Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 651 - 660 af 1129

    Justeret for prisudviklingen er enfamiliehuse 14 procent billigere end før finanskrisen

    Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder er højere end nogensinde. Men justeret for den generelle prisudvikling ligger priserne på enfamiliehusene fortsat under niveauet inden finanskrisen, mens ejerlejlighedspriserne er højere end før finanskrisen., 13. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 13. juni 2019: , En nyere udgave af denne artikel, med tal til og med 1. kvt. 2019 er offentliggjort., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder er i dag højere end nogensinde. Siden boligpriserne sidst toppede for omkring ti år siden, er priserne på enfamiliehuse steget med under 1 pct. (fra 3. kvartal 2007 til 1. kvartal 2018), mens ejerlejlighederne er blevet ca. 20 pct. dyrere fra 3. kvartal 2006 til 1. kvartal 2018., Det viser Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., I samme periode er de gennemsnitlige priser på andre varer dog også steget. Så korrigeret for den generelle udvikling i forbrugerpriser er det kun ejerlejlighederne, der er blevet dyrere – og kun ganske lidt. De reale salgspriser på ejerlejligheder var således blot 1 pct. højere i 1. kvartal 2018, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006, hvis man justerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, . For enfamiliehuse gælder, at de i 1. kvartal 2018 relativt var 14 pct. billigere end i 3. kvartal 2007. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., ”Selvom boligpriserne har været stigende i nogle år, og indeksene nu er over rekordniveauet i 2006 og 2007, er priserne på enfamiliehuse, når man justerer salgsprisen for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, fortsat lavere end sidst boligpriserne toppede”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder vokset hurtigere end den generelle prisudvikling., I forhold til før finanskrisen er priserne på enfamiliehuse lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse fortsat lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland er prisen på enfamiliehuse 23 pct. lavere, end da de var højest i 1. kvartal 2007. Med et fald på 11 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-14 pct.), Region Midtjylland (-15 pct.), Region Syddanmark (-18 pct.)., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland er steget relativt mest siden finanskrisen, Siden priserne på ejerlejligheder sidst toppede, er de - justeret for hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig - vokset i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, mens de er faldet i de tre andre regioner. I Region Nordjylland, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 12 pct. højere i 1. kvartal 2018, end da de sidst toppede i 3. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden er stigningen noget mere beskeden med blot 1 pct. i forhold til 3. kvartal 2006., De reale priser på ejerlejligheder er relativt lavest i Region Sjælland, hvor de nu er 24 pct. lavere end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 8 pct. og 6 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., ”Vi kan altså se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, ., Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau,  , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, - 14, 21, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, - 14, 35, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, - 23, 25, 1. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, - 18, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, - 15, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, - 11, 16, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 1, 54, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 67, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, - 24, 28, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, - 8, 38, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, - 6, 25, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 12, 38, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012, Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg, og , forbrugerprisindekset, i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen, og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig, og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, ., Kontakt:, Spørgsmål om boligprisindekset kan rettes til fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-13-justeret-for-prisudviklingen-er-enfamiliehuse-fortsat-billigere-end-foer-finanskrisen

    Bag tallene

    Unge kvinder bliver i den offentlige sektor

    Dagens unge kvinder har længere uddannelser end før, men karrieren lægger de stadig helst inden for det offentlige., 8. maj 2007 kl. 0:00 ,  , og Marie Schultz,  , Selv om unge kvinder hæver deres uddannelsesniveau, vælger de fortsat at arbejde i den offentlige sektor. Det viser 2006-tal fra Danmarks Statistik. I dag har mere end hver tredje kvinde mellem 25-34 år en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 1997 gjaldt det færre end hver fjerde. , Men valget af længere uddannelser har ikke fået flere unge kvinder over i den private sektor. Halvdelen af de unge kvinder arbejder i den offentlige sektor præcis som for ni år siden. Omvendt arbejder kun hver femte unge mand i den offentlige sektor, mens resten vælger den private.,  , Studievalget er afgørende, Men de unge kvinder vælger ikke den private sektor fra. De vælger snarere indirekte den offentlige sektor til, idet deres favoritstudier alle leder dem over i den offentlige sektor, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Omkring hver femte 25-34-årige kvinde har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og her er top-tre-fagene pædagog, sygeplejerske og folkeskolelærer. Præcis som ni år tidligere. ,   - Det er irrationelt økonomisk set, at kvinder vælger uddannelser, der leder dem direkte over i den offentlige sektor. For de kommer til at tjene færre penge. Men vores undersøgelser viser, at en identifikationsdimension spiller ind i de unges uddannelsesvalg, siger professor i uddannelsesøkonomi Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Hun har forsket i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold.,  - Unge kan deles op i en mere socialt orienteret gruppe og en mere karriereorienteret gruppe. Begge grupper vælger en uddannelse, der passer til deres type, og hvor de trives med de andre og den filosofi, der præger uddannelsen. Mener man fx, at samfundet bør hjælpe folk, der er kommet i uføre, eller ønsker man, at der eksisterer et finmasket sikkerhedsnet, som mange kvinder mener, så er man den socialt orienterede type, og så vælger man oftere at blive sygeplejerske, pædagog eller lærer, siger Helena Skyt Nielsen.,  , Uddannelsesniveauet stiger for kvinder mellem 25 og 34 år,  , Også jurister vælger offentligt, Selv når unge kvinder vælger en mere karrierepræget uddannelse, der også retter sig mod det private arbejdsmarked, ender de ofte med at tage et arbejde i den offentlige sektor. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser således, at halvdelen af de unge kvindelige jurister arbejder i den offentlige sektor, mens det gælder færre end hver tredje af de unge mænd. , Tal fra Ingeniørforeningen i Danmark peger i samme retning: Blandt unge ingeniører vælger omkring hver femte kvinde at arbejde i den offentlige sektor, mens det kun gælder hver tiende unge mandlige ingeniør., Den klassiske fortælling er, at kvinderne vælger at arbejde i den offentlige sektor, fordi den er gennemreguleret med hensyn til barsel, børn og arbejdstid. Seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet tror dog, at billedet er mere grumset. Hun har lavet flere undersøgelser om arbejdsmarkedet., - Jeg har interviewet mange kvinder, og det ser ud som om, mange først vælger den offentlige sektor ud fra en familiemæssig betragtning og så senere oplever, at de ikke kan komme væk fra den igen. Det overrasker dem, hvor svært det er, siger seniorforskeren., Det skyldes blandt andet, at de første par job former én. De fungerer som en slags specialiseret efteruddannelse og giver folk en del af de kvalifikationer, der afgør, hvilke job, de får fremover. , - For juristen, der bliver sagsbehandler i den offentlige sektor, er det utrolig svært at skifte over og blive advokatfuldmægtig i den private sektor på et senere tidspunkt, siger Helle Holt.,  , Børn og hverdag, For de unge kvinder er de første år på arbejdsmarkedet også typisk en periode, hvor de får børn og tager barsel. Så det kan hurtigt blive en temmelig lang periode, hvor de bliver formet i de første job og ikke kommer videre. , Helle Holt nævner desuden, at job i den private sektor efterhånden ikke lokker alle kvinderne. , - Mange af kvinderne vænner sig til arbejdsvilkårene i den offentlige sektor og er glade for dem. De ser fordelene ved en mere forudsigelig hverdag, hvor de kan styre deres tid og efterspørger derfor ikke nødvendigvis et job i den private sektor, siger hun., Konsekvensen er, at to ud af tre ansatte i den offentlige sektor er kvinder. Omvendt er næsten to ud af tre ansatte i den private sektor mænd.,  , Her arbejder de unge kvinder:,  , Mekanikermænd og apotek-kvinder, I forhold til brancher er der også store forskelle imellem, hvor kønnene arbejder. Hvor kvinderne klart dominerer socialområdet, sundhed og uddannelse, arbejder mændene typisk inden for handel, hotel- og restaurationsvirksomhed og inden for industrien. Den udvikling ser ud til at fortsætte, da de unge mænd især uddanner sig inden for mandefag som detailhandel, bliver mekanikere eller smede. , Kigger man på handel, hotel- og restaurationsvirksomhed, er der næsten lige mange unge kvinder som mænd, der arbejder i supermarkeder og kolonial ¿ men det er stadig typisk de unge mænd, som sælger biler og byggematerialer, mens de unge kvinder arbejder på apoteket eller i en tøjforretning, viser tallene fra Danmarks Statistik.., - På samfundsplan er det et problem, at arbejdsmarkedet er så kønsopdelt, fordi mandefagene går glip af kvindernes ressourcer og kvindefagene går glip af mændenes ressourcer. Det gør arbejdsmarkedet ufleksibelt og usmidigt, siger seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet.,  , På vej opad, På ét punkt er der dog sket en tydelig ændring på de ni år: Kvinderne er rykket op i hierarkierne - i den offentlige sektor, i hvert fald. Flere kvinder bliver afdelingssygeplejersker og institutionsledere, fortæller Helle Holt, og flere kvinder får arbejde på niveauet lige under toplederne. , Det gælder også de unge kvinder mellem 25 og 34 år, viser Danmarks Statistiks tal fra 2006. I 1997 befandt kun hver syvende unge kvinde sig i et arbejde på det høje niveau. Det gælder hver femte i dag. , Kvindelige topledere er der dog endnu meget få af. Om det ændrer sig, vil vise sig, når de unge veluddannede kvinder efter en årrække i deres højere stillinger er blevet potentielt ledermateriale.,  , Vil du vide mere:>, Se i Statistikbanken:, Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, herkomst, uddannelse, alder og køn., Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde, sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn., Læs rapporten   , Det kønsopdelte arbejdsmarked, af Helle Holt fra SFI. ,  ,  , Marie Schultz og Katja Stage er fuldmægtige i Danmarks Statistik., Foto: Camilla Stephan/Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 9. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-09-Unge-kvinder-bliver-i-den-offentlige-sektor

    Bag tallene

    Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland

    Denne artikel indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og datterselskaber i Rusland., 11. marts 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Artiklen er opdateret med nye data for datterselskaber i Rusland (sidste afsnit)., Samhandel, I 2021 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland 15,1 mia. kr., mens importen løb op i 17,7 mia. kr. Det er henholdsvis 1,0 pct. og 1,3 pct. af den samlede danske eksport og import i 2021. De lande, vi handlede mest med, var Tyskland, USA og Sverige., Eksport og import af varer og tjenester med Rusland, løbende priser  , Anm.: Både varer, der krydser, og varer, der ikke krydser den danske grænse, er medregnet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BBQ, I 2020 eksporterede Danmark mere til Rusland, end vi importerede. Det billede var vendt om året efter i 2021. De seneste 10 år har både importen og eksporten generelt taget nogle store sving. Tilbage i 2014 faldt eksporten eksempelvis markant., "I 2014 indførte Rusland et importforbud, hvilket afspejles i det kraftige fald, der var i eksporten til Rusland det år. Siden da er eksporten til Rusland steget frem mod i dag, men ligger stadig under niveauet fra før sanktionerne," siger Stefan Anbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Af hele eksporten udgjorde varer 9,6 mia. kr., mens tjenester udgjorde 5,5 mia. kr. For importen fordelte det sig med 14,1 mia. kr. på varer og 3,6 mia. kr. på tjenester., Dykker man ned i tjenesterne, var det især , søtransport, , der fyldte i både eksporten og importen i 2021. Danske eksporttjenester med søstransport er eksempelvis, når et dansk firma hyres til at fragte en vare med et containerskib. Her eksporterede Danmark for 4,2 mia. kr. søtransporttjenester til Rusland, mens importen lå på 2,9 mia. kr. Det svarer til henholdsvis 1,3 og 1,5 pct. af den samlede danske eksport og import af søtransporttjenester. Blandt vores største samhandelspartnere, USA og Tyskland, er det særligt USA der fylder i handlen med søtransporttjenester., Eksport og import af søtransporttjenester med USA, Tyskland og Rusland, løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB2, Vil man se på fordelingen af varerne på varegrupper, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun de varer, der krydser den danske grænse. Ovenstående tal omfatter også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet., Det var især mineralolier og produkter deraf samt jern og stål, der blev importeret fra Rusland i 2021. Importen fra Rusland udgjorde henholdsvis 15 pct. og 18 pct. af den samlede import af varegrupperne. Eksporten til Rusland bestod især af maskiner og maskintilbehør til industrien og udgjorde 3 pct. af den samlede eksport af varegruppen., Udenrigshandel med Rusland med top 3 varegrupper, løbende priser , Anm.: Opgjort efter SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC), Kilde: , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, "Importen af rå mineralolier og produkter faldt en del fra 2019 til 2020, men steg så til mere end det dobbelte i 2021. De resterende varegrupper i toppen af både eksporten og importen har ligget nogenlunde stabilt," siger Stefan Anbro og tilføjer:, "Derudover importerer vi også en hel del gas fra Rusland, men da det transporteres gennem Tyskland, registreres det ikke som import fra Rusland.", Al naturgas i gasformig tilstand, som Danmark importerede i 2021, er registreret som import fra Tyskland og udgjorde 6,5 mia. kr., Eksportrelateret beskæftigelse, Den del af den danske beskæftigelse, der relaterede sig direkte og indirekte til eksporten til Rusland udgjorde i 2020 7.050 personer. Det tæller beskæftigede i hele værdikæden for de eksporterede produkter. Det vil sige, at det ikke alene er de ansatte i den eksporterende virksomhed, men også en del af de ansatte hos underleverandører til den eksporterende virksomhed og hos underleverandørernes underleverandører.  Således vil fx en del ansatte på en fabrik, som producerer foder til dansk landbrug, tælle med, fordi landbruget køber foderet og sælger dyr til slagtning på slagterier, hvorfra kødet eksporteres., Det var især inden for Industri og Handel, at eksporten til Rusland skabte arbejdspladser i Danmark., Beskæftigede relateret til eksport til Rusland, Kilde: Særkørsel på baggrund af Udenrigshandel med varer, Betalingsbalance, input-output tabeller, Eksporten på ca. 11 mia. kr. genererede en omsætning på 16 mia. kr., som resulterede i en værditilvækst på 6,4 mia. kr., Investeringer i Rusland, I 2021 havde vi i slutningen af 3. kvartal sammenlagt direkte finansielle aktiver for 27 mia. kr. over for Rusland. Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. henover samme periode. Rusland spiller altså ikke en særligt stor rolle i de direkte danske investeringer i udlandet. Rusland fylder til gengæld en del mere, når man medtager investeringer, der foretages gennem andre lande. Det kan eksempelvis være en dansk virksomhed, der investerer i et holdingselskab i Sverige, det første investeringsland, hvorfra der investeres i Rusland, det ultimative investeringsland. Her viser , en analyse fra 2019, , at de danske investeringer på denne måde løb op i over 70 mia. kr., I denne artikel ses der udelukkende på de direkte investeringer, som udgjorde 11,8 af de 27 mia. kr. i beholdningen af aktiver. Heraf var egenkapitalen på 8,1 mia. kr., Porteføljeinvesteringerne udgjorde 13 mia. kr., hvoraf obligationer var den største post med over halvdelen af aktiverne., Danske aktiver i Rusland opdelt i procent, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNKAP, (Nationalbanken), Inden for landbrug er Rusland et populært mål for investeringer. I 2020 investerede 61 landmandsbedrifter i landbrug i Rusland. Det gjorde landet til det fjerde mest populære i forhold til danske landbrugsinvesteringer i udlandet det år. Tre fjerdedele af bedrifterne investerede under 4,9 mio. kr., Datterselskaber i Rusland, I 2020 havde danske virksomheder i alt 159 datterselskaber i Rusland med sammenlagt 21.671 ansatte. Overgået af lande som Tyskland og Indien lå Rusland på en 18. plads over lande med flest ansatte i danske datterselskaber i udlandet. I Tyskland og Indien var der mere end 90.000 ansatte i hvert land. Tallene er baseret på undersøgelsen , ”Danske datterselskaber i udlandet”,  og omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug., Med 13.091 arbejdspladser er det især inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, de danske datterselskaber beskæftiger folk i Rusland., "Mere end 60 pct. af de ansatte i datterselskaberne i Rusland arbejder inden for industrien, og en stor del af dem er beskæftiget inden for fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustrien. Herudover beskæftiger grupperne Maskinindustri, Handel og Transport også en betydelig andel af de ansatte," siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Antallet af danske datterselskaber i Rusland og ansatte i dem har ligget forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020., Ansatte i danske datterselskaber i Rusland opdelt på top 5 samt øvrige brancher, Kilde: Særkørsel på baggrund af tabel , OFATS4, Ved spørgsmål angående udenrigshandel, er du velkommen til at kontakte: Kirstine Sewohl på , ksw@dst.dk, eller tlf. 3917 3543, Ved spørgsmål angående afledt beskæftigelse, er du velkommen til at kontakte:  Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller tlf. 3917 3862, Ved spørgsmål angående investeringer, er du velkommen til at kontakte: Mathias Semay Hovedskov på , msho@nationalbanken.dk, eller tlf. 3363 6644, Ved spørgsmål angående landbrugsinvesteringer, er du velkommen til at kontakte: Karsten Larsen på , kkl@dst.dk, eller tlf. 3917 3378, Ved spørgsmål angående datterselskaber, er du velkommen til at kontakte: Michael Elgaard Nielsen på , men@dst.dk, eller tlf. 3917 3143

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-11-oekonomiske-forhold-DK-Rusland

    Bag tallene

    Forskningsservice gennem et kvart århundrede

    1. januar 1988 er en mærkedag i Danmarks Statistiks historie. Fra det tidspunkt har danske forskningsinstitutioner haft mulighed for at grave sig ned i den uendelige mængde af data om Danmark og danskerne, som Danmarks Statistik ligger inde med. Her blev nemlig åbnet op for Danmarks statistiks forskningsservice. I dag benytter mere end 1.400 forskere om året sig af denne mulighed., 2. december 2014 kl. 9:00 ,  , UDEN DENNE ÅBNE TILGANG, til data ville meget forskning ikke kunne lade sig gøre og meget viden om vores samfund og land ville ikke eksistere. Mængdemæssigt har brugen af Damarks Statistiks forskningsdata være konstant stigende fra dag et. Det skyldes, at der er et behov, og at der er mange tilfredse kunder i butikken. På sundhedsområdet er det fx muligt at lave effektstudier, som både lægevidenskaben og industrien har glæde af, idet man kombinerer sociale data med data fra Lægemiddelstyrelsens kæmpe database over danskernes medicinforbrug. , DEN NÆSTEN DANSKE NOBELPRIS I ØKONOMI., Også ude i den store verden her ordningen givet genlyd. En amerikansk forsker, Dale T. Mortensen, har modtaget en Nobelpris i økonomi bl.a. på grund af sit arbejde med IDA, den Integrerede Database for arbejdsmarkedsforskning. Hans modeller beskriver sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger. Disse modeller blev udbygget med danske data i 1980’erne og 1990’erne, og dette var stærkt medvirkende til den flotte pris. I 2010 blev modellerne så fundet værdige til Nobelprisen i økonomi. , TRE KRITIKPUNKTER FRA FORSKERNE., Forskerne var da også fra starten meget tilfredse med, at de nu havde bedre muligheder for at anvende den guldgrube af data om danske samfundsforhold, som Danmarks Statistik ligger inde med. Men forskerordningen var ikke en rendyrket succes fra starten af. , ”Kravet om den fysiske tilstedeværelse var den ene ting, forskerne var utilfredse med. Og så var de utilfredse med priserne på data og utilfredse med priserne for at køre på forskermaskinen. Det var sådan set de tre centrale kritikpunkter af os,” siger daværende rigsstatistiker Jan Plovsing. , Denne kritik mundede ud i, at Danmarks Statistik fra 2000 stillede en webopkobling til rådighed, så forskerne ikke længere behøvede bevæge sig hen til Danmarks Statistik, når de skulle arbejde med data. Det var et kæmpe fremskridt. Fra 2002 fik Danmarks Statistik en bevilling, der muliggjorde, at data blev stillet gratis til rådighed. , SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED., Forskerne var også utilfredse med, at de ikke kunne få udleveret data med identificerbare personoplysninger, fx med cpr-nummer. Men en helt central forudsætning for, at ordningen kan eksistere er netop, at datasikkerheden er helt i top. Forskerne må under ingen omstændigheder kunne identificere enkeltindivider og enkeltvirksomheder. Dette punkt er der aldrig blevet gået på kompromis med. , Sikkerheden af borgernes og virksomhedernes data blev både dengang og nu vægtet højere end forskernes tilfredshed. Man har dog fundet løsninger, så forskerne alligevel har mulighed for at gennemføre analyser med udgangspunkt i individdata. , FOR AT SIKRE EN MAKSIMAL DATASIKKERHED , tages flere forholdsregler. Danmarks Statistik erstatter personnumre og andet, der kan identificere enkeltindivider, med nogle projektspecifikke løbenumre, der ikke siger, hvem personen er, men stadig gør det muligt at koble data fra flere kilder. Samtidig sikres, at de samkøringer af registrerede oplysninger, som er nødvendige, sker under lukkede og kontrollerede forhold. Endelig forpligter forskerne sig til kun at trække generelle resultater og ikke individuelle oplysninger ud, og de underkaster sig kontrol heraf. På den måde kan forskerne eksempelvis stadig følge forskellige udvalgte gruppers livsforløb uden at få kendskab til personernes identiteter. , DATASIKKERHED ER HJERTEBLOD., Danmark og de øvrige nordiske lande er i hele verden berømte for deres liberale tilgang til national statistik. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har befolkningens tillid. , ”Det er det vigtigste. For uden at folk har tillid til, at vi passer godt på data, og de ikke kommer ud og bliver brugt mod folk, så kan vi ikke have nogen statistik. Så det er simpelthen et kernepunkt for Danmarks Statistik. Det er hjerteblod,” siger Lars Thygesen, som er afdelingsdirektør for bl.a. forskerservice og formand i Danmarks Statistiks datafortrolighedsudvalg. , Borgernes tillid har stor betydning for, at der kan laves så god statistik af så høj kvalitet som muligt – og Danmarks Statistik har aldrig nogensinde haft uheld med udslip af data indeholdende deres personnumre eller personlige oplysninger. , FOR AT FÅ ADGANG TIL DATA SOM FORSKER, skal man være en del af et forskningsmiljø, som er tilstrækkeligt stort og anerkendt til at blive autoriseret, som bruger af Danmarks Statistiks forskerordning. Den ansvarlige chef skal skrive under på en erklæring om vilkårene for behandling af data, samt at forskerne på stedet aldrig vil søge efter enkeltpersoner eller virksomheder. Det samme skriver de enkelte forskere også under på. , STRAMME SANKTIONER, er i vente, hvis forskerne bryder dette regelsæt. Hvis en forsker fra en autoriseret institution bryder reglerne, udelukker Danmarks Statistik enhver dataadgang for alle forskere fra den pågældende institution i kortere eller længere perioder. Det vil være meget alvorligt for de berørte institutioner, der alle er afhængige af at have adgang til data. , Danmarks Statistik har i alt 88 gange siden 2010 oplevet brud på de krav Danmarks Statistik stiller til datafortroligheden i forskerordningen. Næsten alle disse brud har handlet om, at forskerne har sendt analyseresultater, der indeholder afidentificerede oplysninger, til deres egen computer. Forskeren gør det primært for at tjekke, om de har kodet rigtigt. , Da alle oplysninger i forvejen er afidentificerede, kan en forsker ikke vide, hvilke konkrete personer oplysningerne vedrører. Men da Danmarks Statistik kræver, at man tjekker koder i det sikrede miljø, Danmarks Statistik stiller til rådighed, er dette imod Danmarks Statistiks sikkerhedskrav. Derfor opfattes og behandles det på Danmarks Statistik som et brud på datafortroligheden. Og ethvert brud er alvorligt – derfor betyder det også sanktioner., ”Vi tager brud på forskerordningens datasikkerhed meget alvorligt, og vi følger hele tiden op på kontrollen med forskernes adfærd og har strammet kraftigt op på de sanktioner, vi iværksætter, når vi opdager brud på reglerne”, siger Ivan Thaulow, der er Kontorchef i Forskning og Metode. , ”I dag er det sådan, at vi, så snart vi får mistanke om et brud lukker for al dataadgang – ikke alene for den forsker, der har forårsaget bruddet, men også for hele den institution, der er ansvarlig for pågældende forsker. Hvis den nærmere undersøgelse viser, at mistanken var begrundet, forbliver hele institutionens adgang til data lukket i mindst en måned. Sanktionerne strammes ved gentagende overtrædelser,” siger han. , ET FESTSKRIFT, er blevet udarbejdet i anledning af 25-året for Danmarks Statistiks forskningsservice. Festskriftet kommer også ind på alle de udfordringer, som en sådan forskerordning stiller i forhold til datasikkerheden og beskyttelsen af enkeltindivider og virksomhedernes oplysninger. Festskriftet findes på Danmarks Statistiks , hjemmeside, , hvor man også kan læse endnu mere om de unikke muligheder, som ordningen har givet forskere.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-11-27-forskningsservice-gennem-et-kvart-aarhundrede

    Bag tallene

    Danske børn kommer tidligst i institution

    I Danmark går 18 procent af alle børn under et år i daginstitution. Dermed er de danske poder de børn i Norden, der kommer tidligst i institution. Barselsregler er bare én af forklaringerne, mener professor., 19. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, En mor går med hastige skridt mod vuggestuen, hvor hun parkerer klapvognen og løfter sit barn op. Hun bærer barnet ind, for med sine bare ti måneder er det for lille til selv at kunne gå. , Situationer som denne er helt almindelig hverdag ved de danske daginstitutioner, og sådan har det været i mange år. Men retter man blikket mod vores nordiske naboer Norge, Sverige og Finland, vil situationer som denne høre til de absolutte sjældenheder. Her er der nemlig stort set ingen børn under et år, der bliver passet i institution., I Danmark er det 18 procent af alle børn under et år, der er i daginstitution eller dagpleje uden for hjemmet, mens det er 4 procent i Norge, 1 procent i Finland og 0 procent i Sverige., Også for de etårige børn er der en markant forskel mellem Danmark og de andre nordiske lande. 86 procent af de danske etårige går i institution, mens det er 71 procent af de norske etårige, 49 procent af de svenske og bare 30 procent af de finske. , Denne nordiske sammenligning fremgår af , Nordisk Statistisk Årbog 2011, ., Barselsregler forklarer ikke alt, En helt oplagt forklaring på, hvorfor danske børn starter så tidligt i institution i forhold til de andre nordiske lande, kunne være forskelle i barselsreglerne., "Men barselsreglerne er kun en god forklaring i forhold til Sverige," understreger Jens Wamsler. Han er fuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet og har et indgående kendskab til barselsreglerne., I Sverige er den betalte barselsperiode væsentlig længere end i Danmark, men i Norge ligger reglerne tæt på de danske, og i Finland er den betalte barselsorlov faktisk en smule kortere., Andel af 1-årige børn i daginstitution, Institutioner eller orlov - et spørgsmål om ideologi, Som professor ved Aalborg Universitet forsker Anette Borchorst blandt andet i ligestilling, barselsorlov og arbejdsmarkedet. Hun er ikke i tvivl om, at forklaringen også ligger andre steder end i reglerne. , "Jeg tror, den historiske udvikling i daginstitutionspolitiken og barselsorlovsreglerne har stor betydning, for den situation, vi ser i dag," siger hun., I Danmark startede udviklingen af daginstitutionerne, som vi kender dem i dag, for alvor i 1964, hvor alle Folketingets partier vedtog en reform, der udløste en storstilet udbygning af børneinstitutionerne., "Det skete med børnene i centrum. Det havde mindre med behovet for kvindelig arbejdskraft at gøre. Det handlede om pædagogik og børnenes udvikling. Man mente simpelthen det var godt for børnene," siger Anette Borchorst. , I Sverige havde man en anden type opfattelse., "Her siger normen, at du er en dårlig mor, hvis du kommer dit barn i institution, inden det er fyldt et år. Der er en meget stærk norm om, at børn under et år hører hjemme i familien," forklarer Anette Borchorst., For at imødekomme den holdning udbyggede man allerede i 1974 barselsorloven i Sverige i takt med, at kvinderne trådte ind på arbejdsmarkedet. Udvidelsen af orloven skete først senere i Danmark og i et mindre omfang., "Danmark har fra starten prioriteret institutionerne i stedet for den lange barsel, og det er ikke noget, man bare lige laver om på," vurderer Anette Borchorst., Finnere vælger hjemmet frem for institution, Finland er det land i Norden, hvor færrest små børn er i institution. Også her har der op gennem tiden været politiske diskussioner om, hvorvidt man skulle udbygge institutionerne eller kvindernes mulighed for at gå hjemme. I første omgang valgte man i 1973 at give alle børn ret til en institutionsplads, men senere blev loven udbygget, så det også blev muligt at få et tilskud til selv at passe sine børn eller få nogen til det i ens private hjem. , Den sidste ordning vandt ind i starten af 90'erne, hvor der var høj arbejdsløshed. Men efterhånden som arbejdsløsheden igen blev mindre, fortsatte mange kvinder med at blive hjemme hos børnene. Det fortæller Anneli Anttonen, der er professor i social policy på Tampera Universitet i Finland., "Den generelle holdning har gradvist ændret sig, så det i dag er meget almindeligt, at folk mener, at børn under tre år skal passes hjemme af forældrene. En grund er, at man mener, det er godt for børnene, en anden er, at arbejdslivet er blevet så krævende, at alle pauser fra det er velkomne," fortæller hun., Anneli Anttonen mener ikke, at Finlands geografi med de store tyndt befolkede områder har direkte indflydelse på, at færre finske børn er i institution. Indirekte mener hun dog, det har betydet, at der har været nogle stærke politiske kræfter, som har arbejdet for muligheden for, at børnene kunne blive i hjemmet de første år., Færre finske kvinder vælger arbejdsmarkedet, I dag ligger de finske kvinders beskæftigelsesfrekvens således lidt lavere end i de øvrige nordiske lande. Kun 68 procent af de finske kvinder mellem 15 og 64 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i arbejde. I Danmark er det 71 procent, i Sverige 72 procent og i Norge 74 procent., Et andet aspekt, som Anette Borchorst peger på, er, at finnerne har et mere traditionelt kvindesyn og mere traditionelle familiemodeller. De finske mænd er også dem, der holder mindst barsel i Norden. I 2010 tog finske mænd 7 procent af den samlede barselsorlov. De danske mænd ligger lidt højere med 8 procent, mens det i Norge er 15 procent og i Sverige hele 24 procent. Det fremgår ligeledes af , Nordisk Statistisk Årbog, ., Norge ligner Danmark mest, Det land, der ligger nærmest Danmark i forhold til tidlig pasning af de mindste, er Norge. Anette Borchorst mener endda, at ligheden er endnu større end det, tallene viser:, "Norge kom senere i gang med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet og med at udbygge institutionerne, men de seneste ti år er udbygningen af daginstitutionerne gået stærkt. Når andelen af de yngste, der er i institution, er noget lavere i Norge end i Danmark, skyldes det nok primært den kontantstøtteordning, Norge har, hvor man kan få penge for at få børnene passet i hjemmet.  Det er imidlertid ikke primært mødrene selv, der passer børnene," siger hun., Andel af børn i daginstitution fordelt på alder, årstal og lande, Hvilken løsning er mest hensigtsmæssig?, Stærke ideologier understøttet af lovgivning, forskelle i familiemønstre og udviklingen af velfærdsstaten er altså ifølge Anette Borchorst alle faktorer, som spiller ind på, hvor tidligt de nordiske børn starter i institution. Men hvilken af modellerne er så den mest hensigtsmæssige?, Det spørgsmål mener Anette Borchorst ikke har et entydigt svar. Det kommer nemlig an på gennem hvilken optik, man anskuer det., Ud fra et børnesynspunkt påpeger hun, at der er analyser, som viser, at det er godt for børnene at komme i institutioner. Det styrker deres sproglige udvikling og kan være med til at bryde den sociale arv., "Men man kan spørge sig selv, om det også gælder for børn under et år, og det er jeg ikke længere sikker på. Jeg har altid været fortaler for institutionerne, men gennem de seneste årtier er kvaliteten blevet væsentlig ringere," siger hun., En anden optik er den samfundsøkonomiske., "Vi står overfor et samfund med flere ældre og færre til at arbejde, og set i den optik er det godt for samfundet, at kvinderne kommer tidligt tilbage til arbejdsmarkedet," siger hun., En tredje vinkel handler om ligestilling. Her kan der ifølge Anette Borchorst være det problem, at vi i Danmark og Finland kun har øremærket ganske få uger af barselsorloven til fædrene, som holdes sammen med moren. Derfor bliver det ofte kvinderne, der tager langt det meste af orloven, hvilket kan give en skævvridning - blandt andet i forhold til opsparing af pension., Om den ene model er bedre end den anden, kan professoren ikke afgøre. Men hun har ikke længere lige så stor tiltro til den danske, som hun har haft. , "Børnevinklen er blevet markant nedtonet, og i dag lægges der først og fremmest vægt på, at kvinderne skal tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke et frit valg, men et pres," mener hun. ,  ,  , Fakta:, Køb eller download gratis , Nordisk Statistisk Årbog 2011, Eurostat, er kilde til tal om beskæftigelsesfrekvensen.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-11-21-daginstitutioner

    Bag tallene

    Fakta om dansk økonomi

    Danmarks Statistik har samlet et ark med fakta om udviklingen i dansk økonomi. Generelt har væksten i bruttonationalproduktet været positiv både i Danmark og i vores nabolande de seneste 55 år. Den seneste nedgangsperiode var i forbindelse med COVID-19-pandemien, der har påvirket økonomien markant i både Danmark og udlandet. , 29. marts 2019 kl. 9:00 - Opdateret 21. marts 2022 kl. 16:20 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 21. marts 2022: Denne artikel er opdateret med de nyeste tal for 2021., COVID-19 gav negativ vækst i 2021, Danmark oplevede i 2021 en , kraftig vækst på 4,1 pct. i bruttonationalproduktet (BNP), efter en nedgang i 2020 på -2,1 pct. BNP-væksten i 2020 var kraftigt påvirket af nedlukningerne på grund af COVID-19 og var negativ for første gang siden finanskrisen i 2009. Periode fra 2014 til 2019 anses for en sammenhængende periode med relativt solid vækst (i gennemsnit 2,4 pct.). Til sammenligning har den gennemsnitlige vækst siden årtusindskiftet været 1,2 pct. , Her kan du finde mere , information om BNP samt , nye data, efterhånden, som de offentliggøres, . , BNP og realvækst,   , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1, * Foreløbige tal 2019-2021., Endelige og foreløbige tal, Alle tal for 2019-2021 er foreløbige og vil blive revideret i henhold til Nationalregnskabets faste revisionsrytme. Det endelige nationalregnskab bliver offentliggjort cirka to og et halvt år efter årets udløb., Se mere på , www.dst.dk/Nationalregnskab, ., Oftest positiv vækst i Danmark, Siden 1966 er BNP vokset gennemsnitligt 2,0 pct. om året, og siden da har der været seks perioder, hvor væksten var lav eller negativ. Disse perioder er markeret med orange i figuren ovenfor. Ud over den negative vækst under covid-19 nedelukningen var den økonomiske vækst senest negativ under finanskrisen i 2008-2009. Faldet i BNP på 4,9 pct. i 2009 er i øvrigt klart den største nedgang i dansk BNP siden 1966., BNP er den samlede værdi, der skabes på de danske arbejdspladser. Siden 1966 er vi blevet en million flere indbyggere i Danmark, og beregnet pr. indbygger er BNP mere end fordoblet sinde da, når man tager højde for prisudvikling. ,  , Danmark i forhold til Sverige, Tyskland og USA, Siden finanskrisen har væksten været positiv i både Danmark og andre lande, som vi sammenligner os med. I gennemsnit har væksten i perioden siden finanskrisen været noget højere i Sverige (2,5 pct.) og USA (2,2 pct.) end i Danmark (1,9 pct.), og Tyskland (1,6 pct.) og EU som helhed (1,3 pct.). Set i et længere perspektiv - siden årtusindskiftet - har den gennemsnitlige vækst i Danmark (1,4 pct.) ligget på niveau med EU som helhed (1,4 pct.)., Målt pr. indbygger har udviklingen også været positiv i de udvalgte lande. Væksten i BNP pr. indbygger i perioden 2000-2021 i Danmark (0,8 pct.) har ligget under de lande vi sammenligner os med. i Sverige (1,3 pct.) har væksten i BNP pr. indbygger været højere end både i USA (1,1) og EU27 som helhed (1,1)., Udvikling i BNP og BNP pr. indbygger i udvalgte lande, korrigeret for prisudvikling, Anm: EU-27 tal for 2021 er beregnet på baggrund af de tilgængelige kvartalstal. , Kilde: Macrobond og www.census.gov samt Eurostat.,  , Danmarks BNP målt pr. indbygger blandt de højeste i EU   , Det danske BNP pr. indbygger er blandt de højeste i EU. I 2021 var BNP pr. indbygger 425.000 kr. (løbende priser-priser). Det niveau kan man ikke umiddelbart sammenligne med BNP pr. indbygger i andre lande. Hvis man vil sammenligne velstand på tværs af lande, bør man omregne til samme valuta samt tage højde for, at man ikke kan købe det samme for pengene i forskellige lande. , De nyeste opgørelser for BNP korrigeret for forskelle i nationale prisniveauer, for 2020 viser, at Danmark har Europas højeste BNP per indbygger, og at vi ligger på niveau med Nederlandene, Østrig og Tyskland. Kun Luxembourg og Irland ligger markant bedre end Danmark blandt EU’s medlemslande, og det skyldes , særlige omstændigheder vedrørende mange beskæftigede grænsependlere i Luxembourg, og mange multinationale virksomheder i Irland., København og omegn står for en tredjedel af Danmarks BNP , En stadig større andel af BNP produceres i hovedstaden. Siden 2008 er andelen af BNP, som produceres i København og omegn steget. I 2008 stod landsdelene Byen København og Københavns Omegn for 29 pct. af BNP, mens andelen i 2020 var 34 pct., Med til historien hører dog, at Byen København blev særligt hårdt ramt af COVID19-pandemien i forhold til resten af landet. COVID19-pandemien medførte et fald i andelen af BNP, der i 2020 blev produceret i hovedstaden. , En stor del af stigningen i Københavns andel af BNP fra 2008 til 2020 skyldes, at beskæftigelsen opgjort på arbejdssted i perioden her er steget med 91.000 personer, mens den er faldet med 56.000 i resten af landet. Læs mere om det regionalfordelte nationalregnskab , på , emnesiden,  og i ,  , NYT fra Danmarks Statistik, ., En tredjedel af BNP går til privatforbrug, Den samlede forsyning af varer og tjenester i dansk økonomi består af den samlede danske værdiskabelse (BNP) samt importerede varer og tjenester. Den samlede forsyning i dansk økonomi svarer per definition til den samlede endelige anvendelse af varer og tjenester til eksport, privatforbrug, offentligt forbrug samt investeringer. , Af den samlede forsyning var der i 2021 cirka 30 pct. privatforbrug, 16 pct. offentligt forbrug, 15 pct. investeringer og 39 pct. eksport., Forsyning og Anvendelse. 2021, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1,  , BNP vokser hurtigere end beskæftigelsen, Siden 1966 er Danmarks BNP mere end tredoblet. I samme periode er det samlede antal beskæftigede steget med 31 pct., og arbejdstiden pr. beskæftiget er faldet med ca. 33 pct. Når BNP stiger mere end beskæftigelsen og arbejdstiden, peger det på, at vi er blevet mere produktive. Læs mere om produktivitetsudviklingen i , Nyt om produktivitetsudviklingen, ,, hvor den økonomiske udvikling sammenholdes med de præsterede arbejdstimer., Beskæftigelse og BNP, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1, Læs mere om beskæftigelsesudviklingen i , artikel med fakta om beskæftigelse, . ,  , Serviceerhverv har erstattet landbrug, råstofindvinding og industri i den danske værditilvækst , De seneste 55 år er andelen af den danske værditilvækst, der kommer fra klassiske primærerhverv (landbrug, fiskeri og råstofudvinding) samt industri, byggevirksomhed og energiforsyning, blevet reduceret markant. Fra at udgøre cirka 40 pct. af den danske værditilvækst i 1966, udgør den 25 pct. i 2020. I samme periode er andelen af værditilvækst, der kommer fra markedsmæssige serviceerhverv samt offentlig forvaltning og service, steget fra at udgøre cirka 60 pct. til at udgøre 75 pct. , Branchernes andele af den samlede værditilvækst i 1966 og 2021, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nabp10, Har du spørgsmålet til tallene i denne artikel, kan du kontakte Bo Siemsen, 39 17 30 69, , bsm@dst.dk, Begreber, BNP, - BNP er en forkortelse for bruttonationalproduktet og er den samlede værdi skabt på danske arbejdspladser i en periode, eksempelvis et år eller kvartal., Vækst, - Væksten i BNP korrigeret for prisudvikling (realvækst) beskriver, hvordan det går med økonomien. Når BNP-væksten er positiv betyder det, at der skabes mere værdi på danske arbejdspladser end tidligere., Løbende priser , - , Løbende priser er det prisniveau, som gælder i den aktuelle periode. For BNP er det priserne for varer og tjenester der gælder., Købekraftskorrektion, - Ved at korrigere BNP med købekraftspariteter tages der højde for forskelle i landenes pris- og omkostningsniveauer. Det betyder, at de omregnede beløb bliver realt sammenlignelige. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-29-faktaark-om-dansk-oekonomi

    Bag tallene

    Flere tager til landskamp på stadion

    Flere trækker i fodboldtrøjen og tager på stadion for at se landsholdet spille kamp. Den stigende interesse for fodbold mærkes også i landets idrætsforeninger, hvor det samlede medlemstal er steget det seneste år. , 30. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, VM i fodbold 2022 er sparket i gang, og fodbold som aktivitet er generelt af stigende interesse på og uden for banen. Både det danske herre- og kvindelandshold trækker i langt højere grad tilskuere ind på stadion, når der spilles landskampe på dansk jord. , I sæsonen 2021/2022 var der i gennemsnit 35.300 tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold. Tilskuerniveauet er langt højere end ved tidligere år. I sæsonen 2006/2007 støttede lidt færre end 27.000 fodboldglade fans i gennemsnit herrelandsholdet fra hjemmetribunerne. I 2020/2021-sæsonen lød dette tal på 6.900 tilskuere pr. kamp, hvilket til dels kan tilskrives COVID-19., ”Det gennemsnitlige antal tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe har indtil seneste sæson ligget på et nogenlunde stabilt niveau. Tidligere afspejlede udsving typisk de år, hvor der var vigtige kvalifikationskampe til EM og VM. I sæsonen 2021/2022 har der været større efterspørgsel på herrelandsholdets hjemmekampe. Denne tendens kan blandt andet skyldes den flotte EM-slutrunde, som blev afholdt sommeren 2021,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Han tilføjer, at generelt har interessen for sport, heriblandt fodbold, været stigende i 2021, hvilket også kunne ses uden for stadion, hvor 67 pct. af de adspurgte danskere i kulturvaneundersøgelsen så sportsbegivenheder på TV., I sæsonen 2021/2022 overværede i alt 247.200 tilskuere herrelandsholdets syv hjemmekampe., Flere heppede også med til kvindelandsholdets hjemmekampe, hvor i alt 40.200 tilskuere overværede holdets seks kampe i løbet af sæsonen 2021/2022. Dette betød at 6.700 i gennemsnit overværede kvindelandsholdets hjemmekampe fra tribunen. De 40.200 tilskuere for kvindelandsholdet på et enkelt år er rekordhøjt, men skal også ses i lyset af antallet af hjemmekampe, der var det højeste antal i en længere årrække., Tilskuergennemsnit pr. kamp til kvinde- og herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold efter sæson, Anm.: Tilskuere opgøres pr. sæson, som løber fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRTIL01, Flere danskere spiller fodbold i landets idrætsforeninger, Udover flere tilskuere, er der også flere danskere der selv kridter støvlerne og løber ud på grønsværen, hvor fodbold har opnået større popularitet i landets idrætsforeninger., Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at de danske idrætsorganisationer havde omkring 368.000 medlemmer, der gik til fodbold i 2021, hvilket er det højeste antal siden 2015. Heraf var 296.200 mænd, mens 71.800 var kvinder på tværs af alle aldersgrupper., Det høje medlemstal gør fodbold til den mest populære sport inden for foreningsidrætten, hvor en ud af fem mandlige medlemmer spillede fodbold som aktivitet. Blandt kvinderne var denne andel 7 pct., hvilket placerer fodbold på en fjerdeplads over de mest populære idrætsgrene. I 2021 var gymnastik den mest populære aktivtiet blandt kvinder med 191.700 medlemmer., Top 4 medlemskaber af idrætsorganisationerne efter aktivitet og køn, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01,  , Ses der på idrætsgrenenes popularitet blandt kommunernes medlemmer af foreningsidrætten topper fodbold på Frederiksberg, hvor mere end hvert fjerde medlem af en idrætsforening gik til fodbold. Samsø var den kommune, hvor den laveste andel af medlemmer gik til fodbold med knap 2 pct. , Om idrætsforeningernes tal, Aktivitets-, forenings- og medlemsoplysninger er baseret på Det Centrale Foreningsregister -, www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal, . Medlemstal er her angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening. En person, som er medlem i to foreninger, vil således tælle dobbelt i opgørelsen., Flere kvinder i fodboldtøjet, På trods af at fodbold lå nummer fire blandt kvinders mest populære sportsgrene inden for foreningsidrætten, var der en markant tilstrømning af kvindelige medlemmer i 2021. I 2020 havde fodboldforeningerne 62.000 kvindelige medlemmer, hvilket var steget til 71.800 i 2021, svarende til en vækst på 16 pct., De 71.800 kvindelige medlemmer af fodboldforeningerne i 2021 var rekordhøjt, hvis der sammenlignes med årene før COVID-19. Også flere mænd gik i 2021 til fodbold, når der sammenlignes med årene før og under COVID-19. At 296.200 var medlem af en fodboldforening i 2021 er dog 11.200 færre, når der sammenlignes med 2014, hvor der var 307.400 medlemmer., ”Under COVID-19 så vi inden for fodbold et fald i medlemstilslutningen for begge køn i de danske foreninger. Nu er tilslutningen dog atter stigende og tilbage på niveau fra før COVID-19 inden for de fleste aldersgrupper og for begge køn,” siger Søren Østerballe., Udvikling i antallet af medlemmer inden for fodbold efter køn i procent, 2014=100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01,  , Færre spiller fodbold efter eget udsagn, I en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut spørges der ind til, hvilken slags sport eller motion, man har gået til fast eller dyrket meget det seneste år. I modsætning til idrætsforeningernes registrerede medlemstal, er der her tale om en stikprøveundersøgelse. I denne undersøgelse svarede 31 pct. af de unge under 15 år i 2020, at de havde spillet fodbold. Dette er et fald, når der sammenlignes med 2011, hvor 46 pct. i en tilsvarende undersøgelse svarede, at de havde spillet fodbold., For drengene under 15 år var fodbold i 2020 den mest populære sportsgren med 45 pct. Dette var ikke tilfældet for pigerne, hvor 17 pct. af de adspurgte i undersøgelsen havde spillet fodbold. Svømning var med 36 pct. den mest populære sport blandt pigerne, mens fodbold lå på en 9. plads., I 2020 svarede 9 pct. af befolkningen over 16 år, at de havde dyrket fodbold det seneste år, hvilket også var niveauet i 2011., Flest fodboldfaciliteter i Jylland, Facilitetsdatabasen viser, at vi i alt har 1.859 fodboldanlæg i Danmark i 2022, hvilket har været samme niveau de seneste fem år. Med 72 anlæg, ligger der flest i Aarhus Kommune, som har fået antallet af fodboldanlæg øget med fem siden 2017. På andenpladsen ligger Aalborg kommune, hvor 60 fodboldanlæg er placeret. Generelt ligger der flest anlæg i Jylland, som stod for 1.128 ud af de 1.859 anlæg. , Antal indbyggere pr. fodboldanlæg i de danske kommuner, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og egne beregninger, Ser man på, hvor mange indbyggere der må deles om et anlæg i de danske kommuner, er historien dog noget anderledes. Her er der ét fodboldanlæg pr. 5.000 indbyggere i Aarhus og pr. 3.700 indbyggere i Aalborg. På Læsø er der kun to anlæg, men til gengæld er der ikke flere end 900 indbyggere pr. anlæg, hvilket gør det til den kommune, med færrest indbyggere pr. anlæg. Frederiksberg tager topscoren med 26.200 indbyggere til hvert af kommunens fire anlæg.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-30-fodbold-i-danmark

    Bag tallene

    Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

    42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse., 6. september 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt., En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. , Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, , at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. , Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D., Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse., Nationaliteter med mange højtuddannede, Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau., Nationalitet, Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Iransk, 22,2, 20,5, 3,4, 3,2, 3.368, 2.538, Pakistansk, 29,8, 12,2, 2,8, 0,7, 3.564, 3.488, Polsk, 9,1, 20,7, 1,2, 1,9, 13.861, 8.928, Tysk, 24,2, 28,9, 8,7, 4,9, 5.250, 4.529, Rumænsk, 7,9, 14,1, 1,9, 2,8, 8.251, 4.939, Eksempelvis har , 29,8, procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og , 2,8, procent har medbragt en Ph.D., mens , 8,7, procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D., Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig , 4,9,  procent. For de iranske kvinder er andelen , 3,2, procent og blandt de rumænske kvinder har , 2,8,  procent en Ph.D. som medbragt uddannelse., Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis , 28,9, procent, , 20,5, procent og , 20,7, procent medbragt en lang videregående uddannelse., Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis , 7,9, og , 14,1, procent., Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelses­niveau, Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse., Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. , For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre., For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen., Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst., Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen, Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne., Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark., Nationalitet , Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. ,  Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 68,3, 62,8, 9.204, 5.856, Tyrkisk, 51,5, 53,8, 14.548, 13.369 , Libanesisk, 35,9, 44,3, 6.139, 5.173, Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har , 68,3, procent af mændene og , 62,8, procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau., For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele , 51,5, og , 53,8, procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis , 35,9, og , 44,3, procent., Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D.,  , Nationalitet , Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 2,4, 1,7, 0,8, 0,7, 8.431, 5.405, Tyrkisk, 4,3, 2,2, 0,5, 0,4, 8.606, 7.695, Libanesisk, 7,2, 3,2, 0,4, 0,2, 2.978, 2.998, Om undersøgelsen, Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år., Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen., Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail , jsg@dst.dk, eller telefon 39 17 31 25.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

    Bag tallene

    Danske boligpriser steg næstmest i EU under COVID-19

    De danske boligpriser steg 15,3 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er næsten tre gange så meget som gennemsnittet af EU-landene. Kun Luxembourg havde større prisstigninger i samme periode. , 27. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Boligpriserne stiger, og det gør de ikke kun i Danmark. Alligevel havde Danmark de næsthøjeste prisstigninger i EU i 2020. , Det viser de nyeste tal fra det internationale boligprisindeks House Prices Indeks (HPI), som opgøres af medlemslandene og offentliggøres af EU’s statistikorganisation , Eurostat., I første kvartal 2021 steg boligpriserne med 6,1% i EU i gennemsnit sammenlignet med samme kvartal året før. Det er den højeste årlige stigning for EU siden tredje kvartal 2007. I Danmark steg priserne i samme periode med 15,3 pct. , ”Boligpriserne steg markant i Danmark fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 sammenlignet med de resterende EU-lande. Kun Luxembourg havde større prisstigninger. Lande, som vi normalt sammenligner os med, havde mindre stigninger end Danmark. For eksempel steg boligpriserne i Sverige med 7,2 pct. i perioden, mens Norge havde stigninger på 9,7 pct.,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Figur 1: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU-lande samt andre udvalgte lande, årlig procentvis ændring fra 2020K1 til 2021K1, Note: Ovenstående viser EU-lande, gennemsnittet for EU + EFTA-landene Island, Norge og Schweiz. Grækenland er som det eneste EU-land ikke med i opgørelsen, men til beregning af EU-aggregatet (EU-27) beregner Eurostat et skøn for Grækenland baseret på oplysninger fra den nationale centralbank. Kilde: , Eurostat database, ., Faktaboks: Boligprisindekset (House Price Index, HPI), Boligprisindekset viser prisændringer på boligejendomme købt af husholdninger (lejligheder, huse, rækkehuse, sommerhuse), både nybyggede og eksisterende, uafhængigt af deres endelige brug og uafhængigt af deres tidligere ejere., Boligprisindekset beregnes i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. , Kilde: Eurostat, ., Boligpriserne steg mest i Luxembourg, EU-landet med de største stigninger fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 var Luxembourg med stigninger på 17 pct., ”Stigningen i Luxembourg hænger især sammen med lokale markedsforhold, såsom høj boligefterspørgsel, lavt boligudbud, stigning i befolkningstallet samt stor købekraft blandt befolkningen,” siger Jakob Holmgaard., Cypern havde som det eneste land et fald i boligpriserne i perioden, mens lande som Spanien, Rumænien, Italien og Slovakiet så stigninger på 1-2 pct. , Udviklingen i boligpriserne i Danmark har længe været højere end i EU , I årene umiddelbart efter finanskrisen fra 2010 til 2013 fulgtes udviklingen i de danske boligpriser pænt ad med EU-gennemsnittet. Men det ændrede sig: , ”Siden 2013 er de danske boligpriser steget mere end EU-gennemsnittet. Specielt under COVID-19 er de danske boligpriser steget markant mere end i EU-gennemsnittet”, siger Jakob Holmgaard., Figur 2: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU og Danmark, indeks (2010 = 100) ,   , Kilde: , Eurostats database, Antallet af bolighandler steg i mange lande, En anden måde at belyse situationen på boligmarkedet under COVID-19 på er ved at se på antallet af bolighandler. Her viser tallene fra Eurostat også en øget aktivitet. , Eurostat opgør kun antallet af bolighandler for 12 EU-lande. Antallet af boligtransaktioner steg i 9 ud ad 11 lande i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020. Polen har endnu ikke har indset data for 1. kvartal 2021., Antallet af handler faldt kun i Slovenien (-11,2 pct.) og Irland (-6,9 pct.) i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020, mens Irland, Portugal, Ungarn, Luxembourg, Bulgarien, Finland og Frankrig oplevede stigninger i perioden. Stigningerne var størst i Belgien med 54,1 pct. og i Danmark med 47,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., ”Danmark og Holland havde som de eneste af landene stigninger i antallet af transaktioner i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før, mens Slovenien og Belgien havde fald i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før,” siger Jakob Holmgaard., Belgien ændrede reglerne for beskatning af realkreditlån i januar 2020, og det kan ifølge Eurostat delvist forklare stigningen i 4. kvartal 2019 efterfulgt af et kraftigt fald på 29,3 pct. i første kvartal 2020. Den årlige stigning på 54,1 pct. i første kvartal 2021 er også relateret til det meget lave tal for første kvartal 2020., Tabel 1: Udvikling i antallet af boligtransaktioner, årlig procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før. Sorteret efter udviklingen i 2021Q1, Anm. Eurostat opgør antallet af bolighandler for 12 EU-lande, dog har Polen endnu ikke indsendt data for 2021Q1. , Kilde: , Eurostats database,  , Læs mere om udviklingen på det danske boligmarked i 2020 her, . , Forskellig sæson i boligsalget blandt udvalgte EU-lande, Ud af de 12 lande, som har leveret data om antallet af transaktioner, er der forskel på i hvilket kvartal boligsalget topper, når vi kigger på gennemsnittet for perioden fra 2015-2020. , Salget er ofte højest i enten andet, tredje eller fjerde kvartal. I Danmark, Finland, Frankrig og Ungarn er salget højest i andet og tredje kvartal. I Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovenien er salget højest i fjerde kvartal. Kun i Polen topper salget om vinteren i 1. kvartal. , Se andelen af boligtransaktioner i figuren herunder: , Figur 3: Andel boligtransaktioner for hvert kvartal, gennemsnit 2015 – 2020., Anm: Figuren viser et gennemsnit over andelen af boligtransaktioner i hvert kvartal for perioden 2015-2020. For eksempel blev 28 pct. af Nederlandenes samlede bolighandler foretaget i 4. kvartal gennemsnitligt fra 2015-20. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis helt til 100 inden for hvert land., * Gns for 2016 – 2020., ** Gns for 2017 – 2020., Kilde: , Eurostats database, ., Du kan læse mere om sæson på det danske boligmarkedet i denne , DST-analyse, ., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på , JHO@dst.dk, eller 39 17 31 24, hvis du har spørgsmål til artiklen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-27-danske-boligpriser-steg-naestmest-i-EU-under-COVID-19

    Bag tallene

    40 år med vindkraft - fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper

    Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark., 2. maj 2024 kl. 7:30 ,  , De seneste 40 år har vindmøller forandret det danske landskab og de danske farvande. Der er kommet mange flere af dem, og de er blevet betydeligt større og kraftigere. De største vindmøller i dag er højere end pylonerne på Storebæltsbroen. , Danmarks Statistik har set på udviklingen af vindmølleparken i Danmark siden begyndelsen af 1980’erne, hvor kapaciteten begyndte at fylde., Allerede sidst i 1970’erne begyndte lidt større vindmøller så småt at dukke op i landskabet: I 1978 var der registreret 11 møller med en kapacitet på mindst 25 kW, dvs. at fx små husstandsmøller ikke er talt med. Størrelsen på disse større møller var dog stadig beskeden set ud fra de standarder, der er almindelige i dag.  , I 1978 kom den første - efter datidens forhold - store mølle på op mod 1.000 kW rejst af højskolen TVIND med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet. Midt i 1980’erne tog den danske vindmølleindustri for alvor fart og har udviklet sig til det, vi kender i dag. , I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller i Danmark, alle opstillet på land. Ti år senere var antallet mere end tidoblet til ca. 3.200 møller – heraf nogle af de første havmøller, som der var registreret 11 styk af i 1993. Yderligere ti år senere, i 2003, var det samlede antal møller vokset til ca. 5.200 - tæt på det antal, vi har i dag. Ved udgangen af 2023 var der ca. 4.800 vindmøller i Danmark., Vindmøller i Danmark, gennemsnitskapacitet (kW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., ”Gennem de seneste 40 år har udviklingen af vindmøller i Danmark være markant. I dag fylder vindmøller meget - på mange måder. Først og fremmest ift. strømforsyning, men også ift. arbejdspladser, erhvervsudvikling og rent visuelt på ift. den måde, de har forandret landskabet på”, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik, Ole Olsen., Moderne møller producerer 25 gange mere strøm, I 1983 var den gennemsnitlige kapacitet for en vindmølle 56 kW, dvs. nok til at forsyne knap 100 husstande, hvis det blæste optimalt hver dag året rundt. På grund af skiftende vindforhold er en mølle dog i gennemsnit kun ca. 25 pct. effektiv. En kapacitet på 56 kW kan derfor som gennemsnit forsyne ca. 25 husstande med strøm på årsbasis, Møllernes kapacitet har udviklet sig støt opad frem til i dag, hvor gennemsnitskapaciteten ligger på ca. 1.500 kW, nok til at forsyne ca. 3.200 hustande med strøm under optimale vindforhold – med 25 procents effektivitet er det nok til ca. 800 hustande. Effektiviteten med store vindmøller er dog reelt højere end tidligere; op til 40 pct. hvis en høj mølle fx er placeret i Nordsøen, hvor det blæser mere end på land., Mere og mere strøm fra havvindmøller , Siden havmøllerne indtog de danske farvande først i 1990’erne, har de produceret en stadig større andel af den samlede strøm fra vindmøller., Aktuelt findes der ifølge Energistyrelsens Vindmøllestamregister 648 havvindmøller og 4.137 landvindmøller over 25 kW. Det svarer til, at ca. hver 8. mølle står til havs, men da havvindmøllerne er en del større end landmøllerne, står de for 1/3 af den samlede kapacitet., Samlet vindmøllekapacitet  i Danmark (MW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., Den gennemsnitlige kapacitet for en landvindmølle er aktuelt lidt under 1.200 kW, hvor gennemsnitskapaciteten for en havvindmølle er på ca. 3.800. Den markant højere kapacitet pr. mølle hænger sammen med, at havmøllerne typisk er væsentligt højere og større end landmøllerne, Vindmøller leverer halvdelen af strømforbruget i dag, Vindmøller har gennem de sidste 40 år udgjort en støt stigende del af den samlede strømproduktion. I perioden 1984-88 var andelen af strøm produceret af vindmøller kun på 0,5 pct., og dermed reelt næsten usynlig. I perioden 2019-2023 leverede vindmøller mere end halvdelen (54 pct.) af strømproduktionen i Danmark., Årlig elproduktion fordelt på vindkraft og andre kilder , (5-års gennemsnit) , Kilde: Energistyrelsen, energistatistik, Og det ser ud til, at vindmøller kommer til at fylde endnu mere, påpeger Ole Olsen., ”Der har i en længere årrække været et bredt politisk ønske om at øge vindmøllekapaciteten, både på land og til havs, fx senest i klimaaftalen fra 2022. Så det tegner til, at vindmøller vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden - både fysisk i landskabet og på vandet ift. deres andel af den samlede strømproduktion”, siger han., Flest møller i Vestjylland, Der er markante geografiske forskelle på, hvor i landet vindmøllekapaciteten er placeret. I alle kommuner i Jylland og på Fyn er der ifølge Vindmøllestamregisteret opstillet landvindmøller med en kapacitet på 25 kW eller derover. Men i næsten halvdelen af kommunerne på Sjælland, er der ikke opstillet landvindmøller af den størrelse, hvilket kan ses i lyset af begrænset tilgængelighed af større åbne landområder., Vestjylland er højt repræsenteret målt i vindmøllekapacitet. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med ca. en halv, mio. kW Danmarks absolut største kapacitet på land. Thisted Kommune kommer ind som nummer to med en kapacitet på ca. 280.000 kW. Lolland er nummer tre, da der her er opstillet en kapacitet på ca. 270.000 kW., Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Langt de fleste møller ejes af energiselskaber, private møllelaug eller enkeltpersoner, fx landmænd., Samlet kapacitet for produktion af strøm fra vindmøller fordelt på kommuner, 2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister., Anm: Læs mere om fordelingen af land- og havvindmøller og deres kapacitet her: , Land- og havvindmøller, Havvindmøllerne, som ikke på samme måde kan kobles til kommunegrænser, har også den klart største kapacitet i det vestjyske: De største havvindmølleparker står ud for Esbjerg (kaldet Horns Rev 1, 2 og 3), hvor i alt 220 møller samlet har en kapacitet på næsten 770 MW. Den næststørste havvindmøllepark står ud for Møn (Kriegers Flak), hvor 72 møller har en samlet kapacitet på ca. 600 MW. Nummer tre er Anholt Havmøllepark i Kattegat, hvor 111 møller har en samlet kapacitet på ca. 400 MW, . , Danmark har 15 etablerede havvindmølleparker. , Fakta, I denne artikel er kun medtaget møller med en kapacitet større end 25 kW., Beregningerne af kapacitet er foretaget ud fra tal fra Energistyrelsen., Fakta om havvindmøller er fra Energistyrelsen , https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/fakta-om-vindenergi-paa-hav, Kapaciteten er et udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time, dvs. hvis vindforholdene er optimale hele tiden. Hvor meget en mølle reelt leverer afhænger af, hvor meget det blæser. På land vil en mølle over tid typisk producere 20-35 pct. af sin maksimale effekt., Produktionen af strøm fra vindmøller varierer meget, men i kraft af energisamarbejde med Norge, Sverige, Tyskland, Holland og fra slutningen af 2023 også Storbritannien kan overskudsstrøm eksporteres, ligesom der kan importeres, når der mangler vindmøllestrøm, eller det i øvrigt er optimalt. Samlet set har Danmark i mange år været nettoimportør og på denne måde dækket 10-15 pct. af behovet for elektricitet., Statistik om energiproduktion og -forbrug indgår også i Danmarks Statistiks formidling. Se nærmere under temaet ”Miljø og energi”.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-02-40-aar-med-vindkraft

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation