetalt til forsikrede ledige samt fra 1988 inkl. uddannelsesgodtgørelse til forsikrede ledige., Uddannelsesydelserne for 1986 og 1987 ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser) eller i variablen RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede ydelser), jf. også vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986; manglende beløbet ligger i variablen RESUINK_GL., I 1999 ændres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges kraftigt, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV. Modelændringen flytter beløb (uddannelsesgodtgørelse)fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., I 1999 flyttes feriedagpenge fra ARBLHUMV til variablen ANDBISTANDYD., Det giver et kraftigt fald i antal modtagere af ARBLHUMV, og en stigning i gennemsnistbeløb og percentiler., I 2004 revideres modellen for dannelse af uddannelsesgodtgørelsen. Uddannelsesgodtgørelsen øges, men udgør stadigvæk en mindre del af ARBLHUMV. Igen flyttes beløb fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik og ferie flyttet fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ANDBISTANDYD og ARBLHUMV- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de to variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ARBLHUMV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/arblhumv

      FAMRENTEUDGIFTER

      Navn, FAMRENTEUDGIFTER , Beskrivende navn, Samlede fradragsberettigede renteudgifter for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMRENTEUDGIFTER er baseret på QRENTUD2 fra Personindkomster., Samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomhedsrenter., Inkl. løbende provisioner med videre og reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter (Ligningsloven §15J), der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning., Variablen omfatter renteudgifter af gæld i pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitut, kurstab ved omlægning af kontantlån, pantebreve og renter af studielån (medgår først, når renterne betales). , Renter af boligstøttelån er ikke fradragsberettigede og indgår derfor ikke her., Beløbene er i kr. og øre., Detaljeret beskrivelse, Renteudgifter er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRENTEUDGIFTER er baseret på QRENTUD2 fra Personindkomster., Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling., Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993). Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget, som er påløbne renter i studietiden. (Se også publikationen "Skatten", diverse årgange)., Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan renteudgifterne for indkomståret først trækkes fra, når de betales., FAMRENTEUDGIFTER inkluderer fradragsberettigede renter fra udlandet, dog med visse undtagelser., Renter af skattebøde indgår i rentefradraget., Renteudgifterne er fra 1990 til 2012 faldet med 14 pct. Dette skyldes især, at rentesatsen er faldet kraftigt i perioden., Se mere information om provisioner, gebyrer m.m. i Ligningsloven §8. Der indgår kun de elementer, som kan fradrages i skatten. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMRENTEUDGIFTER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrenteudgifter

      FAMFORMUEINDK_BRUTTO

      Navn, FAMFORMUEINDK_BRUTTO , Beskrivende navn, Formueindkomst. brutto i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMFORMUEINDK_BRUTTO er dannet i forbindelse med revisionen af indkomsterne for 2013. Læs mere om revisionen på , www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, FAMFORMUEINDK_BRUTTO er baseret på FORMUEINDK_BRUTTO fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMFORMUEINDK_BRUTTO er summer af renteindtægter og øvrig formueindkomst, som primært består af realiserede tab/gevinster på værdipapirer., FAMFORMUEINDK_BRUTTO kan have negative værdier som følge af tab på værdipapirer., Beløb i kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMFORMUEINDK_BRUTTO er dannet med formlen, FAMFORMUEINDK_BRUTTO= FAMRENTEINDK_13+FAMOEVRIGFORMUE_13 , Hvor, FAMRENTEINDK_13 er samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, FAMOEVRIGFORMUE_13 er aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv., ekskl. formueindkomst i selvstændig virksomhed, Sammenhæng med definitioner før 2013 i PERSONINDKOMST (ikke alle variable er dannet for familier), ., FORMUEINDK_BRUTTO= FORMUEINDK_NY-KAPITVIRK-OVSKEJD07(2007-2013)-OVSKEJD02_NY(1987-2006), Hvor, FORMUEINDK_NY er, KAPITVIRK er samlet kapitalindkomst fra virksomhed, OVSKEJD07 er beregnet lejeværdi af egen bolig, OVSKEJD02_NY er beregnet lejeværdi af egen bolig, Ændringer over tid, Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året (før 1993 indgår denne indkomst ikke)., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997"., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten" 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc" og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMFORMUEINDK_BRUTTO har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famformueindk-brutto

      KVANDLF

      Navn, KVANDLF , Beskrivende navn, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af kvinder, som er lønmodtagere på mellemniveau, (PSTILL=35) (primær arbejdsstilling ) i procent af de hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau, opgjort pr. arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede kvindelige lønmodtagere på mellemniveau. Variablen beregnes kun, hvis antallet af hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af kvinder blandt hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) i procent pr. arbejdssted beregnes efter følgende formel: , if ANTAL34>0 then KVANDLF=round((ANTALK34*100)/ANTAL34);, else KVANDLF=0;, "ANTAL34" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 34. , "ANTALK34" udgør alle kvindelige ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 34. , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af "kvindelige lønmodtagere på mellemniveau" beregnes således som andelen af den samlede sum af lønmodtagere på mellemniveau ansat på det enkelte arbejdssted. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 34 ændrede tekst fra - "lavere funktionærer" til "lønmodtager på mellemniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., For nærmere information om dette henvises til PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) (under beskæftigelse)., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, KVANDLF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/kvandlf

      ARBGNRFR

      Navn, ARBGNRFR , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver arbejdsgivernummeret for arbejdsstedet året efter. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver arbejdsgivernummeret for det arbejdssted året efter, som arbejdsstedet i det aktuelle år er relateret til (via personrelationer el. ved uændret identifikationsnummer). Værdien "nul" angiver, at der ingen relation er fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM = N1 el. A1). For yderligere information om IDFREM (Identitet for arbejdssted fremad i tid, , se under emnegruppen arbejdssteder). Kan anvendes til sammen med ARBSTKFR (Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter se under emnegruppen arbejdssteder) at angive et relateret arbejdssted året efter., Det fulde arbejdsgivernummer udleveres ikke til brugere. I stedet udleveres et afidentificeret arbejdsgivernummer. , Arbejdsgivernummeret består af en nicifret kode med et foranstillet 1-, 2- eller 3-tal. For en beskrivelse af opbygningen af arbejdsgivernummeret henvises til variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer, se under emnegruppen arbejdssteder). Hvorledes indførelsen af CVR-nummeret har betydning for denne opbygning er ligeledes beskrevet under denne variabel., Arbejdsgivernummeret er ikke konsistent over tid, idet dette ændres ved ejerskifte - også selv om der er tale om en fortsættelse af det samme firma., Der foreligger derfor ikke en fastlægelse af identiteten over tid for firmaer. , For udarbejdelsen af en tidskonsistent virksomheds-id henvises til statistikken om Erhvervsdemografi. Se varedeklarationen for denne statistik på følgende link: , http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=105440, Bilag, IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ARBGNRFR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/arbgnrfr

      FILIAL

      Navn, FILIAL , Beskrivende navn, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal arbejdssteder i firmaet., Detaljeret beskrivelse, Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. I tilfælde af, at et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed., Det enkelte firma er defineret ved arbejdsgivernummeret (ARBGNR), hvorimod et arbejdssted er defineret ved arbejdsgivernummeret (ARBGNR) og arbejdsstedskoden (ARBSTK). Antallet af arbejdssteder i det enkelte firma optælles således som antal records med det samme arbejdsgivernummer, men forskellige arbejdsstedskoder., Der foreligger ikke en fastlæggelse af identiteten over tid for firmaer. Identifikationsnøglen ARBGNR er ikke konstant over tid for givne, bevarede enheder, idet nummeret fx kan ændres i forbindelse med ejerskifte. , For yderligere oplysninger om ARBGNR og firmaer henvises til ARBGNR under emnegruppen arbejdssteder., Firmaer, der ikke er "repræsenteret" ved arbejdssteder - herunder forsvaret i årene 1980-86 samt enkelte andre tilfælde - indgår ikke i datasættet firmaer., I 1999 indførtes CVR-nummeret. For yderligere oplysninger om dette henvises til variablen ARBGNR (se emnegruppen arbejdssteder) og CVRNR (under emnegruppen virksomheder og virksomhedsøkonomi)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_FILIAL - Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Arbejdsstedet udgør firmaet, 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Firma med 2 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Firma med 3 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 4, Firma med 4 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 5, Firma med 5 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 6, Firma med 6 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 7, Firma med 7 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 8, Firma med 8 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Firma med 9 arbejdssteder eller derover, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/filial

      YDLTID

      Navn, YDLTID , Beskrivende navn, Tidspunktskode for ydelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDLTID (tidspunktkode for ydelsen) angiver, på hvilket tidspunkt af døgnet ydelsen er givet. Hvis ydelsen er givet i en weekend, vil det også fremgå., YDLTID har betydning for honoraret, idet honoraret er større i aftentimer og i weekender. , Detaljeret beskrivelse, YDLTID anvendes af Danmarks Statistik sammen med andre oplysninger i registret til en underopdeling af kontakterne med de almene læger. I denne underopdeling indgår samtidig visse andre oplysninger fra registret., Ved at kombinere YDLTID med SPEC2 kan man lave en yderligere opdeling af kontakter til almen læge. Nedestående opdeling af SPEC2 anvendes af DST ved publicering:, 70 Almen læge, konsultation, dagtid, 71 Almen læge, konsultation, aften mv., 72 Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 73 Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 74 Almen læge, besøg, dagtid, 75 Almen læge, besøg, aften mv., 76 Almen læge, email-konsultation, 77 Almen læge, andre ydelser, 78 Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., Bilag, Graf - YDLTID 1990-2005, Tabel - YDLTID 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_YDLTID - Tidspunktskode for ydelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke relevant, 01-01-2005, 1, Mandag-fredag 8-16 (19,21,80,83), 01-01-2005, 2, Sen konsultation 16- (19,21), 01-01-2005, 3, Man-fre 16-20, lør 8-20 (19,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 4, Man-lørdag 20-24, s/h 8-24 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 5, Alle dage 00-08 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 6, Dag/aften (81,82,84,89), 01-01-2005, 7, Nat (81,82,84,89), 01-01-2005, 8, A-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005, 9, B-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydltid

      Underskrivelse af projektindstilling

      Projektindstillingen skal godkendes, før et projekt træder i kraft. Det kræver en underskrift fra både Forskningsservice og en bruger med underskriverrolle i din institution. Her kan du læse, hvordan man underskriver en projektindstilling, samt hvordan man som autorisationsansvarlig eller stedfortræder tildeler brugere rollen som underskriver., Se videovejledning til underskrivelse af projektindstilling i Danmarks Datavindue, Når I har indsendt jeres projektindstilling til Forskningsservice, vil en medarbejder vurdere, om indstillingen kan godkendes. Vurderer Forskningsservice, at indstillingen ikke kan godkendes, vil projektets kontaktperson få en begrundelse for afvisningen samt mulighed for at tilrette indstillingen., Bliver projektindstillingen godkendt, underskriver Forskningsservice, og derefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen, samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om godkendelsen., Når Forskningsservice har godkendt indstillingen, skal den af jer, der forinden har fået tildelt underskriverrollen på jeres institution, underskrive indstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Underskrivelse sker ved, at du som underskriverperson logger ind på Danmarks Datavindue. På forsiden vælger du ”Mit overblik” efterfulgt af ”Projektindstillinger til underskrift”. Her ser du alle de projektindstillinger, som er klar til at blive underskrevet., Vælg den projektindstilling, som du ønsker at underskrive. Du kan læse projektindstillingen igennem, se hvem der har adgang til projektet, og hvem der er kontaktperson på projektet. Hvis du ønsker det, kan du afvise at underskrive, og så bliver projektindstillingen sendt tilbage til kontaktpersonen til revision., Ønsker du at underskrive projektindstillingen, vælger du knappen ”Underskriv”. Læs underskriftsbetingelserne igennem og sæt kryds i de to felter for at bekræfte, at du ønsker at underskrive projektindstillingen, og at du er ansat på den pågældende institution. Du kan nu trykke på knappen ”Underskriv”., Når du som underskriver har underskrevet indstillingen, vil projektets kontaktperson og indsender modtage en mail om det videre forløb. , Tildeling af rollen som underskriver, Se evt. videovejledning til tildeling af rollen som underskriver i Danmarks Datavindue, En autorisationsansvarlig eller en stedfortræder kan tildele rollen som underskriver til en bruger, der er ansat på den pågældende institution. Det er den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder, der er ansvarlig for sikre, at underskriveren lever op til dette krav. Vær på opmærksom på, at personer med underskriverrollen på vegne af institutionen kan skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 6., Fremgangsmåde:, Når du som autorisationsansvarlig eller stedfortræder ønsker at tildele en bruger rollen som underskriver, skal du logge ind i Danmarks Datavindue., På forsiden af Danmarks Datavindue klikker du på 'Mit overblik'., Vælg herefter på den institution, du ønsker at administrere., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg 'Administrer underskrivere'., Klik på 'Vælg' ud for de brugere, du ønsker at gøre til underskrivere og tryk 'Gem'. (Ønsker du at fratage en bruger rollen som underskriver, skal du klikke på fluebenet, så det fjernes, og derefter trykke 'Gem'.), Brugeren er nu gjort til underskriver og kan udpeges til at underskrive projektindstillinger på vegne af institutionen.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/underskrivelse-af-projektindstilling
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation