Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 71 - 80 af 437

    NYT: Lønningerne er steget 3,2 pct. det seneste år

    Lønindeks 4. kvt. 2025

    27. februar 2026, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,2 pct. i fjerde kvartal 2025 i forhold til fjerde kvartal 2024. Den årlige lønudvikling var 0,1 procentpoint lavere i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 3,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 2,9 pct. fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 4,1 pct. fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 3,9 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 3,1 pct. fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønudvikling i , bygge og anlæg, I sektoren , virksomheder og organisationer, havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i fjerde kvartal 2025 med en stigning på 4,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Den mindste årsstigning var i branchen , kultur, fritid og anden service, , hvor lønningerne steg 1,8 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 3. kvt. 2025, 4. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 3,3, 3,2, Virksomheder og organisationer i alt, 3,1, 2,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,3, 3,0, Bygge og anlæg, 4,0, 4,1, Handel og transport mv., 3,4, 3,2, Information og kommunikation, 2,4, 2,1, Finansiering og forsikring, 2,1, 3,2, Ejendomshandel og udlejning, 2,4, 2,5, Erhvervsservice, 3,1, 2,2, Undervisning og sundhed mv., 3,1, 3,3, Kultur, fritid og anden service, 3,0, 1,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,7, 3,1, Regioner, 5,2, 4,1, Kommuner, 4,2, 3,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Det implicitte lønindeks udgives for sidste gang med fjerde kvartal 2025, Som tidligere annonceret nedlægges det implicitte lønindeks efter udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet skal man benytte sig af det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Det standardberegnede lønindeks offentliggøres i statistikbanktabellerne: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (efter branche, sektor og enhed) og , www.statistikbanken.dk/sblon2, (efter arbejdsfunktion, sektor og enhed)., Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks kommer ikke til at have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken., For at gøre overgangen til det standardberegnede lønindeks så gnidningsfri som muligt for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Se: , Guide til skift mellem indeks, ., Lønindeks 4. kvt. 2025, 27. februar 2026 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51695

    Nyt

    NYT: Hver sjette jobsøgende har søgt arbejde i over et år

    Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2025

    19. februar 2026, I fjerde kvartal 2025 havde 17 pct. af 15-64-årige jobsøgende, som ikke var i beskæftigelse, været jobsøgende i over 12 måneder, svarende til 41.000 personer. Andelen var højest blandt de 55-64-årige og de 45-54-årige med hhv. 27 pct. og 26 pct. Blandt den yngste aldersgruppe, 15-24 år, var andelen med jobsøgning i mere end 12 måneder kun 6 pct., idet 63 pct. var jobsøgende i under to måneder, sammenlignet med 45 pct. på tværs af alle aldersgrupper. Det var blandt de 55-64-årige, at andelen med jobsøgning i mindre end to måneder med 24 pct. var lavest., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, En ud af fire ubeskæftigede søger arbejde, I fjerde kvartal angav 24 pct. af de ubeskæftigede, dvs. ledige og personer uden for arbejdsstyrken, at de søgte et arbejde. Det svarer til , 215.000 , personer, hvoraf 177.000 var ledige iht. AKU-definitionerne, mens de resterende 38.000 befandt sig uden fra arbejdsstyrken. 73 pct. af de ubeskæftigede søgte ikke arbejde, mens de resterende 4 pct. havde fundet et arbejde, men ikke var startet endnu. Andelen, der søgte arbejde, var højest for de midterste aldersgrupper, 25-34 år og 35-44 år, med hhv. 32 pct. og 33 pct., hvilket afspejler, at forholdsvis mange uden job i disse aldersgrupper aktivt søger arbejde. Andelen, der ikke søgte arbejde, var højest blandt den ældste aldersgruppe på 55-64 år, hvor 87 pct. ikke søgte arbejde. Dette afspejler blandt andet, at mange i denne aldersgruppe har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Uddannelse er årsag til, at mange ikke søger arbejde, Igangværende uddannelse var den hyppigste årsag til, at ubeskæftigede personer ikke søger arbejde, selvom de pågældende svarede, at de gerne vil have et arbejde. 56.000 personer angav uddannelse som den primære hindring, hvilket udgør 29 pct. af gruppen. Derudover angav 54.000 personer eget helbred eller handikap som årsag, mens 42.000 peger på andre årsager. 8.000 personer angav omsorgsforpligtelser eller andre familiemæssige årsager, mens 8.000 nævnte manglende relevante jobmuligheder. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Syv ud af 10 der ikke søger arbejde, ønsker heller ikke et arbejde, Af de ubeskæftigede, der ikke søgte arbejde, var det 71 pct., der heller ikke ønskede et arbejde, svarende til 469.000 personer. Når man ser på årsagerne til ikke at ønske et arbejde var pension og uddannelse de hyppigst angivne forklaringer med hhv. 30 pct. og 44 pct. Derudover angav 11 pct. egen sygdom eller handicap som årsag, mens relativt få pegede på pasningsansvar, andre personlige årsager og andre familiemæssige årsager., Årsager til ikke at ønske et arbejde,  , 4. kvt. 2025,  , Antal personer, Pct., Søger ikke et arbejde, i alt, 661.000,  , Ønsker et arbejde, 192.000, 29,1, Ønsker ikke et arbejde, 469.000, 70,9,  ,  ,  , Årsag til at man ikke ønsker arbejde,  ,  , Uddannelse, 139.000, 29,7, Egen sygdom eller handikap, 52.000, 11,2, Omsorgsforpligtigelser, 9.000, 1,9, Andre familiemæssige årsager, 3.000, 0,7, Andre personlige årsager, 12.000, 2,5, Pension, 208.000, 44,4, Andre årsager, 45.000, 9,6, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2025, 19. februar 2026 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54041

    Nyt

    NYT: Højere beskæftigelse for alle uddannelsesgrupper

    Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023

    4. juni 2025, Tendensen med stigende beskæftigelse har været gældende på tværs af uddannelsesgrupper. Ser man på dimittendårgang 2021, var 79 pct. af de erhvervsfagligt uddannede i job tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2020, hvor tallet var 74 pct. For dem med en mellemlang videregående uddannelse var det for dimittendårgangen 2021 i alt 66 pct., som kom i arbejde tre måneder efter uddannelse, hvilket udgør en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med 2020. For gruppen med en kort videregående uddannelse var 49 pct. i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end året før, hvor 42 pct. var kommet i arbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Stigende beskæftigelse blandt dem med en lang videregående uddannelse, Beskæftigelsen er særligt steget for dem med de lange videregående uddannelser. For dimittendårgangen 2021 var 55 pct. med en lang videregående uddannelse i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint ift. 2020, hvor 47 pct. med en lang videregående uddannelse var i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Beskæftigelsesstatus for personer med en lang videregående uddannelse ni måneder efter endt uddannelse er på 72 pct. Det er ligeledes 8 procentpoint mere sammenlignet med årgang 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Indvandrere og efterkommere vælger i høj grad uddannelse efter gymnasiet, Af dimittendårgang 2021 var 77 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse tre måneder efter fuldendt gymnasie. For efterkommere af indvandrere var 55 pct. i arbejde tre måneder efter afsluttet gymnasieuddannelse, og blandt indvandrer var 43 pct. i beskæftigelse tre måneder efter gymnasiet. Til gengæld var 37 pct. af indvandrer i uddannelse tre måneder efter afsluttet gymnasie. Til sammenligning var 29 pct. efterkommere af indvandrere af dimittendårgang 2021 i uddannelse tre måneder efter endt gymnasie. Blandt personer med dansk oprindelse læste 11 pct. videre tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023, 4. juni 2025 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Fra uddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51725

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation