Søgeresultat

NYT: Omkostningerne ved at fjerne affald og slam er faldet

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015, Fra tredje til fjerde kvartal er omkostningerne ved slamsugning faldet med 0,8 pct., mens de er faldet med 0,4 pct. for dagrenovation., Omkostningerne på årsbasis, Sammenligner man med fjerde kvartal 2014, er der en stigning i indekset for slamsugning på 0,7 pct., mens indekset for dagrenovation er steget med 1,0 pct., Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning,  , 2014,  , 2015,  ,  , 4. kvt. 2015, i forhold til foregående,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Kvt., År,  , 1. kvt. 1997 = 100,  , pct., Dagrenovation, 161,0, 164,1, 164,4, 163,3, 162,6,  , -0,4, 1,0, Slamsugning, 151,6, 155,4, 155,7, 153,9, 152,7,  , -0,8, 0,7, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. februar 2016 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Kilder og metode, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations- og slamsugningsvirksomhed. Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for belysning af udviklingen i de respektive brancher og til regulering af kontrakter, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20638

Nyt

Publikation: Danmark i tal 2019

Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør.

https://www.dst.dk/pubomtale/28921

Publikation

NYT: Færre børn bliver adopteret

Adoptioner 2016

Adoptioner 2016, 697 børn blev sidste år adopteret af en eller to nye forældre. Det er 80 færre - hvilket svarer til 10 pct. færre - end året forinden. Langt de fleste - 83 pct. - blev adopteret af en stedforælder. 89 børn blev fremmedadopteret, dvs. adopteret til forældre, de ikke i forvejen kendte. 76 af de fremmedadopterede børn kom fra udlandet, og heraf kom flest - 19 børn - fra Sydafrika., Flest stedfædre, 578 børn blev i 2016 adopteret af enten en stedfar eller en stedmor. Det er 54 færre børn end i 2015, hvor 632 blev stedbarnsadopteret. Langt de fleste - 92 pct. - blev adopteret af en stedfar, mens kun 8 pct. blev adopteret af en stedmor. , De fleste stedbørnsadopterede er ikke børn, 71 pct. af de stedbørnsadopterede i 2016 var over 18 år, mens hver tredje var over 30 år. I 2014 var der 119 børn, der blev adopteret som 0-årige, mens ingen 0-årige blev stedbarnsadopteret i 2015 eller 2016, som følge af nye regler for medmødre. Anderledes ser det ud for de fremmedadopterede børn, der alle var under ti år, og kun ganske få var over fem år på adoptionstidspunktet. , Flest piger bliver stedbarnsadopteret, Blandt de stedbarnsadopterede i 2016 var der 32 pct. flere piger end drenge, mens der blandt de fremmedadopterede og øvrige adopterede er flere drenge end piger. I alt blev 316 drenge og 381 piger adopteret i 2016., Fem kvinder fremmedadopterede alene i 2016, Fem kvinder fremmedadopterede et barn alene i 2016 - mens ni kvinder adopterede alene i 2015, og ti kvinder adopterede alene i 2014. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2017 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetning af adoptioner fra Ankestyrelsen koblet med data fra befolkningsregisteret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27026

Nyt

NUTS 2021, v1

NUTS-nomenklaturen er hierarkisk opbygget og bygger på principper om allerede etablerede administrative enheder, samt befolkningstal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts-eu?id=ff3c68c4-87de-4ae7-88ad-9e8f284ff27e

NYT: Industriens produktion steg i juli

Industriens produktion og omsætning juli 2025

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +1,2 % , juni 2025 til juli 2025, Se tabel, Industriens produktion og omsætning juli 2025, Industrien fortsatte i juli de gode takter med en stigning i produktionen på 1,2 pct., og set over perioden maj-juli steg produktionen med 2,8 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode. Ser man bort fra den vigtige , medicinalindustri, , så er billedet mindre prangende, idet produktionen i juli blot steg 0,3 pct. og 0,2 pct. i perioden maj-juli sammenlignet med de foregående tre måneder. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter industriens produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Fortsat fremgang i medicinalindustrien, I juli steg produktionen i , medicinalindustrien, med 3,3 pct., og med en vægt i det samlede indeks på 20,9 pct. bidrog denne branchegruppering mest til den samlede stigning. Produktionen svinger en del i , medicinalindustrien,, men set over hele perioden maj-juli steg produktionen i branchegrupperingen med 8,7 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode. Ud over den nævnte branchegruppering var der stigende produktion i yderligere fire branchegrupperinger i juli., Faldende produktion i syv branchegrupperinger, Selvom det overordnede produktionsindeks steg i juli, så var der syv branchegrupperinger, der oplevede faldende produktion. Det relativt største fald var i , træ- og papirindustri, trykkerier, , hvor produktionen i juli faldt med 5,0 pct. Set over perioden maj-juli faldt produktionen i denne branchegruppering med 1,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder. , Produktionen i dansk industri ligger lavt i forhold til 2024, I juli 2025 lå industriproduktionen i Danmark 7,2 pct. under niveauet samme måned året før. Ser man på vores nabolande, så lå produktionen i juni i Sverige 13,2 pct. over samme måned året før, mens produktionen i Tyskland lå 4,7 pct. under. Produktionen i det samlede EU var 0,4 pct. højere i juni 2025 end samme måned året før. I USA lå produktionen i juli 2025 1,4 pct. over juli 2024. Dermed ser det ud til, at industrien i Danmark i det seneste år har klaret sig dårligere end andre vestlige lande. Det skal dog nævnes, at produktionen i Danmark stadig har haft en markant bedre udvikling siden 2021 end andre lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, samt Eurostat og OECD, Stigende omsætning i juli, Industriens samlede omsætning steg 2,7 pct. fra juni til juli, og den lå i perioden maj-juli 3,7 pct. over omsætningen i de foregående tre måneder. I juli steg omsætningen 5,3 pct. på eksportmarkedet og faldt 4,6 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser, og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juli 2025,  ,  , Investerings-, godeindustri,  , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri,  ,  ,  , Maj -, juli, Juli,  , Maj -, juli, Juli,  , Maj -, juli, Juli,  , Maj -, juli, Juli,  , Maj -, juli, Juli,  ,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, -1,1, -1,2, -1,5, -0,7, -4,1, -3,9, 6,3, 3,3, 2,8, 1,2, Omsætning, 2, I alt, 4,2, 7,1, -1,0, -1,7, -3,1, -8,1, 5,3, 2,4, 3,7, 2,7,  , Eksport, 4,6, 13,4, 0,0, -0,7, -5,5, -4,3, 6,0, 3,0, 4,8, 5,3,  , Hjemme, 3,0, -9,1, -2,2, -2,9, 1,0, -13,7, 1,6, -1,1, 0,7, -4,6,  ,  , vægte produktionsindeks, Vægte, 3,  ,  , 31,1,  , 23,7,  , 3,4,  , 41,3,  , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion faldt 0,3 pct. i maj og steg 3,4 pct. i juni. Dermed er udviklingen i produktionen uændret for maj og opjusteret med 0,7 procentpoint for juni i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for juli bliver offentliggjort d. 8. september 2025, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juli 2025,  ,  , 2025, Feb.-Apr./, Maj.-jul., Juni/, Juli,  , Vægte, 1, Feb., Marts, April, Maj, Juni, Juli,  ,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 126,8, 123,3, 125,9, 125,5, 129,8, 131,4, 2,8, 1,2, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 100,4, 100,5, 104,5, 104,0, 102,1, 103,7, 1,4, 1,6, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 102,7, 99,5, 100,6, 102,1, 103,8, 102,7, 1,9, -1,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 83,1, 83,8, 85,0, 84,2, 83,6, 79,4, -1,9, -5,0, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 110,2, 108,2, 107,3, 108,3, 111,4, 108,5, 0,8, -2,6, Medicinalindustri, 20,9, 190,0, 184,9, 176,9, 194,3, 199,4, 206,0, 8,7, 3,3, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 83,1, 81,5, 80,9, 79,1, 78,2, 78,6, -3,9, 0,5, Metalindustri, 7,9, 96,7, 99,9, 96,3, 88,5, 89,3, 87,0, -9,6, -2,6, Elektronikindustri, 6,2, 93,4, 95,0, 98,4, 91,7, 89,0, 91,4, -5,1, 2,7, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 102,7, 99,5, 111,9, 108,1, 107,5, 106,4, 2,5, -1,0, Maskinindustri, 16,0, 94,5, 81,7, 102,6, 84,0, 96,8, 100,4, 0,9, 3,7, Transportmiddelindustri, 1,5, 115,3, 107,6, 111,0, 106,7, 119,6, 116,4, 2,6, -2,7, Møbler og anden industri mv., 15,8, 165,0, 162,6, 164,0, 165,5, 173,2, 172,3, 3,9, -0,5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringsgodeindustri, 31,1, 101,8, 97,3, 106,4, 96,6, 103,4, 102,2, -1,1, -1,2, Mellemproduktindustri, 23,7, 95,4, 91,8, 93,9, 92,9, 92,3, 91,7, -1,5, -0,7, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 84,4, 95,1, 93,1, 82,5, 91,3, 87,7, -4,1, -3,9, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 168,7, 164,0, 162,9, 170,6, 175,1, 180,9, 6,3, 3,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 110,1, 106,9, 112,4, 107,3, 111,3, 111,6, 0,2, 0,3, Industri ekskl. fremst. af motorer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vindmøller og pumper, 91,9, 129,8, 127,1, 128,5, 128,2, 132,9, 133,7, 2,4, 0,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +1,2 % , juni 2025 til juli 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. september 2025 - Nr. 256, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. oktober 2025, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50302

Nyt

NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32756

Nyt

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år,  , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris,  , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: Tre ud af ti er på offentlig forsørgelse

Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015

Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015, I 2015 var 30 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse, når SU-modtagere medregnes som offentligt forsørgede. Fordelt på aldersgrupper var det de 40-49-årige med 20 pct., der havde den mindste andel af offentligt forsørgede, mens den højeste andel fandtes blandt de 60-64-årige med 52 pct. Helt som ventet er de yngre aldersgrupper domineret af SU-modtagere og til dels af barselsdagpenge, mens de ældre aldersgrupper er domineret af førtidspension og i særdeleshed af efterløn. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er i nærværende udgivelse omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel., Mange SU-modtagere blandt de 16-24-årige, Blandt de 16-24-årige var 39 pct. på en eller anden form for offentlig forsørgelse i 2015. Hovedparten af disse, svarende til 32 pct. af samtlige 16-24-årige, var SU-modtagere. , Mange modtagere af SU og dagpenge blandt de 25-29-årige, Blandt de 25-29-årige var der ligeledes 39 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Her udgjorde SU-modtagerne igen den største gruppe, svarende til 21 pct. af aldersgruppen efterfulgt af de nettoledige og barselsdagpengemodtagere med hhv. 4 og 3 pct. af samtlige 25-29-årige., De 30-39-årige er ligeligt fordelt blandt de forskellige typer af forsørgelse, Blandt de 30-39-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Ud af disse var der, i forhold til de øvrige aldersgrupper, en relativ høj andel af personer på barselsdagpenge., Lavest andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige, Blandt de 40-49-årige var der kun 20 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på førtidspension (6 pct.) og i støttet beskæftigelse (3 pct.)., Mange førtidspensionister blandt de 50-59-årige, Blandt de 50-59-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Blandt disse var der relativt mange på førtidspension (11 pct.) og i støttet beskæftigelse (4 pct.)., Højest andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige, Blandt de 60-64-årige var over halvdelen (52 pct.) på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på efterløn (25 pct.) og førtidspension (18 pct.)., Kvinder er oftere end mænd på offentlig forsørgelse, Imens omkring én ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i 2015, var det kun tilfældet for omkring én ud af fire mænd (26 pct.) De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes først og fremmest, at relativt flere kvinder end mænd modtager SU eller barselsdagpenge., Offentlig forsørgelse inklusive SU-modtagere fordelt efter køn og alder. 2015,  , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Førtids-, pension, Efterløn, Øvrige, ydelses-, modtagere, I alt, I alt, 324, 608, 101, 753, 37, 455, 90, 942, 45, 941, 215, 590, 85, 767, 186, 292, 1, 088, 348, Mænd, 144, 919, 50, 243, 19, 499, 39, 893, 4, 433, 98, 930, 35, 144, 83, 516, 476, 579, Kvinder, 179, 689, 51, 510, 17, 956, 51, 049, 41, 507, 116, 660, 50, 623, 102, 777, 611, 770, 16-24 år, 214, 517, 7, 684, 9, 031, 4, 090, 1, 933, 4, 025, -, 21, 106, 262, 385, 25-29 år, 77, 454, 15, 459, 6, 129, 6, 224, 11, 971, 5, 524, -, 19, 685, 142, 446, 30-39 år, 24, 667, 26, 586, 9, 241, 15, 722, 28, 318, 18, 195, -, 41, 626, 164, 354, 40-49 år, 6, 315, 23, 295, 7, 322, 24, 777, 3, 610, 45, 109, -, 47, 983, 158, 411, 50-59 år, 1, 546, 21, 875, 4, 839, 30, 259, 103, 83, 031, -, 43, 747, 185, 403, 60-64 år, 110, 6, 854, 894, 9, 869, 5, 59, 706, 85, 767, 12, 145, 175, 349, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. maj 2016 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21938

Nyt

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning,  , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris,  , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022,  , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

NYT: Selvvurderet helbred er bedst blandt beskæftigede

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024, I 2024 vurderede 80,5 pct. af de 15-74-årige beskæftigede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". For ledige var det 75,1 pct. og for personer uden for arbejdsstyrken 50,7 pct., der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". Samtidig var andelen, der vurderede deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt", med 22,7 pct., højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter bl.a. pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og også studerende, der hverken har arbejde eller aktivt søger job., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Beskæftigede vurderer deres helbred som dårligere jo ældre de er, Andelen af de beskæftigede, der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt", var højest i de yngste aldersgrupper. Blandt de 15-24-årige var andelen 88,5 pct., mens den var 76,9 pct. for de 65-74-årige. De 55-64-årige havde med en andel på 72,3 pct. en lidt lavere selvvurdering af deres helbred end de 65-74-årige. Dette kan skyldes, at personer der fortsat er i beskæftigelse i aldersgruppen 65-74 år, udgør en gruppe med generelt godt helbred., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Over hver fjerde på deltid vurderer helbredet som nogenlunde eller dårligere, Beskæftigede på deltid vurderede i højere grad deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt" sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. 7,6 pct. af de deltidsbeskæftigede angav, at de havde et "Dårligt" eller "Meget dårligt" helbred, mens andelen blandt fuldtidsbeskæftigede var 2,6 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter varierer på tværs af brancher, Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer er fordelt forskelligt på tværs af brancher. I , sundhedsbranchen, oplevede 19,1 pct. begrænsninger, mens andelen var 21,7 pct. i , landbrug, skovbrug og fiskeri, . Til sammenligning var andelen 11,8 pct. i , finansiering og forsikring, samt 13,0 pct. i , information og kommunikation, . Forskellene kan fx skyldes branchernes jobfunktioner, herunder krav til fysisk aktivitet og andre belastningsfaktorer., Langvarige begrænsninger i almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer, 15-74-årige. 2024,  , Meget begrænset, Begrænset, Slet ikke begrænset,  , Pct., Beskæftigelsesstatus,  ,  ,  , Beskæftigede, 1,6, 14,8, 83,6, AKU-ledige, 2,3, 19,5, 78,2, Uden for arbejdsstyrken, 14,2, 34,6, 51,2, Sektor,  ,  ,  , Offentlig virksomhed, 1,4, 16,1, 82,5, Privat virksomhed, 1,7, 14,3, 84,1, Brancher,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, .., 18,7, 78,3, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, 1,4, 13,4, 85,2, Bygge og anlæg, 1,4, 15,9, 82,8, Handel og transport mv., 1,8, 14,9, 83,2, Information og kommunikation, .., 11,9, 87,0, Finansiering og forsikring, .., 11,1, 88,2, Ejendomshandel, udlejning og erhvervsservice, 1,8, 13,0, 85,2, Offentlig administration og undervisning, 1,3, 13,9, 84,7, Sundhed, 1,5, 17,6, 80,9, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 15,8, 82,1, Anm.: Opgørelsen viser andelen af 15-74-årige, der oplever begrænsninger i deres almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer i mere end 6 måneder. , Almindelige aktiviteter, dækker over alle daglige gøremål, uanset om de vedrører arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer, familieliv eller andre aspekter af hverdagen., .. angiver, at observationen enten er diskretioneret eller for usikker til at blive oplyst, mens * markerer, at tallet er forbundet med usikkerhed på grund af et begrænset antal observationer., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Lille forskel i langvarige begrænsninger på grund af helbred mellem sektorer, Andelen af beskæftigede med langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer var lidt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor oplevede 17,5 pct. begrænsninger, hvoraf 1,4 pct. var "Meget begrænset" i deres daglige aktiviteter. I den private sektor var andelen med begrænsninger 16,0 pct., og 1,7 pct. angav at være "Meget begrænset"., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. marts 2025 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50948

Nyt