Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1591 - 1600 af 2329

LGAG

Navn, LGAG , Beskrivende navn, Lønninger og gager , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I posten "lønninger og gager" medregnes de samlede lønninger, herunder løn i produktionen, samt gager og vederlag til arbejdere, funktionærer, direktion og bestyrelse, inkl. ferieløn og -godtgørelse, overtidsbetalinger, løntillæg i form af gratis ydelser eller ydelser til nedsat pris, løn under sygdom og graviditet og diverse bonusordninger., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, "Provision til repræsentanter medtages, når der foreligger et ansættelsesforhold - ellers hører det til under ""eksterne omkostninger i øvrigt"". Refunderede syge- og barselsdagpenge samt løntilskud til fx elever og ledige er ikke fratrukket, men medregnes under andre driftsindtægter (ADR)., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, LGAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/lgag

LEDPERG

Navn, LEDPERG , Beskrivende navn, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige, hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet året før. Ekskl. ledighed med AF-ferie. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Disse to grupper af lønmodtagere var tidligere benævnt "faglært arbejder" og "ikke faglært arbejder", og variablen er derfor kun defineret for disse to grupper. Se PSTILL under emnegruppen beskæftiglse for yderligere forklaring af dette), For at de hovedbeskæftigede lønmodtagere skal indgå i beregningen, skal de have været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i det aktuelle år. , AF-ferie indgår ikke i beregningen af gennemsnitlige ledighedsperioder, dvs. ferie som er forårsaget af ledighedsårsag 4 og 5 (lig henholdsvis ansatte og ledige med ferie. Se LARSAGXX ((Ledighedsårsag (CRAM)) under emneområde "ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger" for en uddybning af dette)., Ledighedsperioder blandt ledige på det enkelte arbejdssted beregnes efter følgende formel:, if still in (35,36) and ansxtilb = 'U' then do;, ant3536+1;, if ledperi gt 0 then do;, antledpe+1;, sumledpe+ledperi;, end;, if antledpe>0 then ledperg=round(round(sumledpe*10)/antledpe); else ledperg=0;, Beregningen foretages kun, hvis antallet af lønmodtagere med ledighedsperioder er positiv., Ansxtilb: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. 'U' angiver, at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet i forhold til året før. Det betyder, at beregningen foretages for de samme personer med en ansættelse på det samme arbejdssted året før., ant3536: = udgør lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, Ledperi: ledighedsperioder i året eksklusive AF-ferie, Antledpe: Antal arbejdere/lønmodtagere, med PSTILL=35 og 36, der har haft en ledighedsperiode pr. arbejdssted (optælles for lønmodtage e pr. arbejdssted) og været ansat året før., Sumledpe: summen af ledighedsperioder pr. arbejdssted (optælles for lønmodtagere pr. arbejdssted med PSTILL=35 og 36 og ansættelse året før ), Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,33 afrundes til 173 mens der oprundes til 174 hvis det beregnede tal er lig 17,37. , Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere beregnes således som summen af ledighedsperioder på arbejdsstedet for lønmodtagere ansat året før divideret med antal personer der har haft en ledighedsperiode på arbejdsstedet i det aktuelle år. , Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller i den relevante gruppe., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 15. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne har 15 ledighedsperioder blandt ledige arbejdere der har været ansat året før på det samme arbejdssted., Faldet i gennemsnitligt antal ledighedsperioder i 2008 skyldes, at ledighedsoplysninger fra dette år baseres på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LEDPERG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ledperg

FERIE_SH

Navn, FERIE_SH , Beskrivende navn, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ferie- og søgnehelligdagsbetaling pr. præsteret time - udgår , Detaljeret beskrivelse, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdagsfravær udgøres af alle betalinger i forbindelse med feriefravær, mv. herunder løn under ferie, almindelig feriegodtgørelse og evt. særlig feriegodtgørelse. , Søgnehelligdagsbetalinger er betaling for helligdage, der falder på dage, som ellers ville have været arbejdsdage (fx skærtorsdag)., Variablen er udtrykt i kr. pr. præsteret time. , For lønmodtagere aflønnet pr. time indberettes de ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, som er indeholdt i bruttoindkomsten. I en del af materialet udgør det indberettede beløb en urealistisk andel af den samlede løn for den enkelte medarbejder. I sådanne tilfælde erstattes det indberettede beløb med en beregning af et passende beløb, på baggrund af bl.a. størrelsen af bruttoindkomsten. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, FERIE_SH har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/ferie-sh

FAMSKATMVIALT

Navn, FAMSKATMVIALT , Beskrivende navn, Skat og arbejdsmarkedsbidrag betalt af familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (har samme E-familie nummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster., Skat mv. i alt omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension., Variablen består af statsskat, amtsskat (1990-2006), sundhedsbidrag (fra 2007) kommuneskat, kirkeskat, foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1990), ejendomsværdiskat (fra 2000), samt A-skat af aktieudbytter og aktieavancer. Før 1997 indgik formueskat, og før 1996 indgik ligeledes særlig indkomstskatSlutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Skat mv. er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster., FAMSKATMVIALT er beregnet således:, FAMSKATMVIALT = FAMSKATTOT + FAMARBMABIDRAG,, hvor:, - FAMSKATTOT er samlet slutskat for alle personer i familien inkl. udenlandsk betalt skat, - FAMARBMABIDRAG er arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag., 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. dokumentet "Skattereformer 1980-2010 " i Personindkomster., Nedenfor oplistes øvrige ændringer, som påvirker størrelsen af FAMSKATMVIALT: , Frem til 1993: Marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist (se publikationen "Skatten", diverse årgange). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen - dvs., at beløbet hæves og samtidig gøres skattepligtigt., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. dokumentet "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Fra 1994: Bruttoficering og skattereform; her hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig, og dette øger skattebetalingen i særlig de nederste deciler., Fra 1994: Det særlige fradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre FAMSKATMVIALT for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen FAMARBMABIDRAG)., 1997: Formueskatten afskaffes., 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensionsalder 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Se også bilagene "Skattereformer 1980-2010", "Skattesystem2006" og "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster , samt www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-1987-1993/, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMSKATMVIALT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famskatmvialt

GF_EKSP

Navn, GF_EKSP , Beskrivende navn, Eksport , Gyldighed, Gyldig fra: 11-06-2021, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Eksport af varer og tjenester i alt plus salg af visse momsfritagne produkter. , Detaljeret beskrivelse, Består salg af varer og tjenester til udlandet plus salg af andre varer og tjenester, som sælges momsfrit. Blandt de momsfritagne produkter, som medtages her, er aviser og frimærker mv. I branchestatistikker vedrørende dagblade er eksportvariablen dog korrigeret for dette, idet den i stedet sættes lig EU-eksporten. , Hovedreglen er, at indenlandsk salg er momspligtigt, mens eksport mv. ikke er belagt med moms. Men der er dog enkelte undtagelser, hvor indenlandsk salg er momsfrit (og dermed indgår i eksportbeløbet). Det drejer sig om salg af aviser, brevporto samt salg og udlejning af fly og skibe på over fem bruttoregistertons. Det samme gælder transport til og fra udlandet. Eksporten defineres derfor ikke på helt samme måde som i Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik., Alle beløb er uden moms., Variablen stammer fra statistikken over firmaernes køb og salg og tilpasses generel firmastatistik ved at sætte ""GF"" foran variabelnavnet, Fra 2011 udgives gf_eksport (eksportvariablen) ikke mere i statistikbanktabellerne tilhørende Generel firmastatistik, da variabelindholdet anses for at være for usikkert til udgivelse som aggregerede tal. Beslutningen blev taget pga. en stadigt stigende divergens variablen havde fra lignende variable i andre eksportstatistikker. Fra 2014 indførtes der omvendt momspligt for visse produkter. Indberetningen sker på samme måde som ikke momspligtigt salg. Dette betyder, at en større andel af indholdet i gf_eksport inkluderer salg, som ikke er eksport, men er fritaget for moms af andre årsager. I nogle tilfælde kan denne kunstige forøgelse af beløbet indeholdt i eksportvariablen, skabe et misvisende forhold mellem omsætning og eksport. Dette er delvist afhjulpet ved at begrænse eksporten til ikke at kunne overstige omsætningen for den enkelte virksomhed. , På baggrund af denne usikkerhed bør der derfor tages forbehold ved anvendelse af eksportvariablen i analyser, der baserer sig på mikrodata. Variablen vil for mange virksomheder vise en retvisende størrelse af eksporten, men for andre virksomheder vil værdien være for høj, jf. de førnævnte årsager. Eksportvariablen anvendes derfor bedst, når det ønskes at belyse, hvorvidt en virksomhed har eksport eller ej, og i mindre grad når der ønskes en valid indikator for dennes præcise størrelse, Populationer:, Alle reelt aktive momspligtige firmaer i Danmark, Variablen er baseret på firmaernes køb og salg, og udviklingen i dens branche dækning følger denne statistik. Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. , Værdisæt, GF_EKSP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-eksp

VARMEINSTALLATION

Navn, VARMEINSTALLATION , Beskrivende navn, Varmeinstallation - Felt F229 iflg BBR-Instruks , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bygningens varmeinstallation., Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, anføres den installation, der opvarmer den største del af bygningen. Supplerende omflyttelige ovne registreres ikke., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger: , Databrud: Ekstent databrud i 1994-1995 fremgår af værdisæt og skyldes, at elradiatorer fra da af adskilles fra ovne., Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 229 Varmeinstallation Bygning (CS, CR) , Definition/indhold:, 1 Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)., 2 Centralvarme fra eget anlæg, et-kammerfyr (radiatorsystemer eller varmluftanlæg)., 3 Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lignende)., 5 Varmepumpe., 6 Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas)., 7 Elovne, elpaneler (kræver ikke indberetning af felt 230)., 8 Gasradiatorer., 9 Ingen varmeinstallationer., Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, anføres koden for den installation, der opvarmer den største del af bygningen. Supplerende omflyttelige ovne registreres ikke., Henvisninger:, Felt 239 (supplerende varme)., BBR-Instrukss afsnit 5.4., Bemærkninger:, For ejerlejligheder anføres kode for enhedens varmeinstallation i notatlinje 17, hvis enhedens varmeinstallation afviger fra bygningens., Alternativ energi kan anføres i notatlinje 17., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_VARMEINSTALLATION - Varmeinstallation - Felt F229 iflg BBR-Instruks, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, null, 01-01-1900, 99, 01-01-1995, 31-12-1995, 1, 01-01-1900, 2, 01-01-1900, 3, 01-01-1995, 5, 01-01-1900, 6, 01-01-1900, 7, 01-01-1995, 8, 01-01-1995, 9, 01-01-1900, 3, 01-01-1900, 31-12-1994

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/varmeinstallation

GW

Navn, GW , Beskrivende navn, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fortjeneste pr. præsteret time - udgået , Detaljeret beskrivelse, Fortjenesten pr. præsteret time er hovedlønbegrebet i lønstatistikken. , GW er i 2009 erstattet af variablen FORTJ_PRAE. GW findes dog i LON registret indtil 2010., Fortjenesten omfatter lønmodtagerens bruttoløn i referenceperioden fratrukket eventuelle godtgørelse i forbindelse med fratrædelse eller 1. og 2. ledighedsdag, samt jubilæumsgratialer. Til bruttolønnen lægges arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag samt eventuelle bruttotræk., Fortjenesten (GW) består af disse komponenter (med variabelnavne i parentes):, GW = smalfortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger (NW) + genebetalinger (GENE) + fraværsbetalinger (W_ABS) + ferie- og søgnehelligdagsbetalinger (FERIE_SH) + pensionsbidrag (PENSION) + personalegoder (PERSGODE)., Anm.: Vedr. den private sektor. Fra år 2008 er fritvalgsordningen fratrukket variablen NW, mens den ikke er fratrukket variablen GW. Derfor vil der fra år 2008 være en uoverensstemmelse mellem venstre og højre side af lighedstegnet ovenfor. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GW har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gw

AJO_BREDT_LOENBELOEB

Navn, AJO_BREDT_LOENBELOEB , Beskrivende navn, Bredt lønbeløb er en summering af al lønindkomst i eIR dvs. inkl. ATP-bidrag og personalegoder. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bredt lønbeløb inkl. ATP-bidrag og personalegoder , Detaljeret beskrivelse, AJO_BREDT_LOENBELOEB omfatter A- og B-lønindkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og personalegoder. AJO_BREDT_LOENBELOEB er det summerede brede lønbeløb fra det eller de til jobbet hørende prodjob., Der er ikke foretaget opregning på AJO_BREDT_LOENBELOEB., Variablen hentes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor den hedder VJO_BREDT_LOENBELOEB. VJO_BREDT_LOENBELOEB er summeret på basis af komprimering til job fra prodjob, hvor der er beregnet et bredt lønbeløb for hvert prodjob (eIR-variablen VPJ_BREDT_LOENBELOEB)., Det brede lønbeløb defineres og beregnes i eIR som summen af:, * Den smalle løn (jf. variablen AJO_SMALT_LOENBELOEB), * B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_B_INDK_AM_BIDRAG_BETAL), hvor indkomstartkoden (eIR-variablen VMO_INDKOMST_ART_KODE) er 0050, 0051, 0061 (jf. værdisæt til AJO_INDKOMST_ART_KODE), * B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_B_INDK_AM_BIDRAG_FRI), * ATP-bidrag (variablen AJO_ATP_BELOEB), * Værdi af fri helårsbolig (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_HELAARSBOLIG), * Værdi af fri sommerbolig (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_SOMMERBOLIG), * Værdi af fri lystbåd (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_LYSTBAAD), * Værdi af fri tv-licens (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_TV_LICENS), * Værdi af fri telefon (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_TELEFON), * Værdi af pc-ordning (eIR-variablen VMO_ANSAT_AARSANDEL_PC_ORDN), * Jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (eIR-variablen VMO_JUBI_FRATR_GODTGOER), * Værdi af andre personalegoder (eIR-variablen VMO_VAERDI_ANDRE_PERS_GODER), ANVENDELSE af AJO_BREDT_LOENBELOEB:, Det brede lønbeløb anvendes til statistik, hvor man ønsker at inkludere alle lønbeløb, som indgår i eIndkomst., DATABRUD INDEN FOR AJO_BREDT_LOENBELOEB: , 1.1.2011 oprettede SKAT ny indkomstartkode 0026: § 48 E-beskatning. Indkomstartkode 0026 vedrører personer med særlige kvalifikationer og ansættelser, der ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været fuldt skattepligtige til Danmark. Disse personer kan ansøge om § 48 E-beskatning, som medfører betaling af 26 % skat samt arbejdsmarkedsbidrag i en femårig periode, hvorefter den udenlandske medarbejder overgår til alm. beskatning. Disse indberettede beløb blev imidlertid først inkluderet i smalt og bredt lønbeløb i eIR-systemet og beskæftigelse for lønmodtagere fra 1.1.2012. I alt blev der i 2011 indberettet en samlet løn på 3 mio.kr. på indkomstartkode 0026. , 1.1.2012 ændredes indtægtsartskode 0037, så variablen også omfatter forsikringsselskabers indberetning af ansattes sundhedsforsikring, der er en ikke-adskilt andel af livsforsikringsordninger. Variablen ændredes pr. 1.1.2013 igen til skattepligtig gruppelivsforsikring, som ikke er betalt via bortseelsesberettiget træk i løn. Variablen skal bruges af fagforeninger, når præmien betales af fagforeningskontingent og af pensionsudbydere, når præmien ikke betales af indskud, der stammer fra løntræk fx via bonus på en fradragsberettiget pensionsordning., Værdi af andre personalegoder har ændret indhold. VMO_VAERDI_ANDRE_PERS_GODER blev oprettet 1.1.2010, hvor feltet omfattede personalegoder, der ikke var selvstændigt nævnt i andre af indberetningsfelterne til SKAT's eIndkomst. Variablen omfattede værdien af fx fri motorcykel, kantine, sundhedsforsikring (når en sådan ikke tilbydes alle medarbejdere), fri jagt og udbytte af jagt. , Pr. 1.1.2012 ændrede variablen indhold til at omfatte værdi af andre personalegoder, der overstiger en bundgrænse på 1000 kr. for goder, der ikke er arbejdsrelaterede, og 5500 kr. for arbejdsrelaterede goder. Variablen omfatter værdien af fx fri motorcykel, kantine, fitness-center., VALIDERING af AJO_BREDT_LOENBELOEB:, Det brede lønbeløb korrigeres normalt ikke. I tilfælde af alvorlige fejl vil beløbet kunne korrigeres i beskæftigelse for lønmodtagere., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_BREDT_LOENBELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-bredt-loenbeloeb

AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB

Navn, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB , Beskrivende navn, Indberetterens SE-nr. på prodjob. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indberetterens SE-nr. på prodjob. , Detaljeret beskrivelse, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB er et ottecifret administrativt registreringsnummer for den virksomhed, der har pligt til at indberette til SKAT's eIndkomst. AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB er den indberetningspligtiges SE-nr. fra det eller de til jobbet hørende prodjob. , Det er obligatorisk at angive arbejdsgiverens SE-nr. ved indberetning til SKATs eIndkomst. , For langt størstedelen af arbejdsgivernes vedkommende er CVR-nr. = SE-nr., men der kan være virksomheder, der har ét CVR-nr. men flere SE-nr.; dette gælder især virksomheder med mange ansatte. Der kan også være CVR-enheder, der indberetter på ét SE-nr. sammen med andre CVR-enheder (såkaldt fællesafregning). , Virksomheder bruger SE-nr. til administrative formål i forbindelse med mellemværender med SKAT, og virksomheder kan oprette nye SE-nr. efter behov. SE-nr. bruges i beskæftigelse for lønmodtagere og Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) til at identificere arbejdsgiveren vha. opslag i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR). Til statistikbrug anvendes primært statistiske enheder og CVR-nr. til nærmere identifikation af virksomheder og arbejdssteder., AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB hentes fra eIRs prodjobtabel, hvor den hedder: VPJ_SE_NR. Indgår mere end ét SE-nr. på de prodjob, der indgår i jobbet, prioriteres efter største smalle lønbeløb. , I eIR systemet bruges den indberetningspligtiges SE-nr. til flere formål:, * SE-nr. bruges til at adskille lønmodtagerindberetninger fra ikke-lønmodtagerindberetninger, idet en række SE-nr. er identificeret i eIR som enheder, der indberetter overførselsudbetalinger til SKATs eIndkomst, og hvor indberetningerne derfor ikke skal behandles i forbindelse med produktion af beskæftigelse for lønmodtagere., * SE-nr. anvendes til at supplere indberetningerne med oplysning fra ESR om den indberetningspligtiges CVR-nr. og økonomiske enhedsnr. for at kunne identificere arbejdssted samt hente oplysninger vedr. jobbet fra øvrige registre i Danmarks Statistik. Hvis et indberettet SE-nr. ikke findes i den gældende version af ESR, anvendes SE-nr. til identifikation af arbejdsgiveren i eIR-systemet. , * SE-nr. bruges som et matchkriterium ved tilførsel af lønstatistikdata til sikring af, at der er tale om samme arbejdsgiver, * SE-nr. bruges i komprimeringsprocessen, hvor der dannes prodjob på basis af bl.a. arbejdsgiverens SE-nr.¨, * I de tilfælde, hvor et SE-nr. i ESR er knyttet til et bestemt arbejdssted, kan SE-nr., i fraværet af et produktionsenhedsnummer, benyttes til bestemmelse af arbejdsstedet., ANVENDELSE af AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB:, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB kan anvendes ved sammenligning med andre indberetninger til SKAT eller med statistikker som indberettes til Danmarks Statistik med SE-nr. (fx lønstatistikken)., DATABRUD inden for AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB: der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB:, SE-nr. valideres af SKAT. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-se-nr-fra-prod-job

MFTJ

Navn, MFTJ , Beskrivende navn, Månedsfortjeneste i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Månedsfortjeneste - udgår, Detaljeret beskrivelse, Månedsfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten (variablen NW) tillagt pensionsbidrag (variablen PENSION) og personalegoder (variablen PERSGODE), alle omregnet til en standardmåned., En standardmåned baseres på en arbejdsuge på 37 timer. Der er i gennemsnit 4,33 uger på en måned, hvorfor en standardmåned har 160,33 timer. , Månedsfortjenesten er således beregnet som NW*160,33 + PENSION pr. måned + PERSGODE pr. måned., Månedsfortjenesten opgøres normalt kun for lønmodtagere med en fast løn (aflform=0). Variablen er til forskerbrug også udarbejdet for tidlønnede (aflform=1). , Før 2002 var pension pr. måned og personalegoder pr. måned for de tidlønnede (aflform=1) i den private sektor (sektor=1) fejlagtigt blevet divideret med 100. Det betyder at NWPM er for lav for denne gruppe før 2002. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MFTJ har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/mftj

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation