Søgeresultat

Publikation: Danske byers folketal 1801-1981

Byernes folketal 1801-1901

https://www.dst.dk/pubomtale/19910

Publikation

Publikation: Folketal, areal og klima 1901-60

Folketal, fødte, døde og vielser i Danmark (excl.

https://www.dst.dk/pubomtale/19249

Publikation

FM_MARK

Navn, FM_MARK , Beskrivende navn, Forældremarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FM_MARK (far-mor-markering) angiver, om en person bor på samme adresse som begge sine forældre, kun moderen, kun faderen eller ingen af dem. Hvis en person kun bor sammen med den ene forælder, oplyser FM_MARK endvidere, om denne er enlig eller i nyt par., Detaljeret beskrivelse, FM_MARK (far-mor-markering) angiver, om en person bor på samme adresse som begge sine forældre, kun moderen, kun faderen eller ingen af dem. Hvis en person kun bor sammen med den ene forælder, oplyser FM_MARK endvidere, om denne er enlig eller i nyt par., FM_MARK er baseret på forældrehenvisningsnumrene i CPR. Hvis disse mangler bliver FM_MARK sat til 6 (bor ikke sammen med forældre). Forældrehenvisningsnumrene er til stede i næsten fuldt omfang for personer født efter ca. 1960, og de mangler i næsten totalt for personer født før 1950. Men de kan både mangle og være til stede i for personer i enhver alder., FM_MARK er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører hvert kvartal for E-familier (1986 og frem). , I perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn FMMARK , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FMMARK - Forældremarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Bor sammen med begge forældrene, 01-01-1980, 2, For børn: Bor hos mor, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med mor., 01-01-1980, 3, For børn: Bor hos enlig mor. For voksneVværdien findes ikke., 01-01-1980, 4, For børn: Bor hos far, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med far., 01-01-1980, 5, For børn: Bor hos enlig far. For voksne: Værdien findes ikke., 01-01-1980, 6, Bor ikke hos forældrene, 01-01-1980

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/fm-mark

AEGTE_ID

Navn, AEGTE_ID , Beskrivende navn, Ægtefælle ID , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ID på Ægtefælle eller registreret partnerÆgtefælle ID , Detaljeret beskrivelse, Variablen gælder fra 1986. , Angiver ægtefællens ID, Angiver personnummer-ID på ægtefælle eller registreret partner , Der er følgende sammenhæng mellem personens civilstand og oplysning om ægtefælle:, Gift = personnummer på ægtefælle, Fraskilt = personnummer på tidligere ægtefælle, Enke/enkemand = personnummer på afdød ægtefælle, Partnerskab = personnummer på partner, Oph. partnerskab = personnummer på tidligere partner, Længstlevende Partner = personnummer på afdød partner, Død = personnummer på ægtefælle/partner, ----------------------------------------------------------------------------------------------------, For perioden 1980 - 2007 (foreligger filer med den gamle definiton på c-familier, der ikke opdateres længere ) og på disse findes en tilsvarende variabel ved navn PNRÆGTE. , Også en variabel ved navn C_FÆLLE_ID for C-familier forekommer her . Det findes for voksne personer, udgør den ene part i en af familiestatistikkens parfamilietyper: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par. C-FÆLLE er lig med CPR-nummeret påden anden person i parret., De to personer i et par har hinandens PNR som C-FÆLLE., Det er en betingelse, at de bor på samme adresse., Bilag, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, AEGTE_ID har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/aegte-id

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

21. december 2015, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år,  , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris,  , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (tillæg), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: Hver anden 60-64-årig på offentlig forsørgelse

Offentligt forsørgede, 16-64 år (tillæg) 3. kvt. 2014 alder og køn

18. december 2014, I tredje kvartal var 51 pct. af de 60-64-årige på offentlig forsørgelse. Den høje andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige skyldes hovedsaligt, at mange i denne aldersgruppe har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Således modtog 44 pct. af de 60-64-årige tilbagetrækningsydelser: førtidspension, efterløn og fleksydelse. I alt var 30 pct. af befolkningen i alderen 16-64 år på offentlig forsørgelse. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er her opgjort inklusive SU-modtagere og er omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel. I modsætning til i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 646, , som udkom i går, er tallene i denne offentliggørelse opgjort i faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) tal., 40-49-årige sjældnest på offentlig forsørgelse, De 40-49-årige havde den laveste andel af offentligt forsørgede i tredje kvartal 2014, hvor 20 pct. i denne aldersgruppe var på offentlig forsørgelse. Den primære årsag til den lave andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige er, at relativt få i aldersgruppen var på barsel og SU i forhold til de yngre aldersgrupper, samt at relativt få i gruppen var på tilbagetrækning i forhold til de ældste aldersgrupper. , 37 pct. af de 16-24-årige og 25-29-årige er på offentlig forsørgelse, I tredje kvartal var 37 pct. af både de 16-24-årige og de 25-29-årige på offentlig forsørgelse. Den relativt høje andel af offentligt forsørgede blandt de 16-24-årige skyldes primært, at 29 pct. af aldersgruppen modtog SU, mens der for gruppen af 25-29-årige ud over relativt mange SU-modtagere også var relativt mange nettoledige og modtagere af barselsdagpenge., De 50-59-årige er oftest i støttet beskæftigelse, Blandt folk under 60 år var andelen af personer i støttet beskæftigelse stigende med alderen. Under 1 pct. var i støttet beskæftigelse i alderen 16-24 år, mens 4 pct. var i støttet beskæftigelse i alderen 50-59 år. Modsat var andelen af personer i vejledning og opkvalificering aftagende med stigende alder for aldersgrupperne over 24 år. Således var under 0,5 pct. af de 60-64-årige i vejledning og opkvalificering, mens over 1,5 pct. var i vejledning og opkvalificering i aldersgruppen 25-29-årige., Flere kvinder end mænd er på offentlig forsørgelse, Imens en ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i tredje kvartal, var det kun tilfældet for en ud af fire mænd (25 pct.). De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes bl.a., at relativt flere kvinder modtager barselsdagpenge, men også at flere kvinder end mænd er i tilbagetrækning eller på SU. , Offentlig forsørgelse inkl. SU fordelt efter køn og alder. 3 kvt. 2014,  , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Tilbage-, trækning, Øvrige ydelses-, modtagere, I alt,  , fuldtidsmodtagere (omregnet), I alt, 283, 486, 99, 587, 32, 819, 92, 989, 53, 824, 313, 933, 179, 245, 1, 055, 882, Mænd, 126, 925, 47, 556, 16, 282, 40, 641, 5, 587, 139, 708, 79, 742, 456, 442, Kvinder, 156, 562, 52, 030, 16, 536, 52, 347, 48, 237, 174, 225, 99, 502, 599, 439, 16-24 år, 195, 425, 8, 982, 8, 046, 4, 224, 2, 650, 4, 591, 21, 606, 245, 524, 25-29 år, 61, 256, 15, 661, 5, 226, 6, 245, 14, 080, 5, 766, 18, 891, 127, 125, 30-39 år, 20, 263, 26, 895, 8, 082, 16, 718, 32, 909, 19, 961, 41, 321, 166, 150, 40-49 år, 5, 244, 22, 993, 6, 461, 26, 242, 4, 040, 48, 533, 47, 051, 160, 563, 50-59 år, 1, 228, 20, 009, 4, 325, 31, 083, 137, 85, 737, 40, 881, 183, 401, 60-64 år, 70, 5, 047, 679, 8, 477, 8, 149, 345, 9, 495, 173, 119, Offentligt forsørgede, 16-64 år (tillæg) 3. kvt. 2014 alder og køn, 18. december 2014 - Nr. 654, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede, 16-64 år (tillæg), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22949

Nyt

NYT: Industriens omsætning nåede nye højder i 2024

Industriens salg af varer (år) 2024

Industriens omsætning, 1.211 mia. kr. , 2024, +6,5 % , 2023 til 2024, Se tabel, 3. marts 2025, Den samlede omsætning i den danske industri inkl. råstofindvending steg i 2024 med 6,5 pct. i forhold til 2023, hvilket er en fremgang på 73,7 mia. kr. til 1.211 mia. kr. Fremgangen skyldes især fortsat vækst i , medicinalindustrien, , hvor omsætningen steg med 69,7 mia. kr. Den samlede omsætning omfatter salg af egne varer, herunder salg af varer produceret hos underleverandører, samt handelsvarer (dvs. varer, der er købt færdigproduceret og videresolgt). Herudover omfatter salget industrielle tjenesteydelser. Industriens omsætning ekskl. råstofindvending steg med 75,4 mia. kr. eller 6,8 pct. i forhold til 2023. Statistikken opgøres i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Fremgang i de fleste branchegrupper, Fra 2023 til 2024 steg omsætningen i de fleste branchegrupper. Særligt havde to brancher stor fremgang. , Medicinalindustrien, steg med 27,0 pct. og , møbel- og anden industri mv., (herunder produktion af legetøj) steg med 6,2 pct., Mindre tilbagegang i råstofindvinding, Omsætningen i branchegruppen , råstofindvinding, faldt med 7,3 pct. sammenlignet med 2023, og det var dermed branchegruppen med den største relative tilbagegang. Faldet udgjorde dog kun 1,7 mia. kr. Målt i kroner og øre var der størst fald i branchegruppen , kemisk industri og olieraffinaderier mv., , hvor nedgangen på 7,1 pct. udgjorde 7,7 mia. kr. , Råstofindvinding og industriens samlede omsætning efter branche,  , Faktiske tal, Ændring,  , 2008, 2022, 2023, 2024, 2023-2024, 2008-2024,  , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 748,4, 1093,9, 1137,5, 1211,2, 6,5, 61,8, Råstofindvinding, 72,4, 32,6, 23,9, 22,2, -7,3, -69,4, Industri i alt, 676,0, 1061,3, 1113,6, 1189,0, 6,8, 75,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 165,0, 220,7, 216,4, 220,1, 1,7, 33,4, Tekstil- og læderindustri, 9,7, 11,3, 10,7, 10,9, 1,3, 11,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 41,4, 31,0, 28,4, 27,6, -2,8, -33,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 74,1, 120,0, 108,7, 100,9, -7,1, 36,2, Medicinalindustri, 42,8, 194,1, 258,1, 327,8, 27,0, 666,1, Plast-, glas- og betonindustri, 50,0, 55,7, 50,8, 51,0, 0,3, 1,9, Metalindustri, 58,5, 71,2, 68,5, 67,1, -1,9, 14,7, Elektronikindustri, 26,0, 35,4, 37,4, 36,2, -3,2, 39,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 19,1, 26,1, 25,0, 25,3, 1,0, 32,2, Maskinindustri, 128,7, 186,2, 198,2, 204,4, 3,1, 58,9, Transportmiddelindustri, 17,4, 13,2, 13,7, 14,0, 1,6, -19,7, Møbel og anden industri mv., 43,3, 96,4, 97,6, 103,7, 6,2, 139,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Medicinalindustrien er blevet næsten syv gange større siden 2008, Siden finanskrisen i 2008 er omsætningen i dansk industri inkl. råstofindvending samlet steget med 61,8 pct. For den danske industri alene har der været en fremgang på 75,9 pct. Fremgangen skyldes især , medicinalindustrien, , hvor omsætningen er næsten syvdoblet siden 2008. Den største nedgang i industrien over perioden 2008-2024 var i , træ- og papirindustri, trykkerier, , hvor omsætningen er faldet med 33,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, . Andel af beskæftigede er beregnet ud fra samlet antal beskæftigede i 2023 fra , www.statistikbanken.dk/atr118, Medicinalindustrien var størst - men ikke målt på beskæftigelse, Medicinalindustriens, omsætning udgjorde i 2024 27,6 pct. af den samlede omsætning, og i den næststørste branchegruppe , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , udgjorde omsætningen 18,5 pct. Det står i kontrast til, at , medicinalindustrien, alene stod for 10,7 pct. af industribeskæftigelsen, hvorimod , føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, stod for 17,6 pct., mens , maskinindustri, havde den største andel af industribeskæftigelsen på 18,6 pct. Forskellene kan skyldes en blanding af, at der er større værdidannelse i medicinalindustrien, og at beskæftigelsestallene kun dækker beskæftigelse i Danmark, hvorimod omsætningstallene også i nogen grad indeholder salg af varer produceret i udlandet., Ny datafrekvens for 2025, Statistikken Industriens salg af varer er hidtil blevet offentliggjort med nye tal hvert kvartal. Fra og med 2025 overgår statistikken fra kvartalsvis til årlig offentliggørelse, hvilket betyder, at der ikke længere indsamles og offentliggøres kvartalsvise data. Tal for 2025 udkommer i første halvår af 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Offentliggørelsens omsætningstyper, Statistikken Industriens salg af varer blev ændret 1. januar 2021. Ændringerne indebærer, at oplysninger om virksomhedernes salg af egne varer fra 2021 er opdelt på , egne varer, og , varer produceret af underleverandører, . Fælles for de industrielle tjenesteydelser , lønarbejde for andre, , , reparationsarbejde for andre, og , opstillingsarbejde for andre, er, at de fra 2021 bliver opgjort på tjenestekoder. Dog er tjenesteydelsen , lønarbejde for andre, sammenlagt af lønarbejde og varer produceret som underleverandør. Opgørelsen af salg af handelsvarer og anden omsætning er uændret. Ændringerne har været nødvendige for at imødekomme nye krav i den gældende EU-lovgivning., Industriens omsætning, 1.211 mia. kr. , 2024, +6,5 % , 2023 til 2024, Se tabel, Industriens salg af varer (år) 2024, 3. marts 2025 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Statistik­dokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49559

Nyt

NYT: I 2024 var der 420.000 aktive firmaer

Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal) 2024

21. november 2025, I 2024 var der 420.000 aktive firmaer, som tilsammen havde en omsætning på 5.985 mia. kr. viser foreløbige tal fra Generel firmastatistik. Det svarer til en omsætning pr. fuldtidsansat på 2,3 mio. kr. Fordelt på branchegrupper, fandtes , Råstofudvinding, i den høje ende med 7,2 mio. kr. Brancherne , Handel, og , Transport, fulgte herefter, begge med omkring 5,5 mio. kr. , Bygge og anlæg, , , Information og kommunikation, samt , Videnservice, var på et lavere niveau med omkring 2 mio. kr. pr. fuldtidsansat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf1, Næsten ingen udvikling i antallet af aktive firmaer, De 420.000 aktive firmaer i 2024 svarer til en lille stigning på 300 (0,1 pct.) firmaer i forhold til året før. Den lille stigning dækker over nogle større bevægelser i de forskellige brancher. Fx steg antallet af firmaer i branchegruppen , Ejendomshandel og udlejning, med 1.900 og , Videnservice, steg med 1.300. Omvendt faldt antallet af firmaer i branchegrupperne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, og, Finansiering og forsikring, med hhv. 1.500 og 1.300 aktive firmaer., Det samlede antal fuldtidsansatte steg til 2.486.000 i 2024. Dette er en stigning på 22.000 (0,9 pct.) fra 2023 til 2024. Den største stigning var i branchegruppen , Industri, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med 6.600. Herefter kom , Videnservice,, som steg med 5.000 fuldtidsansatte. Den største relative ændring var i , Energiforsyning, , som steg med 11,5 pct. (1.700 fuldtidsansatte). Modsat faldt , Information og kommunikation, med 1.700 fuldtidsansatte, hvilket også var den største relative tilbagegang svarende til 1,6 pct. Derudover faldt antallet af fuldtidsansatte i , Handel, med 800. , Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på branchegrupper. 2023 og 2024,  , 2023, 2024*, Æn-dring, 2023, 2024*, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 419, 803, 420, 117, 0,1, 2, 463, 688, 2, 485, 750, 0,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 732, 24, 218, -5,9, 35, 065, 35, 478, 1,2, Råstofindvinding, 220, 226, 2,7, 3, 784, 3, 751, -0,9, Industri, 15, 563, 15, 363, -1,3, 294, 298, 300, 940, 2,3, Energiforsyning, 2, 256, 2, 361, 4,7, 14, 485, 16, 144, 11,5, Vandforsyning og renovation, 2, 330, 2, 255, -3,2, 10, 808, 11, 584, 7,2, Bygge og anlæg, 36, 409, 36, 423, 0,0, 160, 864, 161, 395, 0,3, Handel, 40, 788, 40, 456, -0,8, 328, 824, 328, 010, -0,2, Transport, 12, 091, 11, 863, -1,9, 123, 290, 123, 400, 0,1, Hoteller og restauranter, 14, 343, 14, 312, -0,2, 72, 444, 73, 882, 2,0, Information og kommunikation, 20, 660, 20, 685, 0,1, 112, 622, 110, 850, -1,6, Finansiering og forsikring, 88, 867, 87, 551, -1,5, 84, 828, 86, 093, 1,5, Ejendomshandel og udlejning, 39, 144, 41, 046, 4,9, 32, 996, 33, 328, 1,0, Videnservice, 42, 319, 43, 637, 3,1, 156, 714, 161, 769, 3,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 21, 074, 21, 415, 1,6, 101, 919, 102, 108, 0,2, Offentlig administration, forsvar og politi, 316, 310, -1,9, 644, 811, 647, 216, 0,4, Undervisning, 7, 106, 7, 131, 0,4, 113, 647, 114, 757, 1,0, Sundhed og socialvæsen, 22, 816, 23, 021, 0,9, 91, 552, 93, 377, 2,0, Kultur og fritid, 8, 401, 8, 522, 1,4, 30, 997, 31, 692, 2,2, Andre serviceydelser m.v., 19, 257, 19, 317, 0,3, 49, 736, 49, 973, 0,5, Uoplyst aktivitet, 111, 5, -95,5, 2, 2, 0,0, *Foreløbige tal for 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, og , fgf1, Erhvervsservice har flest nye firmaer, I 2024 blev der skabt 30.800 reelt nye firmaer. Branchegruppen , Erhvervsservice, fylder mest i denne opgørelse, idet der her blev skabt 8.000 nye firmaer. Der var 1.600 fuldtidsansatte beskæftiget i de nye firmaer i den branchegruppe. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye firmaer, var , Handel og transport mv., , hvor der blev registreret 2.600 årsværk i 5.300 nye firmaer. , Arbejdspladser skabes af nye højvækstvirksomheder, I perioden 2021-2024 var der 233 nye højvækstvirksomheder. Tilsammen har de omtalte virksomheder skabt nye arbejdspladser over den 3-årige periode, svarende til 4.700 fuldtidsansatte. To branchegrupper havde flest nye højvækstvirksomheder. Det var inden for , Handel og transport mv., og , Erhvervsservice, , som begge havde 62 virksomheder. I perioden skabte branchegrupperne hhv. 1.000 og 1.600 fuldtidsansatte. , Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal) 2024, 21. november 2025 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal), Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50010

Nyt

NYT: Væksthusgartnerier går fra naturgas til fjernvarme

Væksthusproduktion 2023

25. oktober 2024, De danske væksthusgartnerier er gået fra naturgas til fjernvarme, når det gælder valg af energitype. I perioden fra 2014-2020 udgjorde fjernvarme gennemgående lidt under halvdelen af det samlede energiforbrug. I 2023 er andelen imidlertid steget til 74 pct., mens andelen af naturgas i samme periode faldt fra 37 pct. til 15 pct., altså omtrent en halvering. Øvrige typer af energi som fx olie og kul udgør 11 pct. Det samlede forbrug af energi til opvarmning er faldet med 10 pct. fra 2020 til 2023. Faldet skyldes mindre væksthusareal og en forbedret energieffektivitet., Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Forbrug af energi i væksthus til opvarmning fordelt på energityper,  , Fjernvarme, Naturgas, Fuelolie, Letolie, Kul og koks, Brænde, træaffald mv. , Opvarmning I alt,  , 1.000 gigajoule, 2014, 1, 422, 1, 173, 123, 114, 354, 32, 3, 217, 2017, 1, 615, 1, 234, 43, 127, 273, 77, 3, 369, 2020, 1, 430, 1, 084, 68, 164, 180, 40, 2, 966, 2023, 1, 982, 387, 38, 78, 82, 99, 2, 666,  , pct., 2014, 44,2, 36,5, 3,8, 3,5, 11,0, 1,0, 100,0, 2017, 47,9, 36,6, 1,3, 3,8, 8,1, 2,3, 100,0, 2020, 48,2, 36,5, 2,3, 5,5, 6,1, 1,3, 100,0, 2023, 74,3, 14,5, 1,4, 2,9, 3,1, 3,7, 100,0, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Stigende priser på naturgas, Årsagen til skift i valg af energiform skal ses i sammenhæng med drastisk stigende priser på naturgas, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Fra 2021 til 2022 steg priserne på gas og brændsel til opvarmning med 51 pct., der dog blev efterfulgt af et fald på 8 pct. fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugets priser , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . , Produkter i væksthus, Foruden prydplanter producerer væksthusgartnerierne en række grøntsager. Tomater og agurker dominerer med 85 pct. af alle grøntsager. Øvrige grøntsager er salat, krydderurter og peber/chili. I tilgift til grøntsagerne er der også en produktion af jordbær i væksthus. , Grøntsagsproduktion i væksthuse,  , 2017, 2020, 2023,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 120, 35, 543, 127, 31, 492, 93, 29, 154, Salat, 16, 1, 682, 17, 1, 128, 15, 1, 056, Tomater i alt, 66, 11, 759, 91, 11, 390, 66, 11, 355, Cherry- og cocktailtomater, 38, 4, 939, 58, 4, 553, 47, 4, 537, Andre tomater, 56, 6, 820, 74, 6, 837, 54, 6, 819, Agurker, 55, 15, 884, 48, 15, 592, 37, 13, 370, Krydderurter, 39, 579, 32, 1, 030, 24, 1, 020, Peber og chili, 28, 185, 16, 109, 12, 109, Andre grøntsager , 32, 5, 454, 24, 2, 243, 18, 2, 243, Jordbær under glas, 19, 491, 16, 706, 12, 673, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2024, Betydningen af væksthusproduktion for det samlede jordbrug, Produktionen af grøntsager og potteplanter bidrager med knap 3 pct. af den samlede jordbrugssektors økonomi, hvor prydplanterne udgør ca. dobbelt så meget som grøntsagerne. Se mere om jordbrugets salgsprodukter og forbrug af rå- og hjælpestoffer , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Væksthusproduktion 2023, 25. oktober 2024 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32001

Nyt

NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

Affaldsregnskab 2023

17. september 2025, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Affaldsregnskab 2023, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50577

Nyt