NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen
Opholdsgrundlag for indvandrede 2015
Opholdsgrundlag for indvandrede 2015, I 2015 indvandrede 10.317 personer med opholdstilladelse til asyl. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet. I disse kommuner udgjorde de nytilkomne flygtninge mellem 3,1 og 3,7 af hver tusind indbygger i kommunen. I Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup og København var der få eller ingen nytilkomne flygtninge, og de udgjorde højst 0,1 af hver tusind indbygger., Tre ud af fire flygtninge er mænd, Tre ud af fire blandt de flygtninge, der indvandrede i 2015, var mænd. 45 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne med flygtningebaggrund var mellem 18 og 29 år. Af de 5.500 personer, der indvandrede med opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning, var knap to tredjedele kvinder. Halvdelen af de kvinder, der var familiesammenført til en flygtning, var over 17 år, mens der var meget få voksne mænd, der blev familiesammenført til flygtning. 56 pct. af flygtningene var syriske statsborgere, og 27 pct. havde et statsborgerskab fra Eritrea., Hver syvende indvandrer med tilladelse til asyl, I 2015 indvandrede 69.400 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til året før, og stigningen skyldes hovedsageligt stigningen i indvandrede med tilladelse til asyl og familiesammenføring. Hver syvende indvandrer var flygtning, og lige så mange havde en opholdstilladelse til familiesammenføring. , Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2016 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold
https://www.dst.dk/nyt/23026
Nyt