Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1321 - 1330 af 2287

      ANTARBB

      Navn, ANTARBB , Beskrivende navn, Antal bevarede arbejdssteder i firmaet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal bevarede arbejdssteder i firmaet tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er dannet via aggregering af de bevarede arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. I de tilfælde hvor der er tale om bevarede arbejdssteder set tilbage i tid til året før, aggregeres antallet af arbejdssteder. , Der aggregeres for variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer), som identificerer det enkelte firma. Hver gang der optræder et nyt arbejdssted tilhørende firmaet med identisk ARBNGR, det vil sige en ny record med det samme ARBGNR, men en ny ARBSTK (arbejdsstedskode), tillægges et arbejdssted i aggregeringen., Definitionen af et bevaret arbejdssted sker via variablen IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid). Denne skal være lig B1 og B2 (bevarede identisk og ikke identisk) for at ovenstående aggregering forekommer. Se evt. IDTILB for mere information om denne., Aggregeringen sker på baggrund af arbejdsstedsdatasættet for det givne år. Heri indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. arbejdssteder der ikke er fiktive. For udbygning af fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR (arbejdsstedets løbenummer - se emnegruppen arbejdssteder)., I 1999 indføres CVR-nummeret. For yderligere oplysninger om dette henvises til variablen ARBGNR (se emnegruppen arbejdssteder) og CVRNR (under emnegruppen virksomheder og virksomhedsøkonomi)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, ANTARBB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/antarbb

      AARSVRK

      Navn, AARSVRK , Beskrivende navn, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal årsværk leveret af ansatte ved et arbejdssted (eller arbejdsgiver), målt i mandår. Max 1 år pr person., Detaljeret beskrivelse, Fra 2008 og frem er AARSVRK beregnet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. AARSVRK er beregnet ved at dividere antallet af løntimer med fultidsnormen for et år (svarende til 1923,96 timer)., Variablen dannes oprindeligt i erhvervsbeskæftigelsen og modtages herfra som led i dannelsen af IDA. , Variablen angiver antal beregnede årsværk på arbejdsstedet i kalenderåret. Målet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsenteres af arbejdsstedets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Antallet af årsværk beregnes på følgende måde: summen af indbetalinger til ATP-ordningen for alle ansatte (idet der dog korrigeres, så hver person maksimalt indgår med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fultidsansat) på et arbejdssted divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper:, Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, 9-17 timers arbejde ugentligt, 1/3 af fuldt bidrag, 18-26 timers arbejde ugentligt, 2/3 af fuldt bidrag, 27 timer eller derover pr. uge, fuldt bidrag, Dvs. at personer med mindre end 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæftigede., Visse midlertidigt ansatte udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte., Variablen afrundes efter almindelig 0,5 afrunding. Det betyder, at fx 1,7 årsværk oprundes til 2 årsværk og 1,3 årsværk nedrundes til 1 årsværk., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, AARSVRK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/aarsvrk

      UOPLANSH

      Navn, UOPLANSH , Beskrivende navn, Hovedbeskæftigede med uoplyst arbejdssted i det enkelte firma. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal hovedbeskæftigede med uoplyst arbejdssted i det enkelte firma., Detaljeret beskrivelse, Antallet af hovedbeskæftigede med uoplyst arbejdssted i det enkelte firma opgøres på baggrund af de primære ansættelser for det aktuelle år, dvs. ansættelsesdatasættet IDAN (IDA ansættelser). , Variablen skal ses i sammenhæng med variablen FANSH (antal hovedbeskæftigede i firmaet ). I denne opgøres antallet af hovedbeskæftigede i det enkelte firma på baggrund af arbejdsstedsdatasættet (IDAS) for det givne år. Heri indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. fiktive og uoplyste arbejdssteder indgår ikke. Der forekommer imidlertid også hovedbeskæftigede, som er tilknyttet et uoplyst arbejdssted, og som derfor ikke forekommer i arbejdsstedsdatasættet. Disse personer forekommer i ansættelsesdatasættet IDAN, hvor de er tilknyttet et uoplyst arbejdssted. , I opgørelsen af antallet af hovedbeskæftigede med uoplyst arbejdssted , udvælges først de uoplyste arbejdssteder og dernæst aggregeres antallet af hovedbeskæftigede for variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer), som identificerer det enkelte firma. , Se evt. variablerne NOVPRIO (novemberprioritering), SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) og PSTILL (primær arbejdsstilling) for en nærmere præcisering af primær ansættelse og hovedbeskæftigede under emnegruppen beskæftigelse., Graf og tabel er udarbejdet for firmaer, hvor UOPLANSH er >0, dvs. hvor hovedbeskæftigelse med uoplyst arbejdssted forekommer. , Grafen udviser store udsving i årene 1989-1991. Dette skyldes en ændring i de indberettede arbejdsstedskoder (se variablen ARBSTK under emnegruppen arbejdssteder) forud for indførelsen af betegnelsen 'fiktive arbejdssteder' i 1991., Disse fiktive arbejdssteder indgår ikke i populationen af arbejdssteder i IDAS. For yderligere oplysning om fiktive arbejdssteder henvises til varedeklarationen for Erhvervsbeskæftigelsen:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=1029, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, UOPLANSH har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/uoplansh

      UOPLANSB

      Navn, UOPLANSB , Beskrivende navn, Bibeskæftigede i firma med uoplyst arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal bibeskæftigede i firma med uoplyst arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Antallet af bibeskæftigede med uoplyst arbejdssted i det enkelte firma opgøres på baggrund af de sekundære ansættelser for det aktuelle år, dvs. ansættelsesdatasættet IDAN (IDA ansættelser). , Variablen skal ses i sammenhæng med variablen FANSB (Antal bibeskæftigede i firmaet ). I denne opgøres antallet af bibeskæftigede i det enkelte firma på baggrund af arbejdsstedsdatasættet (IDAS) for det givne år. Heri indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. fiktive og uoplyste arbejdssteder indgår ikke. Der forekommer imidlertid også bibeskæftigede, som er tilknyttet et uoplyst arbejdssted, og som derfor ikke forekommer i arbejdsstedsdatasættet. Disse personer forekommer i ansættelsesdatasættet IDAN, hvor de er tilknyttet et uoplyst arbejdssted. , I opgørelsen af antallet af bibeskæftigede med uoplyst arbejdssted udvælges først de uoplyste arbejdssteder, og dernæst aggregeres antallet af bibeskæftigede for variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer), som identificerer det enkelte firma. , Se evt. variablerne NOVPRIO (novemberprioritering), SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status ) og PSTILL (primær arbejdsstilling) for en nærmere præcisering af sekundær ansættelse og bibeskæftigede under emnegruppen beskæftigelse., Graf og tabel er udarbejdet for firmaer, hvor UOPLANSB er >0, dvs. hvor bibeskæftigelse med uoplyst arbejdssted forekommer. , Grafen udviser et stort spring i 1990. Dette skyldes en ændring i de indberettede arbejdsstedskoder (se variablen ARBSTK under emnegruppen arbejdssteder) forud for indførelsen af betegnelsen 'fiktive arbejdssteder' i 1991., Disse fiktive arbejdssteder indgår ikke i populationen af arbejdssteder i IDAS. For yderligere oplysning om fiktive arbejdssteder henvises til varedeklarationen for Erhvervsbeskæftigelsen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1029, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, UOPLANSB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/uoplansb

      GF_AARE

      Navn, GF_AARE , Beskrivende navn, Årets resultat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årets resultat målt i kroner.Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. , Detaljeret beskrivelse, Årets resultat målt i kroner., Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket., I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag til virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som den, der fandt sted d. 11. september 2001. Fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højkvalitetsdokumentation af statistikområdet regnskabsstatistik kan i firmaskemaerne (under bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Tabel, Populationer:, Reelt aktive virksomheder i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Variablen er baseret på Regnskabsstatistikken for private byerhverv og udviklingen i dens branchedækning følger denne statistik. Dette er fra 2005 og frem suppleret med fiktive regnskaber fra følgende brancher (db07): '351100',351200','351300','352100','352200','352300','353000','360000', '491000','492000','493110','493120','522130','522210','522220','522300', '531000','370000','381100','382110','382120','390000','591120','592000', '932910','920000'. Før 2005 blev enkelte virksomheder fra disse brancher eller de tilsvarende db93 brancher medtaget fra stikprøver. , Værdisæt, GF_AARE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aare

      Underskrivelse af projektindstilling

      Projektindstillingen skal godkendes, før et projekt træder i kraft. Det kræver en underskrift fra både Forskningsservice og en bruger med underskriverrolle i din institution. Her kan du læse, hvordan man underskriver en projektindstilling, samt hvordan man som autorisationsansvarlig eller stedfortræder tildeler brugere rollen som underskriver., Se videovejledning til underskrivelse af projektindstilling i Danmarks Datavindue, Når I har indsendt jeres projektindstilling til Forskningsservice, vil en medarbejder vurdere, om indstillingen kan godkendes. Vurderer Forskningsservice, at indstillingen ikke kan godkendes, vil projektets kontaktperson få en begrundelse for afvisningen samt mulighed for at tilrette indstillingen., Bliver projektindstillingen godkendt, underskriver Forskningsservice, og derefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen, samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om godkendelsen., Når Forskningsservice har godkendt indstillingen, skal den af jer, der forinden har fået tildelt underskriverrollen på jeres institution, underskrive indstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Underskrivelse sker ved, at du som underskriverperson logger ind på Danmarks Datavindue. På forsiden vælger du ”Mit overblik” efterfulgt af ”Projektindstillinger til underskrift”. Her ser du alle de projektindstillinger, som er klar til at blive underskrevet., Vælg den projektindstilling, som du ønsker at underskrive. Du kan læse projektindstillingen igennem, se hvem der har adgang til projektet, og hvem der er kontaktperson på projektet. Hvis du ønsker det, kan du afvise at underskrive, og så bliver projektindstillingen sendt tilbage til kontaktpersonen til revision., Ønsker du at underskrive projektindstillingen, vælger du knappen ”Underskriv”. Læs underskriftsbetingelserne igennem og sæt kryds i de to felter for at bekræfte, at du ønsker at underskrive projektindstillingen, og at du er ansat på den pågældende institution. Du kan nu trykke på knappen ”Underskriv”., Når du som underskriver har underskrevet indstillingen, vil projektets kontaktperson og indsender modtage en mail om det videre forløb. , Tildeling af rollen som underskriver, Se evt. videovejledning til tildeling af rollen som underskriver i Danmarks Datavindue, En autorisationsansvarlig eller en stedfortræder kan tildele rollen som underskriver til en bruger, der er ansat på den pågældende institution. Det er den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder, der er ansvarlig for sikre, at underskriveren lever op til dette krav. Vær på opmærksom på, at personer med underskriverrollen på vegne af institutionen kan skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 6., Fremgangsmåde:, Når du som autorisationsansvarlig eller stedfortræder ønsker at tildele en bruger rollen som underskriver, skal du logge ind i Danmarks Datavindue., På forsiden af Danmarks Datavindue klikker du på 'Mit overblik'., Vælg herefter på den institution, du ønsker at administrere., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg 'Administrer underskrivere'., Klik på 'Vælg' ud for de brugere, du ønsker at gøre til underskrivere og tryk 'Gem'. (Ønsker du at fratage en bruger rollen som underskriver, skal du klikke på fluebenet, så det fjernes, og derefter trykke 'Gem'.), Brugeren er nu gjort til underskriver og kan udpeges til at underskrive projektindstillinger på vegne af institutionen.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/underskrivelse-af-projektindstilling

      Fertilitet

      Beskrivelse, Fertilitetsdatabasen indeholder primært henvisninger mellem børn og forældre. , Fertilitetsdatabasen består af tre filer: børnefilen og en paritetsfil for hhv. mænd og kvinder., Børnefilen i Fertilitetsdatabasen indeholder henvisninger mellem barn og forældre. Hvis barnet er adopteret findes ligeledes en henvisning til adoptionsforældrene. , Forældrehenvisningerne mellem barn og mor regnes for komplette for børn født fra 1960 og frem. Undtaget er børn, der er døde før 1979 og børn, der ikke indgår i det medicinske fødselsregister. For personer født i Danmark i 1970 eller senere er der stort set komplette henvisninger mellem barn og far., Paritetsfilerne i Fertilitetsdatabasen indeholder detaljerede oplysninger om kvindernes hhv. mændenes fertilitetshistorie op til opdateringstidspunktet. Filen indeholder således oplysninger om samlet antal børn (paritet), afstanden mellem fødslerne (spacing) samt for kvinderne oplysninger om tidligere aborter., Børne- og paritetsfilen anvendes typisk i kombination til at identificere børn, forældre og søskende. Fx anvendes børnefilen til at identificere et barns forældre og herefter anvendes paritetsfilen til at identificere søskende på henholdsvis faderens og moderens side. , Populationen i Fertilitetsdatabasen består af "børn" og "voksne"., "Børn" i Fertilitetsdatabasen er primært identificeret ud fra befolkningsstatistikregisteret(CPR) og det medicinske fødselsregister (MFR). Som "Børn" er udtrukket personer, der er født fra og med 1942, som er det første år, de ældste kvinder i populationen (kvinder født i 1930) har kunnet få et barn. Dette udtræk er foretaget første gang for 1. januar 1989 og derefter suppleret med oplysninger om børn, der kunne identificeres i tidligere registerårgange, tilbage til 1979. Desuden er der hentet oplysninger om alle børn, født i Danmark fra 1973-1989, begge år inklusive, såvel levende- som dødfødte, fra MFR., Alle personer, der blev født i perioden 1. januar 1942 - 31. december 1972, som enten udvandrede før 1. januar 1979 og ikke senere er genindvandret eller som døde før 1. januar 1979, har ikke kunnet medtages som børn i Fertilitetsdatabasen, da de hverken kunne identificeres i CPR eller i MFR., Ved de efterfølgende årlige opdateringer identificeres børnene fra begge kilder., "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre., Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Både mænd og kvinder er identificeret i befolkningsstatistikregistret., Variable, ANTAL, Barnets nr i fødslen, DEMPAR, Optalt demografisk paritet, MADOPT, Markering af adoption, MDOED, Markering af evt. død, PNRB, Personnummer, barn, PNRF, Personnummer, far, PNRM, Personnummer på mor

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet

      Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

      Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Beskæftigelsesoplysninger der vedrører ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører beskæftigelse. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. , Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ANSDAGE, Antal dage ansat, ANSXFREM, Ansættelsesændring frem til året efter, ANSXTILB, Ansættelsesændring i forhold til året før, ANSAAR, År for ansættelse på arbejdssted, JOBKAT, Jobtype i ansættelsen, LONMFREM, Lønmodtager året efter, LONMTILB, Lønmodtager året før, PERSADR, Personlig arbejdsstedsadresse, PERSBRC, Personlig branche, STILL, Arbejdsstilling, TILKNYT, Tilknytning til primært arbejdssted, TYPE, Type for ansættelsesforholdet

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser

      SLUSKAT

      Navn, SLUSKAT , Beskrivende navn, Samlet slutskat for en skatteyder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet personlig slutskat for en skatteyder., Består af statsskat, amtsskat (til og med 2006), sundhedsbidrag (fra og med 2007) kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987) , skat af konkursindkomst, CFC-skat, ejendomsværdiskat (fra 2000-) samt aktieskat (inkl. forudbetalt grundbeløb)., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg. Forudbetalt skat af hævet indkomst fra virksomhedsordningen (indkomst opsparet ifølge virksomhedsordningen tidligere år) er ikke fratrukket SLUSKAT., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne variabel er uændret ekskl. arbejdsmarkedsbidrag., Detaljeret beskrivelse, Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. bilag til variablen SKATTOT_NY under emnet Højkvalitetsdokumentation: "Skattesystem1980_ff.doc., Ændringer, som påvirker størrelsen af SLUSKAT, 1983- Fra dette år skal ægefællers formueindkomst(lejeværdi af egen bolig, renteindtlægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året., 1987- Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993, se også publikationen "skatten" diverse årgange. Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindels emed skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86". , 1990. Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen- beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig , 1991. Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994. Kontanthjælp hæves og gøres skattepligtig, næsten alt vedr. folke-og førtidspension hæves og gøres skatteplitgtig (højere SLUSKAT for pensionister). Pensionister på plejehjem får hele folkepensionen også den del der går til betaling af opholdet- til gengæld gøres hele pensionen skattepligtig, se også vedlagte bilag. Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SLUSKAT for erhvervsaktive) til gengæld indføres et arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst ( se SLUTBID)., 1996. Særlig indkomstbegreb ( engangsindtægter) ophæves. Disse indkomster flyttes til de almindelige indkomstbegreber., 1997. Formueskatten afskaffet., 2000. Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig, 2010: Grøn check er ikke modregnet i sluskat., Se også vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning" til variablen "SKATTOT_NY" under emnet "Højkvalitetsdokumentation" , Værdisæt, SLUSKAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/sluskat

      LEDARS

      Navn, LEDARS , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (DUR) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LEDARS angiver dagpengemodtagerens ledighedsårsag i en given uge (har selv sagt op eller opsagt af arbejdsgiver)., Detaljeret beskrivelse, Variablen LEDARS stammer fra Arbejdsdirektoratet, og værdisættet er væsentligt anderledes (mere detaljeret) end larsagxx fra CRAM, som alene angiver typen af ledighed (dagpengeledighed, kontanthjælpsledigheds eller feriedagepengeledighed). Denne variabel dækker kun de forsikrede ledige og den viser, hvorfor personen er blevet ledig., Bemærk, at niveauet for antallet af medlemmer, der var ledige ved etableringen af DUR pr. 1. juli 1997 (ledighedsårsag uoplyst), faldt kraftigt fra 1998 til 1999, hvilket medførte en tilsvarende stigning i 1999 for de øvrige årsagskoder., Danmarks Statistik foretager ikke validering af, om den indberettede ledighedsårsag er korrekt, men vil vurdere, at den giver en overordnet indikator for ledighedsårsagen., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LEDARS - Ledighedsårsag (DUR), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Medlemmet var ledig ved etableringen af DUR pr. 1. juli 1997 (ledighedsårsag uoplyst), 01, Medlemmet er opsagt af arbejdsgiver, 02, Medlemmet er midlertidigt hjemsendt, 03, Medlemmet har selv sagt op, 04, Medlemmet er gået fra fuld beskæftigelse til beskæftigelse på fast nedsat tid med frigørelsesattest eller i en arbejdsfordelingsordning, 05, Medlemmet er ophørt med fuldført aktivering, 06, Medlemmet er dimittend eller har afsluttet værnepligt, 07, Medlemmet er ophørt med orlov til uddannelse, 08, Medlemmet er ophørt med orlov til børnepasning eller orlov til sabbat, 09, Medlemmet er ophørt efter barsel, 10, Medlemmet er ophørt efter midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet, 11, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed ved salg eller lukning, 12, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed pga. bortforpagtning, 13, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed pga. ægtefælleudtræden, 14, Medlemmet er ophørt med sin hovedbeskæftigelse og overgået til bibeskæftigelse, 15, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed med etableringsydelse, 16, Medlemmet er ophørt fra selvstændig virksomhed og modtager midlertidige dagpenge for selvstændige, 17, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed i virksomhed, der fortsættes af anden person end ægtefællen, 98, Uoplyst, 99, Andet

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/ledars
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation