Søgeresultat

Sygesikring - Ydelser

Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth. Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Sygesikring - Ydelser: , Registret indeholder oplysninger om alle ydelser i praksissektoren, hvortil der ydes offentligt tilskud efter sygesikringsloven/sundhedslovens kapitel 15 (mens tilskud efter den sociale servicelov til fx tandbehandling, ikke indgår i registret). Opdelingen af ydelser er yderst detaljeret, og eksempelvis har forskellige typer af vaccinationer deres eget unikke ydelsesnummer., Ved anvendelsen af registret er der en række forhold, man skal være opmærksom på. Blandt andet giver registeret ikke et fuldt dækkende billede af det samlede forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren. Mens der i forbindelse med ydelser fra læger og speciallæger normalt gives tilskud til alle behandlinger (også til gruppe 2-patienter), gælder det samme ikke for de øvrige sundhedsydelser i praksissektoren. For fx tandlægernes vedkommende gives der normalt tilskud til de regelmæssige undersøgelser, men ikke til fx tandregulering. For psykolog- og kiropraktorhjælp gives kun tilskud under særlige omstændigheder i henhold til lovgivningen., Hvilke ydelser der gives tilskud til, ændres over årene som følge af ny lovgivning eller ændrede overenskomster mellem læger mv. og regionerne (tidligere amterne). En ændring i antallet af ydelser fra et år til det næste behøver derfor ikke være et udtryk for en reel ændring i antallet af behandlinger mv., men kan være et udtryk for ændrede regler for, hvilke ydelser der gives tilskud til., Den mest detaljerede inddeling af samtlige ydelser er en 6-cifret kode. De to første cifre i specialekoden angiver, hvilken ydertype der har givet ydelsen, fx almen læge eller tandlæge. Bemærk, at der ofte kan være tale om, at flere ydertyper kan levere principielt samme ydelse, og at lokale forhold kan afgøre, om det er den ene eller den anden ydertype, der har givet ydelsen., I hvor høj grad almene læger henviser til en speciallæge, kan fx være afhængig af, om den almene læge selv føler sig kompetent til at levere den pågældende ydelse, og om den rette speciallæge findes i lokalområdet. , Variable, BARNMAK, Barnemarkering, HONUGE, Honoraruge, SIKGRUP, Sygesikringsgruppe, SPECIALE, 6-cifret speciale, YDERNR, Ydernummer, YDERSAMT, Yders amt, YDLANT, Antal ydelser under specialet, YDLTID, Tidspunktskode for ydelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser

RENTUDGPR

Navn, RENTUDGPR , Beskrivende navn, Fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattemæssigt fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed., Inkl. løbende provisioner m.v., løbende reservefonds- og administrationsbi-drag, der er forfaldne i det pågældende år. Morarenter indberettes for det ka-lenderår, hvor der sker opkrævning., Renteudgifter fra et lån medgår ikke, hvis der er restancer for tidligere år., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 har variablen nr. 31 og benævnes 'Renteudgifter'., Variablen eksisterer fra 1987., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, RENTUDGPR=RUDGBANK+RENTUPRI+RNTUDSTU+RENTUDIO+( fra 2013 til 2020 RNT_UDG_OFF_GAELD), Hvor:, RUDGBANK er renteudgifter til pengeinstitutter (ekskl. renteudgifter til studie-lån og boligstøttelån), pantebreve i depot, ekskl. renteudgifter til udlandet og renteudgifter i selvstændig virksomhed , RENTUPRI er renteudgift vedrørende prioritetsgæld, ekskl. renteudgifter til udlandet, ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, RNTUDSTU er renteudgifter af studielån, RENTUDIO er øvrige renteudgifter, ekskl. lempelsesberettigede renteudgifter til udlandet og renteudgift i selvstændig virksomhed., RNT_UDG_OFF_GAELD er fradragsberettigede renter af restancer til det offentlige(EFI). Denne er udgået fra 2021., Sammenhæng med variable fra før 2013 revisionen, RENTUDGPR = QRENTUD2-RNTUDIOV-(RNTUDREA+RNTUDBVK i 1987), Hvor: , QRENTUD2 er samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomheds-renter, RNTUDIOV er samlede fradragsberettigede virksomhedsrenter(1988-), RNTUDIOV+RNTUDREA+RNTUDBVK er samlede fradragsberettigede virk-somhedsrenter i 1987., Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling., Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993)., Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget som er påløbne renter i studietiden (se også publikationen "Skatten" diverse årgange)., Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan ren-teudgifterne for indkomståret først trækkes fra, når restancen er betalt., Provisioner, gebyrer mm.:, RENTUDGPR indeholder følgende:, a. Løbende provisioner eller præmier for lån, som en skattepligtig optager. Se Ligningslovens § 8, stk. 3, litra a/nr.1 ., b. Løbende provisioner eller præmier for sikring af en skattepligtigs tilgodeha-vende. Se LL § 8, stk. 3, litra a/nr. 1., c. Præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld. Se LL § 8, stk. 3, litra b/nr. 2., Ad a-c:, Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sik-ring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a. - c/nr. 1-3., kan kun fradrages, hvis løbetiden efter aftalen er mindre end 2 år. Se LL § 8, stk. 3, litra /nr.3., Følgende indgår IKKE i RENTUDGPR:, · Udgifter til stempel- og tinglysningsafgift kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3. Det gælder hvad enten der kun betales stempel- eller tinglys-ningsafgift, eller der betales et gebyr, som også dækker andre udgifter. Udgifter til dækning af andet papirarbejde kan heller ikke fradrages, uanset hvad udgiften kaldes. , · Et gebyr, som betales af debitor til kreditor, fordi debitor ikke har betalt renter eller afdrag til tiden, kan ikke fradrages. Se skd. 1975.123., · Faste månedlige gebyrer på kontoordninger i fx. stormagasiner og kontosammenslutninger kan ikke fradrages, da der ikke er tale om provision eller præmie for lån., · Honorar til formidling af finansiering (formidlingshonorar), kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3, litra c/nr. 3., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, RENTUDGPR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/rentudgpr

Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark

Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet., 19. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år. , Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct. , Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet. , ”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen. , ”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkeltstående hop i 2016.”, Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020. , Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 36 pct. af alle voksne danskere et museum i løbet af 2019. , Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Biografer har set næststørst prisstigning, Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester. , 26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. , Læs mere om danskernes biografvaner her. , Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. , 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019. , De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. , Læs mere om de danske festivalgængere her. , 10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium. , Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget,   , Stigning i pct. 2016-2020 , Museum, 42, Biograf, 18, Revy og teater, 14, Zoo og akvarium, 10, Festivaler, 10, Streamingtjenester,  0,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis,  , Har besøgt/brugt:, Pct. af alle danskere over 16 år, Museum, 36, Teater, 27, Biograf, 26, Zoologiske haver og dyreparker, 5, Musikfestivaler, 10, Akvarier, 5, Betalte streamingtjenester, 54,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Kulturvaneundersøgelsen,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks? , Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid. , Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder., Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét. , Kilde: Danmarks Statistik,  , Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen , ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”, Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen , ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”, Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen , ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien” ,  Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: , MBL@dst.dk,  Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , ATA@dst.dk,   ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-19-det-er-blevet-dyrere-at-bruge-kulturen-i-danmark

Bag tallene

Danske malkekøer er de mest produktive i EU

I forhold til resten af EU producerer danske malkekøer langt mere mælk pr. ko. Samtidig er de danske malkekøer de seneste tyve år blevet relativt mere produktive end malkekøerne i andre EU-lande., 23. oktober 2018 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danske malkekøer er produktive i forhold til malkekøerne i andre EU-lande. I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kg mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kg mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne hhv. 8.100 og 7.800 kg mælk pr. ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., ”Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse,” siger specialkonsulent i Danmarks Statstik, Mona Larsen., I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande – som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande., Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., Anm.: Kurverne er stiplede, når data for et år mangler. Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., Danske malkekøers produktivitet vokset mest, De seneste tyve år er den danske malkekos årlige produktion af mælk vokset mere end i sammenlignelige lande som Nederlandene, Tyskland og Storbritannien. I 1998 producerede danske og hollandske malkekøer i gennemsnit hhv. 6.800 og 6.600 kg. mælk om året. Siden da er mælkeproduktionen pr. malkeko vokset hurtigere i Danmark end i Nederlandene, og i 2016 var produktionen hele 16 pct. højere i Danmark. I 2017 er forskellen mellem Danmark og Nederlandene dog faldet til 9 pct., Forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 pct. mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 pct. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 pct. i 1998 til 15 pct. i 2017., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Mona Larsen, Danmarks Statistik, som kan kontaktes på 39 17 33 99 eller , mla@dst.dk, Om tallene, Tallene i artiklen er beregnet på baggrund af den , samlede mælkeproduktion, - både konventionel og økologisk - og , alle malkekøer, i slutningen af året i de respektive lande. Denne metode anvendes af Eurostat i deres årlige statistik om landbrug, skov og fiskeri. Se , seneste offentliggørelse fra Eurostat her, Mælkeydelsen pr. malkeko er beregnet som den totale produktion af mælk for det enkelte år divideret med antallet af malkekøer ved slutningen af året. Dette kan give en lille usikkerhed i tallene, hvis antallet af malkekøer ikke er stabilt i løbet af året i de enkelte lande., I Danmark opgøres den faktiske mælkeydelse på ca. 89 pct. af alle de danske malkekøer af , Ydelseskontrollen, – denne ydelse ligger ca. 500 kg højere end den beregnede mælkeydelse, hvilket betyder, at effektiviteten pr. ko i denne artikel kan være en anelse undervurderet., Beregnet mælkeydelse pr. ko pr. år, År, Tyskland, Nederlandene, Polen, Storbritannien, Danmark, Litauen, 1993, 5308, 6079, 5449, 6549, 1994, 5319, 6231, 5466, 6564, 1995, 5457, 6398, 5537, 6593, 1996, 5540, 6408, 5849, 6643, 3086, 1997, 5710, 6648, 5943, 6573, 3324, 1998, 5862, 6587, 3748, 5916, 6769, 3562, 1999, 5946, 6773, 3817, 6159, 6742, 3443, 2000, 6200, 7097, 3986, 6198, 7328, 3907, 2001, 6198, 6832, 4057, 6676, 7250, 3890, 2002, 6296, 6928, 4046, 6670, 7488, 3981, 2003, 6526, 7214, 4223, 6800, 7910, 3992, 2004, 6591, 7137, 4330, 6760, 8029, 4245, 2005, 6964, 4328, 4450, 2006, 7469, 4723, 2007, 6949, 7313, 4518, 7119, 8138, 4774, 2008, 6794, 7117, 4607, 7222, 8065, 4761, 2009, 6814, 7343, 7294, 8247, 4770, 2010, 7085, 7659, 4854, 7504, 8429, 4815, 2011, 7240, 7741, 5075, 7827, 8290, 5100, 2012, 7323, 7576, 5400, 7690, 8647, 5361, 2013, 7343, 7647, 7677, 8863, 5447, 2014, 7541, 7747, 5777, 8013, 9345, 5704, 2015, 7625, 7875, 6202, 8054, 9259, 5773, 2016, 7746, 8100, 6218, 7867, 9621, 5682, 2017, 7763, 8709, 6361, 8111, 9569, 5743, Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-23-danske-malkekoeer-er-de-mest-effektive-i-eu

Bag tallene

Færre og færre indbrud i julen

Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009., 20. december 2017 kl. 7:30 - Opdateret 12. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017., Sidste år blev der begået 872 indbrud i beboelse i dagene 23.-31. december. Det er det laveste antal siden 2007 og 66 pct. lavere end de 2.554 indbrud, der blev begået i juledagene i 2009, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der dækker de seneste ti år., Flest indbrud i beboelse blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere., På landsplan er antallet af indbrud i beboelse på årsbasis også faldet siden 2009, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen., Nordsjælland hårdest ramt, Målt i forhold til antal indbyggere blev der begået flest jule-indbrud i landsdel Nordsjælland og landsdel Fyn. I disse landsdele blev der i 2017 begået over to indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere fra 23.-31. december., Til sammenligning blev der begået omkring et juleindbrud pr. 10.000 indbyggere i landsdelene Byen København, Østsjælland og Nordjylland i 2017, mens der blev begået 0,5 indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere i landsdel Vestjylland og ingen juleindbrud på Bornholm., Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december., Se hvor mange indbrud, der var i juledagene i 2017 i en given kommune i tabellen nederst i artiklen., Flest indbrud på fredage, Efter juleaftensdag, hvor der var flest indbrud i beboelse (216) i hele 2017, følger den 24. november (204), den 10. november (181) og den 9. december (177). Alle disse datoer – bortset fra juleaftensdag - var fredage i 2017, hvilket gjorde sig gældende for ni af de 11 dage med flest indbrud i 2017. Den 25. november og den 24. december var henholdsvis en lørdag og en søndag., Dage med flest indbrud i beboelse. 2017, Dato, Antal indbrud, 24. december, 216, 24. november, 204, 10. november, 181, 8. december, 177, 13. oktober, 176, 3. november, 176, 1. december, 175, 15. december, 167, 27. oktober, 156, 27. januar, 153, 25. november, 153, I løbet af hele 2017 fandt 6.052 af de i alt 29.029 indbrud sted på en fredag. Dermed er fredag den ugedag, hvor flest indbrud blev begået., For yderligere information om tallene:, Chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, Indbrud i beboelse i juledagene (23.-31. dec.) i kommunerne. 2017, Kommune, Indbrud, Aarhus, 88, København, 68, Odense, 59, Fredericia, 33, Rudersdal, 24, Helsingør, 21, Kolding, 21, Sønderborg, 19, Næstved, 17, Aalborg, 17, Gentofte, 16, Gladsaxe, 16, Lyngby-Taarbæk, 16, Ballerup, 15, Esbjerg, 14, Randers, 14, Frederiksberg, 13, Holbæk, 13, Egedal, 12, Middelfart, 12, Vejle, 12, Silkeborg, 12, Roskilde, 11, Sorø, 10, Lolland, 10, Vejen, 10, Fredensborg, 9, Faxe, 9, Skanderborg, 9, Herlev, 8, Gribskov, 8, Kalundborg, 8, Ringsted, 8, Vordingborg, 8, Aabenraa, 8, Horsens, 8, Hjørring, 8, Høje-Taastrup, 7, Furesø, 7, Hørsholm, 7, Assens, 7, Nordfyns, 7, Mariagerfjord, 7, Jammerbugt, 7, Hillerød, 6, Slagelse, 6, Guldborgsund, 6, Faaborg-Midtfyn, 6, Nyborg, 6, Frederikssund, 5, Halsnæs, 5, Lejre, 5, Kerteminde, 5, Haderslev, 5, Varde, 5, Skive, 5, Brønderslev, 5, Vesthimmerlands, 5, Rødovre, 4, Allerød, 4, Svendborg, 4, Billund, 4, Holstebro, 4, Morsø, 4, Thisted, 4, Ishøj, 3, Tårnby, 3, Greve, 3, Køge, 3, Solrød, 3, Odsherred, 3, Herning, 3, Favrskov, 3, Ikast-Brande, 3, Hedensted, 3, Viborg, 3, Frederikshavn, 3, Brøndby, 2, Dragør, 2, Glostrup, 2, Stevns, 2, Syddjurs, 2, Norddjurs, 2, Ringkøbing-Skjern, 2, Albertslund, 1, Hvidovre, 1, Vallensbæk, 1, Langeland, 1, Tønder, 1, Lemvig, 1, Bornholm, 0, Ærø, 0, Fanø, 0, Struer, 0, Odder, 0, Samsø, 0, Læsø, 0, Rebild, 0

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-20-faerre-og-faerre-indbrud-i-julen

Bag tallene

Statistikdokumentation: Museer

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Museer 2024 , Tidligere versioner, Museer 2023, Museer 2022, Museer 2021, Museer 2020, Museer 2019, Museer 2018, Museer 2017, Museer 2015, Museer 2014, Museer 2013, Statistikken belyser antallet af danske museer samt aktiviteten på museerne opgjort i besøgstal og årlige åbningstimer og omfatter både statsstøttede og ikke-statsstøttede museer. Statistikken har været udarbejdet årligt siden 1984, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2009 frem for statslige og statsanerkendte museer mens ikke-statsstøttede museer er sammenlignelige fra 2016 og frem. Fra 2022 og frem belyser statistikken også antallet af frivillige på museet og frivilligtimer, entréindtægter, samt arrangementer uden for huset og online (livestream) og deltagelse til disse., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af museernes besøgstal herunder besøgstal for børn og unge under 18 år, besøg til udstillinger samt besøg på selve museet der også inkluderer besøgende i cafeen, i museumsshoppen eller lignende. Derudover opgør statistikken den årlige åbningstid for museerne. Fra 2022 og frem opgøres også antal frivillige og frivillige timer, entréindtægter (inkl. årskort), og arrangementer uden for museet og online-arrangementer (livestream) samt deltagelse til de to type af arrangementer. Museerne bliver opdelt i kategorierne kulturhistoriske museer, kunstmuseer, naturhistoriske museer og museumslignende institutioner. Endvidere muliggør statistikken en opdeling i museumstype efter hvilke statslige tilskud det enkelte museum modtager., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige elektroniske spørgeskemaer besvares af de enkelte museer. Nogle museer har flere besøgssteder, men har mulighed for at indberette samlet. Statistikken om museer fejlsøges og fejlrettes for de enkelte museer – her undersøges blandt andet om der er store udsving i antal besøgende og åbningstimer sammenlignet med sidste år. Hvis et museum har store udsving i antal besøgende, kontaktes museet for en afklaring af årsagen hertil. Hvis museer som er aktive ikke indberetter for det pågældende tællingsår imputeres deres indberetning ved at bruge oplysningerne fra året før, eller indberetningen for 2 år før tællingsåret, og tage højde for evt. udvikling via en faktorberegning baseret udviklingen for lignende museer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, myndigheder, offentlige og private organisationer, forskere og pressen til at vurdere aktiviteten på museer i Danmark. De anvender det til at se udviklingen samt foretage analyser, planlægning samt andre formål., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning til museumsstatistikken er frivillig, hvorfor statistikken ikke er fuldt dækkende. Flere af de mindre museer har ikke ressourcer til at indberette til statistikken. Der er ligeledes museer, der ikke er statsstøttet, der har bedt om at blive fritaget for at få tilsendt et skema., I 2016 er der sendt skemaer ud til 430 museumsafdelinger. I 2017 er der sendt skemaer ud til ca. 400 museumsafdelinger. I 2018 er der sendt skemaer ud til ca. 380 museumsafdelinger. I 2019 er der sendt skemaer ud til 370 museumsafdelinger. I 2020 er der sendt skemaer til omkring 380 museer. I 2021 er der sendt skemaer til omkring 460 museer. 2022 er der sendt skemaer til omkring 600 museer. Begrundelsen til den udvidede population skyldes en screening af potentielle museer ud fra branchekode i Erhvervsregisteret. Indberetterne skulle svare på om de havde en samling som offentligheden havde adgang til. Hvis de svarede 'ja' inkluderedes de i statistikken. Hvis de svarede 'nej' ekskluderedes de. I 2023 er der sendt skemaer til omkring 460 museer. Årsagen til der sendes flere eller færre skemaer skyldes, fx at museer åbner/lukker, fritages fra undersøgelsen, har ønsket at få tilsendt én indberetning på trods af, at det har flere besøgssteder eller åbner nye besøgssteder og skal have tilsendt flere skemaer. I 2024 blev der sendt skemaer ud til omkring 450 museer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Museumsstatistikken offentligøres årligt i april ca. 5 måneder efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det er muligt at sammenligne opgørelsen for besøgende på statslige og statsanerkendte museer. For museer med anden statsstøtte og ikke-statsstøttede museer være en variation i fx besøgstal mv., der skyldes sammensætningseffekter. Dvs. det er ikke nødvendigvis de samme museer eller de samme antal museer, der er med i populationen eller indberetter til statistikken hvert år. For museer med anden statsstøtte og de ikke-statsstøttede skal sammenligning med data fra før 2016 tages med stort forbehold, da populationsdannelsen er ændret i 2016. EGMUS The European Group on Museum Statstics offentliggør tal for museer for de fleste europæiske lande. Mange lande indsamler udelukkende oplysninger om de statsstøttede museer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under [Museer og Zoologiske haver]. Derudover indgår statistikken i Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, . , Der kan ligeledes findes tal om museer i , Kulturpublikationen, . Danskernes brug af museer kan findes i , Kulturvaneundersøgelsens tabeller, i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/museer

Statistikdokumentation

Indberetning: Svinebestanden

Sidens indhold:, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Start indberetning, Vejledning, forberedelse og kladde, Frister, Ofte stillede spørgsmål, Hjælp til indberetning og forlænget frist, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter bedrifter deres svinebestand. Jeres data er nødvendig for at kunne opgøre antallet af svin i Danmark og danner grundlag for udarbejdelse af prognoser over kommende slagtninger. Endvidere  anvendes jeres data i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Statistikken bruges blandt andet af landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU., Start indberetning, I kan indberette på to forskellige måder:, Med , MitID, Uden , MitID (kun vedrørende seneste periode), Læs mere under , Vejledning, forberedelse og kladde , nedenfor., A. Indberet med MitID, Start indberetning , B. Indberet uden MitID, Start indberetning , Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning., Vejledning, forberedelse og kladde, Oplysninger der skal indberettes (kladde), Her indberetter bedrifter deres bestand af svin fordelt på forskellige grupper af svin., Nedenfor kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter., Se alle spørgsmål: Svinebestanden (PDF - kladde), Vejledning til denne indberetning, Du kan indberette digitalt enten med eller uden MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., A. Indberet med MitID, Vælg den blå knap ovenfor, og indberet med MitID Erhverv, Når du er logget ind, kan du indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan du gemme en kladde., Du kan genåbne og rette dine gemte og indsendte indberetninger med MitID Erhverv., B. Indberet uden MitID, Vælg den hvide knap ovenfor, og gå direkte til indberetning uden MitID. Du kan også starte indberetningen via det direkte link i anmodningen., Den hvide knap åbner indberetningsløsningen for den seneste periode/det seneste halvår., Tast virksomhedens CVR-nr., og det journalnr., som står i anmodningen om indberetning., Bemærk, : Ved adgang uden MitID, bør du udfylde og indsende data i én arbejdsgang, da data ikke gemmes, hvis du afbryder, før du indsender. Det er ikke muligt at genåbne eller rette efter indsendelse. Endvidere kan der kun indberettes for seneste periode, og ikke for eventuelle tidligere manglende indberetninger., Indberet via AgroVision eller Danish Crown Data, Der kan også indberettes via AgroVision (tidligere AgroSofts WinSvin) og Danish Crown Data., Frister, Frister for denne indberetning, Tællingsdag, Periode, Frist, 1. januar 2025, 1. kvartal 2025, 3. januar 2025, 1. april 2025, 2. kvartal 2025, 4. april 2025, 1. juli 2025, 3. kvartal 2025, 4. juli 2025, 1. oktober 2025, 4. kvartal 2025, 3. oktober 2025, 1. januar 2026, 1. kvartal 2026, 7. januar 2026, 1. april 2026, 2. kvartal 2026, 7. april 2026, 1. juli 2026, 3. kvartal 2026, 7. juli 2026, 1. oktober 2026, 4. kvartal 2026, 7. oktober 2026, Anmod om længere frist, Ofte stillede spørgsmål, Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet. Denne statistik udarbejdes i henhold til EU-forordning nr. 2022/2379 - statistikker over landbrugsmæssigt input og output (SAIO)., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 1.200 virksomheder om lovpligtig, kvartalsvis indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Der er udvalgt en stikprøve på omkring 1.200 landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin ifølge , Det Centrale Husdyrbrugsregister, (CHR). Stikprøven er opdelt efter det totale antal svin og typer af svin på den enkelte bedrift. Bedrifter med mange svin bliver udvalgt hver gang., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 869 timer pr. år., Hjælp til indberetning og forlænget frist, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Få support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist, Seneste nyhed om Bestanden af landbrugsdyr, 10.2.2025, Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år, På ti år er antallet af både kvæg og svin faldet 9 pct., og ved årsskiftet 2025 var der 1,4 mio. kvæg og 11,6 mio. svin i Danmark. Antallet af malkekøer er de seneste ti år faldet 1 pct., mens ammekøer er faldet 35 pct., Seneste nyhed om Bestanden af landbrugsdyr, 10.2.2025, Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/svinebestanden

Ledig stilling: Kontorchef til Kommunikation

Ansøgningsfrist: 26-11-2025, Tip en ven, Danmarks Statistik leverer viden, der giver generel værdi til samfundet og underbygger beslutninger, debat og forskning. Vi stræber efter at være den foretrukne kilde til troværdig og tilgængelig viden om det danske samfund og at være en relevant, kompetent og imødekommende organisation. Vi søger en kontorchef, som bidrager til denne udvikling, og som vil tage det ledelsesmæssige ansvar for vores formidling., Du skal kunne sikre, at Danmarks Statistik er tilgængelig, synlig og leverer relevant input til vores mange forskellige målgrupper. Herudover skal du kunne bidrage til forståelsen af de muligheder, som ligger i anvendelsen af statistik og data., Lidt om kontoret, Kontoret , Kommunikation, er Danmarks Statistiks centrale enhed for understøttelse og udvikling af formidling og kommunikation. Kontoret består af tre teams, som varetager forskellige typer af opgaver: Statistikbank og Informationsservice, Webteam samt Publicering og Presse. Opgaverne består bl.a. af:, Udvikling og drift af Danmarks Statistiks hjemmeside (www.dst.dk), Udvikling og drift af Statistikbanken (www.statistikbanken.dk), Understøtte, kvalificere og videreudvikle vores forskellige publiceringer, Kontakt og service til presse og medier, Varetagelse af Danmarks Statistiks generelle informationsservice, Drift og udvikling af Danmarks Statistiks fagbibliotek, Koordinering af en række af Danmarks Statistiks eksterne engagementer, Intern kommunikationsrådgivning ved udviklingsopgaver, Kommunikationschefen har en central rolle og et ansvar for at videreudvikle Danmarks Statistiks formidling og kommunikation., Organisering, Kommunikation,  er en del af afdelingen for kommunikation og salg, hvor også , Metode og Analyse, DST Consulting og DST Survey , er placeret. , Du vil indgå i afdelingsledelsen i afdelingen for Kommunikation og Salg samt i Danmarks Statistiks chefgruppe., Arbejdsopgaver, Som kontorchef for , K, ommunikation, er det dit ansvar at sikre drift og videreudvikling af de forskellige opgaver, som kontoret løser., Du får personaleansvaret for at lede og udvikle kontorets 21 medarbejdere samt sikre et effektivt samarbejde med både de statistikproducerende enheder, IT i Danmarks Statistik samt med eksterne samarbejdspartnere., Kvalifikationer, Du har en relevant uddannelse, solid erfaring med kommunikation og formidling af statistik, data og relaterede aktiviteter. Herudover har du erfaring med ledelse af medarbejdere med forskellige typer af kompetencer. Du har en forståelse for den værdi, som Danmarks Statistik kan og vil kunne tilbyde brugerne gennem vores statistik- og dataproduktion. , Du har en stærk kommunikationsfaglig indsigt kombineret med strategisk forståelse af Danmarks Statistiks rolle i samfundet, Du har kendskab til – og gerne erfaring med udvikling og drift af digital formidling og kommunikation, Du er en dygtig personaleleder, som evner at videreudvikle medarbejdere med blik for strategiske behov, Du har et godt blik for forskellige brugertypers behov og Danmarks Statistiks muligheder for at imødekomme disse, Du har forståelse og blik for, hvordan teknologisk udvikling kan styrke formidling på alle niveauer, Du har gennemslagskraft og holder hovedet koldt, når der er mange bolde i luften, Du har forhandlingskompetencer og kan varetage Danmarks Statistiks interesser i forhold til kunder og samarbejdspartnere, Du har kendskab til generelle principper for publicering af officiel statistik, Som leder praktiserer du en åben, udadvendt og anerkendende ledelsesstil. Du fremmer helhedsorientering og tværfaglighed og begår dig på alle niveauer i en organisation. Du samler og inspirerer andre og skaber gode samarbejdsrelationer på tværs af hele organisationen, men kan også skære igennem, når der er behov., Løn og ansættelse, Ansættelsen følger rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og besættes på åremål. Foruden åremålstillæg ydes der resultatløn. Herudover kan der evt. forhandles kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelsen kunne ske som tjenestemand på åremål., Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49 og 50. Der vil blive brugt test i rekrutteringsprocessen., Der er ansøgningsfrist onsdag den 26. november 2025, og stillingen ønskes besat senest 1. februar 2026., Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen., Ansøgning og kontakt, Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsdirektør Carsten Zangenberg på tlf. 28 35 30 51 eller mail: , cuz@dst.dk, Vil du gerne være den nye kontorchef, så send din ansøgning, eksamenspapirer og CV ved at klikke på ”søg stillingen” nedenfor. , Kort om Danmarks Statistik, Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 600 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Læs mere om Danmarks Statistik og se vores 175 års jubilæums video , her, Se vores medarbejdervideo her: , https://youtu.be/UanDN4JQ5us, Du kan følge os på LinkedIn. , https://dk.linkedin.com/company/statistics-denmark

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/ledige-job/Job?Project=191411

Arealet med juletræer svarer til størrelsen på Roskilde Kommune

Arealdækningen med juletræer i det danske land er den samme som i 2012, men træerne dyrkes af færre bedrifter. Importen af pynt er nogenlunde stabil, men vi får flere lyskæder til juletræerne fra udlandet. Også importen af juletræer er steget, men er dog fortsat langt under, hvad vi selv sender ud af landet., 18. december 2023 kl. 10:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 3.500 bedrifter – også ofte kaldet juletræsplantager – leverede juletræer og pyntegrønt til danske og udenlandske hjem og juledekorationer i 2012. Samlet set havde de danske bedrifter 20.600 hektar med de sæsonpopulære grantræer. I 2023 er antallet af bedrifter faldet til 2.400, men til gengæld fylder juletræer og pyntegrønt næsten det samme areal, nemlig 20.500 hektar. Det svarer til størrelsen på Roskilde eller Kerteminde Kommune., ”Det er en tendens, vi ser flere steder inden for landbruget; at bedrifterne bliver større, men til gengæld er der færre af dem,” siger Karsten Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”For juletræer er det især i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vi kan se denne ændring. Det er de regioner, der med 10 hektar i gennemsnit har flest hektar pr. bedrift. Det er en stigning på henholdsvis fire og tre hektar i gennemsnit pr. bedrift i Region Syddanmark og Region Nordjylland,” uddyber Karsten Larsen., Region Syddanmark er samtidig den eneste region, hvor antallet af hektar er steget, med 39 pct., siden 2012. Det er samtidig den region med næstflest bedrifter, selvom antallet er faldet 24 pct. siden 2012., Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, der har flest hektar med juletræer, mens Region Hovedstaden både har langt færre hektar og bedrifter end de andre regioner., Gennemsnitligt antal hektar pr. bedrift med juletræer og pyntegrønt, regioner, 2012 og 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Lavere omsætning på juletræer, Siden 2012 er landbrugenes bruttofaktorindkomst på juletræer og pyntegrønt faldet med 16 pct. I 2022 lød indkomsten på 935 mio. kr., hvilket er knap 200 mio. kr. mindre end i 2012 i løbende priser. Bruttofaktorindkomsten var i 2022 den højeste siden 2013, hvor den lød på næsten 1,2 mia. kr., Prisen på juletræer er steget en smule i perioden fra 2012 til 2022, og samtidig er det indenlandske salg stort set uændret. Den lavere indkomst i 2022 sammenlignet med 2012 skyldes derfor, at værdien af eksporten i 2022 lå på et lavere niveau end i 2012., Samlet bruttofaktorindkomst for landbrug med juletræer og pyntegrønt, 2012-2022  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Øget import af juletræer, Når man ser på udviklingen af importen af juletræer, kunne det tyde på, at flere vælger et udenlandsk træ. I 2022 importerede Danmark for 47 mio. kr. juletræer, hvilket er mere end dobbelt så højt som i 2012, hvor vores udenlandske indkøb af juletræer lød på 18 mio. kr., To tredjedele af de juletræer vi importerede i 2022 kom fra Polen, og lige knap hver ottende kom fra Tyskland., På trods af at vi bruger flere penge på at importere juletræer, har vi altid eksporteret for langt mere af de grønne nåletræer, selvom værdien af eksporten er faldet siden 2012. I 2022 eksporterede vi for 762 mio. kr., hvilket er et fald på 26 pct. siden 2012, hvor vi rundede 1 mia. kr. i omsætning fra eksporterede juletræer., To femtedele af de danske juletræer blev i 2022 sendt over grænsen til Tyskland, mens den næststørste del skulle til Frankrig., Udenrigshandel med friske juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Stigende import af juletræspynt, Højt fra træets grønne top stråler formentlig en julestjerne i de fleste stuer rundt om i Danmark juleaften, og der er en vis sandsynlighed for, at den er importeret. I Danmark importerer vi nemlig pynt til juletræerne, dekorationerne og bybilledet for mange mio. kr. årligt. Siden 2012 er vores import af juletræspynt fra udlandet steget fra 140 mio. kr. til 186 mio. kr. i 2022. Opdeler man det på husstande, svarer det til, at hver husstand brugte 66 kr. på juletræspynt sidste år., Det samme billede gør sig gældende for elektriske lyskæder af den type, der kan hænges på juletræet. Her er importen i kroner og øre tredoblet fra 48 mio. kr. i 2012 til 145 mio. kr. i 2022., ”Der bliver importeret mere og mere julepynt og lyskæder hvert år. Langt størstedelen kommer fra Kina,” siger Kirstine Sewohl, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Import af pynt og lyskæder til juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-18-arealet-med-juletraer-svarer-til-stoerrelsen-paa-roskilde-kommune

Bag tallene

Flere arbejder hjemme

Flere og flere benytter sig af arbejdsgivernes tilbud om at arbejde hjemme. Op imod hver tredje har således arbejdet hjemme mindst én gang. Især 30-54-årige mænd i Region Hovedstaden arbejder hjemme., 24. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget. I dag arbejder op imod hver tredje dansker på arbejdsmarkedet hjemme mod kun hver femte for ti år siden. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik., - Det er attraktivt at arbejde hjemme og bliver generelt anset som et gode for medarbejderen. Der er også stor frihed forbundet med hjemmearbejde, man undgår transport, og så er det et tegn på tillid fra lederen, siger professor ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet, Helge Hvid, til netmagasinet Bag Tallene., En af hovedårsagerne til at flere arbejder hjemme er ifølge professoren, at teknologien har udviklet sig, hvilket øger folks mulighed for at arbejde hjemme. Derudover er mere arbejde blevet projektorienteret og mindre rutinepræget. Projektorienteret arbejde egner sig bedre til hjemmearbejde, mener Helge Hvid., Flere mænd end kvinder arbejder hjemme, Andelen af mænd med hjemmearbejde har generelt altid været højere end andelen af kvinder. Denne tendens viser sig da også tydeligt i arbejdskraftundersøgelsens tal. Gennem hele 2009 har Danmarks Statistik spurgt de interviewede, om man har arbejdet hjemme mindst én gang inden for de seneste fire uger. Det har 32 pct. af mændene gjort, mens det samme kun gælder for 25 pct. af kvinderne., - Kvinder arbejder typisk i fag, hvor det er svært at arbejde hjemme. Man kan fx ikke bare tage patienterne fra hospitalet eller børnene fra børnehaven med sig hjem. Derimod kan fx programmører eller sælgere, der begge er mandsdominerede fag, jo sagtens arbejde hjemme, bemærker professor Helge Hvid., For ti år siden var hjemmearbejde mest udbredt blandt de ældre erhvervsaktive. Således havde 26 pct. i alderen 55-66 år hjemmearbejde i år 2000 mod 25 pct. i alderen 30-54 år og 9 pct. i alderen 15-29 år., 30-54-årige arbejder mest hjemme, I dag er der byttet rundt i toppen, hvilket betyder, at hjemmearbejde nu er mest udbredt blandt de 30-54-årige. Her har 35 pct. arbejdet hjemme mindst én gang, mens andelen af hjemmearbejdende blandt de 55-66-årige ligger på 32 pct. Færrest arbejder hjemme i den yngste aldersgruppe fra 15 til 29 år, hvor kun 12 pct. har hjemmearbejde., - Det er oftest i alderen mellem 30 og 54 år, at karrieren står på sit højeste og også i højere grad her, at man involverer sig i projektorienteret arbejde. Derudover kommer familiedelen også ind. Det er nemlig også ofte i den alder, at man har mindre børn, hvor krav til fleksibilitet i arbejdet er større, når både mor og far arbejder på fuld tid, forklarer professor Helge Hvid., Der er store geografiske forskelle på, hvor stor andelen med hjemmearbejde er. Det er absolut mest udbredt at arbejde hjemme i Region Hovedstaden, hvor 33 pct. har arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Lige efter følger Region Sjælland med 29 pct. hjemmearbejdende., Mindst hjemmearbejde i Region Syddanmark, Tallene fra arbejdskraftundersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra storbyer, des mindre arbejder man hjemme. I Region Midtjylland har 27 pct. arbejdet hjemme, i Region Nordjylland 26 pct., mens færrest arbejder hjemme i Region Syddanmark med 25 pct., Ifølge professor Helge Hvid hænger det sammen med, at de videnstunge fag typisk er koncentreret omkring storbyer som fx København., - Fag, der involverer omsorg, pleje og pasning, er derimod mere lokalt stedbundet. Jeg går ikke ud fra, at lederne i Region Syddanmark har mindre tillid til sine medarbejdere, end ledere andre steder i landet har, siger Helge Hvid., Over halvdelen har arbejdet hjemme, Der er også stor forskel på andelen med hjemmearbejde i de forskellige brancher. Branchen med den største andel hjemmearbejdende er , information og kommunikation, , hvor over halvdelen (54 pct.) har arbejdet hjemme mindst én gang., Branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, ligger med en andel af hjemmearbejdende på 43 pct. lige efter. Det hænger i høj grad sammen med, at arbejdet typisk udføres samme sted som den private bolig. Derimod arbejder kun en mindre andel hjemme inden for branchen , handel og transport mv., , hvor 18 pct. har haft hjemmearbejde., Handels- og transportbranchen tegner sig dermed som den branche, hvor de ansatte arbejder mindst hjemme. Brancherne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , bygge og anlæg, ligger lige over - begge med 22 pct. hjemmearbejdende ansatte., Hvis du vil videre, Se tabeller over andelen med hjemmearbejde fordelt på køn, alder, branche samt regioner, ., Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på ca. 89.000 gennemførte interview hvert år med personer i alderen 15-74 år. Alle interview sker løbende og foregår som telefoninterview., I forbindelse med hjemmearbejde spørger arbejdskraftundersøgelsen, om man har haft hjemmearbejde mindst én gang inden for de seneste fire uger., Læs mere om de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/aku13, . , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 24. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-02-24-Hjemmearbejde

Bag tallene