Søgeresultat

NYT: Social og sundhedsområdet brugte flest vikarer

Serviceydelser for serviceerhverv 2023

Serviceydelser for serviceerhverv 2023, I 2023 solgte virksomheder inden for , Arbejdsformidling, med mindst 20 ansatte over 42 mio. vikartimer. Det svarende til næsten 22.000 årsværk. Sammenlagt udgjorde vikartimer relateret til , social-og sundhedsområdet, næsten 15 mio. i alt. Inden for , produktion,, der bl.a. dækker over maskinarbejdere og maskinoperatører i industrien, blev der solgt næsten 8 mio. vikartimer. Bemærk, at som noget nyt dækker statistikken kun virksomheder med mindst 20 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2511, Bygge- og anlægsopgaver fylder mest blandt Rådgivende ingeniører mv., I 2023 omsatte virksomheder med mindst 20 ansatte inden for , Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, for næsten 52 mia. kr. Serviceydelserne, der relaterer sig til bygge- og anlægsopgaver, er opgjort til næsten 18 mia. kr. Det drejer sig om hhv. , ingeniørtjenester ifm. byggeopgaver, for over 10 mia. kr. og , ingeniørtjenester ifm. anlægsopgaver, for 5,5 mia., samt , projektstyring ifm. bygge- og anlægsopgaver, for 1,7 mia. kr. Serviceydelserne , salg af varer, og, ingeniørtjenester ifm. energi, udgjorde hver især ca. 10 mia. kr. , Ingeniørtjenester i forbindelse med energi, består af , vedvarende energi, , , andre energiopgaver, og , energiplanlægning,, hvoraf , vedvarende energi, og andre energiopgaver, begge udgjorde ca. 4,5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2509, Computerprogrammering fyldte mest i IT-servicevirksomhed, Blandt IT-servicevirksomheder med mindst 20 ansatte blev der i 2023 omsat for i alt 111 mia. kr. På serviceydelserne , Computerprogrammering, og , It-konsulentbistand, blev der omsat for hhv. 26 og 24 mia. kr. , Computerprogrammering, dækker over udvikling af computerspil, applikationer (apps) og anden computer software, hvoraf den sidste udgjorde næsten 22 mia. kr. Der blev omsat for næsten 21 mia. kr. på , udgivelse af computerspil, software og salg af licenser,, hvoraf , salg af licenser, udgjorde over 13 mia. kr. og , udgivelse af online software, udgjorde næsten 4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2501, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. januar 2025 - Nr. 16, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2025, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Serviceydelser for serviceerhverv er en stikprøvebaseret årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne bliver bedt om at angive fordeling af omsætningen på de enkelte serviceydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anden virksomhedsrådgivning, Bogføring, revision og skatterådgivning, Reklamevirksomhed, Vikarbureauer og anden personaleformidling, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50236

Nyt

NYT: Mere areal med bebyggelse og infrastruktur

Arealdække 2021

Arealdække 2021, Bebyggede områder, veje, jernbaner og andre trafikale anlæg fylder stadig mere. I 2021 optog disse arealdækketyper i alt 5.647 km² - svarende til 13,1 pct. af Danmarks samlede areal på 43.090 km². Det er 272 km² mere end i 2011, hvilket svarer til en stigning på 4,8 pct. Bebyggede områder fylder 3.257 km², mens infrastruktur dækker de øvrige 2.390 km². Væksten i bebyggelse og trafikale anlæg varierer i Danmark fra kommune til kommune. Fredericia, Horsens og Kerteminde er topscorerne med en vækst i bebyggelse og infrastruktur på hhv. 13,5, 13,3 og 10,0 pct. Også visse omegnskommuner i Hovedstadsområdet som f.eks. Ishøj og Solrød har oplevet en relativ kraftig vækst med ca. 8,0 pct. Omvendt er det også i Hovedstadsområdet, at man finder den mindste vækst i bebyggelse og infrastruktur, da mange kommuner her allerede er mere eller mindre fuldt udbyggede. Det er kommuner som Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Vallensbæk gode eksempler på, da de alle har oplevet en arealmæssig vækst af sådanne områder i de seneste ti år på mindre end 1,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk, Også mere areal med tørre og våde naturtyper, I løbet af de sidste ti år er der også blevet mere af naturtyper som heder, klitter, moser og enge. De dækker nu samlet 9,2 pct. af Danmarks areal, hvilket svarer til 3.977 km². Det er 242 km² mere end i 2011. Det er først og fremmest moser og enge (i statistikken omtalt som våde naturtyper), som der er blevet mere af. I 2021 optager de 2.427 km² af Danmark, hvilket svarer til en fremgang på 8,3 pct. i forhold til for ti år siden, medens tørre naturtyper som klit og hede i samme periode har haft en mindre fremgang på 3,8 pct. Statistikken opgør dog ikke, hvorvidt naturen er beskyttet eller hvilken tilstand den er i. Skovenes udbredelse er næsten den samme som i 2011, da de har haft en fremgang på knap 0,8 pct. En mindre fremgang i areal er også sket for søer og vandløb på 5,9 pct. , Mindre landbrugsarealer, Samlet set er der blevet 2,7 pct. mindre landbrugsjord siden 2011, således at denne arealtype i 2021 nu dækker 25.442 km² - svarende til 59 pct. af det samlede danske areal. Tilbagegangen skyldes primært et fald i arealet for korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder på 5,5 pct. Det opvejes til dels af en fremgang på 15,0 pct. for frugttræer, bærbuske, juletræer og andre permanente afgrøder samt en fremgang på 44,0 pct. for permanent græs og andre ekstensive afgrøder. Disse to typer landbrugsarealer fylder dog ikke meget i det samlede billede. Arealer med korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder dækker således fortsat langt hovedparten af den danske landbrugsjord, idet de udgør 23.072 km². Det svarer til 90,7 pct. af al landbrugsjord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. december 2022 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2026, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49422

Nyt

NYT: Københavnerne har mindst plads til hus og have

Arealanvendelse 2016

Arealanvendelse 2016, Der er stor forskel på hvor meget plads vi bor på i forskellige landsdele. I Byen København optager hver indbygger i gennemsnit kun 54 m, 2, overfladeareal til boligformål, mens bornholmerne kan brede sig på mest plads med 808 m, 2, areal til boligformål pr. indbygger. Det viser de første beregninger af arealanvendelsen baseret på kobling af registeroplysninger og matrikelkort. Vi bruger i alt 2.403 km, 2, (5,6 pct.) af Danmarks areal til boligformål. Det vil sige de bygninger, vi bor i og de tilknyttede arealer (private haver, gårdanlæg, parkeringspladser m.m.). Vi bruger yderligere 790 km, 2, (1,8 pct.) til sommerhusområder og andre rekreative faciliteter., Det meste areal anvendes til landbrug og skovbrug, Den største del af det danske areal (35.258 km, 2, ) anvendes af de primære erhverv, som er direkte afhængige af jorden. Alle de øvrige erhverv anvender tilsammen 1.301 km, 2, , svarende til 3 pct. Det er branchegruppen , offentlig administration, undervisning og sundhed, som anvender mest areal (350 km, 2, ) blandt de øvrige erhverv. Det svarer til 61 m, 2, pr. dansker anvendt til rådhuse, folkeskoler, institutioner, hospitaler mv., For hver beskæftiget i , offentlig administration, undervisning og sundhed, anvendes der 395 m, 2, . Set i forhold til beskæftigelsen er , forsyning, den mest arealkrævende af branchegrupperne blandt de øvrige erhverv - for hver beskæftiget i forsyningen anvendes 3.654 m, 2, . , Forsyning, omfatter bl.a. affaldsbehandling, kraftværker, renseanlæg mv. Også branchen , kultur, fritid og anden service, anvender mere areal, end hvad der svarer til dens andel af beskæftigelsen. Denne gruppe omfatter bl.a. golfbaner, idrætsanlæg, forlystelsesparker, biografer og lign., Anvendelsen af Danmarks areal efter branche og øvrige anvendelseskategorier. 2016,  , Km, 2, Pct., M, 2, pr., indbygger, M, 2, pr. , beskæftiget, Areal i alt, 42, 926, 100,0, 7, 521, -, Primære erhverv, 35, 258, 82,2, 6, 177, 491, 523, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35, 234, 82,1, 6, 173, 521, 685, Råstofindvinding, 24, 0,1, 4, 5, 794, Øvrige erhverv, 1, 301, 3,0, 228, 464, Industri, 153, 0,4, 27, 529, Forsyning, 81, 0,2, 14, 3, 654, Bygge og anlæg, 63, 0,2, 11, 352, Handel og transport mv., 321, 0,7, 56, 434, Information og kommunikation, finans og,  ,  ,  ,  , forsikring, ejendomshandel, 98, 0,2, 17, 428, Erhvervsservice, 88, 0,2, 15, 287, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 350, 0,8, 61, 395, Kultur, fritid og anden service, 148, 0,3, 26, 958, Andre anvendelser, 6, 366, 14,8, 1, 116, -, Husholdninger (boligformål), 2, 403, 5,6, 421, -, Rekreative faciliteter (inkl. sommerhuse), 790, 1,8, 138, -, Infrastruktur, 1, 467, 3,4, 257, -, Uden kendt el. specifik anvendelse, 1, 706, 4,0, 299, -, Arealregnskab er en del af det grønne nationalregnskab, Denne udgivelse om arealanvendelsen er en del af udbygningen af , Grønt nationalregnskab for Danmark, (, dst.dk/groentnr, ). Opgørelsen er lavet på basis af matrikelkortet og en række administrative kilder og registre om boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner (læs mere i , statistikdokumentationen, ). Opgørelsen supplerer udgivelsen , Arealdække 2016, fra 6. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:42, . , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2017 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28512

Nyt

NYT: 43 pct. læser kandidatstudier på engelsk

Engelsksprogede uddannelser 2018

Engelsksprogede uddannelser 2018, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 er 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Dette svarer til 43 pct. På de korte videregående uddannelser er det 16 pct. af de studerende, der læser uddannelsen med engelsk som undervisningssprog, hvor det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser er hhv. 8 og 7 pct. af de studerende., Flest danske statsborgere, Ser man på kandidatstuderende på landets otte universiteter, er der pr. 1. oktober 2017 62.900 studerende, hvoraf 27.700 er indskrevet på en kandidatuddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Af de 27.700 studerende havde 15.800 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 57 pct. Derudover er 18 pct. EU-statsborgere, der er kommet til Danmark for at studere og 5 pct. er EU-statsborgere med andet opholdsgrundlag. , Udover danske statsborgere er 1.200 studerende med tysk statsborgerskab den største gruppe blandt studerende med engelsk som undervisningssprog. Derefter følger Italien, Norge, Spanien og Grækenland med omkring 400-600 studerende. Studerende med statsborgerskab fra disse fem lande udgør 12 pct. af alle studerende med engelsk som undervisningssprog., Det bør noteres, at for 9 pct. af de studerende på engelske uddannelser har det ikke været muligt at finde oplysninger om statsborgerskab og opholdsgrundlag. Dette skyldes, at de ikke havde et gyldigt personnummer på opgørelsestidspunktet., Store forskelle mellem universiteterne , På Danmarks Tekniske Universitet foregår samtlige kandidatuddannelser på engelsk. De to øvrige specialiserede universiteter i Danmark har også en overvægt af kandidatstuderende, der læser på engelsk med hhv. 71 pct. på IT-Universitetet og 68 pct. på Copenhagen Business School. Roskilde Universitet har færrest kandidatstuderende der studerer på engelsk med kun 15 pct., Mange tekniske og naturvidenskabelige studerende på engelsk, Der er størst andel af studerende på uddannelser med engelsk som undervisningssprog inden for de tekniske og naturvidenskabelige hovedområder. Ud af 8.800 tekniske kandidatstuderende er undervisningssproget engelsk for 7.900 af dem, hvilket svarer til 90 pct. Dette skyldes blandt andet, at alle kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet udbydes på engelsk. På de naturvidenskabelige kandidatuddannelser er 4.500 af de 6.200 studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, svarende til 73 pct. På det samfundsvidenskabelige område, som er det største med 24.700 studerende, er der 44 pct. af de studerende med engelsk som undervisningssprog. Ser man på kandidatstuderende inden for sundhedsvidenskab, er det 8 pct. af de 7.100 studerende. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2018 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30250

Nyt

NYT: Flest kommunalt ansatte blandt valgte kandidater

Kandidater til kommunalbestyrelserne november 2021

Kandidater til kommunalbestyrelserne november 2021, Ved kommunalvalget i november 2021 blev 2.436 personer valgt til kommunalbestyrelserne. 41 pct. af de valgte kandidater arbejdede i den kommunale sektor og 39 pct. arbejdede i private virksomheder. Noget anderledes så det ud blandt de opstillede kandidater, hvor 24 pct. arbejdede i den kommunale sektor og 44 pct. i private virksomheder. Til sammenligning arbejdede 19 pct. af alle beskæftigede over 15 år i november 2020 i den kommunale sektor., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik som ikke kan findes i Statistikbanken., Stor forskel i andel ikke-beskæftigede blandt opstillede og valgte kandidater, Der var også stor forskel i andelen af opstillede og valgte kandidater, der ikke var i beskæftigelse. Blandt opstillede kandidater var 19 pct. ikke i beskæftigelse, mens det kun gjaldt for 4 pct. af de valgte kandidater. Både blandt opstillede og valgte kandidater var størstedelen af kandidaterne, der ikke var i beskæftigelse, i gruppen "uden for arbejdsstyrken", hvilket fx er pensionister., Størst stigning var hos Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet (A) havde efter valget 2021 flest pladser i kommunalbestyrelserne, nemlig 755. Herefter kom Venstre (V) med 620 pladser og Det Konservative Folkeparti (C) med 404 pladser. I forhold til valget i 2017 var det største fald hos Dansk Folkeparti (O), der mistede 133 pladser, hvilket er et fald på 60 pct. Den største stigning var hos Det Konservative Folkeparti (C), der i 2021 fik 179 pladser flere end i 2017, hvilket er en stigning på 80 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/valgk3, Højeste andel kvinder blev valgt, Andelen af kvinder, der blev valgt til kommunalbestyrelserne i 2021, var på 36 pct. Det er den højeste andel nogensinde til et kommunalvalg. Alternativet (Å) havde den højeste kvindeandel med 60 pct. og Liberal Alliance (I) havde den laveste kvindeandel med 22 pct. For langt de fleste partier var der tale om en stigning i andelen af kvinder, der blev valgt, i forhold til forrige valg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/valgk3, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. april 2022 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2026, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Bogstavsbetegnelserne refererer til følgende partier: A: Socialdemokratiet; B: Radikale Venstre; C: Den Konservative Folkeparti; D: Nye Borgerlige; F: SF - Socialistisk Folkeparti; I: Liberal Alliance; O: Dansk Folkeparti; S: Slesvigsk Parti; V: Venstre, Danmarks Liberale Parti; Ø: Enhedslisten - De Rød-Grønne; Å: Alternativet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30307

Nyt

NYT: Fald i indvinding af råstoffer i 2024

Råstofindvinding på land 2024

Råstofindvinding på land 2024, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2024 med 3,4 pct. sammenlignet med 2023. For hele landet blev der i 2024 indvundet 26,2 mio. m, 3, råstoffer på land. Faldet skyldes fald i indvindingen i Region Sjælland med 16,1 pct. sammenlignet med året før og i Region Syddanmark med et fald på 10,1 pct. De øvrige regioner oplevede stigninger, hvor regionerne Nordjylland og Midtjylland oplevede en stigning i forhold til sidste år på hhv. 6,3 pct. og 2,8 pct., men stigningen i Region Hovedstaden var på 26,4 pct. Region Hovedstaden har dog kun 3,2 pct. af den samlede indvinding., Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner 2024,  , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , 1.000 m3, Samlet indvinding, 26243, 832, 5252, 6075, 7962, 6121, Sand, grus og sten, 21871, 453, 4875, 5729, 7089, 3725, Kvartssand, 469, 0, 0, 146, 277, 45, Granit, 340, 340, 0, 0, 0, 0, Ler, 306, 23, 16, 129, 58, 80, Ekspanderende ler, 223, 0, 0, 8, 215, 0, Moler, 173, 0, 0, 0, 75, 98, Kridt/kalk, 2218, 4, 266, 0, 5, 1943, Tørv, 146, 0, 0, 0, 37, 110, Andre råstoffer, 498, 13, 95, 63, 206, 121, Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer er sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Næststørste andel er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt den største andel af råstof fra havet er fyldsand, som står for 69,6 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2024. Fyldsand er sand, som bruges til fyld af huller, render og i forbindelse med byggeri, vejanlæg eller rør- og ledningsarbejde. , Råstofindvinding fra havet 2024,  , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet ,  , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 14, 204, 4, 358, 928, 4, 183, 3, 295, 1, 173, 267, Sand, 1, 416, 746, 499, 19, 23, 130, 0, Ral og sten, 1, 290, 59, 33, 592, 279, 98, 229, Grus, 1, 611, 523, 362, 262, 409, 17, 38, Fyldsand, 9, 886, 3, 030, 34, 3, 310, 2, 584, 928, 0, Kilde: , statistikbanken.dk/rst04, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2025 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2026, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51352

Nyt

NYT: Halvdelen af de danske virksomheder er innovative

Innovation i erhvervslivet 2022

Innovation i erhvervslivet 2022, Samlet set har 46 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2020-2022. Procesinnovation er gennemført i 41 pct. af virksomhederne, mens 24 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. Sammenlignet med sidste innovationsundersøgelse er der et lille fald i andelen af innovative virksomheder fra 48 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN22, Udgifter til innovation steg fra 2020 til 2022, Innovationsundersøgelsen viser, at driftsudgifter til innovation sammenlagt har været på 10,9 mia. kr. i 2022, hvilket er en stigning på 37 pct. eller 2,9 mia. kr. siden sidste innovationsundersøgelse i 2020. Her var den største post til løn og sociale udgifter. Derudover blev der foretaget innovationsrelaterede køb for 12,6 mia. kr., hvilket er et fald på 4 pct. eller 0,5 mia. kr., siden sidste undersøgelse. Flest penge gik til køb af eksterne rettigheder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN21, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. december 2023 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38274

Nyt

NYT: Stabilt antal konkurser i august med lavere jobtab

Konkurser august 2025

Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 202, August, +0,6 %, fra juli til august, Se tabel, Konkurser august 2025, Der var 202 erklærede konkurser i august 2025 blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 0,6 pct. flere end i juli. Konkurserne medførte 774 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 30,1 pct. færre end i juli. I perioden juni-august var antallet af konkurser i aktive virksomheder 19,8 pct. lavere end i perioden marts-maj, mens jobtabet var 0,8 pct. højere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Anpartsselskaber står for over 80 pct. af konkurserne i 2025, Årets indtil nu 1.505 konkurser i aktive virksomheder har fordelt sig på 13 forskellige virksomhedsformer, men tre af dem fylder klart mest. Anpartsselskaber har stået for 84 pct. af konkurserne, mens aktieselskaber og enkeltmandsvirksomheder har stået for hhv. 8 og 6 pct. Når man ser på fordelingen af de tabte job og den konkursramte omsætning fylder aktieselskaber noget mere, da det er her man finder 36 pct. af de tabte job og 47 pct. af den konkursramte omsætning. Enkeltmandsvirksomheder og de øvrige virksomhedsformer står kun for en lille del af de tabte job med hhv. 2 og 5 pct., mens deres andele af den konkursramte omsætning er hhv. 2 og 1 pct. Antallet af tabte job og den konkursramte omsætning er altså væsentligt højere pr. konkurs for aktieselskaberne, end den er for andre virksomhedsformer. , Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i august i faktiske tal, Der var i alt 311 erklærede konkurser i august 2025 opgjort i faktiske tal. Heraf var 152 eller 49 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 159 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 36 pct. af de tabte job i august var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 774 job ved de 331 erklærede konkurser i august mod 1.107 tabte job i juli. I perioden juni-august 2025 blev i alt 3.026 job ramt af konkurs mod 3.002 job i de foregående tre måneder. Region Hovedstaden stod for 36 pct. af de tabte job i august, mens Region Midtjylland stod for 31 pct., Region Syddanmark stod for 15 pct., mens Region Sjælland stod for 12 pct., og Region Nordjylland for 6 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.,  , 2024, 2025,  , Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 563, 661, 498, 485, 465, 486, 490, 582, 528, 589, 524, 505, 546, Heraf i aktive,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , virksomheder, 207, 219, 192, 185, 207, 212, 194, 198, 204, 236, 179, 201, 202, Faktiske i alt, 350, 593, 861, 844, 440, 414, 405, 548, 453, 562, 390, 423, 311, Landbrug, skovbrug ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og fiskeri, 0, 5, 9, 11, 2, 2, 3, 3, 1, 4, 3, 4, 3, Industri, råstofindvinding ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 14, 22, 37, 36, 23, 9, 25, 24, 19, 31, 19, 28, 15, Bygge og anlæg, 78, 106, 139, 122, 88, 77, 77, 88, 83, 99, 74, 63, 60, Handel og transport mv., 102, 189, 235, 244, 121, 137, 121, 156, 142, 175, 109, 122, 99, Ejendomshandel,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og udlejning, 10, 16, 24, 22, 18, 15, 11, 10, 20, 22, 16, 20, 7, Erhvervsservice, 62, 116, 127, 115, 64, 70, 73, 90, 61, 96, 44, 61, 47, Øvrige brancher, ex.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , uoplyste, 84, 139, 290, 294, 124, 104, 95, 177, 127, 134, 125, 125, 80, Uoplyst aktivitet, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 1, 0, 0, 0, Hovedstaden, 161, 312, 566, 422, 157, 180, 150, 259, 190, 279, 175, 187, 133, Sjælland, 46, 92, 81, 102, 64, 58, 69, 77, 70, 76, 53, 55, 59, Syddanmark, 49, 71, 78, 95, 76, 61, 62, 56, 49, 64, 54, 63, 38, Midtjylland, 66, 77, 91, 168, 95, 87, 78, 98, 98, 98, 77, 81, 60, Nordjylland, 28, 41, 45, 57, 48, 28, 46, 58, 46, 45, 31, 37, 21,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 974, 913, 1, 049, 775, 1, 003, 1, 100, 1, 175, 1, 264, 735, 1, 003, 1, 145, 1, 107, 774, Hovedstaden, 288, 251, 497, 349, 416, 403, 219, 715, 316, 367, 212, 433, 281, Sjælland, 111, 132, 126, 102, 137, 78, 97, 218, 112, 172, 100, 119, 94, Syddanmark, 306, 277, 290, 116, 194, 155, 83, 66, 66, 143, 559, 239, 116, Midtjylland, 236, 153, 67, 168, 149, 225, 427, 112, 184, 251, 147, 251, 240, Nordjylland, 33, 100, 69, 40, 107, 239, 349, 153, 57, 70, 127, 65, 43, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk4, (branchegrupper), , konk15, (enkeltbrancher), , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 202, August, +0,6 %, fra juli til august, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. september 2025 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2025, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50411

Nyt

Publikation: Patenter og varemærker 2007

I forhold til indbyggertallet ligger Danmark på en sjetteplads i verden, når det drejer sig om patentansøgninger.

https://www.dst.dk/pubomtale/13852

Publikation

NYT: Månedslønnen var i gennemsnit48.572 kr. i 2023

Lønstruktur 2023

Lønstruktur 2023, Ændret 28. november 2024 kl. 08:00, Der er desværre fundet fejl i statistikken, der påvirker beregningen af månedslønnen for branchen offentlig administration, undervisning og sundhed samt funktionen arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Ca. 7.000 ansættelsesforhold fra den statslige sektor, svarende til ca. 5.500 fuldtidsbeskæftigede, var fejlagtigt frasorteret i årene 2022 og 2023. Fejlen er rettet for begge år, og de rettede tal er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2023 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit , 48.572, kr. om måneden. Halvdelen af lønmodtagerne havde en månedsløn på mellem , 35.696, kr. og , 54.964, kr. En fjerdedel af lønmodtagerne tjente mindre end , 35.696, kr. om måneden, mens en fjerdedel tjente mere end , 54.964, kr. om måneden. Lønforskellen mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede udgjorde dermed , 19.268, kr. om måneden. Månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, men betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egen beregning, Størst lønforskel i finansiering og forsikring, Fordelt på brancher var største lønforskel mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede i , finansiering og forsikring., Her var lønforskellen 28.656 kr., da de 25 pct. lavestlønnede tjente mindre end 49.810 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente mere end 78.466 kr. om måneden. I modsætning hertil var lønforskellen lavest i branchen o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor den lå på , 13.864, kr. om måneden. , Det var også inden for , finansiering og forsikring, at lønnen gennemsnitlig lå højest, da gennemsnitslønnen her var 67.631 kr. om måneden. Branchen, hvor ansatte tjente mindst var , handel og transport mv., med en gennemsnitsløn på 44.316 kr. om måneden. Forskellen på lønniveau på tværs af brancherne skyldes primært, at brancherne er præget af forskellige typer af lønmodtagere. Fx er antallet af højtuddannede i, finansiering og forsikring, tre gange større end antallet af højtuddannede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons40, og egen beregning, Løn fordelt efter sektor og arbejdsfunktion, Fordelt på arbejdsfunktioner er lønnen inden for den private sektor generelt lidt højere end i den offentlige sektor. Lønforskellen mellem sektorerne er størst inden for , ledelsesarbejde, og , arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, . Fx tjente en leder i det private i gennemsnit 85.236 kr. om måneden, mens en leder i regionerne i gennemsnit tjente 82.140 kr., i staten 80.462 kr. og i kommunerne 65.684 kr. om måneden. Inden for visse arbejdsfunktioner har offentligt ansatte dog en højere månedsløn end privatansatte. Det gør sig bl.a. gældende for , operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, , hvor de kommunalt ansatte aflønnes højest med en månedsløn på 47.840 kr. i gennemsnit, mens månedslønnen for de region- og stats- samt privatansatte var hhv. 45.858 kr., 40.303 kr., og 39.596 kr. , Det skal bemærkes, at lønforskellen inden for arbejdsfunktioner mellem sektorerne kan skyldes en række forskellige faktorer, som ikke er taget højde for her, fx sammensætning af personalegrupper.  , Månedslønninger fordelt efter sektor og arbejdsfunktion. 2023,  , I alt,  , Privat, Stat, Region, Kommune,  ,  , kr., I alt, 48, 572,  , 50, 348, 49, 108, 48, 442, 41, 995, Militært arbejde, 45, 562,  , .., 45, 562, .., .., Ledelsesarbejde, 83, 021,  , 85, 236, 80, 462, 82, 140, 65, 684, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, 55, 428,  , 62, 072, 52, 440, 54, 023, 45, 334, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 51, 198,  , 52, 987, 48, 038, 41, 812, 45, 824, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 42, 328,  , 42, 749, 40, 749, 35, 740, 41, 366, Service- og salgsarbejde, 35, 649,  , 34, 946, 41, 982, 38, 033, 35, 329, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, 37, 153,  , 37, 558, 35, 700, .., 37, 268, Håndværkspræget arbejde, 43, 147,  , 43, 142, 43, 592, 43, 710, 42, 540, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 39, 619,  , 39, 596, 40, 303, 45, 858, 47, 840, Andet manuelt arbejde, 34, 895,  , 35, 317, 33, 149, 32, 174, 33, 321, Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Lønforskel mellem mænd og kvinder er størst i regioner, Forskellen i mænds og kvinders løn er størst i regionerne, hvor kvinder i 2023 i gennemsnit tjente 46.313 kr. om måneden, mens mænd tjente 55.177 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 8.864 kr. eller 16 pct. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2023,  , I alt, Privat, Stat, Region, Kommune,  , kr., I alt, 48, 572, 50, 348, 49, 108, 48, 442, 41, 995, Mænd, 51, 539, 52, 337, 50, 270, 55, 177, 43, 902, Kvinder, 45, 183, 46, 740, 47, 869, 46, 313, 41, 398, Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er i forbindelse med denne offentliggørelse foretaget en revision af , overtidstillæg pr. præsteret time, for ansatte i den statslige sektor for året 2022. Dette skyldes en fejlindberetning vedr. overarbejdstimer fra en ekstern dataleverandør. Fejlen påvirker hovedsageligt sektoren , Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), og lønkomponenten , overtidstillæg pr. præsteret time, . Fejlen påvirker marginalt det overordnede lønniveau., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2024 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50107

Nyt