Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 711 - 720 af 1130

      Fakta om arbejdsmarked

      Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 15. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 8. april 2019 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, 3. februar 2020: Artiklen er opdateret med de nyeste tal., Flere lønmodtagere end nogensinde , I 3. kvartal 2019 havde i alt 2.791.300 personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med i alt 247.800 siden 1. kvartal 2013, hvor antallet af lønmodtagere begyndte at stige igen efter finanskrisen. , Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 3. kvartal 2019, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Således var der 2.303.400 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 3. kvartal 2019. , Tallene om lønmodtagere stammer fra statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , hvori alle personer med lønmodtagerjob i Danmark indgår, uanset om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , 2.895.900 beskæftigede i alt i november 2018, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.895.900 personer i november 2018, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik, ., Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2018., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om , Danmarks Statistiks beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,6 pct. i november 2018, hvilket er 1,4 procentpoint lavere end i november 2008, hvor beskæftigelsesfrekvensen var højest. Siden november 2012 er beskæftigelsesfrekvensen dog steget med 3,3 procentpoint. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,5 pct. i 2018, mens den var 72,6 pct. for kvinder. Både blandt indvandrere og personer med dansk oprindelse er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i denne tabel i , Statistikbanken/ras200, ., I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen højest i kommunerne Allerød, Egedal og Solrød, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse, og udviklingen i beskæftigelsen har været forskellig for indvandrere og personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen 77,3 pct. i 2018 og dermed 0,6 procentpoint lavere end i 2008. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 55,6 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end i 2008, mens den var 67,3 pct. og dermed 2,5 procentpoint højere for vestlige indvandrere i 2018 end i 2008. , Selv om beskæftigelsesfrekvenserne for de fleste grupper er lavere i 2018 end i 2008, er beskæftigelsesfrekvensen dog steget siden 2012 for både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse, viser tal fra , Danmarks Statistik, .,  Kilde: Danmarks Statistik; , http://statistikbanken.dk/ras204,  , Nogle brancher beskæftiger mange indvandrere, Andelen af indvandrere blandt beskæftigede er særligt høj i nogle brancher, viser denne tidligere , NYT fra Danmarks Statistik, . I brancherne ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, slagterier, restauranter samt lokaltog, bus og taxi mv. var mere end en fjerdedel af de beskæftigede indvandrere i november 2016. Sådan var det også i 2018, viser de nyeste tal, der kan findes i , Statistikbanken, ., Mange med arbejde som opholdsgrundlag udvandrer hurtigt igen, En del indvandrere er i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik har i , denne analyse, set på, hvor længe indvandrere, der kom til Danmark fra EU/EØS-lande med arbejde som opholdsgrundlag i 2010, blev i landet. Op mod halvdelen af denne gruppe var udvandret igen i 2016., Flere ældre i arbejde, Mens beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige var lavere i 2018 end i 2008, var beskæftigelsesfrekvensen for personer, der er fyldt 65 år, højere end i 2008.  Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 23,2 pct. i 2018 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,7 pct. fra 2008 til 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik, . , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af EU-lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 75,5 pct. i 3. kvartal 2019. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, overgået af, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Estland, viser Eurostats database. Grækenland havde med 57,4 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 3. kvartal 2019. , Laveste bruttoledighed siden 2009, Beskæftigelsen har været stigende siden 2013, og bruttoledigheden har været faldende i samme periode og ligger nu på det laveste niveau siden starten af 2009. Bruttoledigheden lå i december 2019 på 3,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 104.300 personer omregnet til fuldtid, viser NYT fra Danmarks Statistik. , En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Ifølge AKU var ledigheden 155.000 personer i december 2019, hvilket svarer til 5,1 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden, skyldes blandet andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner. (Se mere i faktaboksen nedenfor.), Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/aus07, og , https://www.statistikbanken.dk/aku100M,  ,  , To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede bruttoledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse af 16-64-årige fuldtidspersoner, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelses-hjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 16.600 bruttoledige personer er samtidig langtidsledige , I august 2019 var der 16.600 langtidsledige personer, svarende til 13 pct. af alle de personer der har været bruttoledige i løbet af august. Da langtidsledigheden ikke er sæsonkorrigeret, er det mest retvisende at sammenligne med august hvert år. Når man gør det, var langtidsledigheden med 39.500 langtidsledige, svarende til 20 pct. af de bruttoledige højest i august 2011., Efter 2011 har antallet af langtidsledige været faldende. Der var dog tale om en væsentlig stigning fra 2017 til 2018, hvilket skyldtes, at langt flere personer på integrationsydelse i den periode blev vurderet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvormed de begyndte at indgå i bruttoledigheden. Langtidsledigheden opgør personer, som har været ledige i mindst et år. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/AULK09, Anm.: Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Antallet af offentligt forsørgede er steget svagt i 2019 efter flere års fald, Fra 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2018 er antallet af 16-64-årige på offentlig forsørgelse omregnet til fuldtid faldet støt, når SU-modtagere ikke tælles med. Siden da er antallet af offentlig forsørgede dog steget lidt igen, hvilket hænger nøje sammen med den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen fra og med januar 2019. I 3. kvartal 2019 var der 705.700 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere, viser , NYT fra Danmarks Statistik, . Dette svarer til en stigning på ca. 12.000 personer siden bunden i 4. kvartal 2018. I forhold til 1. kvartal 2010 var der dog stadig ca. 140.000 færre på offentlig forsørgelse i 3. kvartal 2019. Det kan ligeledes bemærkes, at antallet af offentligt forsørgede eksklusiv SU-modtagere er lavere nu end før finanskrisen i 2008., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Færre på efterløn og førtidspension, Siden 1. kvartal 2010 er antallet af modtagere af langt de fleste overførselsindkomster faldet, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Særligt efterlønnere og førtidspensionister er der blevet færre af. Antallet af efterlønnere omregnet til fuldtid er faldet med 79.500, mens der var 34.300 færre førtidspensionister i 3. kvartal 2019 end i 1. kvartal 2010. Omregnet til fuldtid modtog 47.500 efterløn og 204.600 førtidspension i 3. kvartal 2019., Færre på kontanthjælpsydelser siden 2016, Fra januar 2016 til september 2019 er antallet af personer, der modtog kontanthjælpsydelser, faldet med 40.200, hvis man korrigerer for sæson. Det svarer til 26 pct. Dermed modtog 117.200 personer kontanthjælpsydelser i september 2019. De omtalte kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Faldet de seneste tre år kommer efter en periode fra 2008 til 2016, hvor antallet af ydelsesmodtagere var stigende. Der var 93.600 modtagere af de tre ydelser i juni 2008, hvilket er det laveste niveau i statistikken siden 2007. , Kilde: Danmarks statistik; , https://www.statistikbanken.dk/KYS02,  , Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Siden 2013 har tendensen været, at andelen af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i det private er steget, hvilket Danmarks Statistik har beskrevet i denne , NYT fra Danmarks Statistik, , der sammenligner ledige stillinger med AKU-ledigheden. , Også andelen af virksomhederne, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, er steget siden 2013, dog med opbremsning eller mindre fald i 2019, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken., Moderat lønudvikling i Danmark siden 1. kvartal 2017, Fra 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 har lønstigningen været 2,3 pct. på årsbasis, viser , Danmarks Statistiks nye standardberegnede lønindeks, , som tager højde for sammensætningseffekter. Ifølge det standardberegnede lønindeks har lønudviklingen været højere i virksomheder og organisationer end i offentlig forvaltning og service i de fleste kvartaler siden 1. kvartal 2017., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Martin Faris Sawaed Nielsen, fuldmægtig, 39 17 34 98, , mfs@dst.dk, Bruttoledige og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, Andel ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, Mangel på arbejdskraft: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk, Lønudviklingen: Uwe Pedersen, specialkonsulent, 39 17 34 24, , uwp@dst.dk,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarked,  , Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), 2.791.300, 3. kvartal 2019, Lønmodtager (omregnet til fuldtid), 2.303.400, 3. kvartal 2019, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.895.900, Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,6 pct., Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU , 75,5 pct., 3. kvartal 2019, Bruttoledige (registerbaseret), 104.400, November 2019, Ledighedsprocent (registerbaseret), 3,7 pct., November 2019, AKU-ledigheden, 162.000, November 2019, AKU-ledighedsprocent, 5,2 pct., November 2019, Langtidsledige, 16.600, August 2019, Kontanthjælpsmodtagere (sæsonkorrigeret), 117.200 , September 2019, Andel ledige stillinger, 2,0 pct., 3. kvartal 2019

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-15-fakta-om-arbejdsmarked

      Bag tallene

      Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark

      Her kan du få et overblik over vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Deres opholdsgrundlag, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet., 20. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 13,3 pct. af befolkningen i Danmark var i starten af 2018 enten indvandrere eller efterkommere. I absolutte tal er her tale om 591.678 indvandrere og 178.719 efterkommere., 58 pct. af indvandrerne og 84 pct. af efterkommerne i Danmark kommer fra ikke-vestlige lande, dvs. lande uden for , EU/EØS-samarbejdet m. fl, .  Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tæller i alt 493.468 personer., Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst pr. 1. januar 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , Indvandrere i Danmark 2018, Se hvordan de forskellige indvandrer- og efterkommergrupper fordeler sig på oprindelsesland i publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, s. 13 tabel 1.3 samt s. 16 tabel 1.4., Faktaboks indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Indvandrere fra Syrien og Irak søger beskyttelse mens kinesiske og indiske indvandrere uddanner sig og arbejder, Opdeler man de ti største ikke-vestlige indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996 efter opholdsgrundlag – altså grunden til, de er kommet til Danmark – ser man, at indvandrere fra Syrien, Irak, Afghanistan og Iran i høj grad opholder sig i landet, fordi de har søgt asyl., Den største indvandrergruppe efter 1996 er syrerne, som tæller 34.619 personer. Her er 97 pct. af de indvandrede efter 1996 kommet til Danmark enten som flygtninge (57 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Den næststørste gruppe er irakere, som tæller 16.233 personer. Indvandrere med irakisk oprindelse kom i 49 pct. af tilfældene til landet som flygtninge og 44 pct. som familiesammenførte. Afghanske indvandrere efter 1996 tæller 12.378 personer og fordeler sig på 55 pct. flygtninge og 41 pct. familiesammenførte., Ikke-vestlige indvandrere fordelt efter opholdsgrundlag 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 1.10, Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke tilgængelig for årene før 1997., Fordelingen af opholdsgrundlag ser noget anderledes ud for indvandrere fra fx Kina og Indien. Således er 34 pct. af de kinesiske indvandrere (10.356 personer i alt), i landet for at arbejde, og yderligere 34 pct. er her for at uddanne sig. Blandt de 9.369 indiske indvandrere er 76 pct. i landet for at arbejde, mens 10 pct. er her for uddannelse., Vestlige indvandrere er kommet til Danmark for at arbejde, Kigger man på indvandrere fra vestlige lande indvandret efter 1996 er størstedelen – uagtet oprindelse - kommet til Danmark for at arbejde. Blandt Danmarks største vestlige indvandrergruppe – polakkerne (33.889 personer) – var 60 pct. af de indvandrede her for at arbejde og 9 pct. var her for at uddanne sig., Vestlige indvandrere fordelt efter opholdsgrundlag 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 1.9, Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke tilgængelig for årene før 1997., Store forskelle på beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere, Der er stor forskel på de ikke-vestlige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Ser man på de store ikke-vestlige indvandrergrupper fra Syrien og Irak har de beskæftigelsesfrekvenser, der er under 50 pct. for både mænd og kvinder, mens indvandrere fra Afghanistan har beskæftigelsesfrekvenser på 57 pct. for mænd og 30 pct. for kvinder. , Læs mere om, hvordan opholdsgrundlag afspejler sig i indkomstfordeling her, ., Beskæftigelsesfrekvens for 30-64-årige i de 15 største ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 2.5, Anm: Fokus er indsnævret til at omfatte 30-64-årige indvandrere. Det skyldes først og fremmest et ønske om at sortere de store grupper af unge studerende med midlertidigt ophold i Danmark fra. De fylder meget for nogle oprindelseslande og lidt for andre., Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra Kina ligger på henholdsvis 69 pct. for mænd og 63 pct. kvinder. Den relativt høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at en del indvandrere fra Kina opholder sig i Danmark for at arbejde. Mange indiske indvandrere opholder sig også i Danmark for at arbejde. Men blandt de indiske indvandrere er der en større forskel mellem kønnene, idet kvinderne har en forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens på 48 pct. mod mændenes, der ligger på 77 pct., Overordnet set er differencen mellem, hvor mange ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse, der er i beskæftigelse, blevet mindre de sidste 20 år. I 1995 var der 40 procentpoints forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem mandlige ikke-vestlige indvandrere og mænd af dansk oprindelse. Der var 44 procentpoints forskel for kvindernes vedkommende. Fra 1996-2016 er forskellen i beskæftigelsesfrekvens for mændenes vedkommende faldet med 18 procentpoint og er nu 22 procentpoint. For kvinderne faldt forskellen i beskæftigelsesfrekvens med 16 procentpoint og var i 2016 28 procentpoint. , Se her hvilke brancher indvandrere i Danmark typisk arbejder i, ., De vestlige indvandrere har højere beskæftigelsesfrekvens end de ikke-vestlige indvandrere. Se beskæftigelsesfrekvenser for vestlige indvandrere i publikationen ”, Indvandrere i Danmark 2018, ” s. 40 tabel 2.2., Halvdelen af asyl-indvandrede har grundskole som højeste uddannelse, Sammensætningen af indvandreres uddannelsesniveau varierer, alt efter hvilket opholdsgrundlag de har. Eksempelvis har indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag ofte lange uddannelser. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte beløbsordning og positivliste tilgodeser højt kvalificerede udlændinge med lange uddannelser og forholdsvis høj erhvervsindkomst, når der udstedes opholdstilladelser., Således har 49 pct. af indvandrerne med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse. Det tilsvarende niveau blandt personer med dansk oprindelse er 12 pct., Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag er den gruppe, hvor færrest har en erhvervskompetencegivende uddannelse, 1, .  50 pct. af indvandrerne med asyl som opholdsgrundlag har grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens kun 6 pct. har en lang videregående uddannelse., En femtedel af gruppen har en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse med sig (21 pct.), hvilket er en lavere andel end de andre indvandrergrupper illustreret i nedenstående figur., 1 , Med erhvervskompetencegivende uddannelser forstås uddannelser ud over grundskole- og gymnasieniveau., Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 3.2, For såvel 25-64-årige personer med dansk oprindelse samt vestlige og ikke-vestlige indvandrere med enten en dansk og en udenlandsk uddannelse, er der en generel tendens til højere beskæftigelse for stigende uddannelsesniveau. Eksempelvis havde mandlige 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere, der kun har afsluttet en dansk grundskoleuddannelse en beskæftigelsesfrekvens på 55 pct. i 2016, Modsat lå beskæftigelsen på 79 pct. blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en lang videregående uddannelse i Danmark., Læs mere om indvandrere, uddannelse og beskæftigelse i , Indvandrere i Danmark 2018 kapitel 3, ., Flest unge begår kriminalitet, Kriminalitet bliver i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre. Og det gælder uanset, om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Fx blev 1,8 pct. af unge mænd i alderen 20-24 år fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven i 2016. Til sammenligning var det fx kun 0,3 pct. af de 55-59-årige mænd., Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der generelt er en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet. Fx er 5,7 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2016. For efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel på 2,0 pct. og for mænd med dansk oprindelse på 1,5 pct., Større andel af efterkommere end af indvandrere er dømt, Både blandt mænd med vestlig og med ikke-vestlig oprindelse er der generelt en større andel af efterkommerne end af indvandrerne, der er blevet fundet skyldig i kriminalitet, uanset arten af kriminaliteten., Billedet er nogenlunde tilsvarende for kvindernes vedkommende. Dog er der ikke den store forskel i andelen, der er dømt for straffelovskriminalitet mellem kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande., Kriminalitetshyppigheder for mænd. Straffelov. 2016, Kriminalitet hænger ofte sammen med alderssammensætningen i en gruppe samt familiens uddannelsesniveau, indkomst og socioøkonomiske status. Danmarks Statistik har udarbejdet forskellige kriminalitetsindeks, der viser, hvordan enkelte befolkningsgruppers kriminalitet påvirkes, når der korrigeres for disse forhold. , Læs mere om dette i Indvandrere i Danmark 2018 s.107, ., Halvering af andel som har fået dom som 18-årig, Kriminaliteten i Danmark er generelt faldende og andelen af personer, der som 18-årige var dømt efter straffeloven er væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det gælder både for personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere., Kumuleret andel 18-årige mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 kap. 6.3 ”Fødselsårgange”, Anm: Der tages udgangspunkt i fødselsårgangene fra og med 1987, da antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse årgange vurderes at være store nok til, at der meningsfuldt kan foretages opgørelser på dem. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er for alle årgangenes vedkommende af så begrænset størrelse, at det er valgt ikke at lave opgørelser for dem., Blandt de ikke-vestlige indvandrere, som er født i 1987, havde 28 pct. fået en eller flere domme, da de fyldte 19 år, denne andel er for 1997-årgangen faldet til 14 pct. - altså en halvering., Også for de ikke-vestlige efterkommere er der sket fald i årgangens kriminalitet. 24 pct. af de ikke-vestlige efterkommere født i 1987 havde en eller flere domme, da de fyldte 19 år, dette tal var for 1997-årgangen faldet til 15 pct. For personer med dansk oprindelse er der sket en halvering fra 10 pct. til 5 pct. i perioden.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-18-fakta-om-indvandrere-og-efterkommere-i-danmark

      Bag tallene

      Fakta om indkomster og formue

      Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark., 13. juni 2022 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Den gennemsnitlige indkomst før skat steg fra 339.600 kr. i 2019 til 353.700 kr. i 2020, når man har korrigeret for prisudvikling. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct. Størstedelen af denne stigning kan dog tilskrives den førtidige udbetaling af feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev givet til modtagere af overførselsindkomster. Ses der bort fra feriemidler og engangstilskud var indkomstfremgangen på 1,3 pct. målt i faste priser. 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden. Når indkomsten alligevel steg afspejler det blandt andet, at statslige hjælpepakker har bidraget til indkomstudviklingen. , I perioden 2010-2019 er den gennemsnitlige indkomst før skat generelt steget. Den største stigning i denne periode var en stigning på 2,9 pct. i 2019 – undtagelsen var i kølvandet på finanskrisen i 2011, hvor den gennemsnitlige indkomst faldt 1,5 pct. , Udvikling i personlig indkomst før skat (2020-priser),  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Fremgang i disponibel indkomst for alle aldersgrupper undtagen unge under 25 år , Fra 2000 til 2020 har danskerne overordnet set fået flere penge mellem hænderne. For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2020 er 15-24-åriges gennemsnitlige disponible indkomst, opgjort i faste priser, faldet med lidt over 3.000 kroner i gennemsnit. En af årsagerne hertil er, at unge bruger længere tid på uddannelserne og derved kommer senere i gang på arbejdsmarkedet., På de 20 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst for alle personer over 14 år, steget med 68.700 kroner - fra 185.800 kroner til 254.500 kroner i faste priser. Det er en stigning, der svarer til 37 pct. , Hvis befolkningen opdeles på femårs-aldersgrupper har der været en real indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have større købekraft end generationen før dem., Den gennemsnitlige disponible årsindkomst i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er over 20-årsperioden steget med mere end 100.000 kroner i gennemsnit. Det er i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 120.400 kr. højere end den tilsvarende aldersgruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. , Læs mere om disponibel indkomst her., Opgørelsen af disponibel indkomst i denne artikel er i faste 2020-priser, hvilket betyder at indkomsterne fra årene op til 2020 er justeret, så man kan se, hvad indkomsterne svarede til, hvis prisniveauet var som i 2020. Opgørelsen er således korrigeret for inflation, så man bedre kan sammenligne både købekraft og økonomiske levevilkår over tid., Gennemsnitlig disponibel indkomst* fordelt på aldersgrupper. 2020-priser,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201 , COVID-19 tilskrives ansvar for hver tredje indkomstnedgang, I Levevilkårsundersøgelsen 2021 svarede lidt over en tredjedel af befolkningen, at de havde oplevet en ændring i husstandens samlede indkomst i løbet af de 12 foregående måneder. Mens omkring 21 pct. havde oplevet en stigning i indkomsten, havde 16 pct. oplevet et fald. Af dem, der har oplevet en stigning, er det én ud af 11, der svarer, at det skyldes COVID-19. Hver tredje i gruppen med indkomstfald svarede, at ændringen skyldes COVID-19., Andel af befolkningen, der har oplevet indkomstændring de seneste 12 måneder*, fordelt på årsag.,  ,  *Anm.: Data i figuren er baseret på svar, der blev indleveret mellem februar og maj 2021. , Kilde: Særkørsel af Levevilkårsundersøgelsen, Typen af opholdsgrundlag er afgørende for indkomstniveauet , I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012 sammenholdt med personer af dansk oprindelse. Da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragtes kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit., I 2019 havde befolkningsgruppen af 20-59 årige i gennemsnit en samlet årlig indkomst på 403.400 kr. før skat, mens den gennemsnitlige indkomst for udenlandske arbejdstagere fra EU/EØS-lande med bopæl i Danmark hele året lå på 348.900 kr. før skat og på 360.700 kr. før skat for indvandrere fra andre lande. Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2019 udgjorde erhvervsindkomsten 94 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde., Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Her lå den gennemsnitlige indkomst før skat på 184.300 kr. i 2019, og i gennemsnit stammede 38 pct. af gruppens samlede indkomst før skat fra offentlige overførsler., Opholdstiden i Danmark har stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Jo længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten. Det skyldes, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2021., 20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, ., Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret mellem 2012 og 2018. Populationen er personer der har boet i Danmark hele året mellem 20 og 59 år. , Indkomst-forskellene i Danmark er vokset, Ved måling af indkomstulighed benyttes oftest den , ækvivalerede disponible indkomst, . Her betragtes familiernes samlede indkomst, og der korrigeres for de stordriftsfordele, de større familier har ved at bo flere sammen. Stordriftsfordelene består blandt andet i, at man i større familier er flere om at dele nogle af de faste udgifter så som bolig og bil. Den disponible indkomst deles herefter ud på alle familiens medlemmer, som derved alle indgår i opgørelserne., Grænsen for at tilhøre de 10 procent af befolkningen i Danmark med lavest indkomst efter skat er vokset med lidt over 6 pct. fra 2010 til 2020 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelser. Grænsen er på 139.448 kr. i 2020, hvilket svarer til 11.600 kr. om måneden for en enlig. De 10 procent med lavere ækvivaleret disponibel indkomst består i 2020 , primært, af) studerende, personer på reducerede kontanthjælpsydelser herunder bl.a. uddannelseshjælp samt ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” og personer uden indkomst (fx fordi de er forsørgede af andre eller på sabbatår). , De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har alle en ækvivaleret disponibel indkomst over 466.135 kr. i 2020. Grænsen for at tilhøre de 10 procent med højest indkomst er vokset med 20 procent fra 2010 til 2020. Bemærk, at personer ikke er låst til en decilgruppe igennem de undersøgte perioder, men at personer godt kan skifte indkomstgrupper. Dette kunne fx være en studerende, som typisk starter 1. decil og bevæger sig op i indkomstfordelingen, efter personen er kommet i arbejde., Også i perioden fra 2000 til 2010 var tendensen, at indkomststigningerne var højest i toppen af indkomstfordelingen. Når indkomsterne vokser procentvist hurtigere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, så stiger indkomstuligheden. , Den stigende indkomstulighed kan også aflæses på gini-koefficienten, , som er vokset fra 24,38 til 29,72 mellem 2000 og 2020, . , Gini-koefficienten, er 0, hvis alle har samme indkomst og 100, hvis en person har hele indkomsten i samfundet., Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2020-priser, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR21, og , www.statistikbanken.dk/pris8, Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst, og opgørelsen dækker alle personer i familier med mindst én person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året., Formuen topper blandt 65-69-årige, Nettoformuen, hvilket er summen af de positive personhenførbare formuekomponenter, som indbefatter værdien af bil og bolig, bankindeståender, aktier og pensionsformuer fratrukket gæld, er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af 20’erne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og har fået et arbejde. Herefter stiger formuen nogenlunde jævnt med alderen indtil de 65-69 år, hvor de personlige gennemsnitsformuer topper med 2,8 mio. kr. pr. person. Herefter starter for mange en gradvis nedsparring af formuerne gennem pensionstilværelsen. Læs mere formueudvikling her: , Kraftig vækst i familiernes finansielle formue, ., Netto formue efter alder. 2020, Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks formueregister, Færre lever i relativ fattigdom, Antallet af personer i , relativ fattigdom, er vokset fra 2015 til 2020. Denne udvikling kan dog alene tilskrives udviklingen fra 2015 til 2017. Væksten i denne periode kan blandt andet tilskrives flere asylmodtagere i 2015 og 2016 kombineret med reduktionen af kontanthjælpsydelser for indvandrere samt genindførelsen af kontanthjælpsloftet. Særligt andelen af indvandrere og efterkommere, der lever i relativ fattigdom , voksede fra 2015 til 2017, (, Indvandrere i Danmark 2021, , afsnit 4.6)., Definition af relativ fattigdom, En person eller en familie betragtes som relativt fattig, såfremt de både har:,  En ækvivaleret disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen i året,  En ækvivaleret nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start,  Personen med højest indkomst i familien ikke er studerende,  Personen ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året fra en ikke-fattig familie., Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet. , Efter at have ligget uændret de seneste par år faldt antallet af relativt fattige i Danmark med ca. 8.000 personer i 2020. Faldet i relativ fattigdom er sket til trods for den ekstraordinære udbetaling af feriepenge i forbindelse med COVID-19, som ellers hæver medianindkomsten og dermed lavindkomstgrænsen. Det er især i de yngre aldersgrupper, der er sket et fald i antallet af personer, der lever i relativ fattigdom, hvilket blandt andet kan tilskrives indførelsen af det midlertidige børnetilskud, samt at flere kom i arbejde i løbet af 2020. Læs mere om udviklingen her: , 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019, Antal personer i relativ fattigdom efter alder  , www.statistikbanken.dk/IFOR51, Om indikatoren for relativ fattigdom, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikator for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af ringe økonomiske muligheder., Den danske indikator, for relativ fattigdom er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . Almindeligvis måles relativ fattigdom internationalt som antallet af personer med under enten 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. I , den danske indikator, , som er udarbejdet af Danmarks Statistik, anvendes 50 pct.-grænsen. Udeboende studerende og personer med formue betegnes ikke som relativt fattige. Dermed opererer Danmark internationalt set med en ganske snæver definition af relativ fattigdom. Indikatoren er inspireret af den fattigdomsgrænse, som blev anbefalet af , Ekspertudvalget om fattigdom, . Af hensyn til målets aktualitet måles fattigdom dog inden for en etårig periode, hvor ekspertudvalgets grænse kun talte personer som fattige, hvis de havde været under grænsen tre år i træk. I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (, se afsnit 6.1.4 i En dansk fattigdomsgrænse, ). Minimumsbudgetterne viser, hvad det koster at leve med kun få penge tilovers til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-13-fakta-indkomst-formue

      Bag tallene

      Lidt over halvdelen af kommunerne har den samme skatteprocent som i 2011

      Siden 2011 har 11 kommuner ændret skatteprocenten mere end 0,5 procentpoint og kun to har ændret den mere end 1 procentpoint. Generelt har kommuner, der havde en henholdsvis relativ høj eller relativ lav skatteprocent i 2011, det samme niveau i 2018., 11. oktober 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2011 har knap halvdelen af de 98 kommuner ændret skatteprocenten. 26 har sat den op, og 22 har sat den ned, mens 50 har den samme kommuneskatteprocent i 2018 som i 2011., Kommunerne, som har ændret skatteprocenten, har typisk ændret den med op til 0,5 procentpoint i forhold til 2011. Blot 11 kommuner har ændret kommuneskatteprocenten mere. Billund og Furesø har med 1,2 procentpoint sænket skatten mest, mens Albertslund, Frederikshavn og Norddjurs med 1 procentpoint har hævet skatteprocenten mest., ”En årsag til de relativt få og små udsving kan være, at kommunerne samlet skal holde det samme skattetryk, hvorfor det har været vanskeligt for de enkelte kommuner at ændre skatteprocenten markant,” siger Per Svensson, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Kommunernes skatteprocenter ligger i 2018 på mellem 22,5 pct. og 27,8 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT,  , Kommunernes indtægter, De kommunale indkomstskatter udgjorde 238 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 50,5 pct. af kommunernes samlede indtægter på 472 mia. kr., Resten af kommunernes indtægter kom fra bl.a. tilskud og udligning (92 mia. kr.), driftstilskud (65 mia. kr.), statsrefusion (27 mia. kr.) samt grundskyld (26 mia. kr.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Oftest uændret skatteprocent, Siden 2011 har kommunerne til sammen justeret skatteprocenten 85 gange, mens kommunerne har fastholdt skatten 699 gange fra 2011 til 2018. Når kommunerne ændrer skatten, er ændringen oftest på maksimalt 0,5 procentpoint. Fem gange siden 2011 har kommuner ændret mere end 0,5 procentpoint på skatteprocenten fra et år til et andet – to gange op og tre gange ned. Senest ændrede Billund skatten med -0,7 procentpoint fra 2017 til 2018., ”I den politiske diskussion de enkelte kommuner kan det fylde en del, når skatten bliver ændret, men i det store billede sker det langt oftere, at skatten forbliver uændret. Og faktisk er antallet af kommuner, der ændrer skatteprocenten ikke steget i nogle af årene siden 2013,” siger Per Svensson, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2018 ændrede syv kommuner skattesats, idet tre hævede skatten og fire sænkede den. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Kommunerne med høj eller lav skatteprocent er de samme i 2011 og 2018, Kommunerne med henholdsvis høj og lav skatteprocent i 2011 ligger fortsat i den høje og lave ende i 2018. Således var de seks kommuner – Rudersdal, Frederiksberg, Gentofte, Tårnby, Hørsholm og Vejle - med lavest skatteprocent i 2011 også blandt de seks med lavest kommunal skatteprocent i 2018., Også blandt kommuner med de højeste kommuneskatteprocenter var de seks med de højeste procenter de samme i 2011 og 2018. Langeland, Vesthimmerland, Lolland, Brønderslev, Svendborg og Ringsted var at finde i denne gruppe., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Furesø har flyttet sig mest på en liste over skatteprocenter, På en liste over kommunernes skatteprocenter i forhold til hinanden (se tabel nederst i denne artikel) ligger en del kommuner nogenlunde samme sted som i 2011. Men 14 kommuner har flyttet sig mere end 20 pladser på listen. Det største hop har Furesø Kommune taget med 61 pladser frem på listen, mens Frederikshavn er faldet 45 pladser tilbage på listen (se tabel nederst i denne artikel)., ”Når kommunerne kan flytte sig så meget på en rangeret liste med ændringer på op til 1,2 procentpoint, er det udtryk for, at en stor del af kommunernes skatteprocenter ligger inden for et interval på godt et procentpoint,” siger Per Svensson fra Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Kontakt: Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, , psv@dst.dk,  , Kommunale skatteprocenter 2011-2018, Kommune, 2011, 2018, Udvikling 2011-2018, Kommuner sorteret efter lavest skattepct.  2011, Kommuner sorteret efter lavest skattepct.  2018, Skattepct., pct.point, Rudersdal, 22,8, 22,5, -0,3, 1, 1, Frederiksberg, 23,1, 22,8, -0,3, 3, 2, Gentofte, 22,8, 22,8, 0, 1, 2, Tårnby, 23,5, 23,1, -0,4, 5, 4, Hørsholm, 23,5, 23,2, -0,3, 5, 5, Vejle, 23,4, 23,4, 0, 4, 6, Glostrup, 24,2, 23,6, -0,6, 12, 7, Gladsaxe, 24,1, 23,7, -0,4, 11, 8, Herlev, 23,7, 23,7, 0, 7, 8, Lyngby-Taarbæk, 23,7, 23,7, 0, 7, 8, København, 23,8, 23,8, 0, 9, 11, Greve, 23,9, 23,9, 0, 10, 12, Billund, 25,2, 24, -1,2, 39, 13, Brøndby, 24,5, 24,3, -0,2, 15, 14, Allerød, 25,3, 24,3, -1, 46, 14, Aarhus, 24,4, 24,4, 0, 14, 16, Høje-Taastrup, 24,7, 24,6, -0,1, 20, 17, Solrød, 24,8, 24,6, -0,2, 23, 17, Gribskov, 24,5, 24,7, 0,2, 15, 19, Dragør, 24,8, 24,8, 0, 23, 20, Furesø, 26, 24,8, -1,2, 81, 20, Køge, 24,9, 24,9, 0, 26, 22, Fanø, 24,3, 24,9, 0,6, 13, 22, Herning, 24,9, 24,9, 0, 26, 22, Ishøj, 25, 25, 0, 29, 25, Kalundborg, 25,3, 25, -0,3, 46, 25, Næstved, 25, 25, 0, 29, 25, Stevns, 25, 25, 0, 29, 25, Kolding, 25, 25, 0, 29, 25, Ringkøbing-Skjern, 24,7, 25, 0,3, 20, 25, Vallensbæk, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Slagelse, 24,7, 25,1, 0,4, 20, 31, Varde, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Odder, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Ikast-Brande, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Lejre, 25,4, 25,2, -0,2, 52, 36, Roskilde, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Vordingborg, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Vejen, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Horsens, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Lemvig, 24,8, 25,2, 0,4, 23, 36, Fredensborg, 25,4, 25,3, -0,1, 52, 42, Frederikssund, 25,9, 25,3, -0,6, 79, 42, Helsingør, 25,4, 25,3, -0,1, 52, 42, Holbæk, 25,1, 25,3, 0,2, 33, 42, Odense, 24,5, 25,3, 0,8, 15, 42, Tønder, 25,3, 25,3, 0, 46, 42, Holstebro, 25,3, 25,3, 0, 46, 42, Struer, 24,9, 25,3, 0,4, 26, 42, Hedensted, 25,4, 25,4, 0, 52, 50, Aalborg, 25,4, 25,4, 0, 52, 50, Ballerup, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Hvidovre, 25,6, 25,5, -0,1, 67, 52, Fredericia, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Silkeborg, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Skive, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Rebild, 25,1, 25,5, 0,4, 33, 52, Thisted, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Albertslund, 24,6, 25,6, 1, 18, 59, Hillerød, 25,6, 25,6, 0, 67, 59, Esbjerg, 25,4, 25,6, 0,2, 52, 59, Aabenraa, 25,4, 25,6, 0,2, 52, 59, Norddjurs, 24,6, 25,6, 1, 18, 59, Randers, 25,6, 25,6, 0, 67, 59, Rødovre, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Egedal, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Halsnæs, 25,4, 25,7, 0,3, 52, 65, Sønderborg, 25,2, 25,7, 0,5, 39, 65, Favrskov, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Skanderborg, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Viborg, 25,8, 25,7, -0,1, 76, 65, Jammerbugt, 25,3, 25,7, 0,4, 46, 65, Middelfart, 25,8, 25,8, 0, 76, 73, Morsø, 25,3, 25,8, 0,5, 46, 73, Syddjurs, 25,4, 25,9, 0,5, 52, 75, Hjørring, 25,4, 25,9, 0,5, 52, 75, Mariagerfjord, 25,7, 25,9, 0,2, 71, 75, Nordfyns, 26,1, 26, -0,1, 83, 78, Samsø, 26, 26, 0, 81, 78, Faxe, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Assens, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Faaborg-Midtfyn, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Ærø, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Bornholm, 25,9, 26,2, 0,3, 79, 84, Kerteminde, 26,1, 26,2, 0,1, 83, 84, Frederikshavn, 25,2, 26,2, 1, 39, 84, Guldborgsund, 25,8, 26,3, 0,5, 76, 87, Haderslev, 26,5, 26,3, -0,2, 91, 87, Sorø, 26,4, 26,4, 0, 89, 89, Nyborg, 26,4, 26,4, 0, 89, 89, Læsø, 25,6, 26,5, 0,9, 67, 91, Odsherred, 26,6, 26,6, 0, 92, 92, Ringsted, 26,7, 26,7, 0, 93, 93, Svendborg, 26,8, 26,8, 0, 95, 94, Brønderslev, 26,9, 26,9, 0, 96, 95, Lolland, 26,7, 27, 0,3, 93, 96, Vesthimmerlands, 27,2, 27, -0,2, 97, 96, Langeland, 27,8, 27,8, 0, 98, 98

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-11-halvdelen-af-kommunerne-har-den-samme-skatteprocent-som-i-2011

      Bag tallene

      Fakta om mulige smitteudbrud med COVID-19 i indskoling, mellemtrin og udskoling

      Siden august har de fleste kommuner oplevet mulige smitteudbrud med COVID-19 på både indskoling, mellemtrin og udskoling. , 5. februar 2021 kl. 11:55 - Opdateret 16. marts 2021 kl. 13:03 , Af , Presse, Opdateret 16.03 med data for efterskoler, antal testpositive elever samt opdatering af data til og med uge 09.,  , Det viser en , eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik, , som siden november er blevet udgivet i et samarbejde med Statens Serum Institut., Statistikken kan blandt andet vise, hvor mange kommuner der har haft mulige smitteudbrud med COVID-19 på grundskoler. Grundskoler er både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler mv. (læs mere om metoden i faktaboksen herunder)., Indskolingen (0.-3. klasse) har med 80 kommuner det laveste niveau for mulige smitteudbrud. I 91 kommuner har der været mulige udbrud på mellemtrinet (4.-6. klasse), og i 92 kommuner har der været mulige smitteudbrud i udskolingen (7.-9. klasse). Dertil kommer mulige udbrud i 10. klasser samt på efterskoler, der er opgjort for sig i statistikken., ”Der har været mulige smitteudbrud på grundskolerne i langt de fleste kommuner i den undersøgte periode. Undtagelserne er særligt ø-kommunerne, som er kendetegnet ved at have relativt få elever og generelt lave smittetal,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Et muligt smitteudbrud forstås som tre eller flere elever, der går på samme skole og skoletrin, og som er testet positive for COVID-19 inden for en periode på 14 dage. Statistikken viser ikke, om eleven er smittet på skolen eller et andet sted. , Selvom der er kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud, så kan der godt have været tilfælde af elever, der har været smittet med COVID-19. Se mere om definition og metode i faktaboksen herunder:, Faktaboks: Hvad er et muligt smitteudbrud i statistikken?, Den eksperimentelle statistik , Smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen, kobler smittedata med data om elever i indskolingen (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskolingen (6.-9. klasse) i grundskolen. Statistikken følger Danmarks Statistiks grundskoledefinition som fx både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler. , Læs mere om grundskoledefinitionen her., Elever på efterskole og elever på 10. klasse er særskilte kategorier i statistikken, men de indgår ikke i opgørelsen i denne artikel. , Læs mere i statistikdokumentationen for den eksperimentelle statistik, ., Et muligt smitteudbrud er i statistikken defineret som tre eller flere elever, der går på samme grundskole og skoletrin (i denne artikel indskoling, mellemtrin og udskoling), som er testet positive for COVID-19 inden for et tidsvindue af 14 dage. , Prøvetagnings-datoen for den første positive test er udbruddets startdato. Et muligt udbrud er pågående, indtil der har været 14 dage på den pågældende skole og skoletrin, uden at en ny elev er testet positiv., Udbrudsdefinitionen er udarbejdet af Statens Serum Institut (SSI). Det er ikke muligt ud fra denne definition at sige, om eleverne er smittede på skolen eller uden for skolen: Smitten kan have fundet sted i hjemmet eller i det offentlige rum. , Det skyldes altså, at statistikken alene baserer sig på oplysninger om, hvorvidt elever fra den samme skole er smittede, men ikke om de faktisk er smittede på skolen., Statistikken viser også data på udbrudslængde. SSI har også udgivet fokusrapporten , Udbrud på grundskoler, , der anvender statistikken., I fokusrapporten fra SSI fremgår det, at 41 pct. af de smittede elever ikke var en del af et muligt udbrud., Faktaboks: Hvilke kommuner har ikke haft mulige smitteudbrud?, De 18 kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i indskolingen, er Aabenraa, Billund, Bornholm, Fanø, Haderslev, Halsnæs, Hjørring, Langeland, Lemvig, Læsø, Nyborg, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Svendborg, Thisted, Vesthimmerlands og Ærø. , De syv kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud på mellemtrinnet, er Fanø, Haderslev, Læsø, Morsø, Nyborg, Samsø og Ærø., De seks kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i udskolingen, er Fanø, Langeland, Lemvig, Læsø, Samsø og Ærø., 2.223 nye mulige udbrud siden august, På landsplan har der fra statistikkens start i august sidste år til og med uge 9 i år i alt været 2.223 mulige nye udbrud på skoler i hele landet. , De 659 mulige udbrud fandt sted i indskolingen, 654 på mellemtrinnet og 776 i udskolingen. De resterende udbrud fandt sted i de andre skoletrinskategorier i statistikken, som fx efterskoler (75 mulige smitteudbrud), det beskrives senere i artiklen, samt 10. klasse-elever (54 mulige smitteudbrud), som ikke indgår i denne artikel. , Der er et forskelligt antal elever i de forskellige trin, bl.a. fordi indskolingen består af fire årgange (0.-3. klasse), mens mellemtrinnet (4-6. klasse) og udskoling (7-9. klasse) er tre årgange. Desuden går en del elever i 10. klasse eller fra 8.-10. klasse på efterskole, hvilket opgøres som en separat kategori i den eksperimentelle statistik, og som ikke er en del af denne artikel. , ”Generelt følger udbruddene på skolerne smitteaccelerationen i samfundet. For alle skoletrin var smitten lavest i sommer, og derefter steg den henover efteråret. Det er imidlertid ikke alle skoler, der udbyder alle skoletrin, så antallet af udbrud er ikke direkte sammenligneligt mellem skoletrin,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Figur 1: Antallet af nye mulige smitteudbrud på skoler fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021, ., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Det første spike i mulige smitteudbrud skete efter uge 42 sidste år - altså i forbindelse med efterårsferien. Det næste spike skete omkring uge 50 og frem mod jul, hvor skolerne blev lukket ned. Vores data viser frem til uge 09, men eftersom der går 14 dage, før vi har overblikket over mulige smitteudbrud, kan de seneste tal ændre sig,” siger Laust Hvas Mortensen. , Selvom skolerne er nedlukket lige nu, vil der stadig vise sig nye mulige udbrud i tallene. Det skyldes, at mulige smitteudbrud på skolerne er knyttet til eleverne. Elever, der smittes andre steder fx i hjemmet eller gennem venner, kan således godt kan give anledning til konstatering af et nyt muligt udbrud, selvom de ikke har været på skolen., ”Vi ved ikke, hvor eleverne bliver smittet, kun at de er testet positive. Hvis skolerne er lukkede, men der stadig er udtalt samfundssmitte, så vil vores definition føre til, at vi sandsynligvis vil registrere nye udbrud på skoler,” siger Laust Hvas Mortensen., Smitteudbrud tager tid, Hvor den første figur viser antallet af nye mulige udbrud, så viser figur 2 de igangværende mulige udbrud, altså de udbrud, som ikke er afsluttet i en pågældende uge. , ”Den store kontrast mellem første figur og den anden figur skyldes, at det kræver en periode på 14 dage uden et nyt tilfælde for at konkludere, at et muligt udbrud er afsluttet. Så hvis der er drypvis smitte blandt eleverne, så fortsætter udbruddet,” siger han. , Figur 2: Antal igangværende mulige udbrud fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Figuren viser ikke en stor forskel på de tre skoletrin. Hvor udskolingen i det meste af perioden har ligget højest, har niveauet udlignet sig i de seneste uger, så indskoling og udskoling er på samme niveau, mens mellemtrin ligger lidt lavere,” siger Laust Hvas Mortensen og understreger igen, at der er flere forbehold ved tallene, der gør, at de enkelte skoletrin ikke er direkte sammenlignelige. , Positivprocenten har samme udvikling i alle regionerne, I den eksperimentelle statistik kan man – udover at se på nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud – også se på andelen af smittede ud af alle testede elever, hvilket betyder, at der kan beregnes en positivprocent. , I figur 3 kan det ses, at udviklingen i positivprocent over tid er ret ens i alle regioner, men også, at positivprocenterne har svinget i takt i hele landet, forklarer Laust Hvas Mortensen. Der er altså ikke de store geografiske forskelle på, hvor mange smittede elever der er, ud af de testede., ”Figur 3 viser, hvordan smitten hurtigt kan ændre sig. Det kan vi se i positivprocenten for Region Nordjylland, der generelt har ligget lavt, men hvor smitten omkring uge 49 begynder at stige voldsomt,” siger Laust Hvas Mortensen. , Figur 3: Positivprocent i regionerne. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Testpositive elever i indskoling, mellemtrin og udskoling, Figur 4a: Antallet af test-positive elever på indskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4b: Antallet af test-positive elever i mellemskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4c: Antallet af test-positive elever i udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  ,  , Smitte på efterskoler følger smitte i samfundet, ”Smitten på efterskolerne følger generelt smitte på skolerne”, siger Laust Hvas Mortensen. Antallet af både nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud på efterskolerne var højest ved juletid, men faldt efterfølgende. , I ugerne efter jul, hvor efterskolerne har været nedlukket, har der ikke været nye mulige udbrud, mens der stadig er igangværende udbrud. Det fremgår af nedenstående figurer. , Figur 5: Antallet af nye mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Figur 6: Antallet af igangværende mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Flest positivtestede på efterskoler i Region Midtjylland, Særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark har der været mange positivtestede elever på efterskoler, hvilket kan ses i figur 6. , Det hænger til dels sammen med, at der er mange efterskoler i Region Midtjylland., Figur 7: Antal positivtestede elever på efterskoler fordelt på regioner. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Anm.: I denne tabel er der angivet antallet af elever der er testet positive og ikke positivprocent. Dette fordi efterskoleelever er en mindre gruppe og således ikke et numerisk stabilt udgangspunkt for en positivprocent., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Data refereret i denne artikel kan du finde på Danmarks Statistiks side for eksperimentel statistik. Her kan du også finde statistik om generel smittespredning i samfundet og andre forhold under COVID-19. , Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Laust Hvas Mortensen på 3719 3218 eller lhm@dst.dk., Laust Hvas Mortensen er professor ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet og medlem af Ekspertgruppen for matematisk modellering i forbindelse med COVID-19, som er nedsat af Statens Serum Institut.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-02-05-fakta-om-mulige-smitteudbrud-med-COVID-19

      Bag tallene

      LONS20: Løn

      arbejdsfunktion, sektor, aflønningsform, lønmodtagergruppe, lønkomponenter og køn
      2013-2024 (Kr.)

      https://www.statistikbanken.dk/LONS20

      Statistikbanktabel

      En regeringstid i tal

      I 1972 blev H.M. Dronning Margrethe 2. regent for Danmark. Siden dengang er samfundet blevet rigere, vi lever længere, har mange flere biler, tager længere uddannelser, flere kvinder er på arbejdsmarkedet, vindmøller er vokset frem i landskabet – og så går vi meget sjældnere i biografen. I anledning af tronskiftet den 14. januar har Danmarks Statistik set på nogle af de forandringer, som faktuelt er sket i Danmark over 52 år., 12. januar 2024 kl. 8:30 ,  , Det land og den befolkning, som Margrethe 2. blev dronning for i 1972, så på mange måder anderledes ud dengang end i dag - 52 år og 19 folketingsvalg senere, hvor dronningen overlader tronen til kronprins Frederik., Ser vi på befolkningen i Danmark, er vi blevet væsentligt flere. I 1972 var vi omkring 5 mio. i Danmark – i dag er tallet vokset med en lille million til omkring 6 mio., Et kig på de omkring 6 mio. borgere viser, at vi som befolkning er blevet ældre: Hvor andelen af personer på 60 år og derover i dag udgør 26 pct. af befolkningen, var det kun 18 pct. i 1972., Befolkningen 1972 og 2023 fordelt på aldersgrupper, Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (BEFOLK1), Den stigende andel af ældre borgere hænger sammen med, at vi i gennemsnit lever længere. I 1972 var middellevetiden for kvinder 76,1 år og for mænd 70,7 år. I 2022 er den steget til 83,1 år for kvinder og 79,4 år for mænd. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som 0-årige forventes at leve i beregnet ud fra den aktuelle dødelighed., Tager man et øjebliksbillede af befolkningen i dag, er et flertal på 62 pct. født efter 1. januar 1972. Det betyder, at ca. 3,7 mio. personer aldrig har haft andre statsoverhoveder end dronning Margrethe., Et rigere samfund, Det danske samfund er i dag økonomisk rigere, end da dronning Margrethe overtog tronen i 1972. På trods af en række økonomiske kriser og stramninger som fx oliekrise, kartoffelkur, finanskrise og COVID-19, står vi i dag med et bruttonationalprodukt (BNP), der er ca. 2½ gang større end for 52 år siden. Tages der højde for den befolkningstilvækst, der er sket siden 1972, er økonomien (målt ved BNP pr. indbygger) stadig over dobbelt så stor som i 1972., Bruttonationalprodukt, udvikling 1972-2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/NAN1, Den markante økonomiske fremgang ses også på betalingsbalancen, som er en slags driftsregnskab for Danmark i forhold til udlandet. I mange år har Danmark haft underskud på betalingsbalancen (de løbende poster), men siden 1990 har der, bortset fra 1998, været overskud., Et overskud på betalingsbalancen betyder, at vi som land sparer mere op, end vi vælger at investere i Danmark (vi har et nettoopsparingsoverskud). Betalingsbalanceunderskuddet i 1960-1990 drev udlandsgælden i vejret, så den i årene omkring 1990 udgjorde næsten 40 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 1990 og fremefter har reduceret gælden, så Danmark i 2005 for første gang havde nettoformue over for udlandet., Betalingsbalance og nettoformue ift. BNP, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL4, og , www.statistikbanken.dk/NAHL2, Værdien af 1 krone, I dag betaler de fleste med betalingskort eller mobilbetaling. Men har man alligevel én eller flere mønter i pungen, vil de typisk været prydet af dronning Margrethes profil. Har man gemt en 1-krone fra 1972, kan man købe noget mindre for den i dag end dengang. Ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner, kan man se, at 1 krone i 1972 svarer til 7,63 kroner i dag. Det vil sige, at hvad der kostede 1 krone i 1972, i dag koster 7 kroner og 63 øre i gennemsnit. Det skyldes den årlige inflation gennem tiden., Priserne var da også noget anderledes dengang. Mens man kunne få en liter sødmælk for 1,53 kroner, lød gennemsnitsprisen for samme produkt i 2023 på 13,13 kroner., Danskerne ryger færre cigaretter, Mens priserne er steget siden 1972, er salget af cigaretter faldet. Dengang blev der solgt ca. 7 mia. cigaretter i løbet af året. Det svarer til 1.953 styk pr. indbygger over 18 år eller 98 pakker á 20 cigaretter. Spoler vi 50 år frem til 2022, røg vi 56 pct. mindre. Her lød salget på 4,1 mia. cigaretter, omregnet til 854 stk. eller 43 pakker á 20 stk. pr. person over 18 år., Flere biler på vejene, Mens røgen fra cigaretter er mindsket, er der kommet mere bilos til i løbet af dronningens regeringsperiode. 1. januar 1972 var der 1,1 mio. personbiler i Danmark, svarende til 0,2 bil pr. person. I løbet af året 1972 blev der indregistreret yderligere 92.600 nye personbiler, hvilket bragte bilparken op på 1,2 mio. personbiler den 1. januar 1973. I 2023 blev der indregistreret 173.400 nye personbiler, så der 1. januar 2024 var lige over 2,8 mio. biler., Bestanden af personbiler, 1. jan. 1972 - 1. jan. 2024, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, Øgede udgifter til boligen, At flere har fået bil afspejler sig også i udviklingen af vores forbrug, der siden 1970’erne har ændret sig meget., I 1970 brugte vi i gennemsnit 4,9 pct. af vores samlede udgifter på , anskaffelse af køretøjer, , mens det tal i 2022 var steget til 6 pct. På samme linje er udgifterne til , brændsel, benzin mv. , steget fra 7,4 til 11 pct., Den største andel af vores forbrug i 1970 gik til posten , fødevarer, drikkevarer og tobak, med 30,2 pct., mens den største post i 2022 var , boligbenyttelse, såsom husleje og vand med 25,4 pct., I nutidens Danmark udgør fødevarer mv. med 13,6 pct. langt fra den største post, mens boligposten omvendt ikke fyldte så meget i 1970 med 13,7 pct. Denne udvikling skyldes bl.a., at vi bor færre sammen, samt at priserne er steget mere for boligbenyttelse end for fødevarer mv. i perioden., Derudover bruger vi i dag en mindre andel af vores samlede forbrug på posten , øvrige ikke-varige varer, , hvilket blandt andet omfatter tøj og sko samt medicin. , Øvrige varige varer, som møbler, elektronik og smykker bruger vi også en mindre andel af vores budget på i dag., Endelig bruger vi en betydeligt større andel på , øvrige tjenesteydelser, , hvilket er en bred post, der omfatter alt fra blandt andet offentlig transport og ferierejser til kæledyr, frisør og restaurantbesøg. , Fordelingen af det gennemsnitlige forbrug på varer og tjenester (100 pct. i alt), 1970 og 2022, Anm.: Kategorierne er tilpasset perioden i denne artikel, så de kan sammenlignes. De ligner derfor ikke nødvendigvis de kategorier, Danmarks Statistik bruger i sine nutidige udgivelser. Kategorien fødevarer mv. hedder i den oprindelige opgørelse fødevarer og nydelsesmidler., Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt 1995 og Forbrugsundersøgelsen 2022 (se link-samling nederst), Kvinderne ud på arbejdsmarkedet, En af de store forandringer, siden dronning Margrethe blev Danmarks anden regerende dronning, er, at flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet., I 1970 var lige over halvdelen (54,1 pct.) af kvinderne i befolkningen i alderen 15-69 år på arbejdsmarkedet. I 2022 var den andel steget til 72,6 pct., I samme periode er der sket en stigning i andelen af beskæftigede blandt befolkningen generelt fra 70,4 pct. i 1972 til 74,9 pct. i 2022. For mænd er andelen af beskæftigede faldet fra 86,8 pct. til 77,2 pct. blandt de 15-69-årige i perioden., Beskæftigelsesfrekvens 15-69-årige, 1970 og 2022, Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt, 2001, særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/RAS200, Mødrene er blevet ældre, Kvinderne er i dag ældre, når de får deres første barn, end de var i 1972. Dengang var gennemsnittet for førstegangsfødendes alder 24,0 år. I 2022 var det steget til 29,9 år. Selv var dronning Margrethe 28 år, da hun blev mor til kronprins Frederik den 26. maj 1968., Læs mere: DST-analyse,  , Førstegangsfødende er blevet ældre, Flere og flere får en uddannelse – og en længere én af slagsen, Dykker vi ned i antallet af borgere, som har fuldført en gymnasial uddannelse eller en uddannelse på ét af landets universiteter, er der sket en markant udvikling i dronningens regeringstid., I 1975 gennemførte i alt 20.900 personer en gymnasial uddannelse – fordelt på 10.200 mænd og 10.700 kvinder. I 2022 gennemførte mere end dobbelt så mange en gymnasial uddannelse: i alt 47.000 personer – fordelt på 26.000 kvinder og 21.100 mænd., Vender vi blikket mod antallet af personer, der har fuldført en uddannelse på ét af landets universiteter i perioden, er stigningen endnu mere markant: 1.100 kvinder og 2.500 mænd færdiggjorde en universitetsuddannelse i 1975 mod 23.500 kvinder og 18.500 mænd i 2022. Det betyder, at der i 2022 var 38.400 flere, der fuldførte en universitetsuddannelse sammenlignet med 1975., Farvel til de små landbrug, Antallet af landbrug i Danmark er faldet meget markant siden 1972. Dengang havde vi 134.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 22 hektar. I dag er der 31.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 86 hektar. De danske landbrug er altså væsentligt færre og omtrent fire gange så store i dag, som i 1972., Alligevel er Danmarks samlede landbrugsareal blevet noget mindre siden 1972, hvor 2,9 mio. hektar blev dyrket med korn, ærter, kartofler og flere andre afgrøder. I dag dyrker landmændene 2,6 mio. hektar. Som andel af hele Danmarks areal svarer det til et fald fra 68 pct. til 61 pct. Til gengæld har vi fået mere skov siden 1972, hvor det dækkede 406.000 hektar af Danmark. I 2022 havde vi 643.000 hektar skov. Skov udgør dermed i dag 15 pct. af Danmarks areal mod 9 pct. i 1972., Husdyr i landbrug, Langt de fleste landbrug i 1972 havde dyr. 91.000 landbrug havde kvæg og 111.000 havde grise. I dag har 9.000 bedrifter kvæg og 2.400 har grise. Udviklingen vidner om en stærk specialisering i dansk landbrug over perioden. Det ses også i udviklingen i bedrifternes størrelse. I 1972 havde bedrifter med kvæg i gennemsnit 30 dyr mod 160 i dag, og bedrifter med grise er gået fra 80 til hele 5.200 dyr. Det var altså almindeligt i 1972 for et landbrug blot at have nogle få dyr, hvor man i dag groft sagt enten har kvæg eller grise i stor skala eller slet ikke., Bedrifter i alt samt bedrifter med hhv. kvæg og grise, 1972 og 2022, Anm.: En bedrift kan godt både have kvæg og svin, hvilket i højere grad var tilfældet i 1972. Derfor er summen af bedrifter med kvæg og svin højere end det samlede antal bedrifter., Kilde: Landbrugsstatistik 1972, , www.statistikbanken.dk/bdf11, , , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Endnu i 1972 var der danske landmænd med arbejdsheste. De havde 14.000 heste til hjælp med forskelligt arbejde i marken som fx pløjning. I dag har danske landmænd stadig heste, men de er naturligvis udelukkende hobbyheste, fx som ridedyr., Olieeventyr og vindmøller, En anden synlig forandring af det danske landskab er de mange vindmøller, der er vokset frem i dronningens regeringstid. Der er blevet flere og flere, og de er blevet større og større. I 1978 var der registeret 11 vindmøller. I dag er der ca. 6.800 – heraf knap 2.000 mindre vindmøller i private husstande, og 600 til havs., Den danske produktion af energi samlet set har udviklet sig markant siden 1972. På det tidspunkt var Danmark afhængig af import af kul og olie fra udlandet. Men i 1972 startede den danske produktion af olie og naturgas, efter at der var blevet opdaget oliefelter i Nordsøen i 1960’erne. Indvindingen tog først for alvor fart i starten af 1980’erne, og steg herefter kraftigt frem til 2005. Fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 2010’erne var Danmark selvforsynende med energi, og kunne eksportere overskuddet., Siden er produktionen i Nordsøen faldet, bl.a. fordi lagrene af olie og naturgas gradvis udtømmes. Til gengæld er den danske produktion af vedvarende energi udbygget markant siden 1970. Dog ikke nok til at dække forbruget, hvorfor Danmark ikke længere er selvforsynende med energi, men igen må importere energi for at kunne dække forbruget., Det samlede danske energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1972 – på trods af stigningen i BNP., Produktion af primær energi og bruttoenergiforbrug i Danmark, Anm.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, og , www.statistikbanken.dk/ene3H, Ud af biograferne – ind på museerne, Vores lyst til at se film i biografen har været kraftigt dalende siden 1972. Dengang blev der solgt 21,0 mio. biografbilletter. I 2022 var det kun 9,9 mio., Den mest sete film i 1972 i Danmark var ”Olsen-bandens store kup” med 268.134 solgte billetter. Nummer to var ”Jeg hedder stadig Trinity” med 188.375 solgte billetter. 1972 var også premiereåret for en film, som siden er blevet kåret til én af verden bedste, nemlig ”The Godfather, 1”. Den solgte 60.664 billetter. , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk), Samtidig med at vi går mindre i biografen i dag end i 1972, er vi blevet gladere for at gå på museum – som der i løbet af de 52 år også er kommet flere forskellige typer af. Det gælder fx museumslignende institutioner som science-centre og kunsthaller. Kulturhistoriske museer har i hele perioden stået for den største andel af besøgene. I 2022 var der 15,6 mio. besøg i museernes udstillinger mod 6,2 mio. i 1972., Museumsbesøg i mio. 1972-2022, Kilde: , Publikation: Dansk kultur- og mediestatistik 1970-1985 - Danmarks Statistik (dst.dk), , , www.statistikbanken.dk/MUS, og , www.statistikbanken.dk/MUS1, De danske Margrethe’er, 1. januar 2023 var dronning Margrethe 82 år gammel, mens gennemsnitsalderen for samtlige 2.197 Margrethe’er i landet på det tidspunkt var 61 år., Dronningen blev født i 1940. Blandt befolkningen i Danmark i januar 2023 var der 51 andre fra samme årgang, der også hed Margrethe. Det er dobbelt så mange som årgang 1939, hvilket tyder på, at flere blev inspireret til at opkalde deres datter efter den dengang nyfødte prinsesse., Også da dronningen blev udråbt i 1972, ser det ud til, at navnet har taget et lille hop op i popularitet. I hvert fald hvis man kigger på de nulevende Margrethe’er fra årgang 1972. Dem var der 24 af i januar sidste år mod henholdsvis 10 og 12 i årgangen før og efter., Personer med navnet Margrethe fordelt på alder, januar 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks navnestatistik, Foto i nyhedsbrev/sociale medier: Erik Petersen/Ritzau Scanpix, Fakta: Data fra dronning Margrethes regeringsperiode, Vi har bestræbt os på tidsmæssigt at komme så tæt som muligt på de to yderpunkter i dronning Margrethes regeringsperiode: 1972 og 2024. , De fleste af de nyeste data går dog kun til og med 2022, nogle enkelte har 2023- eller 2024-tal med. Ift. de tidligere data er 1970 i nogle tilfælde det nærmeste, vi kunne komme, i andre tilfælde lidt efter 1972., Links, Supplerende links til de links, der er nævnt under diagrammerne., Befolkning: , www.statistikbanken.dk/BEFOLK1, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1AM, Middelevetid: , www.statistikbanken.dk/HISB7, Folketingsvalg , www.statistikbanken.dk/FVPCT, Forbrug (om digital betaling): , IT-anvendelse i befolkningen 2022, Prisberegneren: , https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/prisberegner, Forbrug: 50 års oversigten 1995 , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=19617, og Forbrugsundersøgelsen 2022 , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48029, Dagsinstitutioner: 50-års oversigten 2001 , https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=3189&sid=halvtres, og , www.statistikbanken.dk/BOERN2, Førstegangsfødende: Analysen ’Førstegangsfødende er blevet ældre’ , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=51827,    , Uddannelse: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, og , www.statistikbanken.dk/UDDAKT70, Biografer/film: , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk)

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-12-en-regeringstid-i-tal

      Bag tallene

      Fakta om indkomster og formue

      Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark, 27. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Rettelse: Der er efter offentliggørelsen af denne artikel foretaget enkelte rettelser i teksten (markeret med rødt)., Stigningen i andele af lavindkomstfamilier var sat for lavt. Desuden er der foretaget to tekstrettelser., Siden 2001 er indkomsten steget med 25 pct. , Den gennemsnitlige , disponible indkomst , for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er der sket en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016. Dette betyder, at personer i Danmark gennemsnitligt har fået flere penge til forbrug eller opsparing., Sammenligner man den gennemsnitlige disponible indkomst i kommunerne, så ligger Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Allerød kommuner i top med hhv. 420.000, 408.000, 380.000 og 314.000 kr. pr. person over 14 år. I bunden finder vi Langeland, Lolland og Ærø med disponible indkomster på hhv. 188.000, 190.000 og 198.000., Find tal for din kommune her, Gennemsnitlig disponibel indkomst fordelt på kommuner. 2017, Med undtagelse af to år er den disponible indkomst vokset alle år siden 2001. Samlet er den  disponible indkomst siden 2001 steget med 24,7 pct. i faste priser. Der er dog stor forskel på ændringen i de forskellige indkomstkomponenter. Erhvervsindkomsten, dvs., løn og virksomhedsoverskud, der udgør langt den største del af den samlede indkomst før skat - 72 pct. – er således kun steget med 7,3 pct. siden 2001., De offentlige overførsler er steget med 13,5 pct., men dette tal dækker over en meget forskellig udvikling: Arbejdsløshedsdagpengene er fx faldet med hele 42,6 pct., efterlønnen er faldet med 60,3 pct. mens folke- og førtidspension er steget med 38,0 pct. Ændringer i de enkelte typer af gennemsnitsindkomst kan både skyldes antallet, der modtager de enkelte indkomsttyper samt ændringer i satser eller lønniveauer., Udbetalinger fra private pensionsordninger er steget kraftigt med hele 75,9 pct., hvilket hænger sammen med, at langt flere tidligere lønmodtagere nu modtager en arbejdsmarkedspension i kraft af deres tidligere lønmodtagerjob. Formueindkomsterne er steget med 24,2 pct., men dette tal dækker over et stort fald i renteindtægter på 24,2 pct., hvilket hænger sammen med den meget lave indlåns- og obligationsrente, og en meget stor stigning i øvrig formueindkomst, herunder især aktieindkomst, på 108,1 pct. At aktieindkomsten er steget så meget hænger sammen med, at aktiekurserne er steget med hele 394 pct. i perioden. Udover udbetaling af udbytter indgår også Gevinster og tab i indkomsten, når de realiseres. Samtidig med de stigende indkomster er renteudgifterne faldet kraftigt med 46,5 pct., og indkomstskatterne er kun steget med 4,4 pct., Ændring i gennemsnitlig disponibel indkomst for personer over 14 år (2017-priser), Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKP101,   & , www.statistikbanken.dk/PRIS8, Anm: Den store stigning i 2010 skal ses i lyset af skattereformen, som blandt andet inkluderede afskaffelsen af mellemskatten, som både gav lavere skatter og dermed højere disponibel indkomst. Samtidig har , skattetænkning , bidraget til, at en del lønudbetalinger blev flyttet fra 2009 til 2010, hvor skatten var lavere., Indvandrere med arbejde som opholds­grundlag har høj indkomst, I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012. Opholdsgrundlag og aldersfordelingen har stor betydning for en gruppes indkomstniveau, og da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragter vi i dette afsnit kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit., Befolkningen mellem 20 og 59 år havde i alt en samlet indkomst på 384.400 kr. før skat, mens indkomsten for udenlandske arbejdstagere fra henholdsvis EU/EØS-lande eller andre lande lå på hhv. 308.100 kr. og 324.300 kr., Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2017 udgjorde erhvervs-indkomsten minimum 93 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde., Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. De havde en gennemsnitlig indkomst før skat på 152.800 kr. i 2017. Heraf kom 68.700 kr. fra erhvervsindkomst, mens 83.600 kr. kom fra offentlige overførsler. Det svarer til, at 55 pct. af den samlede indkomst før skat stammede fra offentlige overførsler., Opholdstiden i Danmark har dog stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Des længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten, som følge af, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommer i publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, ., 20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , Indvandrere i Danmark 2018., Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret siden 2012, Indkomst­skatterne er blevet lavere det seneste årti, De seneste elleve år er indkomstskattens andel af indkomsten før skat faldet for de fleste indkomstgrupper i Danmark, dog ikke lige meget for alle grupper. Inddeles befolkningen i tiendedele efter indkomsten størrelse, får man 10 såkaldte deciler, hvor 10. decil er de danskere med højest indkomst, og 1 decil er de danskere med lavest indkomst.  Faldet i andelen af indkomsten som betales i skat er størst i de øverste deciler. I 9. decil betalte personerne gennemsnitligt 3,3 procentpoint mindre af deres indkomst i skat i 2017 sammenlignet med 2006., I første decil faldt skattens andel af indkomsten med 5,5 procentpoint. Dette skal man dog tolke med forsigtighed, da gruppen ud over studerende primært består af hjemmeboende børn over 18 år og hjemmegående uden nævneværdig indkomst, dvs. personer, der forsørges af forældre eller af en samlever., Skattens andel af indkomsten er ikke blevet nævneværdigt mindre for personer i 2. til 4. decil, her er skatteprocenten forblevet nogenlunde konstant. Det skyldes blandt andet, at en stor del af skattelettelserne til lavindkomster er givet ved at hæve beskæftigelsesfradraget, og dermed kun gavner personer i arbejde. Grupperne består primært af pensionister samt kontanthjælps- og dagpengemodtagere. I første decil finder man derimod den voksende gruppe af studerende med studiejob, som i nogen grad har glæde af beskæftigelsesfradraget., Udvikling i skattens andel af indkomsten, Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. , Flertallet betaler mindre end en tredjedel af deres indkomst i indkomstskat, Indkomstskatterne i Danmark er progressive. Det vil sige, at personer med en højere indkomst også betaler en større andel af deres indkomst i skat. I 2017 betalte den tiendedel af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit 37,6 pct. i indkomstskatter., Tiendedelen med de laveste indkomster, som for en stor dels vedkommende er studerende og hjemmegående uden indkomst, betalte til sammenligning 13,3 pct. i skat, mens personerne i 5. og 6. deciler betalte henholdsvis 26,9 og 29,1 pct. af deres indkomst i skat. Læs mere om skatter her., Indkomstskatternes andel af indkomsten fordelt på deciler. 2017, Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. , Se faktaboks sidst i denne artikel for mere information om beregningerne., Indkomst­forskellene i Danmark vokser fortsat, I blandt de 10 til 30 procent med lavest indkomst er indkomsten efter skat vokset med lidt over 6 pct. fra 2007 til 2017 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. Disse grupper består i 2017 primært af modtagere af offentlige overførsler. Det kunne være kontanthjælpsmodtagere, hvor nogen måske har haft lidt arbejdsindkomst i løbet af året, dagpengemodtagere samt pensionister uden væsentlige indtægtskilder udover folke- og førtidspension og boligstøtte. For de 10 pct. med lavest indkomst i henholdsvis 2007 og 2017 er indkomstniveauet næsten uforandret. , Derimod har der været vækst i toppen af indkomstfordelingen. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2017-priser, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR21, Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst og opgørelsen dække alle personer i familier med mindst en person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året., De ti procent af befolkningen med lavest indkomst i 2017 har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst , og udgøres primært af studerende, andre udeboende unge samt indvandrere udenfor arbejdsmarkedet. , Den negative indkomstudvikling i den nederste del af indkomstfordelingen de seneste ti år er blandt andet et resultat af, at der er flere studerende, større ungdomsårgange og flere asylmodtagere, kombineret med lavere offentlige overførsler til indvandrere og unge kontanthjælpsmodtagere. Personer flytter sig i indkomstfordelingen fra år-til-år. For blandt andet de studerende er perioden med relativt lave indkomst ofte midlertidig og afspejler ikke nødvendigvis sociale forskelle., Flere lever i lavindkomst , Andelen af , lavindkomstfamilier , har været stigende siden midten af 1990’erne. De seneste 10 år er andelene af lavindkomstfamilier steget fra 6,0 pct. til 8,8 pct. Altså en stigning på , 2,8 procentpoint, ., Definition af lavindkomst, Lavindkomst er en indikator for indkomstfordeling, der ofte bruges i forbindelse med måling af relativ fattigdom., Familier, hvis samlede indkomst er lavere end 50 pct. af medianindkomsten betegnes som lavindkomstfamilier. Medianindkomsten er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen har højere indkomst og halvdelen har lavere indkomst., For at tilhøre lavindkomstgruppen skal en enlig uden børn have en indkomst efter skat på under 10.013 kr., mens indkomsten skal være under 21.028 kr. for et par med to børn i 2017. Grænsen følger udviklingen i medianindkomsten. For at få årsbeløbene ganges med 12., Lavindkomstgrænse. Månedlig disponibel indkomst efter familietype. 2017, Antal voksne (15 år og derover), Antal af børn under 15 år, 1, 2, 3, 4, kr., kr., kr., kr., 0, 10 013, 15 020, 20 026, 25 033, 1, 13 017, 18 024, 23 030, 28 037, 2, 16 021, 21 028, 26 034, 31 041, 3, 19 025, 24 032, 29 038, 34 045,  , Se flere familietyper på , www.statistikbanken.dk/IFOR10,  ,  , Lavindkomstfamilier i pct. af befolkningen, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR12P, De største lavindkomstgrupper er studerende og kontanthjælpsmodtagere. 156.000 studerende og 104.000 kontanthjælpsmodtagere faldt således ind under definitionen af lavindkomst i 2017. Disse grupper er vokset med hhv. 62.700 personer (svarende til 67 pct.) og 51.400 personer (svarende til 97 pct.) fra 2001 til 2017., Specielt for de studerende gælder, at de nok har en lav indkomst i studietiden, men at de kan forvente en relativt høj indkomst efter studentertiden, hvis de finder beskæftigelse, som afspejler uddannelsesniveauet efter veloverståede studier., Personer i lavindkomst efter familiens socioøkonomiske status i 2001 og 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR11A, & , www.statistikbanken.dk/IFOR11P, Anm: Den socioøkonomiske status beskriver den primære status i året for personen med højest indkomst i familien. ”Øvrige ude af erhverv” dækker over personer med indkomst under ca. 60.000 kr. før skat, som ikke falder ind under de øvrige grupper. Det kan fx være unge, der holder sabbatår og andre personer, som af forskellige årsager ikke har arbejdsindkomst og ikke har modtaget offentlige ydelser hele året mv., Antallet af førtidspensionister, som lever i lavindkomst, er steget fra 6.500 til 9.800 fra 2001 til 2017, hvilket svarer til en stigning på 51 pct. Der var 17.000 folkepensionister i lavindkomstgruppen, hvilket er en beskeden stigning på 1.315 personer fra 2001 til 2017. , I betragtning af, at der er omkring 1 mio. folkepensionister, er det en relativ , lav,  andel, som tilhører lavindkomstgruppen, hvilket skyldes, at satserne for folke- og førtidspensioner ligger et stykke over lavindkomstgrænsen. Nogle af de pensionister, som befinder sig under grænsen, har realiseret tab på værdipapirer eller har store renteudgifter, men en stor del er såkaldte , brøkpensionister, som ikke har opholdt sig længe nok i Danmark til at opnå fuld pension., Hvad er formue?, Danmarks Statistik har siden 2014 opgjort familiernes nettoformue. Nettoformuen er de positive formuekomponenter fratrukket familiens gældsposter. Under de positive formuekomponenter indgår bl.a. værdien af fast ejendom og biler, indestående på konto i pengeinstitutter, værdipapirer samt pensionsopsparing i arbejdsmarkedspensioner eller helt privattegnede pensionsordninger. Værdien af fremtidige rettigheder til folkepension og efterløn indgår derimod ikke. Desuden er der væsentlige formueposter, som ikke indgår, fordi der ikke findes de fornødne data. Det gælder bl.a. ikke-noterede aktier, der ikke ligger i depot, værdien af indbo og kontanter mv., Formuestatistikken kan ses som et vigtigt supplement til indkomststatistikken. Ofte er der en sammenhæng mellem indkomst og formue, således at familier med en høj indkomst også har en stor formue. Men det gælder ikke altid. I en velfærdsorienteret analyse bør der tages højde herfor. For det er jo ikke nogen ulykke, hvis man har en lav indkomst, hvis man samtidig har en stor formue. Omvendt er en relativt høj indkomst måske ikke så interessant, hvis familien i øvrigt er stærkt forgældet., Familier kort før pensionsalderen har størst formue, De familietyper, som har de gennemsnitligt største nettoformuer, er par, hvor personen med den højeste indkomst er over 59 år. Også blandt enlige har denne aldersgruppe den største formue. Næststørst formue har 2 voksne med hjemmeboende børn i alderen 18-24 år. For disse familier gælder, at forældrene også er noget oppe i årene, og at det hjemmeboende voksne barn også indgår med en vis formue i den samlede familieformue. Disse familietyper ejer ofte deres egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav. , Samtidig har disse familietyper haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. Efter pensioneringen falder formuen bl.a. som følge af, at der bliver ’spist’ af pensionsformuerne og andre formueposter., Se kommunerne med størst familiefordelt nettoformue her., Familiefordelt nettoformue gennemsnit pr. familie i tusinde kroner, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FORMUE1, Familierne har i gennemsnit nettoformue på 2 mio. kr. trods stor gæld, Man hører ofte den påstand, at familierne i Danmark er stærkt forgældede, når man sammenligner med andre lande. Det er da også korrekt, at bruttogælden i gennemsnit udgjorde omkring 850.000 kr. pr. familie i 2017. Men mange havde samtidig også en stor formue. Fx har mange husejere på den ene side en stor gæld til kreditforeningerne, men samtidig har de også en formue i form af værdien af boligen. Så opgør man det netto – dvs. trækker gælden fra formuen – så ser det helt anderledes ud. Familierne havde i gennemsnit en nettoformue på næsten 2 mio. kr. Ser man bort fra pensionsformuerne, som man normalt ikke bare kan hæve uden en større skattebetaling, er nettoformuen pr. familie på godt 1 mio. kr., Familiernes formue og gæld. 2017,  , Nettoformue, Nettoformue ekskl. pension, Bruttoformue, Bruttoformue ekskl. pension, Bruttogæld,  , >= 0 kr., < 0 kr., >= 0 kr., < 0 kr., >= 0 kr., >= 0 kr., >= 0 kr., Antal familier, 2 699 202,  273 829, 2 294 138,  678 893, 2 973 031, 2 973 031, 2 973 031, Kr. pr. familie, 2 222 131, -453 261, 1 496 641, -360 070, 2 830 584, 1 927 529, -854 869, Mindre end en ud af ti har negativ formue, . I alt 2.699.202 familier eller 91 pct. af alle havde en positiv nettoformue eller en formue på netop 0 kr. Denne formue udgjorde i gennemsnit pr. familie 2.222.131 kr. Omvendt havde 273.829 familier en negativ nettoformue – altså en nettogæld – på i gennemsnit 453.261 kr. Ses bort fra pensionsformuerne, der ikke er særlig likvide, havde 74 pct. en positiv nettoformue eller en formue på 0 kr., mens de resterende 26 pct. havde en samlet nettogæld, Bolig og bil udgør over halvdelen af formuen, Familiernes nettoformue udgjorde i gennemsnit knap 2 mio. kr. Heraf udgjorde de reale aktiver, dvs. værdien af bolig, sommerhus og anden fast ejendom samt biler den største post, nemlig knap 1,5 mio. kr. Herefter kommer pensionsformuerne med 900.000 kr. og finansiel formue – dvs. indeståender i pengeinstitutter, værdipapirer mv. – på knap 0,5 mio. kr. Fra den samlede bruttoformue på 2,8 mio. kr. skal så trækkes en gæld på 855.000 kr., hvoraf størstedelen er gæld med pant i fast ejendom, mens resten udgøres af banklån, kontokortlån, SU-gæld mv.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-11-fakta-om-indkomster-og-formue

      Bag tallene

      Ny eksperimentel statistik om lejen for erhvervsejendomme

      Læs mere om den nye metode bag indekset, selve indekset samt udviklingen i

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-21-ny-eksperimentel-statistik-om-lejen-for-erhvervsejendomme

      Pressemeddelelse

      VEU20: Kursusdeltagelse ved voksen og efteruddannelse

      uddannelsesområde, bopælsområde, alder, køn, tidsangivelse og enhed
      2005-2024 (Antal)

      https://www.statistikbanken.dk/VEU20

      Statistikbanktabel
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation