Forside

Søgeresultat

Viser resultat 111 - 120 af 159

NYT: Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19

10. februar 2021, Med 19,9 mio. overnatninger blev 2020 det næstbedste år nogensinde for feriehusudlejning kun overgået af 2019, hvor der var 20,7 mio. overnatninger. Dermed nåede feriehusudlejningen ikke at sætte rekord for femte år i træk. Pandemien og perioder med restriktioner ved grænseovergangene betød, at der i 2020 var færre udenlandske gæster end normalt. De udenlandske overnatninger faldt med 29 pct. eller 4,5 mio. overnatninger. Til gengæld holdt danskerne ferie under hjemlige himmelstrøg, og de danske overnatninger steg med 68 pct. eller 3,6 mio. overnatninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, December måneds overnatninger lavere end sidste år, Der var i alt 499.100 overnatninger i udlejede feriehuse i december 2020. Dette er en nedgang på 41 pct. i forhold til samme måned i 2019. Nedgangen skyldes primært, at grænserne til Danmark for de fleste områder i udlandet har været ramt af indrejserestriktioner grundet COVID-19. Til gengæld var der mere end en fordobling af danske overnatninger i forhold til sidste år. Der var i alt 459.000 danske overnatninger, hvilket er en stigning på 128 pct. , Bookingtal for 2021 falder efter en god start, Ved udgangen af november 2020 var der fremgang i bookingtallene for 2021 i forhold til samme tidspunkt året før. Dette er ikke længere tilfældet ved udgangen af december 2020. Bookingtallene for 2021 er på sammenlagt 266.700 husuger, hvilket er 7.400 husuger lavere end sidste år. Dette kan forklares med de nuværende COVID-19 restriktioner, som betyder, at der alene i januar og februar mangler 8.200 husuger i forhold til sidste år. Ser man frem i løbet året, så er der i månederne fra marts til december en fremgang på 1 pct. Som helhed er der kraftig fremgang i de danske bookinger for 2021, mens de udenlandske går tilbage., Kun lystbåde går ikke tilbage blandt øvrige overnatningersformer, Overnatningstal for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:39, . Sammenlagt havde disse overnatningsformer 24,6 mio. overnatninger i 2020, hvilket er en tilbagegang på 30 pct. i forhold til 2019. Lystbådehavne er den eneste overnatningsform, som er gået frem (1 pct.), mens de øvrige er gået tilbage. Camping gik tilbage med 2 pct. herefter kommer feriecentre med en tilbagegang på 26 pct., mens hoteller og vandrerhjem fik deres overnatningstal halveret., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistisk usikkerhed grundet COVID-19, Denne statistik er baseret på indberetninger fra medlemmer af Feriehusudlejernes brancheforening. Disse stod i 2019 for 95 pct. af de samlede overnatningstal og 80 pct. af de udlejede husuger. Under COVID-19 kan beregningen af den totale udlejning ud fra disse indberetninger være mere usikker end normalt. , Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring, , 2019, 2020, , 2019, 2020, , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 25,2, 13,6, -46, 691,1, 652,6, -6, Antal lejemål, 22,6, 14,3, -37, 564,4, 561,5, -1, Overnatninger i alt, 846,5, 499,1, -41, 20, 728,5, 19, 871,6, -4, Danske, 201,1, 459,0, 128, 5, 342,8, 8, 959,1, 68, Udenlandske i alt, 645,3, 40,1, -94, 15, 385,7, 10, 912,5, -29, Svenske, 3,4, 1,0, -71, 216,6, 28,2, -87, Norske, 4,3, 0,5, -89, 697,8, 165,4, -76, Tyske, 599,4, 24,8, -96, 13, 297,7, 10, 305,2, -23, Nederlandske, 10,2, 1,3, -87, 513,6, 128,3, -75, Andre lande, 28,0, 12,5, -55, 659,9, 285,4, -57, , antal, , antal, , Gns. personer pr. hus, 4,8, 5,2, , 4,3, 4,4, , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,0, , 1,2, 1,2, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Bookede hus-uger for det kommende år ultimo december 2019 og 2020 fordelt på gæsternes nationalitet, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, , 1.000, I alt, 274,0, 266,7, 31,5, 54,2, 1,5, 1,0, 4,7, 2,2, 225,4, 201,4, 4,5, 3,8, 6,4, 4,2, Januar, 14,5, 7,5, 2,8, 6,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 11,0, 1,3, 0,1, 0,0, 0,5, 0,2, Februar, 10,6, 9,4, 3,5, 7,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 6,5, 2,2, 0,2, 0,0, 0,2, 0,0, Marts, 14,1, 14,5, 1,6, 3,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 12,1, 10,7, 0,1, 0,0, 0,3, 0,1, April, 27,1, 25,5, 3,1, 3,2, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 22,2, 21,5, 0,9, 0,3, 0,6, 0,3, Maj, 32,3, 34,6, 3,7, 4,8, 0,2, 0,1, 0,2, 0,1, 26,8, 27,5, 0,9, 1,6, 0,6, 0,5, Juni, 41,4, 39,4, 4,4, 5,8, 0,4, 0,2, 0,8, 0,5, 34,2, 31,9, 0,8, 0,5, 0,9, 0,6, Juli, 46,4, 41,2, 7,5, 15,0, 0,5, 0,3, 2,9, 1,3, 33,5, 23,1, 0,5, 0,3, 1,5, 1,1, August, 46,3, 47,5, 2,5, 5,3, 0,2, 0,2, 0,4, 0,2, 41,0, 40,1, 0,9, 0,7, 1,2, 1,0, September, 22,5, 25,2, 1,3, 1,9, 0,0, 0,0, 0,1, 0,0, 20,7, 22,8, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, Oktober, 14,1, 15,1, 0,6, 0,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 13,2, 14,0, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 2,2, 3,1, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 1,9, 2,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 2,5, 3,8, 0,2, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,3, 3,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning december 2020, 10. februar 2021 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31759

NYT: De ældres beskæftigelse ligger lidt over EU-niveau

16. januar 2019, I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 pct. Dette er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 pct. af denne aldersgruppe var i beskæftigelse. Spanien og Belgien havde med blot 4,1 pct. og 4,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU for aldersgruppen. I den anden ende af skalaen lå Estland med en beskæftigelsesfrekvens på 27,3 pct. for den ældre gruppe. Det er 9 procentpoint højere end Letland, der havde den anden højeste beskæftigelsesfrekvens., Kønsforskellen i ældres beskæftigelse er større i Danmark end i EU, I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige mænd og kvinder hhv. 17,5 pct. og 7,3 pct. i tredje kvartal 2018. Det svarer til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens var 2,4 gange større end kvindernes i denne aldersgruppe. I EU som helhed var forskellen mellem kønnene væsentligt mindre, idet 65-74-årige mænds beskæftigelsesfrekvens var 1,8 gange større end kvinders. I Belgien var forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvenser tilsvarende den i Danmark. Kun på Cypern var kønsforskellen større for de 65-74-årige, idet mændenes beskæftigelsesfrekvens var 3,8 gange større end kvindernes. Letland var det eneste land, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige var lidt højere for kvinder end for mænd., Beskæftigelsesfrekvenser i EU, 65-74-årige fordelt på køn. 3. kvt. 2018, , Alle, Mænd, Kvinder, Mænd/kvinder, , pct., forholdstal, EU, 10,3, 13,4, 7,5, 1,8, Cypern, 12,9, 20,9, 5,5, 3,8, Belgien, 4,2, 6,1, 2,5, 2,4, Danmark, 12,2, 17,5, 7,3, 2,4, Polen, 8,6, 12,9, 5,4, 2,4, Nederlandene, 12,6, 17,8, 7,6, 2,3, Irland, 16,2, 22,7, 9,9, 2,3, Italien, 8,5, 12,0, 5,3, 2,3, Kroatien, 4,7, 6,7, 3,0, 2,2, Grækenland, 6,5, 8,9, 4,4, 2,0, Ungarn, 5,7, 8,1, 4,1, 2,0, Slovenien, 6,7, 9,0, 4,7, 1,9, Finland, 11,5, 15,2, 8,1, 1,9, Slovakiet, 6,0, 8,1, 4,5, 1,8, Portugal, 16,3, 21,5, 12,1, 1,8, Bulgarien, 9,8, 13,1, 7,4, 1,8, Østrig, 7,6, 9,9, 5,6, 1,8, Storbritannien, 16,6, 21,0, 12,5, 1,7, Tyskland, 13,5, 17,1, 10,2, 1,7, Sverige, 16,9, 21,0, 13,0, 1,6, Tjekkiet, 10,6, 13,4, 8,3, 1,6, Spanien, 4,1, 5,1, 3,2, 1,6, Litauen, 15,9, 20,2, 13,2, 1,5, Frankrig, 4,7, 5,6, 3,9, 1,4, Rumænien, 16,4, 18,6, 14,6, 1,3, Estland, 27,3, 28,4, 26,6, 1,1, Letland, 18,3, 17,6, 18,7, 0,9, Malta, 6,4, 10,7, ..., …, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. , Anm. Tal for Luxembourg er endnu ikke er offentliggjort. Tal for kvinders beskæftigelsesfrekvens er ikke offentliggjort for Malta., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2018, 16. januar 2019 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27023

NYT: Staycation sikrede juli-rekord i feriehusene

8. september 2020, Der var i alt 4,8 mio. overnatninger i udlejede feriehuse i juli 2020, hvilket er en stigning på 354.800 overnatninger eller 8 pct. i forhold til juli 2019 og dermed rekord for flest feriehusovernatninger i juli måned. Rekorden skyldes ekstra mange danske gæster, der stod for 3,0 mio. overnatninger i juli - omtrent en fordobling af danske overnatninger i forhold til 2019. Dermed mere end opvejede danskerne, at de tyske overnatningser faldt med 619.800 overnatninger eller 27 pct. Samlet set i årets første syv måneder har COVID-19 og lukningen af de danske grænser kostet 2,0 mio. overnatninger, hvilket svarer til en tilbagegang på 17 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Størst fremgang i antal overnatninger ved Vesterhavet og i Nordjylland, Det er de traditionelt mest populære områder i Danmark, der har set den største fremgang i 2020 i forhold til 2019. Landsdel Vestjylland er gået frem med 103.800 overnatninger. Dernæst er Landsdel Nordjylland gået frem med 81.800 overnatninger, og Landsdel Sydjylland er gået frem med 81.300 overnatninger. På kommunalt niveau har Ringkøbing-Skjern den største stigning på 55.900 overnatninger efterfulgt af Varde og Tønder Kommune, der stiger med hhv. 38.400 overnatninger og 21.500 overnatninger. , Bookinger for resten af året er rekordstore, Ved udgangen af juli måned var der booket 285.300 husuger for resten af 2020. Det er en fremgang på 27 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Ser man på de enkelte markeder, så er de danske bookinger steget med 74 pct, mens de tyske bookinger er steget med 27 pct. Stigningen i feriehusbookinger skal ses i lyset af, at mange danskere ønsker at holde ferie i Danmark under COVID-19. Dog kan der for de udenlandske gæster også være tale om rejser, der oprindeligt var booket i perioden, hvor grænserne var lukkede, og som derfor er blevet udskudt. Det kan ikke forventes, at de gode bookingtal for resten af året opvejer tabet af overnatninger under nedlukningen. , Camping klarer sig også godt i juli, mens hoteller er i krise, Overnatningstal for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:336, . Camping er gået frem med 9 pct. i juli i forhold til juli 2019, mens hoteller er gået tilbage med 27 pct. Sammenlagt var der i juli 7,3 mio. overnatninger på de øvrige overnatningsformer, hvilket er en tilbagegang på 4 pct.i forhold til sidste år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistisk usikkerhed grundet COVID-19, Denne statistik er baseret på indberetninger fra medlemmer af Feriehusudlejernes brancheforening. Disse stod i 2019 for 95 pct. af de samlede overnatningstal og 80 pct. af de udlejede husuger. Under COVID-19 kan beregningen af den totale udlejning ud fra disse indberetninger være mere usikker end normalt. I forhold til de registrerede udenlandske overnatninger kan dette dække over bookede ophold, der ikke er blevet aflyst, Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , Juli, Æn-, dring, Januar-juli, Æn-, dring, , 2019, 2020, , 2019, 2020, , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 130,8, 138,2, 6, 381,5, 302,5, -21, Antal lejemål, 101,4, 115,7, 14, 315,7, 274,6, -13, Overnatninger i alt, 4, 484,1, 4, 838,9, 8, 11, 817,7, 9, 774,0, -17, Danske, 1, 454,4, 2, 985,4, 105, 3, 491,3, 6, 041,0, 73, Udenlandske i alt, 3, 029,6, 1, 853,4, -39, 8, 326,4, 3, 733,0, -55, Svenske, 78,2, 3,0, -96, 154,9, 14,1, -91, Norske, 440,6, 96,7, -78, 599,0, 133,3, -78, Tyske, 2, 322,6, 1, 702,9, -27, 6, 946,9, 3, 397,1, -51, Nederlandske, 56,0, 11,9, -79, 254,6, 31,9, -87, Andre lande, 132,3, 38,9, -71, 370,9, 156,6, -58, , antal, , antal, , Gns. personer pr. hus, 4,9, 5,0, , 4,4, 4,6, , Gns. uger pr. lejemål, 1,3, 1,2, , 1,2, 1,1, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Bookede hus-uger for det kommende år ultimo juli 2019 og 2020 fordelt på gæsternes nationalitet, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, , 1.000, I alt, 224,5, 285,3, 28,0, 48,9, 1,2, 0,4, 2,2, 1,3, 179,4, 227,2, 7,6, 3,6, 6,0, 3,9, August, 109,8, 135,5, 16,4, 31,0, 0,9, 0,2, 1,8, 1,0, 80,3, 99,3, 5,9, 2,0, 4,5, 2,1, September, 58,9, 76,0, 6,4, 10,1, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 50,0, 63,7, 1,1, 0,9, 1,0, 1,0, Oktober, 39,4, 52,2, 3,4, 5,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 34,9, 45,8, 0,5, 0,6, 0,3, 0,5, November, 7,4, 9,8, 1,0, 1,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 6,1, 8,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, December, 9,1, 11,8, 0,8, 1,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,1, 10,3, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, ., Feriehusudlejning juli 2020, 8. september 2020 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31160

NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed, , 1987, 1997, 2007, , 2015, 2016, 2017, , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år, , , , , , , , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9, , 223,3, 226,0, 229,9, , , , , , , , , , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier, , , , , , , , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2, , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12, , 13,1, 13,6, 14,1, , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78, , 3,17, 3,24, 3,33, , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47, , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29483

NYT: 10.000 flere lønmodtagere i september

20. november 2020, I september steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 10.000 personer svarende til 0,4 pct. i forhold til måneden før. Stigningen på samlet 51.000 personer i juni, juli, august og september kommer efter et fald på i alt 80.000 personer i månederne marts, april og maj som følge af COVID-19. I september var der 29.000 færre med et lønmodtagerjob sammenlignet med februar. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen i perioden med de omfattende nedlukninger i foråret er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Se afsnittet om , Særlige forhold, . Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Udviklingen i udvalgte brancher, Branchen , hoteller og restauranter, havde det største fald i antallet af lønmodtagere fra februar til maj. I maj var der således 29.000 færre lønmodtagere i branchen sammenlignet med februar. Efterfølgende er antallet af lønmodtagere i branchen steget med 20.000 fra maj til september. Også i , kultur og fritid, var der et stort fald på 11.000 lønmodtagere frem til maj, hvorefter antallet af lønmodtagere er steget med 8.000 personer fra maj til september. I , rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, var der et fald på 10.000 lønmodtagere frem til juni og en stigning i antallet af lønmodtagere fra juni til september på 4.000 personer. , I , industri, ses en anden udvikling. Her var der et relativt jævnt fald i antallet af lønmodtagere i alle måneder fra februar til og med august efterfulgt af en mindre stigning i september. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2020, , Februar, August*, September*, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 086, 2, 763, 493, 2, 773, 485, 0,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 523, 42, 364, 42, 650, 0,7, Råstofindvinding, 4, 466, 4, 380, 4, 262, -2,7, Industri, 310, 287, 302, 622, 303, 294, 0,2, Energiforsyning, 11, 183, 11, 508, 11, 588, 0,7, Vandforsyning og renovation, 11, 897, 12, 017, 12, 098, 0,7, Bygge og anlæg, 169, 171, 169, 323, 170, 269, 0,6, Handel, 436, 969, 430, 219, 431, 424, 0,3, Transport, 142, 694, 135, 731, 136, 282, 0,4, Hoteller og restauranter, 120, 805, 111, 771, 112, 103, 0,3, Information og kommunikation, 112, 108, 111, 541, 112, 019, 0,4, Finansiering og forsikring, 83, 999, 84, 016, 84, 062, 0,1, Ejendomshandel og udlejning, 41, 342, 41, 499, 41, 706, 0,5, Videnservice, 153, 668, 152, 047, 152, 216, 0,1, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 155, 632, 149, 482, 149, 941, 0,3, Offentlig administration, forsvar og politi, 148, 728, 150, 951, 153, 178, 1,5, Undervisning, 224, 547, 223, 549, 223, 511, 0,0, Sundhed og socialvæsen, 510, 849, 514, 111, 515, 339, 0,2, Kultur og fritid, 57, 565, 53, 932, 54, 511, 1,1, Andre serviceydelser mv., 63, 195, 62, 040, 62, 603, 0,9, Uoplyst aktivitet, 459, 392, 427, .., Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, august og september. , *Foreløbige tal. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2020, , Februar, August*, September*, , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 086, 2, 763, 493, 2, 773, 485, 0,4, Offentlig forvaltning og service, 834, 963, 839, 126, 842, 218, 0,4, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 966, 664, 1, 923, 975, 1, 930, 839, 0,4, Uoplyst sektor, 459, 392, 427, .., Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, august og september. , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19, Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen har været behæftet med større usikkerhed end sædvanligt., Særligt i forårets perioder med omfattende nedlukninger havde nogle ansatte længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette blev der kompenseret for ved at inkludere personer med længere fraværsperioder som lønmodtagere, end vi normalt gør. Medtagelsen af personer med længere fraværsperioder er udfaset i løbet af sommermånederne og har ingen virkning på tallene for september måned., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2020, 20. november 2020 - Nr. 428, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2020, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31029

NYT: Fortsat flere offentligt beskæftigede

13. december 2018, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 600 fra andet til tredje kvartal 2018, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct. Den offentlige beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, men er fortsat på et væsentligt lavere niveau end i andet kvartal 2010, hvor den offentlige beskæftigelse toppede. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Fortsat stigning i både kommuner og stat, I tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen i både staten og kommunerne i forhold til kvartalet før. I denne periode blev der 400 flere beskæftigede i kommunerne og 300 flere i staten. Den kommunale beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, mens den statslige beskæftigelse har været stigende siden tredje kvartal 2017. Omvendt faldt beskæftigelsen i regionerne med 100 fra andet til tredje kvartal 2018., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2018, , 2. kvt. , 3. kvt. , , 2. kvt. , 3. kvt. , , antal, , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502, , 0,2, 0,1, Stat, 174, 774, 175, 055, , 0,5, 0,2, Regioner, 121, 624, 121, 487, , 0,0, -0,1, Kommuner, 418, 410, 418, 852, , 0,2, 0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 122, 2, 109, , 0,1, -0,6, Beskæftigelsen stiger på det største, men falder på øvrige velfærdsområder, De tre største velfærdsområder er , social beskyttelse, , , sundhedsvæsen, og , undervisning, . Disse områder udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Fra andet til tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen inden for , social beskyttelse, med 800. Social beskyttelse omfatter blandt andet personale, som beskæftiger sig med ældre- og handicapområdet, børnepasning og arbejdsløshed. Til gengæld faldt beskæftigelsen i samme periode på både sundheds- og undervisningsområdet. Inden for sundhed faldt beskæftigelsen med 400 og inden for undervisning var faldet på 200., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Mindre revision af datagrundlaget, I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget mindre revisioner af statistikkens primære datagrundlag, statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , tilbage til dennes begyndelse i 2008. Dette har kun medført små ændringer i den offentlige beskæftigelsesstatistik., Ændrede kommunale kontonumre i 2018, Fra og med 2018 er den kommunale kontoplan ændret, således at kommunerne på social- og beskæftigelsesområdet nu skal sondre mellem ældre og voksne med særlige behov. Denne sondring har man ikke haft i den tidligere kontoplan. Voksne med særlige behov omfatter blandt andet personer med handicap. I denne offentliggørelse er opdelingen på formål som udgangspunkt dannet på baggrund af de tidligere indberettede kontonumre for at mindske eventuelle databrud. Der er dog stadigvæk lidt større usikkerhed end normalt på opgørelsen af især de to største velfærdsområder , social beskyttelse, og , sundhedsvæsen, ., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2018, , 2. kvt. , 3. kvt. , , 2. kvt. , 3. kvt. , , antal, , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502, , 0,2, 0,1, Generelle offentlige tjenester, 59, 912, 60, 091, , 1,0, 0,3, Forsvar, 23, 395, 23, 331, , -0,3, -0,3, Offentlig orden og sikkerhed, 25, 013, 25, 200, , 1,7, 0,7, Økonomiske anliggender, 23, 414, 23, 388, , 0,4, -0,1, Miljøbeskyttelse, 3, 928, 3, 873, , -0,3, -1,4, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 305, 2, 469, , 1,6, 7,1, Sundhedsvæsen, 184, 163, 183, 745, , -0,1, -0,2, Fritid, kultur og religion, 25, 610, 25, 673, , 0,1, 0,2, Undervisning, 137, 859, 137, 618, , 0,0, -0,2, Social beskyttelse, 231, 327, 232, 107, , 0,3, 0,3, Uoplyst, 5, 7, , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2018, 13. december 2018 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26852

NYT: Forskningen får halvdelen af fondsmidlerne

28. juni 2017, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2016 tilsagn om uddelinger for 16,7 mia. kr. Heraf stod erhvervsdrivende fonde for den største del med 9,9 mia. kr. Almene fonde gav tilsagn om uddelinger for 6,8 mia. kr. Den største del af midlerne (47 pct.) gav fondene til videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne. Det viser en ny statistik over fondenes aktiviteter, der offentliggøres første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Det er derfor ikke muligt at sammenligne med tidligere år og vurdere uddelingernes niveau i 2016. Det kan dog bemærkes, at der i 2016 er uddelt særligt store bevillinger fra enkelte fonde. Dette er fx tilfældet med Novo Nordisk Fondens store bevilling til Steno Diabetes Center Copenhagen på 2,9 mia., Det offentlig modtager de fleste bevillinger, Langt hovedparten af de midler, der uddeles, går til offentlige institutioner. Af de bevillinger, der er fordelt på modtagertyper, går 64,4 pct. til offentlige modtagere, hvilket svarer til 9,7 mia. kr. Non-profit institutioner modtager 21,1 pct., mens 4,0 pct. går til individuelle personer, hvilket svarer til hhv. 3,2 mia. og 0,6 mia. kr. , Det naturvidenskabelige forskningsområde modtager flest bevillinger, Dansk forskning modtager en betydelig andel af bevillingerne. Af de midler, der bevilges til videnskabelige formål, modtager det naturvidenskabelige hovedområde med 4,0 mia. kr. den største del. Herefter følger det sundhedsvidenskabelige hovedområde med 2,6 mia. kr. Til tværvidenskabelig forskning blev der i 2016 bevilget 0,4 mia. kr. , Bevilling i gennemsnit på 230.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 74.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 230.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr. i gennemsnit og for de almene fonde og fondslignende foreninger på 140.000 kr. , 10,8 mia. udbetales i 2016, Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der er givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange penge fondene rent faktisk har udbetalt i referenceåret. I 2016 udgør disse 10,8 mia. Den største del af disse (3,7 mia.) går til videnskabelige formål, mens kulturelle og sociale formål modtager hhv. 1,9 mia. og 1,1 mia., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper. 2016, , Antal , bevillinger, Bevillinger, , Udbetalinger, , , , mio. kr., Alle fonde, 73, 675, 16, 685, 10, 784, Erhvervsdrivende fonde, 25, 206, 9, 891, 5, 451, Almene fonde mv., 48, 469, 6, 793, 5, 333, Videnskabelige formål, 5, 463, 7, 915, 3, 637, Kulturelle formål, 9, 530, 2, 470, 1, 942, Sociale formål, 28, 520, 1, 709, 1, 057, Natur og miljøformål, 333, 540, 531, Sundhed og motionsformål, 5, 381, 955, 765, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 12, 428, 754, 723, Erhvervs- og regional formål, 1, 969, 708, 529, Internationale humanitære formål, 1, 325, 786, 723, Religiøse formål, 113, 66, 37, Andre formål, 8, 613, 781, 841, Sammenligning med andre opgørelser, Tidligere undersøgelser af fondenes uddelinger har vist et niveau af uddelinger på omkring 7-9 mia. kr. Denne statistik ligger dermed væsentligt højere. Det er der flere grunde til. Tidligere undersøgelser har fokuseret på de største fondes uddelinger, mens denne statistik dækker alle fonde og fondslignende foreninger. De 25 største fonde målt ved bevillinger uddelte i 2016 12,9 mia. Fondslignende foreninger er også omfattet af denne statistik, herunder de store patientforeninger. Endelig er der nogle fonde, som også nævnt i indledningen, der i 2016 gav ekstraordinært store bevillinger. , Fondes aktiviteter 2016, 28. juni 2017 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2018, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28446

NYT: Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse

16. december 2020, Der var 166.150 registrerede bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder i 2019. Af dem havde 150.730 oplyst uddannelse, mens 15.420 (9 pct.) havde uoplyst uddannelse. Størstedelen af bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse (27 pct.) og næst flest havde en lang videregående uddannelse (24 pct.). Dermed ligger andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse på niveau med andelen for alle 15-69-årige i 2019 (29 pct.), se , statistikbanken, . Bestyrelsesmedlemmer med lang videregående uddannelse er væsentligt overrepræsenteret i forhold til andelen i befolkningen mellem 15-69 år, hvor personer med lang videregående uddannelse udgør 11 pct. Fra 2014 til 2019 steg andelen af bestyrelsesmedlemmer med en lang videregående uddannelse fra 22 pct. i 2014 til 24 pct. i 2019. Andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole som højest fuldførte uddannelse er faldet i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, Flere kvindelige direktører, Fra 2014 til 2019 steg andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til over 15 pct. Andelen af kvinder i bestyrelser er uændret i perioden og ligger på 19 pct. , Opgørelser kan ikke direkte sammenlignes med Erhvervsstyrelsens statistik, Erhvervsstyrelsen laver en opgørelse over kønsfordeling i ledelse (se , erhvervsstyrelsen.dk/koensfordeling-i-ledelsen, ). Opgørelsen omfatter kun en udvalgt gruppe af særligt store virksomheder, med fx 250 eller flere årsværk (regnskabsklasse C) samt alle , børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, (regnskabsklasse D). Opgørelsen inkluderer blandt andet en distinktion mellem bestyrelsesmedlemmer valgt ved generalforsamlinger og medarbejdervalgte repræsentanter. En sådan opdeling findes ikke i denne statistik. Statistikken medtager, i modsætning til Erhvervsstyrelsens opgørelse, alle private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Derfor er Erhvervsstyrelsens opgørelse og denne statistik ikke direkte sammenlignelige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Navneændring og flere med kendt uddannelse, Sammen med offentliggørelsen af tal for 2019 skifter statistikken navn til "Bestyrelsesmedlemmer og direktører" i statistikbanken og på , DST.dk, . Dermed er det også sidste gang artiklen i Nyt fra Danmarks Statistik om statistikken kommer under navnet "Medlemmer af bestyrelser og direktioner". Statistikkens datagrundlag, indhold og metoder er ikke ændret, men det nye navn er mere præcist, når det gælder den del af statistikken, som omhandler daglig ledelse. Her medtager statistikken de deltagere, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer, og det er for langt de fleste firmaer en til to topdirektører. , Ved offentliggørelsen af statistikken for 2019 er der benyttet en ny metode til at identificere deltagernes uddannelse. Det betyder, at der løftes cirka 10.000 deltagere ud af kategorien uoplyst uddannelse og over i en af de seks uddannelseskategorier. Dette er gjort for hele den periode, som statistikken dækker., Stor stigning i antal medlemmer, Der var i 2019 en stigning i antallet af deltagere på cirka 40.000 i forhold til 2018. Antallet stiger cirka 15.000 for både bestyrelsesmedlemmer og direktører - og resten har uoplyst rolle. Stigningen er mest markant for bestyrelsesmedlemmer, hvor antallet har ligger relativt stabilt på omkring 150.000 fra 2014 til 2018, hvorimod antallet af direktører har været jævnt stigende i samme periode. Stigningen i antal bestyrelsesmedlemmer skyldes hovedsagligt, at der er indberettet flere medlemmer pr. bestyrelse. Det kan være udtryk for en reel stigning i størrelsen på bestyrelserne, men en del af forklaringen kan også være, at kvaliteten af registeret er steget. Stigningen i antal deltagere giver ikke betydende udsving i fordelingen på køn, uddannelse og alder., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2019, , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører, , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 166, 150, 200, 668, 100, 100, , , , , , Mænd, 133, 984, 169, 664, 81, 85, Kvinder, 31, 136, 30, 990, 19, 15, Uoplyst, 30, 14, 0, 0, , , , , , Grundskole, 12, 719, 22, 801, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 13, 212, 17, 229, 8, 9, Erhvervsfaglige uddannelser, 45, 297, 71, 135, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 10, 092, 14, 741, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 29, 801, 30, 984, 18, 15, Lange videregående uddannelser mv., 39, 609, 34, 785, 24, 17, Uoplyst uddannelse, 15, 420, 8, 993, 9, 4, , , , , , Under 20 år, 246, 251, 0, 0, 20-29 år, 4, 002, 8, 002, 2, 4, 30-39 år, 12, 694, 25, 638, 8, 13, 40-49 år, 34, 326, 52, 570, 21, 26, 50-59 år, 47, 510, 56, 484, 29, 28, 60-69 år, 28, 697, 29, 143, 17, 15, 70 år og derover, 18, 952, 16, 838, 11, 8, Uoplyst alder, 19, 845, 11, 881, 12, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019, 16. december 2020 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Medlemmer af bestyrelser og direktioner, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31456

NYT: Ny rekord for feriehuse nået allerede i november

10. januar 2020, November bragte det samlede antal overnatninger i udlejede feriehuse for 2019 op på i alt 19,9 mio. overnatninger. Dermed er rekorden fra 2018 med 19,5 mio. overnatninger overgået, inden 2019 er omme. Af de 19,9 mio. overnatninger er 12,7 mio. fra Tyskland, og 5,1 mio. er fra Danmark. Lægger man de øvrige overnatningsformer (hotel, feriecenter, camping mv.) oveni, så har der ved udgangen af november været i alt 53,7 mio. overnatninger i 2019. Dermed bliver rekorden fra 2018 på 53,8 mio. overnatninger slået. Tal for de øvrige overnatningsformer kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:11, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Færre overnatninger i november end måneden før, Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af feriehusovernatninger i november måned med 1 pct. i forhold til måneden før. Dette skyldes et fald i de udenlandske overnatninger på 4 pct. De danske overnatninger steg derimod med 9 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Bookinger for 2020 tegner til femte rekordår i træk, Der er ved udgangen af november 2019 booket 210.000 husuger for 2020. Dette er en fremgang på 10 pct. i forhold til bookingerne på samme tidspunkt sidste år. Stigningen bliver især skabt af de tyske bookinger, der er steget med 13 pct. Til gengæld er de danske bookinger 7 pct. lavere. Stigningen i bookinger er højest i højsæsonen omkring august måned. Det tyder på, at feriehusudlejningen er på vej mod femte rekordår i træk i 2020. , Bookede hus-uger for det kommende år ultimo november 2018 og 2019 fordelt på gæsternes nationalitet, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, , 1.000, I alt, 191,2, 210,0, 22,5, 20,9, 1,1, 1,1, 3,9, 3,5, 157,3, 177,5, 2,7, 2,9, 3,6, 4,2, Januar, 11,1, 10,8, 1,9, 1,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,8, 9,0, 0,1, 0,1, 0,3, 0,2, Februar, 6,3, 7,0, 2,3, 2,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,7, 4,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, Marts, 7,0, 10,4, 1,1, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,7, 9,2, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, April, 19,8, 21,0, 2,3, 2,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 16,3, 17,7, 0,6, 0,6, 0,3, 0,4, Maj, 24,3, 25,8, 2,8, 2,7, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 20,4, 21,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,4, Juni, 32,2, 33,6, 3,9, 3,1, 0,3, 0,3, 0,6, 0,6, 26,5, 28,3, 0,4, 0,6, 0,5, 0,7, Juli, 35,0, 34,5, 5,0, 5,1, 0,3, 0,4, 2,5, 2,2, 26,1, 25,6, 0,2, 0,3, 0,9, 1,1, August, 28,5, 35,5, 1,8, 1,8, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 24,9, 32,0, 0,5, 0,4, 0,7, 0,8, September, 16,2, 18,1, 0,9, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 15,0, 16,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, Oktober, 9,0, 10,7, 0,4, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,5, 10,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,1, November, 1,0, 1,5, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,9, 1,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 0,8, 1,2, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,7, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, ., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , November, Æn-, dring, Januar-november, Æn-, dring, , 2018, 2019, , 2018, 2019, , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 20,8, 21,7, 4, 629,3, 667,8, 6, Antal lejemål, 18,5, 19,6, 6, 509,6, 544,5, 7, Overnatninger i alt, 599,3, 621,4, 4, 18, 781,2, 19, 930,1, 6, Danske, 257,0, 262,0, 2, 4, 879,0, 5, 143,9, 5, Udenlandske i alt, 342,3, 359,4, 5, 13, 902,2, 14, 786,3, 6, Svenske, 5,2, 4,6, -12, 222,3, 211,2, -5, Norske, 2,9, 3,2, 10, 684,6, 692,9, 1, Tyske, 304,4, 318,3, 5, 11, 908,0, 12, 744,6, 7, Nederlandske, 3,8, 4,2, 11, 463,1, 503,4, 9, Andre lande, 25,9, 29,0, 12, 624,2, 634,2, 2, , antal, , antal, , Gns. personer pr. hus, 4,1, 4,1, , 4,3, 4,3, , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,1, , 1,2, 1,2, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Feriehusudlejning november 2019, 10. januar 2020 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29828

NYT: Historisk få arbejdsstandsninger i 2016

21. april 2017, Hvis man måler konfliktomfanget i antal arbejdsstandsninger, har 2016 været det mindst konfliktramte år på det danske arbejdsmarked siden 1996, som er det første år med sammenlignelige tal. Et mere retvisende mål for konfliktomfanget er dog antallet af tabte arbejdsdage i alt, og målt således er det stadig 2015, som er det hidtil mindst konfliktramte år på det danske arbejdsmarked., Tre markante konflikter på det danske arbejdsmarked siden 1996, Målt i antallet af tabte arbejdsdage har der været tre særligt konfliktramte år siden 1996, nemlig 1998 med 3,2 mio., 2008 med 1,9 mio. samt 2013 med 0,9 mio. tabte arbejdsdage. Mens det private arbejdsmarked stod for langt hovedparten af de tabte arbejdsdage under 'gærkrisen' i 1998, var det omvendte tilfældet i såvel 2008 som 2013. I 2013 stod lockouten af lærerne for 919.900 af de i alt 930.300 tabte arbejdsdage., Færre standsninger, men flere berørte og flere tabte arbejdsdage end i 2015, Fra 2015 til 2016 faldt antallet af arbejdsstandsninger med 9 pct. til 144, antallet af berørte ansatte steg med 16 pct. til 6.997, mens antallet af tabte arbejdsdage i alt steg med 64 pct. til 15.400. , Flere tabte arbejdsdage i industrien end i 2015, Opgjort på brancher har der fra 2015 til 2016 været en markant stigning i antallet af tabte arbejdsdage i , føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, med 7.800 flere tabte dage, samt i, jern- og metalindustrien, med 1.600 flere tabte dage, ., Omvendt oplevede branchen , transport, post og tele, et fald i antallet af tabte arbejdsdage på 3.000 dage fra 2015 til 2016., Flest tabte arbejdsdage på det private arbejdsmarked i 2016, I 2016 var antallet af tabte arbejdsdage størst i det private, idet det offentlige kun stod for 4 pct. af andelen af tabte arbejdsdage. Det offentlige er opgjort som kategorien , stat, regioner og kommuner, . På det private arbejdsmarked var det , industrien i alt, med 79 pct. og , bygge- og anlægsvirksomhed, med 9 pct., der til-sammen stod for hovedparten (88 pct.) af samtlige tabte arbejdsdage i 2016, ., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher, , 2015, , 2016, , Arbejds-, standsninger, Berørte, ansatte, Tabte, arbejdsdage, 1, , Arbejds-, standsninger, Berørte, ansatte, Tabte, arbejdsdage, 1, , antal, I alt, 158, 6, 054, 9, 400, , 144, 6, 997, 15, 400, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, -, -, -, , 6, 118, 100, Industri i alt, 33, 1, 572, 2, 800, , 45, 4, 318, 12, 100, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 7, 311, 300, , 6, 1, 689, 8, 100, Tekstil- og læderindustri, -, -, -, , -, -, -, Træ-, papir- og grafisk industri, 4, 205, 400, , 9, 258, 500, Kemisk industri og plastindustri, 4, 395, 1, 600, , 9, 346, 1, 100, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 18, 0, , 2, 160, 200, Jern- og metalindustri, 16, 643, 500, , 17, 1, 782, 2, 100, Møbelindustri og anden industri, -, -, -, , 2, 83, 0, Energi- og vandforsyning, 4, 162, 100, , -, -, -, Bygge- og anlægsvirksomhed, 52, 865, 1, 500, , 53, 874, 1, 400, Handel, 8, 433, 200, , 5, 641, 600, Hotel- og restaurationsvirksomhed, -, -, -, , -, -, -, Transport, post og tele, 41, 1, 722, 3, 200, , 16, 376, 200, Stat, regioner og kommuner , 11, 655, 1, 000, , 2, 195, 600, Øvrige, 9, 645, 600, , 17, 475, 400, 1, De 'tabte arbejdsdage' er afrundet til hele hundreder., Arbejdsstandsninger fordelt på offentlige og private arbejdsgivere, , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1, , Offentlige, 2, Private, I alt, Offentlige, 2, Private, I alt, Offentlige, 2, Private, I alt, 2016, 2, 142, 144, 195, 6, 802, 6, 997, 600, 14, 800, 15, 400, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 400, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 600, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 77, 399, 476, 58, 780, 20, 348, 79, 128, 62, 400, 23, 500, 85, 900, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 100, 51, 100, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 800, 76, 400, 2003, 57, 624, 681, 6, 032, 38, 333, 44, 365, 11, 400, 43, 700, 55, 100, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 000, 193, 600, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 600, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 766, 65, 736, 1, 700, 74, 000, 75, 700, 1, De 'tabte arbejdsdage' er afrundet til hele hundreder., 2, Offentlige arbejdsgivere omfatter 'stat, regioner og kommuner'., Arbejdsstandsninger 2016, 21. april 2017 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsstandsninger, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistikdokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24112

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation