Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1121 - 1130 af 2306

Elevregister 2

Beskrivelse, Elevregistret er et forløbsregister, der er organiseret således, at man kan følge de uddannelsesprogrammer den enkelte person har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere., Registret opdateres årligt med indberetningerne fra uddannelsesinstitutionerne. Indberetningen vedrører elevbestanden fra forrige indberetning samt det forløbne års tilgang og afgang af studerende. I forbindelse med afgang oplyses, om der er opnået en kvalifikation (= bestået uddannelse)., Registret dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau og omfatter studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt reguleret, dvs. Undervisningsministeriet eller et fagministerium har fastsat rammerne for uddannelserne gennem love og bekendtgørelser., Elevregistrets forløbsdata rækker tilbage til 1973, idet de første afgangsårgange stammer fra perioden efter 1. okt. 1973. Tilgangstidspunkterne i registret rækker længere tilbage, idet første års elevindberetning blev registreret med det reelle påbegyndelsestidspunkt., Frem til 2006 dækker Elevregistret kun fra grundskolens 8. kl. og opad i uddannelsessystemet til og med forskningsuddannelserne (Ph.d.). Fra 2007 dækkes hele grundskolen, inklusiv børnehaveklasse., I 2007 tilføres også en række SU-godkendte private uddannelser. Disse indberettes også retrospektivt, idet vi medtager så mange årgange, som det er muligt., Elevregistret har gennem tiden været produceret i forskellige versioner. Elev 2 (KOTO) registret findes frem til skoleåret 2013-2014. Herefter er det erstattet af elev 3 (KOTRE), og det er alene elev 3 (KOTRE), som bliver opdateret i dag. I vedlagte uddannelsesmanual findes en detaljeret beskrivelse af dannelsen og indholdet af såvel Elev 2 (KOTO) og elev 3 (KOTRE), og yderligere information findes i kvalitetsdeklarationen, som også er vedlagt. , Bilag, Uddannelsesmanual, Kvalitetsdeklaration, Variable, AUDD, Afsluttende uddannelseskode, ELEV2_VFRA, Starttidspunkt (elev2), ELEV2_VTIL, Sluttidspunkt (elev2), INSTNR, Institutionsnummer, KOMP, Kompetencekode, PRIA, Minimum uddannelsestid i måneder, UDD, Uddannelseskode, UDEL, Uddannelsesdel, UFORM, Beskriver måden som uddannelsen tages på.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2

FIDA

Beskrivelse, FIDA er en nøgle mellem generel firmastatistik og oprindeligt IDA (den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning). Fra 2003 er IDA erstattet af erhvervsbeskæftigelsen. Den opbyggede nøgle giver mulighed for at koble baggrundsoplysninger for firmaet sammen med personstatistiske oplysninger vedrørende firmaet., De to statistikregistre matches sammen på CVR-numre, og matchen resulterer i to datasæt:, - FIDA firmafil, - FIDA personfil, FIDA firmafil består af CVR-nummer med tilknyttede regnskabstal fra generel firmastatistik samt en variabel kaldet "MATCH", der er en oplysning om resultatet af matchen for det enkelte CVR-nummer., FIDA personfil består ligeledes af et CVR-nummer. Herudover består den af personnummer, ARBNR (entydig identifikation af arbejdssted) samt kode for primær/sekundær arbejdsstilling., Variablen "MATCH" har nedenstående værdisæt:, 1 Match ml. erhvervsbeskæftigelsen og firmastatistikken, 2 Enheden har beskæftigelse, men er ikke "reelt aktiv" i firmastatistikken, 3 Enheden har beskæftigelse, men er ikke i firmastatistikken, 4 Enheden matcher ikke med erhvervsbeskæftigelsen og får derfor ingen novemberbeskæftigelse, Grunden til, at ikke alle CVR-numre opnår "MATCH"-værdien 1 er, at generel firmastatistik refererer til et helt kalenderår, mens erhvervsbeskæftigelsen har status ultimo november i det givne år. De CVR-numre, der indgår i de to statistikregistre, udtrækkes fra det ErhvervsStatistiske Register (ESR), men udtrækkene foregår på forskellige tidspunkter. Idet ESR opdateres løbende, indebærer de forskellige tidspunkter for udtræk, at der ikke er 100 pct. overensstemmelse mellem CVR-numrene i de to statistikregistre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fida1

FRAVAARSAG

Navn, FRAVAARSAG , Beskrivende navn, Fraværsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver fraværsårsagen for en fraværsperiode. Fraværsårsagerne omfatter egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov., Detaljeret beskrivelse, Statistikken offentliggøres på fire fraværsårsager:, 1100 - Egen sygdom, 1200 - Barns sygdom, 1300 - Arbejdsulykke, 1400 - Barsels- og adoptionsorlov, De private virksomheder registrerer virksomhedens fravær på de fire fraværsårsager. De offentlige virksomheder/institutioner benytter nogle mere detaljerede fraværsårsager, som samles til de fire fraværsårsager, som statistikken offentliggøres på. , De fire fraværsårsager omfatter følgende:, 1100=egen sygdom:, Almindelig sygdom, herunder graviditetsbetinget sygdom, fravær som følge af ulykke uden for arbejdstiden og delvis sygdom., 1200=børns sygdom, Alt fravær i forbindelse med børns sygdom, herunder også overenskomst bestemt frihed i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse, samt fravær i forbindelse med pasning af alvorligt sygt barn jf. Barselslovens § 26, 1300=arbejdsulykke, Ulykker i arbejdstiden, såvel på arbejdsstedet som uden for arbejdsstedet., 1400=barsels- og adoptionsorlov, Kvinders og mænds fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, forældre-, børnepasnings- og adoptionsorlov. Fravær hos medarbejdere, der holder børnepasningsorlov efter de gamle orlovsregler, skal også registreres her., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, D161900.TXT_FRAVAERSAARSAG_NY3 - Fraværsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1100, Egen sygdom, 01-01-2003, 1200, Børns sygdom, 01-01-2003, 1300, Arbejdsulykke, 01-01-2003, 1400, Barsels- og adoptionsorlov, 01-01-2003

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravaarsag

FOERFRAV

Navn, FOERFRAV , Beskrivende navn, Første fraværsdag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., Detaljeret beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., FOERFRAV vil ofte ligge før FOERBER, den første dag, hvor der udbetales dagpenge. Forskellen vil afhænge af SAGSART og typisk afspejle den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale, eller den periode, hvor den selvstændige selv betaler. , Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag)., FOERFRAV er altid en gyldig dato., Variablen FOERFRAV indgår i områdets definitionen af "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, FOERFRAV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/foerfrav

TILGRATE

Navn, TILGRATE , Beskrivende navn, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver raten for tilgang af ansatte med hovedbeskæftigelse på et arbejdssted i forudgående år i procent., Detaljeret beskrivelse, Den procentvise andel af det samlede antal ansatte med hovedbeskæftigelse på et arbejdssted pr. november, der er tilgået arbejdsstedet i løbet af det forudgående år., Koden BLANK: , For arbejdssteder uden hovedbeskæftigede samt for alle arbejdssteder i 1980. Det skal præciseres, at nævneren er antal hovedbeskæftigede i det "2. år", dvs. ved slutningen af årsperioden., Eksempel på tabel og graf., I 2007 er 50 pct.-percentilen lig 31. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne har en tilgangsrate i forudgående årsperiode under 31 procent. De arbejdssteder, der ligger i 50-percentilen og derover har en tilgangsrate i forudgående årsperiode på 31 procent eller derover., Gennemsnitligt er 38 procent af de hovedbeskæftigede nyansat i løbet af det foregående år i 2007. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, TILGRATE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/tilgrate

VAN_VFRA

Navn, VAN_VFRA , Beskrivende navn, udvandringsdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for hvornår udvandringen gælder fra. , Detaljeret beskrivelse, Dato for hvornår udvandringen gælder fra. , En person, der udvandrer flere gange i løbet af en periode, medtages det tilsvarende antal gange og har flere udvandringsdatoer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973., Udvandringer indrapporteres til CPR med større forsinkelse end de øvrige hændelser (fødte, døde flytning mv). Der er ikke stærke incitamenter for en udvandret til at melde sin vandring til folkeregistret. Først når en offentlig myndighed senere forsøger at komme i kontakt med vedkommende, vil det blive opdaget, at han ikke længere findes på bopælen, og efter en undersøgelse vil en udvandring blive registreret. Udvandringer foretaget i tællingsåret bliver derfor nogle gange først indberettet det følgende år. Problemerne med forsinkede vandringsoplysninger gælder i sær udenlandske statsborgere., Senest med udgangen af 3. kvartal blev kommunerne i foråret 2019 af ministeriet pålagt at sikre at reelt udvandrede personer, der ikke havde meldt sin udvandring, blev registreret som udvandret. Stigningen i antal udvandrede i 3. kvartal 2019 ift. 3. kvartal 2018 må derfor ses i sammenhæng med denne opgave. , Bilag, Notat, Populationer:, Personer som er udvandret fra Danmark, En person, der udvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som udvandret til de(t) pågældende land(e), ved hjælp af VANV_VFRA . Det betyder, at hvis en person udvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere udvandringsdatoer, Værdisæt, VAN_VFRA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udvandringer-fra-danmark/van-vfra

SIKGRUP

Navn, SIKGRUP , Beskrivende navn, Sygesikringsgruppe , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SIKGRUP angiver den sygesikringsgruppe, som personen, der modtager ydelse fra lægen mv., tilhører., Detaljeret beskrivelse, I sygesikringsgruppe 1 ydes lægehjælpen, herunder speciallægehjælp, gratis, mens der er en vis egenbetaling i sygesikringsgruppe 2. Gruppe 1 sikrede skal på forhånd vælge en læge i området. For at skifte læge skal der betales et gebyr. Den almene læge skriver en henvisning til en bestemt speciallæge, hvis det er nødvendigt. Gruppe 2 sikrede kan frit vælge læge og speciallæge. Der er et mindre antal øvrige sikringsgrupper, f.eks. for værnepligtige og institutionsbeboe, Bilag, Graf - SIKGRUP 1990-2005, Tabel - SIKGRUP 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_SIKRGRP - Sygesikringsgruppe, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, X, Uoplyst, 01-01-2005, 0, Tidligere selvstændigt registrerede børn, 01-01-2005, 1, Sikringsgruppe 1, læge mv. uden betaling, 01-01-2005, 2, Sikringsgruppe 2, læge mv. mod betaling, 01-01-2005, 4, Institutionsanbragte, plejehjem mv., 01-01-2005, 5, Sikrede er værnepligtig (3 md. el. mere), 01-01-2005, 6, Institutionsbeboer, 01-01-2005, 7, Sikrede har bopæl i udlandet, 01-01-2005, 8, Uoplyst, 01-01-2005, 9, Afdød, 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/sikgrup

EJVSKAT

Navn, EJVSKAT , Beskrivende navn, Ejendomsværdiskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2000, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejendomsværdiskat., Skatten betales af boligværdien af en ejerbolig. Skatten betales af ejere af en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og stuehuse til landbrugsejendomme. , Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Ejendomsværdiskatten blev indført i år 2000 og erstattede den beregnede lejeværdi af egen bolig, som før år 2000 blev lagt til indkomsten før beregning af skatten. , Ejendomsværdiskatten er baseret på ejendommens værdi. Værdiskatten beregnes ud fra skattemyndighedernes vurdering af ejendommen. For 2006 er skatten 1 pct. af boligens værdi under 3.040.000 kr. og 3 pct. af værdien herudover. , Skattestoppet for ejendomsværdien på boliger betyder, at ejendomsværdiskatten fra og med 2002 beregnes af den mindste af følgende 3 opgørelser:, - Vurdering af ejendommen pr. 1. oktober i indkomståret, - Vurdering pr. 1. januar 2001+ fem pct. , - Ejendomsværdien 1. januar 2002, I praksis har niveauet for ejendomsværdiskat af boligen således for flertallet af danske boliger været konstant siden 2002., Der er indbygget lempelser for personer, som har ejet den nuværende bolig før 1. juli 1998 samt for personer på efterløn samt førtids- og folkepension. Lempelser for hidtidige ejere gælder også pensionister. Reglerne ændres fra år til år., Læs mere i diverse årgange af publikationen "Skatten". , Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter på:, http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter, Se også følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, EJVSKAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ejvskat

Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkeds-forskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører beskæftigelse. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , Beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtager-beskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. , Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ALDERNOV, Alder beregnet ultimo november, ATPAR, Antal år som lønmodtager, EJNOV, Antal supplerende ej-november ansættelser, ERHVER, Erhvervserfaring fra 1980 i 1000, ERHVER79, Erhvervserfaring ultimo 1979, NSUP, Supplerende november-ansættelser (antal)., PENSALD, Alder ved pensionering (offentlig), PSTILL, Primær arbejdsstilling, SENAFAR, Seneste afslutning på arbejdsmarkedet, SENSTAR, Seneste start på arbejdsmarkedet, SSTILL, Sekundær arbejdsstilling, STARTAR, Første år på arbejdsmarkedet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

Kriminalitet - ofre for straffelovsforbrydelser

Beskrivelse, Ofre for straffelovsovertrædelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Kriminalstatistikken dækker følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Statistikområdet ofre for strafferetslige forbrydelser indeholder oplysninger vedrørende ofre for straffelovens personfarlige forbrydelser, dvs. sædeligheds- og voldsforbrydelser samt enkelte berigelsesforbrydelser (tasketyveri, røveri o.lign.), hvor offeret har været i tæt kontakt med gerningsmanden. Derimod er fx indbrud og almindelige tyverier ikke omfattet. Endvidere er der kun tale om ofre for anmeldte forbrydelser. Anmeldelsen kan være foretaget af offeret selv eller af en anden person, herunder politiet., Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), OFR_GER7, Offeret gerningsindholdskode DS

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---ofre-for-straffelovsforbrydelser

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation