Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1091 - 1100 af 2306

FRAVAARSAG

Navn, FRAVAARSAG , Beskrivende navn, Fraværsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver fraværsårsagen for en fraværsperiode. Fraværsårsagerne omfatter egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov., Detaljeret beskrivelse, Statistikken offentliggøres på fire fraværsårsager:, 1100 - Egen sygdom, 1200 - Barns sygdom, 1300 - Arbejdsulykke, 1400 - Barsels- og adoptionsorlov, De private virksomheder registrerer virksomhedens fravær på de fire fraværsårsager. De offentlige virksomheder/institutioner benytter nogle mere detaljerede fraværsårsager, som samles til de fire fraværsårsager, som statistikken offentliggøres på. , De fire fraværsårsager omfatter følgende:, 1100=egen sygdom:, Almindelig sygdom, herunder graviditetsbetinget sygdom, fravær som følge af ulykke uden for arbejdstiden og delvis sygdom., 1200=børns sygdom, Alt fravær i forbindelse med børns sygdom, herunder også overenskomst bestemt frihed i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse, samt fravær i forbindelse med pasning af alvorligt sygt barn jf. Barselslovens § 26, 1300=arbejdsulykke, Ulykker i arbejdstiden, såvel på arbejdsstedet som uden for arbejdsstedet., 1400=barsels- og adoptionsorlov, Kvinders og mænds fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, forældre-, børnepasnings- og adoptionsorlov. Fravær hos medarbejdere, der holder børnepasningsorlov efter de gamle orlovsregler, skal også registreres her., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, D161900.TXT_FRAVAERSAARSAG_NY3 - Fraværsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1100, Egen sygdom, 01-01-2003, 1200, Børns sygdom, 01-01-2003, 1300, Arbejdsulykke, 01-01-2003, 1400, Barsels- og adoptionsorlov, 01-01-2003

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravaarsag

FOERFRAV

Navn, FOERFRAV , Beskrivende navn, Første fraværsdag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., Detaljeret beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., FOERFRAV vil ofte ligge før FOERBER, den første dag, hvor der udbetales dagpenge. Forskellen vil afhænge af SAGSART og typisk afspejle den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale, eller den periode, hvor den selvstændige selv betaler. , Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag)., FOERFRAV er altid en gyldig dato., Variablen FOERFRAV indgår i områdets definitionen af "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, FOERFRAV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/foerfrav

LBNRFREM

Navn, LBNRFREM , Beskrivende navn, LBNR for relateret arb.sted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, LBNR for relateret arbejdssted året efter. , Detaljeret beskrivelse, Angiver løbenummer for relateret arbejdssted året efter. , LBNRFREM er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med et arbejdssteds oprettelsesår og de seks øvrige er et tilfældigt nummer., For bevarede arbejdssteder (IDFREM= B1 og B2, se emnegruppen arbejdssteder) er LBNRFREM identisk med LBNR. , LBNRFREM er især interessant for arbejdssteder med IDFREM= N2: nedlagt via opsugning, hvor LBNRFREM svarer til LBNR for det arbejdssted, som det opsugede arbejdssted er relateret til år efter., Hvis der ingen relation er til et arbejdssted i året, er værdien "0"., Se endvidere variablen LBNR., Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LBNRFREM har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lbnrfrem

Elevregister 2

Beskrivelse, Elevregistret er et forløbsregister, der er organiseret således, at man kan følge de uddannelsesprogrammer den enkelte person har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere., Registret opdateres årligt med indberetningerne fra uddannelsesinstitutionerne. Indberetningen vedrører elevbestanden fra forrige indberetning samt det forløbne års tilgang og afgang af studerende. I forbindelse med afgang oplyses, om der er opnået en kvalifikation (= bestået uddannelse)., Registret dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau og omfatter studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt reguleret, dvs. Undervisningsministeriet eller et fagministerium har fastsat rammerne for uddannelserne gennem love og bekendtgørelser., Elevregistrets forløbsdata rækker tilbage til 1973, idet de første afgangsårgange stammer fra perioden efter 1. okt. 1973. Tilgangstidspunkterne i registret rækker længere tilbage, idet første års elevindberetning blev registreret med det reelle påbegyndelsestidspunkt., Frem til 2006 dækker Elevregistret kun fra grundskolens 8. kl. og opad i uddannelsessystemet til og med forskningsuddannelserne (Ph.d.). Fra 2007 dækkes hele grundskolen, inklusiv børnehaveklasse., I 2007 tilføres også en række SU-godkendte private uddannelser. Disse indberettes også retrospektivt, idet vi medtager så mange årgange, som det er muligt., Elevregistret har gennem tiden været produceret i forskellige versioner. Elev 2 (KOTO) registret findes frem til skoleåret 2013-2014. Herefter er det erstattet af elev 3 (KOTRE), og det er alene elev 3 (KOTRE), som bliver opdateret i dag. I vedlagte uddannelsesmanual findes en detaljeret beskrivelse af dannelsen og indholdet af såvel Elev 2 (KOTO) og elev 3 (KOTRE), og yderligere information findes i kvalitetsdeklarationen, som også er vedlagt. , Bilag, Uddannelsesmanual, Kvalitetsdeklaration, Variable, AUDD, Afsluttende uddannelseskode, ELEV2_VFRA, Starttidspunkt (elev2), ELEV2_VTIL, Sluttidspunkt (elev2), INSTNR, Institutionsnummer, KOMP, Kompetencekode, PRIA, Minimum uddannelsestid i måneder, UDD, Uddannelseskode, UDEL, Uddannelsesdel, UFORM, Beskriver måden som uddannelsen tages på.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2

FIDA

Beskrivelse, FIDA er en nøgle mellem generel firmastatistik og oprindeligt IDA (den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning). Fra 2003 er IDA erstattet af erhvervsbeskæftigelsen. Den opbyggede nøgle giver mulighed for at koble baggrundsoplysninger for firmaet sammen med personstatistiske oplysninger vedrørende firmaet., De to statistikregistre matches sammen på CVR-numre, og matchen resulterer i to datasæt:, - FIDA firmafil, - FIDA personfil, FIDA firmafil består af CVR-nummer med tilknyttede regnskabstal fra generel firmastatistik samt en variabel kaldet "MATCH", der er en oplysning om resultatet af matchen for det enkelte CVR-nummer., FIDA personfil består ligeledes af et CVR-nummer. Herudover består den af personnummer, ARBNR (entydig identifikation af arbejdssted) samt kode for primær/sekundær arbejdsstilling., Variablen "MATCH" har nedenstående værdisæt:, 1 Match ml. erhvervsbeskæftigelsen og firmastatistikken, 2 Enheden har beskæftigelse, men er ikke "reelt aktiv" i firmastatistikken, 3 Enheden har beskæftigelse, men er ikke i firmastatistikken, 4 Enheden matcher ikke med erhvervsbeskæftigelsen og får derfor ingen novemberbeskæftigelse, Grunden til, at ikke alle CVR-numre opnår "MATCH"-værdien 1 er, at generel firmastatistik refererer til et helt kalenderår, mens erhvervsbeskæftigelsen har status ultimo november i det givne år. De CVR-numre, der indgår i de to statistikregistre, udtrækkes fra det ErhvervsStatistiske Register (ESR), men udtrækkene foregår på forskellige tidspunkter. Idet ESR opdateres løbende, indebærer de forskellige tidspunkter for udtræk, at der ikke er 100 pct. overensstemmelse mellem CVR-numrene i de to statistikregistre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fida1

BEL_SYG

Navn, BEL_SYG , Beskrivende navn, Årligt udbetalt beløb på sygedagpenge , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Det årligt udbetalte beløb på sygedagpenge i hele kroner , Detaljeret beskrivelse, Modtagere er personer, der er registreret i det kommunale sygedagpengeregister og indbefatter ikke sygefravær i arbejdsgiverperioden. Arbejdsgiverperioden har været fastlagt forskelligt gennem årene (7/14/21 dage) og forskelligt for den private og offentlige sektor (kommunale sektor)., I 2000 ændredes lovgivningen, således at også den statslige sektor blev omfattet. Arbejdsgiverperioden blev fastsat til 14 dage gældende for alle sektorer., For ansatte med fuld løn under sygdom udbetales sygedagpengene som refusion til arbejdsgiveren. , Betalingsperioden kan ligge forskudt i forhold til fraværsperioden. Personer, der har haft fravær i året (december), men hvor udbetalingen først finder sted året efter, indgår ikke i registret. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, BEL_SYG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/bel-syg

ANDOVERFORSEL

Navn, ANDOVERFORSEL , Beskrivende navn, Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre overførsler er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte og børnetilskud/børnefamilieydelse. , Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden., Eksisterer fra 1984 til 2013., ANDOVERFORSEL = OVRIG_OVERFORSEL_13+ GRON_CHECK (2010-), I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.22 og benævnes 'Andre overførselsindkomster', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ANDOVERFORSEL=KORSTOETT+KORYDIAL+STIP, Hvor:, KORSTOETT er boligstøtte/boligydelse, KORYDIAL er børnetilskud/børnefamilieydelse, STIP er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte ligger før 1983 i variablen RESUINK_GL., Boligstøtte og børnetilskud er skattefri overførsler. De indgår ikke i indkomst-statistikken før 1984., Reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse ændres i 1987, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL., En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP., Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ANDOVERFORSEL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/andoverforsel

EKSPORT_EU_VARER

Navn, EKSPORT_EU_VARER , Beskrivende navn, Værdien af varesalg til andre EU-lande , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Summen af følgende felter fra momsangivelsen:, Rubrik B - varer. Indberettes til "EU-salg uden moms". Værdien af varesalg uden moms til andre EU-lande. , Rubrik B - varer. Indberettes ikke til "EU-salg uden moms" , Værdien af installation og montage, fjernsalg og nye transportmidler til ikke-momsregistrerede kunder uden moms til andre EU-lande. , Detaljeret beskrivelse, Rubrik B - varer er en supplerende oplysning på momsangivelsen., Varesalget omfatter:, - Værdien uden moms af varesalg til registrerede firmaer i andre EU-lande, - Værdien uden moms af installation og montering af varer i andre EU-lande., Missing: Hvis firmaet ikke momsafregner, fx hvis firmaet fællesafregner, eller hvis firmaets primære aktivitet er at være et "holdingselskab" (så firmaets eneste formål er at afregne en samlet moms for en gruppe af andre firmaer). I de tilfælde fordeles momsen ud på firmaerne i gruppen efter samme fordeling som fordelingen af ansatte., Værdien er angivet i 1.000 kr., Databeskrivelse: Databrud mellem 2009 og 2010: Fra 1. januar 2010 benyttes omvendt betalingspligt ved salg til EU-lande. , Fra medio 2011 er der sket en underopdeling af momsblankettens rubrik B-varer, hvor der nu bl.a. også skal indberettes fjernsalg, herunder postordresalg, til andre EU-lande. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle momspligtige virksomheder, Alle momspligtige virksomheder, Værdisæt, EKSPORT_EU_VARER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg/eksport-eu-varer

EJVSKAT

Navn, EJVSKAT , Beskrivende navn, Ejendomsværdiskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2000, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejendomsværdiskat., Skatten betales af boligværdien af en ejerbolig. Skatten betales af ejere af en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og stuehuse til landbrugsejendomme. , Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Ejendomsværdiskatten blev indført i år 2000 og erstattede den beregnede lejeværdi af egen bolig, som før år 2000 blev lagt til indkomsten før beregning af skatten. , Ejendomsværdiskatten er baseret på ejendommens værdi. Værdiskatten beregnes ud fra skattemyndighedernes vurdering af ejendommen. For 2006 er skatten 1 pct. af boligens værdi under 3.040.000 kr. og 3 pct. af værdien herudover. , Skattestoppet for ejendomsværdien på boliger betyder, at ejendomsværdiskatten fra og med 2002 beregnes af den mindste af følgende 3 opgørelser:, - Vurdering af ejendommen pr. 1. oktober i indkomståret, - Vurdering pr. 1. januar 2001+ fem pct. , - Ejendomsværdien 1. januar 2002, I praksis har niveauet for ejendomsværdiskat af boligen således for flertallet af danske boliger været konstant siden 2002., Der er indbygget lempelser for personer, som har ejet den nuværende bolig før 1. juli 1998 samt for personer på efterløn samt førtids- og folkepension. Lempelser for hidtidige ejere gælder også pensionister. Reglerne ændres fra år til år., Læs mere i diverse årgange af publikationen "Skatten". , Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter på:, http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter, Se også følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, EJVSKAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ejvskat

PTI_TIMER_PER_UGE

Navn, PTI_TIMER_PER_UGE , Beskrivende navn, Timer pr. uge , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen PTI_TIMER_PER_UGE angiver det antal timer pr. uge en person har været i en given arbejdsmarkeds- tilstand, jf. PTI_TILSTAND_KODE., Detaljeret beskrivelse, Det bagvedliggende datasæt over offentligt forsørgede er overlapsbehandlet, hvilket betyder at der ved overlap mellem flere tilstande foretages timereduktion i de indberettede timetal., PTI_TIMER_PR_UGE kan antage en værdi mellem 0 og 37 timer., I forbindelse med PTI_TIMER_PER_UGE bør det bemærkes, at der i forbindelse med fleks- og skånejob ikke tages højde for det faktiske antal timer man arbejder, men derimod altid benyttes 37 timer pr. uge i de berørte uger. Dette skyldes, at det altid forventes, at personer i fleks- og skånejob arbejder alt det, de er i stand til, hvilket er typisk mindre end de 37 timer, men personerne kan ikke have andre sideløbende arbejdsmarkedsrettede aktiviteter i ugen, hvilket er grunden til at fleks- og skånejob altid registreres med 37 timer pr. uge i de berørte uger., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, PTI_TIMER_PER_UGE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/pti-timer-per-uge

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation