Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2861 - 2870 af 2988

    NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

    Klassekvotienter i grundskolen 2014

    26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19300

    Nyt

    NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

    Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

    31. august 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20045

    Nyt

    NYT: Industrien køber varer og tjenester for 379 mia. kr.

    Industriens køb af varer og tjenester 2014

    17. marts 2016, Danske industrivirksomheder købte i 2014 varer for 285 mia. kr., hvilket svarer til 44 pct. af industrivirksomhedernes omsætning. Derudover købte de emballage for 11 mia. (2 pct. af omsætningen), mens de købte tjenesteydelser for 82 mia. (13 pct. af omsætningen)., Industrien køber olie, mælk og svin for 75 mia. kr., De mest købte varer var råolie, mælk og levende svin. Industriens største branchegruppe, , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , købte varer for 63 pct. af omsætningen. , Kemisk industri og olieraffinaderier mv., havde det største relative varekøb med 71 pct. af omsætningen, mens , råstofindvinding, (3 pct.) og , medicinalindustri, (9 pct.) havde de mindste varekøb målt som andel af omsætningen., Industriens ti mest købte varer. 2014, Vare, Køb i alt, Andel af, omsætning ,  , mio. kr., pct., Råolie, 36, 274, 5,6, Mælk, ikke koncentreret eller sødet, 1-6 pct. fedt, 21, 428, 3,3, Levende svin, 17, 743, 2,7, Andre varer af jern og stål, 4, 574, 0,7, Transmissionsaksler og krumtappe; lejehuse og aksellejer; , tandhjulsudvekslinger og friktionsgear mv., 4, 379, 0,7, Jern- og stålkonstruktioner, 4, 252, 0,7, Fisk, fersk eller kølet, undtagen filet og andet fiskekød , 3, 217, 0,5, Middelsvære- og tunge olier, brændselsolier, smøreolier mv., 2, 756, 0,4, Halvfabrikata af jern og ulegeret stål, 2, 557, 0,4, Elektroniske integrerede kredsløb og mikrokredsløb, 2, 155, 0,3, Tjenestekøbet var størst i medicinalindustrien, Medicinalindustrien købte tjenester for 28 pct. af omsætningen, mens gennemsnittet for industrien var 13 pct. Ud over restkategorien , andre tjenester, udgjorde , transport, og , produktionsrelaterede tjenester, de største andele af det samlede tjenestekøb. , Produktionsrelaterede tjenester, er bl.a. montage og produktudvikling., Fødevareindustrien køber mest emballage, Branchegruppen , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, købte emballage for 5 pct. af omsætningen, hvilket var langt den største andel blandt branchegrupperne. Føde-, drikke og tobaksvareindustrien står således for 68 pct. af industriens samlede emballagekøb. For industrien som helhed udgjorde emballagekøbet kun 2 pct. af omsætningen. Der blev købt mest emballage af , plast, , der udgjorde 35 pct. af industriens samlede emballagekøb, samt , papir og pap, , der udgjorde 32 pct., Industriens køb af varer, emballage og tjenester. 2014, Hovedbranche, Varer, Emballage, Tjenester,  , Varer, Emballage, Tjenester,  , mia. kr.,  , andel af omsætning i pct., Råstofindvinding og industri i alt, 285,2, 11,1, 82,2,  , 43,8, 1,7, 12,6, Råstofindvinding, 0,9, 0,1, 2,7,  , 3,3, 0,2, 9,4, Industri, 284,2, 11,1, 79,5,  , 45,6, 1,8, 12,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 105,7, 7,5, 16,3,  , 62,7, 4,5, 9,6, Tekstil- og læderindustri, 2,2, 0,0, 0,6,  , 52,3, 0,8, 13,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 7,6, 0,2, 2,0,  , 40,1, 1,3, 10,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 51,6, 0,8, 4,6,  , 71,0, 1,0, 6,4, Medicinalindustri, 7,0, 0,6, 21,7,  , 9,1, 0,7, 28,2, Plast-, glas- og betonindustri, 12,8, 0,6, 6,2,  , 31,0, 1,5, 15,0, Metalindustri, 15,5, 0,2, 3,0,  , 45,5, 0,6, 8,9, Elektronikindustri, 8,6, 0,1, 2,7,  , 33,6, 0,5, 10,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 8,8, 0,1, 1,6,  , 56,3, 0,5, 10,6, Maskinindustri, 53,7, 0,6, 12,4,  , 47,4, 0,5, 11,0, Transportmiddelindustri, 3,4, 0,0, 0,6,  , 47,6, 0,4, 8,8, Møbler og anden industri mv., 7,4, 0,3, 7,7,  , 16,4, 0,7, 17,2, Industriens køb af varer og tjenester 2014, 17. marts 2016 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens køb af varer og tjenester, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Statistikken dækker virksomheder inden for industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte. Disse virksomheder står for ca. 75 pct. af den samlede omsætning i alle virksomheder inden for industri og råstofindvinding. Omsætningsoplysningerne stammer fra regnskabsstatistikken. Varegrupperne i figuren er baseret på den Kombinerede Nomenklaturs 2-cifrede varekapitler. Den mere detaljerede vareopdeling i tabellen er baseret på 6-cifrede varekoder dannet ud fra den Kombinerede Nomenklatur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens køb af varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21577

    Nyt

    NYT: Det ledende aktieindeks stagnerer

    Rente- og kursudvikling 4. kvt. 2014

    19. januar 2015, Kursen for det ledende danske aktieindeks, OMXC20CAP, var stort set uændret fra tredje til fjerde kvartal 2014. I december lå kursen på 805, hvilket svarer til et fald på 0,2 pct. i forhold til kurs 807 i september. Kursen for totalindekset OMXC faldt fra kurs 623 i september til kurs 608 i december svarende til et fald på 2,4 pct. Midcap-indeksets var stort set uændret med en lille stigning i kursen på 0,3 pct. Smallcap-indeksets kurs stod for et fald på 7,5 pct., OMXC20 CAP er det ledende indeks, OMXC20 CAP dækker de 20 mest handlede aktier. For at modvirke, at en enkelt aktie styrer hele indekset, kan hver aktie i OMXC20 CAP maksimalt vægte 20 pct. OMXC er et totalindeks over alle selskaber på fondsbørsen i København, NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Midcap dækker mellemstore selskaber og Smallcap små selskaber., Lille stigning i den lange obligationsrente, Den lange obligationsrente med en fast nominel rente på 4 pct. lå i slutningen af fjerde kvartal 2014 på 3,36 pct. I forhold til tredje kvartal 2014 svarer det til en stigning på 0,11 pct. point. Den lange rente er udtrykt ved et gennemsnit af den effektive rente på åbne langfristede realkreditobligationer - dvs. realkreditobligationer med en løbetid på 20 år eller derover. , CIBOR-renten faldt, Fra tredje til fjerde kvartal 2014 faldt pengemarkedsrenten CIBOR - her angivet med tre måneders løbetid - med 0,0075 pct. point fra 0,2900 pct. i september til 0,2825 pct. i december., CIBOR - en referencerente for finansielle produkter, CIBOR (Copenhagen InterBank Offered Rates) er den rentesats, hvortil pengeinstitutter er villige til at udlåne danske kroner for en periode af en uge og op til 12 måneders løbetid til en såkaldt "primebank" eller solid bank på usikret basis. Ingen CIBOR-stiller er forpligtet til at udlåne til den rentesats, de angiver. For yderligere information metoder og begreber henvises til , Finansrådets hjemmeside, . , CIBOR-renten kan være anvendt som referencerente for finansielle produkter som fx boliglån med variabel rente., Rente- og kursudvikling 4. kvt. 2014, 19. januar 2015 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Rente- og kursudvikling, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18806

    Nyt

    NYT: Stigning i antal udmeldelser af folkekirken

    Sogne 1. januar 2023

    16. februar 2023, I 2022 meldte 12.751 personer sig ud af folkekirken. Det var en stigning på 42 pct. i forhold til 2021. Stigningen kommer efter tre år med et relativt lavt antal udmeldelser, og niveauet er fortsat langt under antallet af udmeldelser i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Personer, der meldte sig ud af folkekirken, var i gennemsnit 39 år, Blandt personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2022, var gennemsnitsalderen 39 år. Flest udmeldte var der blandt 27-årige. Der var en markant stigning, mellem 17- og 18-års alderen. Antallet af 18-årige, der meldte sig ud af folkekirken, var ti gange højere end for 17-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Stadigvæk faldende andel folkekirkemedlemmer, 1. januar 2023 var andelen af befolkningen, der var medlem af folkekirken, 72 pct. Det var et fald i forhold til sidste år, hvor andelen var 73 pct. Set i forhold til 1986, hvor denne opgørelse startede, var der et fald på 16 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, Kun 7 pct. af indvandrerne var medlemmer af folkekirken, Opdeles befolkningen på herkomst var 84 pct. af personer med dansk oprindelse medlem af folkekirken. For indvandrere og efterkommere var andelen hhv. 7 og 6 pct. Udviklingen siden opgørelsen startede i 1986 har været faldende for alle tre herkomstgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, Kun 14 pct. i Tingbjerg Sogn var medlem af folkekirken, I Tingbjerg Sogn var kun 14 pct. af befolkningen medlem af folkekirken 1. januar 2023, hvilket var sognet med den laveste andel. Herefter fulgte Vollsmose Sogn og Gellerup Sogn, hvor hhv. 24 og 25 pct. af befolkningen var medlemmer af folkekirken. Alle tre sogne er kendetegnet ved, at deres befolkning har en stor andel indvandrere og efterkommere., Sogne 1. januar 2023, 16. februar 2023 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40242

    Nyt

    NYT: Finansieringsselskabernes udlån steg

    Finansieringsselskaber 2015

    22. august 2016, Finansieringsselskaberne havde udlån til virksomheder og private på sammenlagt 91,9 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det er 5,9 pct. højere end året før. Det er især udlån i form af , finansiel leasing, , der er gået frem. De finansielle leasingaftaler steg med 7,5 pct. til 42,3 mia. kr. Det er andet år i træk, at finansieringsselskabernes beholdning af finansielle leasingaftaler stiger. Med en stigning på 1,2 mia. kr. i forhold til året før bidrog selskabernes beholdning af , blankolån, ligeledes betydeligt til den opadgående udvikling., Finansielle leasingaftaler udgjorde den største andel, Ved udgangen af 2015 udgjorde de finansielle leasingaftaler og , kreditaftaler mod sikkerhed, hhv. 46 pct. og 28 pct. af de samlede udlån. Dermed udgjorde disse udlånstyper fortsat klart den største andel af finansieringsselskabernes udlån. De tre resterende udlånstyper , blankolån, , , købe- og kontokort, samt , factoring, udgjorde hver omkring 9 pct. af de samlede udlån ved udgangen af 2015., Beholdning steg selvom nye udlån faldt, Der blev udstedt nye udlån for 62,0 mia. kr. i 2015, hvilket svarede til et fald på 9,6 pct. i forhold til året før. Det var dog kun nye udlån i form af , factoring, , der trak den samlede værdi af nye udlån ned. Ses der bort fra , factoring, , blev der indgået nye aftaler for 35,8 mia. kr. i 2015. Det er 4,9 mia. kr. mere end året før for disse udlånstyper. Værdien af nye , factoring, udlån faldt med 11,5 mia. kr. fra 2014 til 2015, hvilket svarer til et fald på 30,5 pct. Denne udlånstype adskiller sig markant fra de andre typer af udlån ved at have relativ kort løbetid - typisk kun en måned. Ved udgangen af året tegner beholdningen af factoring aftaler sig derfor ikke for en stor del af det samlede billede., Nyudlån og beholdning, ultimo året,  , Nyudlån, Beholdning ,  , 2014, 2015, 2014, 2015,  , mio. kr., Udlån i alt, 68, 535, 61, 959, 86, 818, 91, 914, Finansiel leasing, 17, 251, 20, 439, 39, 324, 42, 259, Factoring, 37, 667, 26, 196, 7, 416, 7, 395, Købe- og kontokort, 1, 834, 2, 196, 7, 564, 7, 832, Blankolån, 3, 054, 3, 587, 7, 699, 8, 913, Kreditaftaler mod sikkerhed, 8, 729, 9, 541, 24, 815, 25, 516, Populære leasingaktiver, Leasingaktiver inden for kategorierne , personvogne, og , last- og varevogne, var de mest populære leasingaktiver. Værdien af nye udlån inden for disse leasingaktiver udgjorde ved udgangen af 2015 tilsammen 3,0 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at værdien af nye udlån for , personvogne, og , last- og varevogne, steg med hhv. 36,1 pct. og 25,1 pct. i forhold til året før., Nyudlån og beholdning af finansielle leasingaftaler fordelt på art, ultimo året,  , Nyudlån, Beholdning, ultimo ,  , Industriudstyr, Edb- og, kontorudstyr, Last- og varevogne, Person- vogne, Skibe, fly, jern-banemateriel, Bygninger, Andet, I alt,  ,  , mio. kr., 2009, 2, 072, 2, 186, 5, 302, 1, 777, 135, 259, 4, 192, 15, 923, 50, 738, 2010, 1, 770, 1, 897, 4, 265, 2, 506, 11, 293, 3, 008, 13, 750, 47, 027, 2011, 2, 452, 2, 001, 5, 694, 3, 517, 23, 1, 448, 2, 937, 18, 072, 46, 226, 2012, 3, 337, 2, 040, 6, 486, 4, 061, 14, 490, 2, 178, 18, 606, 45, 878, 2013, 3, 049, 1, 560, 5, 420, 3, 484, 21, 462, 1, 429, 15, 426, 38, 364, 2014, 2, 918, 1, 271, 6, 240, 4, 064, 14, 1, 142, 1, 602, 17, 251, 39, 324, 2015, 3, 689, 1, 035, 7, 804, 5, 532, 20, 795, 1, 563, 20, 439, 42, 259, Finansieringsselskaber 2015, 22. august 2016 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansieringsselskaber, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, En finansiel leasingaftale kendetegnes ved, at finansieringsselskabet erhverver et aktiv efter brugers anvisning, hvorefter bruger mod betaling af en leasingafgift får stillet aktivet til rådighed i en på forhånd aftalt tidsperiode - typisk aktivets forventede levetid. Alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret overdrages til brugeren. Er brugeren en virksomhed, afskrives aktivet på lige fod med andre aktiver ejet af virksomheden. En factoringaftale kendetegnes ved, at finansieringsselskabet yder kredit til en virksomhed mod overdragelse af virksomhedens fakturaer og debitor-tilgodehavender. Finansieringsselskabet bliver dermed ny kreditor for virksomhedens mellemværender., Andre udlån består af tre former for udlån:, Købe- og kontokort: Kredit knyttet til betalingskort med aftalt afvikling af saldoen og/eller med aftalt kreditmaksimum., Blankolån: Lån ydet uden sikkerhed og uden tilknytning til købe- og kontokort., Kreditaftaler mod sikkerhed: Kredit ydet med sikkerhed i underliggende varekøb, kaution eller lignende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22551

    Nyt

    NYT: 107 registrerede par kan fejre sølvbryllup i år

    Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber

    30. september 2014, I morgen 1. oktober er det 25 år siden, at personer af samme køn kunne registrere sig som par. Der er 85 mandepar og 22 kvindepar, som i løbet af de næste tre måneder vil kunne fejre sølvbryllup. I alt 267 mandepar og 62 kvindepar blev registrerede partnere i de sidste tre måneder af 1989., Forskel på mandepar og kvindepar, Mange mandepar blev registreret i de første år og derefter har antallet af indgåede partnerskaber ligget på omkring de 150 om året. Blandt kvinderne var der kun få indgåede partnerskaber i de første år, men efterfølgende er det steget støt frem til 2008. Kvindepar udgjorde 19 pct. af de registrerede partnerskaber indgået i 1989, men 63 pct. af registrerede partnerskaber indgået i 2009., 283 har ændret status til at være gift, Fra 15. juni 2012 har det været muligt for personer af samme køn at gifte sig. 153 mandepar og 130 kvindepar har ændret status fra at være registrerede par til nu at være gift. I denne opgørelse skelnes ikke mellem registrerede par og ægtepar med to af samme køn., Parrene var lidt ældre til at begynde med, De par, der blev registreret i 1989 var i gennemsnit ældre end de par, der blev registreret i de efterfølgende år. Mænd registreret i 1989 var i gennemsnit 44,8 år, og ville, hvis alle stadig var i live, være knap 70 år gamle i dag. Gennemsnitsalderen for mænd, der indgår registreret partnerskab har i alle efterfølgende år ligget på mellem 38,2 og 40,5 år. Kvinderne var i gennemsnit 41,2 år, da de blev par i 1989, mens de i efterfølgende år gennemsnitligt har været mellem 35,2 og 39,0 år. Næsten halvdelen af de registrerede mandepar fra 1989 er opløst ved den enes død., Registrerede par opløses hyppigere, En mindre andel af de registrerede partnerskaber er i dag stadig sammen end blandt ægteskaber mellem mand og kvinde indgået samme år. Kun mandepar, der indgik partnerskab i 1989 og 2004 har samme eller større andel, der stadig er sammen i dag, end ægtepar med to af forskelligt køn. En større andel af de registrerede par i 1989 er stadig sammen i dag end blandt par, der indgik partnerskab i de efterfølgende år. De, der blev registreret tilbage i 1989, var gennemsnitligt ældre og har - alt andet lige - kunnet danne par i længere tid, inden de blev registreret. Der er i beregningen set bort fra par, der er opløst ved død og par, der er udvandret., Indgåede registrerede partnerskaber samt gennemsnitsalder ved indgåelsen,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  ,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  ,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  , antal, alder (år),  ,  , antal, alder (år), 1989, 267, 62, 44,8, 41,2,  , 2002, 136, 162, 39,4, 36,8, 1990, 342, 115, 40,4, 39,0,  , 2003, 145, 171, 41,0, 36,8, 1991, 192, 89, 38,3, 38,0,  , 2004, 133, 200, 39,4, 38,1, 1992, 187, 90, 39,3, 39,0,  , 2005, 173, 217, 38,8, 38,2, 1993, 175, 64, 39,0, 38,4,  , 2006, 175, 218, 39,5, 36,6, 1994, 165, 101, 38,7, 37,2,  , 2007, 189, 236, 38,9, 36,0, 1995, 181, 85, 38,2, 38,1,  , 2008, 187, 254, 39,9, 36,3, 1996, 155, 108, 37,4, 37,8,  , 2009, 145, 243, 40,1, 37,1, 1997, 128, 111, 40,0, 37,2,  , 2010, 163, 247, 40,3, 36,3, 1998, 133, 131, 38,9, 38,7,  , 2011, 124, 222, 40,8, 36,7, 1999, 164, 137, 39,0, 36,2,  , 2012, 166, 225, 40,0, 35,6, 2000, 179, 131, 38,2, 37,5,  , 2013, 147, 239, 38,6, 35,2, 2001, 176, 166, 38,4, 37,3,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: 1989 dækker kun de sidste tre måneder af året. I 2012 og 2013 er medtaget par, der er blevet gift efter den nye lov., Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber, 30. september 2014 - Nr. 503, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Vielser og skilsmisser (tillæg), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22558

    Nyt

    NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014

    25. marts 2015, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn,  , 2012/2013, 2013/2014, Ændring,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt.,  , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19308

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation