Søgeresultat

Statistikdokumentation: Befolkningen

kvartalsvis opgørelse af befolkningen med bopæl i Danmark fordelt på blandt andet køn, alder, herkomst, civilstand og bopælskommune, men i forbindelse med COVID

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/befolkningen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Producent- og importprisindeks for varer

Producent og importprisindeks for varer vurderes ikke at have en øget usikkerhed som følge af COVID-19, idet dataindsamlingen og dermed bortfaldet har

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producent--og-importprisindeks-for-varer

Statistikdokumentation

NYT: 107 registrerede par kan fejre sølvbryllup i år

Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber

Kvindepar udgjorde 19 pct. af de registrerede partnerskaber indgået i 1989, men 63 pct. af registrerede partnerskaber indgået i 2009.

https://www.dst.dk/nyt/22558

Nyt

2021

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021

NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

Kunstnere i Danmark 2024

Kunstnere i Danmark 2024, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52940

Nyt

NYT: Flere virksomheder anvender kunstig intelligens

It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens

It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens, Antallet af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, er næsten fordoblet mellem 2023 og 2024. I virksomheder med mere end ti ansatte er brugen af kunstig intelligens steget fra 15 pct. i 2023 til 28 pct. i 2024. Kunstig intelligens anvendes i 2024 oftest til produktion af skreven tekst eller talt sprog (18 pct.) og til analyse af tekst (17 pct.). Ca. hver tiende virksomhed bruger kunstig intelligens til Machine Learning til dataanalyse og til at automatisere arbejdsgange. Kun 2 pct. af virksomhederne anvender kunstig intelligens-teknologier, som sætter autonome maskiner i stand til bevægelse baseret på observationer af omgivelserne (fx autonome robotter, selvkørende køretøjer og autonome droner). Brugen af kunstig intelligente autonome maskiner er den eneste form for brug af kunstig intelligens, hvor der ikke skete en forøgelse af anvendelsen fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Stigning på tværs af alle brancher og størrelsesgrupper, Fra 2023 til 2024 er brugen af kunstig intelligens i virksomheder steget inden for alle brancher og størrelsesgrupper. Brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. 63 pct. af virksomhederne med 250 ansatte eller derover anvender kunstig intelligens, mens det kun gælder hver fjerde virksomhed med 10-49 ansatte. Fordelt på brancher ses samme tendens, hvor brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. Især virksomheder inden for information og kommunikation anvender kunstig intelligens. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Kunstig intelligens anvendes til forskellige formål, Omkring en tredjedel af virksomhederne, der anvender kunstig intelligens i 2024, bruger det til markedsføring eller salg, samt regnskab, kontrol eller økonomistyring. Hver fjerde virksomhed anvender det til forretningsprocesstyring og ledelse. Kun 8 pct. af de virksomheder, som anvender kunstig intelligens, bruger det til logistik. , Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Positive effekter af kunstig intelligens i virksomhederne, 70 pct. af de virksomheder, der anvender kunstig intelligens, angiver, at det har haft en positiv indvirkning gennem effektivisering af arbejdsgange, mens ca. halvdelen oplever en forbedring af virksomhedens produkter, tjenester eller ydelser. En tredjedel af virksomhederne angiver større indtjening, samt bedre grundlag for at tage beslutninger og lede virksomheden som positive effekter af at bruge kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Årsager til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier, Blandt de virksomheder, som overvejer at anvende kunstig intelligens, er manglende viden og erfaring den største barriere for ikke at anvende det. 80 pct. angiver manglende relevant viden og erfaring i virksomheden, som årsag til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier. Næsten halvdelen af virksomhederne giver udtryk for, at de mangler et overblik over de lovmæssige konsekvenser, mens 40 pct. angiver, at overvejelser omkring overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv er årsag til ikke at anvende kunstig intelligens. 15 pct. af virksomhederne svarer, at det ikke er nyttigt for virksomheden at anvende kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data it-anvendelse i virksomheder 2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. marts 2025 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55352

Nyt

NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen

Opholdsgrundlag for indvandrede 2015

Opholdsgrundlag for indvandrede 2015, I 2015 indvandrede 10.317 personer med opholdstilladelse til asyl. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet. I disse kommuner udgjorde de nytilkomne flygtninge mellem 3,1 og 3,7 af hver tusind indbygger i kommunen. I Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup og København var der få eller ingen nytilkomne flygtninge, og de udgjorde højst 0,1 af hver tusind indbygger., Tre ud af fire flygtninge er mænd, Tre ud af fire blandt de flygtninge, der indvandrede i 2015, var mænd. 45 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne med flygtningebaggrund var mellem 18 og 29 år. Af de 5.500 personer, der indvandrede med opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning, var knap to tredjedele kvinder. Halvdelen af de kvinder, der var familiesammenført til en flygtning, var over 17 år, mens der var meget få voksne mænd, der blev familiesammenført til flygtning. 56 pct. af flygtningene var syriske statsborgere, og 27 pct. havde et statsborgerskab fra Eritrea., Hver syvende indvandrer med tilladelse til asyl, I 2015 indvandrede 69.400 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til året før, og stigningen skyldes hovedsageligt stigningen i indvandrede med tilladelse til asyl og familiesammenføring. Hver syvende indvandrer var flygtning, og lige så mange havde en opholdstilladelse til familiesammenføring. , Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2016 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23026

Nyt

NYT: Flest indvandrede fra Rumænien i andet kvartal

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017, Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i andet kvartal 2017 kom flest fra Rumænien, nemlig 1.362 personer. Umiddelbart herefter fulgte polske statsborgere med 1.009 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra Litauen, Syrien og Indien med hver omkring 700 personer. De sidste fem pladser i top-ti besættes af Ukraine, Bulgarien, Sverige, Iran og Storbritannien. De indvandrer alle hver med omkring 400 personer., Indvandring af syriske statsborgere ligger på fjerdepladsen, Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-ti, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 667 indvandrede i andet kvartal 2017, hvilket svarer til det fjerde højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Antallet er nu på samme niveau som i første kvartal 2014., Fire ud af ti indvandrede udenlandske statsborgere er fra et ikke-vestligt land, Ser man på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i andet kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 57 pct. og ikke-vestlige lande 43 pct. Denne andel varierer fra kvartal til kvartal. Inden for de seneste seks år har andelen af personer fra ikke-vestlige lande svinget fra 27 pct. i tredje kvartal 2012 til 55 pct. i fjerde kvartal 2015., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 17.119 personer til Danmark i andet kvartal 2017. Af dem var 5.268 danske statsborgere og 11.851 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. august 2017 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23462

Nyt

Analyser: Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked

Antallet og andelen af internationale lønmodtagere er steget i hele perioden fraregnet årene umiddelbart efter finanskrisen og COVID-19.

https://www.dst.dk/analyser/54720-flere-internationale-loenmodtagere-paa-det-danske-arbejdsmarked

Analyse

Statistikdokumentation: Industriens salg af varer (kvt.)

Indsamling af data til statistikken for 2020 er delvis været påvirket af COVID-19 situationen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-salg-af-varer--kvt--

Statistikdokumentation