Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1681 - 1690 af 2331

      FAMINDKOMSTIALT

      Navn, FAMINDKOMSTIALT , Beskrivende navn, Familieindkomst i alt før skat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familieindkomst i alt er lig summen af: ( Udgår i 2013 og erstattes af Famindkomstialt_13), erhvervsindkomster, + overførselsindkomster, + renteindtægter , +andre formueindkomster (Formueindkomst eksklusiv lejeværdi), + anden ikke-klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person i familien., Beløbene gælder alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMINDKOMSTIALT er baseret på PERINDKIALT fra Personindkomster. Indkomsterne er hovedsageligt baseret på oplysninger fra skattesystemet og i det omfang, det er muligt, suppleret med skattefrie indkomster., Familieindkomst i alt er et bruttobeløb; det vil sige, at lejeværdi af egen bolig og renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er med., For mere information om skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i familieindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, "Familieindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt"., FAMINDKOMSTIALT (familieindkomst i alt)=, FAMERHVERVSINDK (erhvervsindkomst)+, FAMOVERFORSINDK (overførselsindkomst) +, FAMRENTEINDK (renteindtægt)+, FAMOEVRIGFORMUE (øvrig formueindkomst)+, FAMRESTINDK (anden personlig indkomst), Familieindkomst i alt er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie 31. december (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og er sammensat, som følger:, FAMINDKOMSTIALT er baseret på PERINDKIALT fra Personindkomster. Indkomsten er før skat og er summen af såvel skattepligtige indkomster som ikke-skattepligtige indkomster, Her følger et udvalg af de væsentligste ændringer og databrud (se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer):, Fra 1990 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i FAMINDKOMSTIALT - se variablen QSAR (særlig indkomst) i Personindkomster., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand); dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i familieindkomsten - se dokumentet "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i indkomst i alt. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i indkomst i alt, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i indkomst i alt. Se FORSKER i Personindkomster., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige - se FAMKONTANTHJAELP). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes - se FAMPENSOFFENTLIG. Bruttoficeringen bevirker, at den gennemsnitlige familieindkomst stiger kraftigere fra 1993 til 1994., I 2002 inkluderer familieindkomst skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag., Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst., I 2008 og 2009 er FAMINDKOMSTIALT ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt); det betyder altså, at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , Den manglende varmehjælp er dog et mindre databrud. Den primære årsag til faldet i indkomsten før skat i disse år er den finansielle krise., Se i øvrigt årspublikationen "Indkomster" på www.dst.dk/publ/Indkomster, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMINDKOMSTIALT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famindkomstialt

      AUER

      Navn, AUER , Beskrivende navn, Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver. Værdien heraf indgår desuden normalt sammen med værdien af omsætning (OMS) i den offentliggjorte omsætning, svarende til at man har solgt til sig selv. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Denne post omfatter materialer, lønninger mv. til fx forbedring af egne bygninger og maskiner. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AUER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/auer

      MAAT

      Navn, MAAT , Beskrivende navn, Materielle anlægsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen ved regnskabsårets slutning af materielle anlægsaktiver.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anlægsaktiver omfatter aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. , Denne post omfatter grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Også materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver indgår., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i MAAT. Eksternt Databrud: Efter en ændring i Årsregnskabsloven gældende fra og med regnskabsåret 2002 skal leasing-genstandenes anskaffelsessum medtages, hvis der i regnskabsåret er indgået nye finansielle leasing-kontrakter. Før 2002 var det frivilligt, om man ville aktivere finansielt leasede anlægsaktiver. Finansiel leasing er beskrevet under variablen ATIT., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, MAAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/maat

      FORTJ_PRAE

      Navn, FORTJ_PRAE , Beskrivende navn, FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fortjenesten pr. præsteret time i kr., Fortjenesten pr. præsteret time hed før år 2009 GW. GW findes i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Fortjenesten pr. præsteret time i kr. , Fortjenesten pr. præsteret time hed før år 2009 GW. GW findes i det gamle LON register indtil 2010., Fortjenesten pr. præsteret time angiver arbejdsgiverens gennemsnitlige lønomkostning pr. time ved at have en lønmodtager ansat, og tilsvarende hvad lønmodtagerens indtjening er pr. time, hvor lønmodtager udfører et givent arbejde. , Til sammenligning viser den standardberegnede timefortjeneste medarbejderens lønindtægt pr. "normal" time. , Fortjenesten pr. præsteret time er dermed ikke velegnet til at vise, hvilken indtjening en ansat opnår som følge af sin ansættelse som lønmodtager, da eksempelvis en høj grad af betalt fravær, vil resultere i en højere fortjeneste pr. præsteret time., Det skal pointeres, at som redskab til at belyse hele arbejdsomkostningsniveauet mangler den del af statistikken over de samlede arbejdsomkostninger, som kaldes øvrige arbejdsomkostninger. FORTJ_PRAE mangler således en række ekstra arbejdsomkostninger samt eksempelvis de refusioner, som arbejdsgiveren får fra offentlige myndigheder, som er med til at nedbringe omkostningerne. Arbejdsgiverens omkostninger og refusioner udover løn svarer i gennemsnit til cirka 4 procent af de samlede arbejdsomkostninger. Se evt. statistikken for øvrige arbejdsomkostninger., Beregning af Fortjeneste pr. præsteret time i kr.:, Fortjeneste pr. præsteret time = Fortjeneste i alt / Præsterede timer., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, FORTJ_PRAE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/fortj-prae

      GENE

      Navn, GENE , Beskrivende navn, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Genebetaling pr. præsteret time - udgår, I 2009 blev GENE opsplittet i GENE_PRAE og OVERTID_PRAE i LONN registret. Variablen GENE findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Genebetalinger består af overtidstillæg og andre genetillæg., I 2009 blev GENE opsplittet i GENE_PRAE og OVERTID_PRAE i LONN registret. Variablen GENE findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Overtidstillæg gives for at arbejde ud over normal arbejdstid. Overtidstillægget er den del af en eventuel overtidsbetaling, som ligger ud over den normale timebetaling. Overtid omfatter såvel overarbejde som merarbejde. , Andre genebetalinger er tillæg i og uden for arbejdstiden bortset fra overtidsbetaling, herunder holddrifttillæg, varsko-, smuds-, udearbejds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg. , Bilag, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GENE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gene

      GENE_STAND

      Navn, GENE_STAND , Beskrivende navn, Genetillæg pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Genetillæg pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse, Genetillæg pr. standard time i kr., Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis aften-, natte-, helligdags-, varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Genetillæg pr. standard time i kr.:, Genetillæg pr. standardtime = Genetillæg/Betalte timer , Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GENE_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gene-stand

      FRADRAG

      Navn, FRADRAG , Beskrivende navn, Samlet beregnet fradrag i skattepligtig indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet fradrag i skattepligtig indkomst er en beregnet variabel., Fradraget omfatter: fradrag for private indbetalinger til pensionsordninger, betalte renteudgifter, kørselsfradrag, underholdsbidrag og børnebidrag, , udgifter til arbejdsløshedsforsikring, fagligt kontingent, efterlønsordning, beskæftigelsesfradrag m.m., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27 og benævnes 'Fradrag i alt', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Følgende variable er en del af det samlede beløb i variablen FRADRAG:, - QRENTUD2, fradragsberettigede renteudgifter, - QPRIPEN, private pensionsindbetalinger (denne variabel afviger i enkelte tilfælde fra det fradrag, der indgår i variablen FRADRAG), - ARBFORS, fradrag vedr. A-kasse, fagforening og efterløn, - BEFORDR, befordringsfradrag, - UNDERHOL, fradragsberettiget betalt underholdsbidrag., Variablen FRADRAG er dannet ud fra følgende formel:, FRADRAG=BRUTTO-QSPLINDK-(ARBBIDMVALM fra 1994),, hvor, - BRUTTO er lig med indkomst, der kommer til almindelig beskatning (defineret af Danmarks Statistik), - QSPLINDK er lig med skattepligtig indkomst opgjort af SKAT, - ARBBIDMVALM er lig med arbejdsmarkedsbidrag (fra 1994) og særlig pensionsbidrag (fra 1998 til 2003) opgjort af SKAT., Fradraget kan for enkelte personer (i 2006 ca. 7.500 personer) blive negativt - det skyldes negativ BRUTTO eller en ikke-færdig opgørelse af en persons skat-temæssige forhold på det tidspunkt, hvor udtrækket fra SKATs slutligningsregi-ster til Danmarks Statistik foretages. , Ændringer:, Fra 1987 åbnes der op for en række nye privattegnede pensionsformer, hvorfra bidragene kan fratrækkes i indkomsten. Se også diverse årgange af publikationen "Skatten"., Fra 1987 til 1993 er der et 3 pct. fradrag i personlig indkomst (erhversindkomst og skattepligtig del af overførselsindkomster); dog er der grænse for størrelsen af fradraget (se , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, l' title=''>, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, l, )., Fra 1994 udgår fradrag for skiftende arbejdspladser (indgår i variablen BE-FORDR (befordringsfradrag)., Fra 1999 indbetalinger til efterlønsbidrag indføres (indgår i variablen ARBFORS (fradrag vedr. a-kasse, fagforening og efterløn)). Medlemmer af a-kasser får mulighed for at beholde retten til efterløn mod at betale et efterlønsbidrag., Fra 2004 indføres beskæftigelsesfradrag for arbejdsindkomst. Størrelsen heraf er i 2004 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 7.000 kr. For procentsatser og beløbsgrænser for efterfølgende år, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, FRADRAG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/fradrag

      ELEMENTART

      Navn, ELEMENTART , Beskrivende navn, Elementets art , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1993, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af det element, der er impliceret i et givent personskadeuheld , Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af det element, der er impliceret i uheldet, De involverede elementsarter (køretøjer, fodgængere, forhindringselementer) i uheldet registreres under samme uheld_id "UH_ID". Er der flere elementsarter involveret i uheldet registreres de med et fortløbende elementnummer., Nummereringen af elementerne er vist i Vejdirektoratets vejledning til kodning af uheldssituationens element 1 og element 2 (de evt. øvrige involverede elementer er nummereret i tilfældig rækkefølge). Elementet, der teknisk set syner som årsag til færdselsuheldet (overhalende- , påkørende elementart eller elementarten, der skifter vejbane mv.) får tildelt elementnummer 1. , Grafen over udviklingen i elementer i trafikuheld siden 1993 viser et gennemgående fald frem til i dag. For perioden 1993-1996 forekommer et mindre databrud, da 300-400 uoplyste elementer årligt for denne periode ikke har kunnet klassificeres efter elementart. Det tidsmæssige sammenfald mellem de forskelligartede trafikpolitiske indsatser og udviklingen i de involverede elementer ses af bilaget for årene helt tilbage fra 1930. Elementart er tilgængeligt elektronisk tilbage til 1993., Oplysningen om 3 og 4 hjulede motorkøretøjer under 400 kg indførtes i 2003. Frem til 2015 grupperedes den under motorcykler. Årligt har antallet ligget mellem 5 og 10. Fra 2016 grupperes den under øvrige., Elcykler indføres og registreres fra 1. jan 2012 som elementart cykel (ELEMENTART= 61), men kan udskilles selvstændigt ved variablen artikelbogstav ("ART_BOGSTAV = 'E'), Letbanekøretøj grupperes sammen med bus i øvrigt. Det skyldes de køre på vej og over holder samme trafik og signal regler., Link til kodeliste om indberetning af færdselsuheld fra Vejdirektoratet: , https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2019-03/indberetrning_af_faerdselsuheld_kodeark.pdf, Elcykler er registreret som ELEMENTART= 61 (cykel) og ART_BOGSTAV='E' for Elcykel. Gældende fra 1-1-2012., For årene 1993-1996 er der ikke fuld overensstemmelse mellem de publicerede tal og datamaterialet, som indeholder værdien uoplyste for en mindre del af elemenarterne. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, færdselsuheld med personskade hvor politiet har optaget rapport, Værdisæt, D285000.TXT_ELEMENTART - Elementets art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst færdselselement, 1, Hest med rytter, 11, Personbil, 12, Hyrevogn, 13, Køretøj 0-3.500 kg under udrykning, 21, Varebil 0-2.000 kg totalvægt, 22, Varebil 2.001-3.500 kg totalvægt, 31, Lastbil over 3.500 kg totalvægt, 32, Forvogn til sættevogn, 33, Rutebus, 34, us i øvrigt, 35, Bil over 3.500 kr totalvægt under udrykning, 36, Traktor, 37, Motorredskab, 38, Letbanekøretøj, 41, Motorcykel, 42, 3- eller 4-hjulet motorkøretøj under 400 kg, 44, Knallert-45 med konstruktive ændringer, 45, Knallert-45, 50, Knallert-30 med konstruktive ændringer, 51, Knallert-30, 61, Cykel, 71, Fodgænger, 72, Fodgænger på hjul, (rulleskøjter, kørestol el. lign), 79, Flygtet ukendt elementart, 80, Jernbanetog, 81, Dyr, 82, Sten, roer eller lignende løse genstande, 83, Jord, grusbunker eller bygningsmateriel, 84, Afspærringsmateriel el. lign, 85, Hastighedsdæmpende foranstaltninger, 86, Container, 87, Hul i jorden, 88, Forjindringer over vejen (bro, portal, luftledninger el. lign.), 89, Andet på eller over kørebanen, 91, Vejtræ (træer i rabat eller på fortov), 92, Træer, andre (i have, mark eller lignende), 93, Autoværn i midterrabat, 94, Autoværn i øvrigt, 95, Lysmast, vejskilt, hellefyr, rækværk el. lign., 96, Husmur eller vinduesfacade, 97, Andet uden for kørebanen, 99, Uoplyst

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/faerdselsuheld/elementart

      PENSION_STAND

      Navn, PENSION_STAND , Beskrivende navn, Pension inkl. ATP pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. standard time i kr., Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP., Bidrag til pension og ATP indeholder bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale medregnes ikke., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Pension inkl. ATP pr. standard time i kr.:, Pension inkl. ATP pr. standardtime i den offentlige sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Betalte timer- Overarbejdstimer)., Pension inkl. ATP pr. standardtime i den private sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/Betalte timer., Fra og med 2018 er tjenestemandspension imputeret ud fra aktuarmæssig beregning på jobniveau baseret på den internationalt anerkendte Freiburg metode, hvor man ender op med at have identificeret nogle grupper af karriereveje opdelt på sektor, hvor den optjente bidragsprocent er den samme. Disse beregninger erstatter de tidligere 15%, som tjenestemændenes optjeningsbidragsprocent var sat til tidligere. I modsætning til tidligere har man også identificerede tjenestemænd i den private sektor (ansat i selskaber der tidligere var statslige), der tilsvarende er beregnet optjent tjenestemandspension for ved hjælp af de aktuarmæssige beregnede bidragsprocenter., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension-stand

      QRENTUD2

      Navn, QRENTUD2 , Beskrivende navn, Samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomhedsrenter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomhedsrenter., Inkl. løbende provisioner m.v. og reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter (LL§15J), der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning., LL (Ligningsloven) , Renteudgifter af gæld i pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitut, kurstab ved omlægning af kontantlån, pantebreve, renter af studielån (medgår først, når renterne betales). Renter af boligstøttelån er ikke fradragsberettigede og indgår derfor ikke her., Eksisterer fra 1980 til 2013., Erstattes af variablen RENTUDGPR., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27a og benævnes 'Heraf Renteudgifter', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling., Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter indtil af-vikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993)., Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget som er påløbne renter i studietiden (se også publikationen "Skat-ten" diverse årgange)., Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan renteudgifterne for indkomståret først trækkes fra når de betales., QRENTUD2 inkluderer fradragsberettigede renter fra udlandet, dog med visse undtagelser., Renter af skattebøde indgår i rentefradraget., Fra 2013 indgår renteudgifter af gæld til det offentlige( fra Skats inddrivelsessystem), Renteudgifterne er fra 1987 til 2008 steget med 50 pct., og indkomst i alt (PERINDKIALT) er steget med 100 pct. Denne forskel skyldes især, at rentesatsen er faldet kraftigt i denne periode., Provisioner gebyrer mm:, QRENTUD2 indeholder følgende:, Løbende provisioner eller præmier for lån, som en skattepligtig optager. Se LL § 8, stk. 3, litra a/nr.1 ., b. Løbende provisioner eller præmier for sikring af en skattepligtigs tilgodehavende. Se LL § 8, stk. 3, litra a/nr. 1., c. Præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld. Se LL § 8, stk. 3, litra b/nr. 2., Ad a-c, Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a. - c/nr. 1-3., kan kun fradrages hvis løbetiden efter aftalen er mindre end 2 år. Se LL § 8, stk. 3, litra /nr.3., Følgende indgår IKKE QRENTUD2:, · Udgifter til stempel- og tinglysningsafgift kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3. Det gælder hvad enten der kun betales stempel- eller tinglysningsafgift, eller der betales et gebyr, som også dækker andre udgifter. Udgifter til dækning af andet papirarbejde kan heller ikke fradrages, uanset hvad udgiften kaldes. , · Et gebyr, som betales af debitor til kreditor, fordi debitor ikke har betalt renter eller afdrag til tiden, kan ikke fradrages. Se skd. 1975.123., · Faste månedlige gebyrer på kontoordninger i fx. stormagasiner og kontosammenslutninger kan ikke fradrages, da der ikke er tale om provision eller præmie for lån., · Honorar til formidling af finansiering (formidlingshonorar), kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3, litra c/nr. 3., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QRENTUD2 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qrentud2
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation