Søgeresultat

NYT: Fald i den offentlige finansielle nettoformue

Offentlig saldo , 4,0 mia. kr., 4. kvt. 2021, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 276,8 mia. kr. , 4. kvt. 2021, -21,4 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2021, Se tabel, 29. marts 2022, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 21,4 mia. kr. til 276,8 mia. kr. i fjerde kvartal 2021. Faldet i nettoformuen skyldes en nedgang i beholdningen af finansielle aktiver, bl.a. på grund af fald i aktiekursen på Ørsted og Københavns Lufthavne på samlet 5,4 mia. kr. Derudover mindskede kursstigninger på statsobligationer nettoformuen med 10,7 mia. kr. Faldet i nettoformuen kom på trods af, at staten nedbragte sine passiver ved bl.a. nedbringelse af udstedte gældsværdipapirer. Den offentlige finansielle nettoformue på 276,8 mia. kr. var dermed 14,2 mia. kr. højere end ved udgangen af 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Modsatrettede effekter gav lav vækst i den finansielle nettoformue i 2021, Efter en årrække med høj vækst i den offentlige finansielle nettoformue, var der i 2021 en mere afdæmpet vækst. Det offentlige overskud på 58,7 mia. kr. i 2021 har sammen med kursfald på udestående gældsværdipapirer påvirket nettoformuen i en positiv retning. Derimod har store fald i aktiekursen for Ørsted A/S i primært første og andet kvartal trukket nettoformuen i nedadgående retning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, og egne beregninger, Fald i ØMU-gælden men stadig højere niveau end før COVID-19, ØMU-gælden faldt med 43,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2021 til 917,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 36,9 pct. af BNP ved udgangen af 2021 mod 42,1 pct. af BNP ved udgangen af 2020, hvilket svarer til et fald på 63,5 mia. kr. i 2021. ØMU-gælden konvergerer dermed mod niveauet før COVID-19, men ligger stadig 139,2 mia. kr. over niveauet i fjerde kvartal 2019 før starten af COVID-19-pandemien. Faldet i ØMU-gælden er hovedsageligt et resultat af statens gældsnedbringelse, hvor det især er statens udestående kortfristede gældsbeviser, der er blevet nedbragt i 2021. Beholdningen af gældsbeviserne faldt således med 21,8 mia. kr. i fjerde kvartal og med i alt 86,8 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Lavere offentligt overskud i 4. kvt. pga. COVID-19-udgifter, I fjerde kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 4,0 mia. kr., hvilket er 16,9 mia. kr. lavere end i tredje kvartal. Faldet i overskuddet skyldes primært en stigning i udgifterne til COVID-19-test og værnemidler samt en stigning i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. Mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne udgjorde 22,4 mia. kr. i første halvår 2021, var udgifterne faldet til 4,1 mia. kr. i andet halvår. Hjælpepakkerne udgjorde dermed 18,1 pct. af de samlede udgifter til subsidier på 22,7 mia. kr. i andet halvår 2021., Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2021 er opgjort til hhv. 13,1, 20,7 og 20,9 mia. kr. Det er en opjustering på hhv. 7,7, 9,8 og 4,7 mia. kr. i forhold sidste offentliggørelse, hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse af pensionsafkastskatten som nu er opgjort til 63,1 mia. kr. i 2021. Således er det samlede offentlige overskud for 2021 nu opgjort til 58,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere stiger, I fjerde kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,4 mia. kr. Således har der været udgifter til de samlede kompensationsordninger til de danske minkavlere for i alt 3,3 mia. kr. i 2021. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes i de kommende år at blive mellem 15,8 - 18,8 mia. kr., Revisioner, Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2021 er blevet opjusteret med hhv. 7,7, 9,8 og 4,7 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første, andet og tredje kvartal nu opgjort til hhv. 13,1, 20,7 og 20,9 mia. kr. mod hhv. 5,3, 10,9 og 16,2 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af pensionsafkastskatten og selskabsskatten med hhv. 6,8 og 1,7 mia. kr. for både første, andet og tredje kvartal. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første, andet og tredje kvartal er ligeledes blevet opjusteret med hhv. 1,1, 0,9 og 0,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne den 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 4,0 mia. kr., 4. kvt. 2021, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 276,8 mia. kr. , 4. kvt. 2021, -21,4 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2021, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2021, 29. marts 2022 - Nr. 106, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36011

NYT: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld

25. juni 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 6,8 mia. kr. til 860,1 mia. kr. i første kvartal 2015, så den udgør 43,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 42,9 mia. kr. i første kvartal, så den ved udgangen af marts var på 112,6 mia. kr., svarende til 5,7 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne steg og aktiverne faldt, Stigningen i nettogælden i første kvartal skyldes hovedsageligt et tab som følge af kursændringer på obligationer m.m. på 32,2 mia. kr. samt et underskud på den offentlige saldo på 10,7 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:144, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af nettogælden på de nævnte 42,9 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 38,6 mia. kr. og udgjorde 1.203,7 mia. kr. ved udgangen af første kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes overvejende kursstigninger på statsobligationerne. Den samlede effekt af kursstigninger mv. var på 42,8 mia. kr. Sammenholdt med et fald som følge af finansielle transaktioner på 4,1 mia. kr. blev den samlede ændring af passivbeholdningen dermed 38,6 mia. kr. , Aktivbeholdningen faldt med 4,3 mia. kr. i første kvartal og udgjorde dermed 1.091,1 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes et fald som følge af finansielle transaktioner på 14,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 10,6 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,6 procentpoint til , 43,6 , pct. af BNP i første kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 6,8 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 860,1, mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2015. I forhold til første kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 0,8 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2012, 2013, 2014, 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , konsolideret, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,7, 852,9, 857,9, 891,0, 866,8, 860,1, Handelskreditter mv., 1, 142,6, 121,8, 115,6, 110,1, 151,1, 114,3, 120,8, 116,2, 155,7, 157,0, Korrektion for markedsværdi, 154,6, 148,3, 130,5, 123,2, 92,7, 104,1, 114,9, 138,2, 142,6, 186,6, Samlede passiver,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi , 1, 147,8, 1, 109,0, 1, 113,3, 1, 114,6, 1, 093,5, 1, 071,3, 1, 093,6, 1, 145,4, 1, 165,1, 1, 203,7, Aktiver, markedsværdi, 1, 022,9, 1, 014,2, 1, 035,3, 1, 041,4, 1, 029,4, 1, 000,5, 1, 031,1, 1, 079,4, 1, 095,4, 1, 091,1, Nettogæld (passiver,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , -aktiver), markedsværdi, 125,0, 94,7, 77,9, 73,1, 64,1, 70,8, 62,6, 66,0, 69,7, 112,6,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,4, 44,7, 46,4, 45,2, 43,6, Nettogæld, 6,7, 5,0, 4,1, 3,9, 3,4, 3,7, 3,3, 3,4, 3,6, 5,7, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2015, 25. juni 2015 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19170

NYT: Underskud på de offentlige finanser

25. juni 2015, Underskuddet på de offentlige finanser var 11 mia. kr. i første kvartal 2015. Sammenlignes med samme kvartal sidste år, er den offentlige saldo forringet med 9 mia. kr. Forringelsen skyldes et fald i det ekstraordinære skatteprovenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I første kvartal 2014 var der et underskud på 2 mia. kr., idet skatteprovenuet fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 8 mia. kr. Uden denne ekstraordinære post ville resultatet have været et underskud på 10 mia. kr. i første kvartal 2014 og 13 mia. kr. i første kvartal 2015., Større offentligt forbrug end året før, Det offentlige forbrug udgjorde 127 mia. kr. i første kvartal, og det er en stigning på 3 mia. kr. eller 2 pct. i forhold til første kvartal 2014 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til foregående kvartal faldt det offentlige forbrug med 6 mia. kr., hvilket kan henføres til et fald i køb af varer og tjenester., Større provenu fra produktionsskatter end samme kvartal sidste år, Det samlede provenu fra produktionsskatter er opgjort til 82 mia. kr. i første kvartal. I forhold til samme kvartal sidste år er det en stigning på 3 mia. kr., som primært skyldes en stigning i provenuet fra moms. I forhold til fjerde kvartal faldt provenuet fra produktionsskatter med 1 mia. kr., Mindre provenu fra indkomstskatter, Indkomstskatternes samlede provenu er opgjort til 147 mia. kr. i første kvartal, hvilket er et fald på 7 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. De personlige indkomstskatter faldt med 2 mia. kr., som dels skyldes et fald på 6 mia. kr. i provenuet fra omlægningen af kapitalpensionsordningen og dels en stigning på 4 mia. kr. i provenuet fra de ordinære indkomstskatter. Skønnet for pensionsafkastskatten i første kvartal er nedjusteret med 4 mia. kr. i forhold til sidste år., Offentlige investeringer på samme niveau som sidste år, Der var offentlige investeringer for 15 mia. kr. i første kvartal, hvoraf 5 mia. kr. er investeringer i forskning og udvikling. De offentlige investeringer i første kvartal 2014 var på samme niveau., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2013, 2014, 2015,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 257,1, 251,9, 248,1, 255,5, 259,6, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,4, 86,6, 84,2, 86,1, 91,5, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,4, 14,1, 12,6, 12,9, 17,7, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,3, 151,2, 151,3, 156,5, 150,5, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,1, 19,8, 23,8, 17,2, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 15,1, 18,2, 17,9, 22,1, 15,5, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 1,9, 1,6, 1,8, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 274,0, 272,0, 267,9, 279,2, 276,9, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 271,4, 283,1, 279,6, 291,0, 265,6, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 19,1, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 8,0, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 232,2, 244,8, 242,7, 253,5, 228,7, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,5, 9,2, 9,1, 9,6, 9,8, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,8, 0,7, 0,5, 0,6, 0,5, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 272,2, 283,9, 280,1, 291,6, 266,1, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -10,7, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,0, 126,6, 127,7, 132,7, 126,9, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af første kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for første kvartal 2015. Derudover er alle kvartaler i 2014 revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne for første kvartal 2015. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først konteres i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015., Kvartalsvise offentlige finanser 1. kvt. 2015, 25. juni 2015 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19171

NYT: Store offentlige investeringer i dansk økonomi

21. november 2014, Den offentlige sektor investerede for 97 mia. kr. i 2013. Til trods for et fald på 2,5 pct. i forhold til året før ligger de offentlige investeringer dog stadigvæk på et historisk højt niveau. Det betyder, at for hver 100 kr., der blev investeret i Danmark i 2013, kom de 28 kr. fra det offentlige område. Baggrunden for det høje niveau i de senere år er bl.a. store investeringer i sundhedvæsenet og i transportinfrastrukturen (fx metrobyggeriet og opgradering af jernbaner), samt øgede investeringer i spildevandsanlæg. Kun i enkelte år i 1990'erne var det offentliges andel af de samlede investeringer højere, hvilket dengang skyldtes store investeringer i broforbindelserne., Offentlige investeringer spænder vidt, De offentlige virksomheder stod for 27,6 pct. af de offentlige investeringer, mens offentlig forvaltning og service (stat, kommuner og regioner) tegnede sig for de resterende. Offentlig forvaltning og serviceinvesteringer fordelte sig med 51,1 mia. kr. på bygninger, infrastruktur m.m. og 15,7 mia. kr. på forskning og udvikling. , De offentlige virksomheder spænder over forskellige brancher, men de investeringstunge virksomheder findes primært inden for energiområdet og vand- og spildevandsområdet, samt transportsektoren. Ud af de 26,9 mia. kr., som offentlige virksomheder investerede for i 2013, blev mere end hver femte krone investeret inden for vandsektoren. , Det var i høj grad statslige selskaber som DONG og Energinet.dk, der stod for investeringerne indenfor energiområdet, hvor alene el-området stod for næsten 15 pct. af virksomhedernes samlede investeringer i 2013. Transportsektorens investeringer udgjorde 25,1 pct. og skulle primært findes indenfor investeringer i sporbaseret transport (fx metro)., Som nævnt udgjorde offentlig forvaltning og serviceinvesteringer i bygninger, infrastruktur m.m. 51,1 mia. kr. i 2013, svarende til 52,7 pct. af de samlede offentlige investeringer. Her er primært tale om investeringer indenfor sundhed, uddannelse og infrastruktur, der tilsammen udgjorde 32,4 mia. kr. i 2013. De senere års høje investeringsniveau kan i høj grad tilskrives store investeringer inden for infrastrukturen (fx veje og jernbaner) og regionernes investeringer i hospitaler., Den offentlige sektors andel af den samlede danske økonomi,  , 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*,  , pct., Samlede bruttofaktorindkomst, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 28,0, 27,9, 27,0, 27,4, 27,6, Offentlig forvaltning og service, 24,2, 23,8, 23,2, 23,1, 23,1, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,7, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, Offentlige selskaber, 3,2, 3,6, 3,3, 3,8, 3,9, Samlede aflønning af ansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 35,0, 35,9, 35,0, 35,0, 34,8, Offentlig forvaltning og service, 31,9, 32,8, 32,1, 32,1, 31,9, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,4, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, Offentlige selskaber, 2,7, 2,8, 2,7, 2,7, 2,6, Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 21,4, 24,2, 25,4, 29,2, 28,2, Offentlig forvaltning og service, 15,8, 18,1, 18,3, 21,1, 20,4, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,6, 1,0, 1,4, 1,4, 1,2, Offentlige selskaber, 4,1, 5,1, 5,6, 6,7, 6,6, Anm.: Senest offentliggjorte tal udkom i Statistikbanken 15. september 2014 i forbindelse med offentliggørelsen af tal for det hovedreviderede nationalregnskab., * Foreløbige tal. , Offentlige lønudgifter udgør 34,8 pct. af de samlede lønninger, Den offentlige sektors udgifter til aflønning af ansatte var 345,2 mia. kr. i 2013, hvoraf størstedelen vedrørte løn til ansatte i offentlig forvaltning og service. De offentlige virksomheders lønudgifter udgjorde 26,9 mia. kr., svarende til 8,3 pct. af den offentlige sektors samlede lønudgifter i 2013. De offentlige lønudgifter har gennem de seneste år udgjort omkring 35 pct. af de samlede lønudgifter i Danmark., Selskabsdannelse i det offentlige, I de senere år har det statslige energiselskab Energinet.dk overtaget en række regionale transmissionsselskaber fra private ejere, og Nordsøfonden indtrådte i 2012 som en aktiv del af DUC (Dansk Undergrunds Consortium). Samtidigt har den finansielle krise betydet oprettelse af en række finansielle selskaber under Finansiel Stabilitet. Ovenstående forhold bidrog i høj grad til stigningen i de offentlige selskabers andel af den samlede bruttofaktorindkomst i dansk økonomi. Bruttofaktorindkomsten fortæller om den værdi, der bliver skabt i økonomien. Når de offentlige selskabers andel stiger, betyder det altså, at deres andel af værditilvæksten i dansk økonomi er øget., Den offentlige sektors finanser 2013, 21. november 2014 - Nr. 591, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2015, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18970

NYT: Uændret investeringsniveau i den offentlige sektor

10. december 2015, Den offentlige sektor investerede for i alt 99,1 mia. kr. i 2014. I offentlig forvaltning og service, dvs. stat, regioner og kommuner, steg investeringsniveauet med 8 pct., som stort set blev modsvaret af et fald i investeringerne i offentlige selskaber. Samlet betød det, at for hver 100 kr., der blev investeret i Danmark, kom de 27 kr. fra den offentlige sektor. Niveauet har i de senere år været relativt højt, bl.a. på grund af store investeringer i sundhedvæsenet og transportinfrastrukturen - fx metrobyggeriet og opgradering af jernbaner - samt øgede investeringer på el-forsyningsområdet. Kun i enkelte år i 1990'erne var det offentliges andel af de samlede investeringer højere som følge af store investeringer i broforbindelserne., Offentlige investeringer spænder vidt, De offentlige virksomheder stod for 23 pct. af de offentlige investeringer, mens offentlig forvaltning og service tegnede sig for 77 pct. Investeringerne i offentlig forvaltning og service fordelte sig med 56,3 mia. kr. på bygninger, infrastruktur m.m. og 19,8 mia. kr. på forskning og udvikling., Offentlige virksomheder spænder over mange brancher, men de investeringstunge virksomheder findes primært inden for energiområdet og vand- og spildevandsområdet samt i transportsektoren. Ud af de 23,1 mia. kr., offentlige virksomheder investerede i 2014, blev mere end hver tredje krone (8,4 mia. kr.) investeret i energiforsyning. Transportsektoren havde investeringer for 4,8 mia. kr., primært i sporbaseret transport, herunder metro., Det var i høj grad statslige selskaber som Energinet.dk og A2SEA, der stod for investeringerne inden for offentlige virksomheder. Energinet.dk og A2SEA stod tilsammen for mere end 30 pct. af virksomhedernes samlede investeringer i 2014. , Investeringer foretaget af offentlig forvaltning og service i bygninger, infrastruktur m.m. udgjorde 56,3 mia. kr. i 2014, svarende til 57 pct. af de samlede offentlige investeringer. Det er primært investeringer indenfor sundhed, uddannelse og infrastruktur, der tilsammen udgjorde 40,0 mia. kr. i 2014. De senere års høje investeringsniveau kan i høj grad tilskrives store investeringer i infrastrukturen (fx veje og jernbaner) og regionernes investeringer i hospitaler., Den offentlige sektors andel af den samlede danske økonomi,  , 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*,  , pct., Samlede bruttofaktorindkomst, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 27,9, 27,0, 27,4, 28,1, 27,5, Offentlig forvaltning og service, 23,8, 23,2, 23,1, 22,9, 22,8, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, Offentlige selskaber, 3,6, 3,3, 3,8, 4,7, 4,2, Samlede aflønning af ansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 35,9, 35,0, 35,1, 34,9, 34,5, Offentlig forvaltning og service, 32,8, 32,1, 32,1, 32,0, 31,6, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, Offentlige selskaber, 2,8, 2,7, 2,7, 2,6, 2,5, Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 24,2, 25,4, 29,2, 26,9, 26,5, Offentlig forvaltning og service, 18,1, 18,3, 21,1, 19,6, 20,5, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,0, 1,4, 1,4, 1,1, 1,0, Offentlige selskaber, 5,1, 5,6, 6,7, 6,1, 4,9, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er senest offentliggjorte nationalregnskabstal, der udkom 19. november 2015 i , Nyt fra Danmarks Statistik: , Nationalregnskab (år) 2014, november-version, ., * Foreløbige tal. , Offentlige lønudgifter udgør 34,5 pct. af de samlede lønninger, Den offentlige sektors udgifter til aflønning af ansatte var 350,4 mia. kr. i 2014, hvoraf størstedelen vedrørte løn til ansatte i offentlig forvaltning og service. De offentlige virksomheders lønudgifter udgjorde 28,9 mia. kr., svarende til 8,2 pct. af den offentlige sektors samlede lønudgifter i 2014. De offentlige lønudgifter har gennem de seneste år udgjort omkring 35 pct. af de samlede lønudgifter i Danmark., Selskabsdannelse i det offentlige, I de senere år har det statslige energiselskab Energinet.dk overtaget en række regionale transmissionsselskaber fra private ejere, og Nordsøfonden indtrådte i 2012 som en aktiv del af DUC (Dansk Undergrunds Consortium). Samtidig har den finansielle krise betydet oprettelse af en række finansielle selskaber under Finansiel Stabilitet. Ovenstående forhold har i høj grad bidraget til stigningen i de offentlige selskabers andel af den samlede bruttofaktorindkomst i dansk økonomi. Bruttofaktorindkomsten fortæller om den værdi, der bliver skabt i økonomien. Når de offentlige selskabers andel stiger, betyder det altså, at deres andel af værditilvæksten i dansk økonomi er øget., Den offentlige sektors finanser 2014, 10. december 2015 - Nr. 597, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2016, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20662

En regeringstid i tal

Forbrug (om digital betaling):

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-01-12-en-regeringstid-i-tal

Bag tallene

Historien om statistik

I samme periode er antallet af kortbetalinger steget fra knap 450 mio. betalinger med dansk kort i fysiske butikker i Danmark og e-handel til 589 mio.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/historien-om-statistik

Udgivelser

Digitale betalinger

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=257

Udgivelser

Digitale betalinger

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=258

Udgivelser

Digitale betalinger

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=550