Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 981 - 990 af 1721

    Sektorfordelt nationalregnskab

    Hvor stor er den finansielle opsparing i sektorerne? Hvor meget sparer husholdningerne op? Det sektorfordelte nationalregnskab belyser den økonomiske udvikling i sektorerne Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger og Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Disponibel indkomst og privatforbrug, Her kan du se, hvordan disponibel indkomst og forbrug i husholdningerne har udviklet sig gennem de sidste ti år. , Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug, disponibel indkomst og opsparing for husholdninger og NPISH (NAN3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Fordringserhvervelsen, Her kan du se, hvordan fordringserhvervelsen, også kaldet den finansielle opsparing, har udviklet sig gennem de sidste ti år. Du kan se udviklingen for hele økonomien, for offentlig forvaltning og service, samt for selskaber, organisationer og husholdninger., Hent flere tal i Statistikbanken om 2.1.2-3.1 Indkomst, forbrug, opsparing og investering (hovedposter) (NASL2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Finansiel nettoformue, Her kan du se, hvordan husholdningernes finansielle nettoformue har udviklet sig de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om Nationalregnskabets finansielle konti (NASFK), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.9.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Kildegrundlaget til finansielle konti forberedes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, hvor hver institution har ansvar for at forberede en række kilder. Overordnet set har Danmarks Statistik ansvar for at forberede kilder, der er baseret på virksomhedernes aflagte regnskaber, offentlig forvaltning og service samt oplysninger om husholdningerne, mens Danmarks Nationalbank bidrager med en række primærstatistikker, der detaljeret beskriver de forskellige dele af den finansielle sektor., Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Forsikrings- og pensionsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank) , Investeringsforeningsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Statistik om monetære finansielle institutioner (forberedes i Danmarks Nationalbank), Værdipapirstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Betalingsbalancestatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Regnskabsblok (forberedes i Danmarks Statistik), Berigede regnskaber (forberedes i Danmarks Nationalbank), Oplysninger om andelsboliger (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om medarbejderoptioner (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger fra formuestatistikken (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om offentlig forvaltning og service (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om fordringserhvervelsen, netto opgjort i det reale nationalregnskab (forberedes i Danmarks Statistik), Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Nationalregnskab, finansielle konti, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Fast realkapital, Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Fast realkapital, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Brug for flere tal om Sektorfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om udviklingen i sektorerne ’Ikke-finansielle selskaber’ og ’Finansielle selskaber’, for hele nationalregnskabets sektorfordelte kontoplan samt udviklingen i nationalregnskabets finansielle konti for alle sektorer i økonomien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/sektorfordelt-nationalregnskab

    Emneside

    Arbejdsmarkedsstatus, RAS

    Hvor høj er erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen i Danmark? Hvor mange personer er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken? Det kan den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) svare på. RAS er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet baseret på registerinformation. , Udvikling i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen, Her kan du se udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen. Beskæftigelsesfrekvensen angiver antal beskæftigede i procent af den samlede befolkning (16-64 år), mens erhvervsfrekvensen angiver antal beskæftigede og arbejdsløse i procent af befolkningen (16-64 år). Fra 2022 findes der også oplysninger om frekvenserne for de 16–66-årige – klik på ’Hent flere tal..’ under figuren., Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS200), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Beskæftigelsesfrekvens i kommunerne, Her kan du se beskæftigelsesfrekvensen i landets kommuner., Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS200), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, Her kan du se befolkningen efter alder og socioøkonomisk status, dvs. efter hovedgrupperne beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen (ultimo november) (RAS201), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Udvikling i erhvervsfrekvensen opgjort efter herkomst, Her kan du se erhvervsfrekvensen opgjort for personer med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt for efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Erhvervsfrekvensen opgør antal beskæftigede i procent af den samlede befolkning i aldersgruppen 16-64 år. Fra 2022 findes der også oplysninger om frekvenserne for de 16–66-årige – klik på ’Hent flere tal..’ under figuren. , Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS204), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen opgjort efter herkomst, Her kan du se beskæftigelsesfrekvensen opgjort for personer med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt for efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen opgør antal beskæftigede og arbejdsløse i procent af den samlede befolkning i aldersgruppen 16-64 år. Fra 2022 findes der også oplysninger om frekvenserne for de 16–66-årige – klik på ’Hent flere tal..’ under figuren. , Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) (RAS204), Mere om figuren, Seneste opdatering, 18.11.2025, Opdateres næste gang, 26.11.2026, Kilder, Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om , Arbejdsmarkedsregnskabet, ., Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:, eIndkomstregistret , det erhvervsstatistiske register, statistikken for offentligt forsørgede , uddannelsesstatistikken , indkomststatistikken , befolkningsstatistikken , barsels- og sygedagpengestatistikken , arbejdsklassifikationsmodulet , Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik, Formålet med den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS er en gennemsnitsberegning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning pr. kvartal og pr. år, der udarbejdes én gang årligt. Statistikken dækker hele befolkningen fra og med 2017, mens den dækker den beskæftigede del af befolkningen fra 2008 og frem. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. RAS blev udarbejdet første gang for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Brug for flere tal om Arbejdsmarkedsstatus (RAS)?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om befolkningens arbejdsmarkedsstatus opgjort på fx køn, alder og geografi., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsstatus-ras

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation