Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1471 - 1480 af 1841

    Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien

    En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne. , 11. oktober 2018 kl. 12:58 , Af , Theis Stenholt Engmann,  I 2017 blev der solgt 443.104 biografbilletter i efterårsferien (uge 42). Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2017. , Vinterferien (uge 7) blev med 657.473 solgte billetter den ferieuge, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Herefter kom juleferien (uge 52) med 486.332 solgte billetter. , På tredjepladsen lå påskeferien (uge 15), hvor der blev solgt 453.320 billetter. , I skolesommerferien (uge 25-32) blev der i gennemsnittet solgt 216.697 billetter. Uge 30 i sommerferieperioden havde flest biografgængere med 280.516 solgte billetter. , Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret i folks adfærd er ikke ukendt for filmproducenterne, som ofte koncentrerer sig om ferieugerne, når filmpremierer skal planlægges. , Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. I 2017 var årets bedst sælgende film ”Star Wars: The Last Jedi”. Star Wars-filmen solgte 470.000 billetter i alt og havde premiere to uger før juleferien. Skønheden og Udyret blev nummer to med 377.000 solgte billetter, og den udkom i uge 11 i 2017. , Årets fjerde-, femte- og sjettebedst sælgende film i 2017 kom alle en uge før vinterferien, der med sine 657.473 solgte billetter også lå markant højere end i vinterferien 2016, hvor der ”kun” blev solgt 548.000 biografbilletter. , Nummer 8 og 9 på listen over bedst sælgende film udkom hhv. en uge før påskeferien og i påskeferiens uge 15. , Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016, hvor der blev solgt 12,9 mio. biografbilletter. , Tabel,  , Top 10, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 1, 50, Star Wars: The Last Jedi, 470.000, 2, 11, Skønheden og udyret, 377.000, 3, 26, Grusomme mig 3, 369.000, 4, 6, Fifty Shades – I mørket, 320.000, 5, 5, Alle for tre, 313.000, 6, 5, Vaiana, 294.000, 7, 29, Dunkirk, 291.000, 8, 15, Fast  & Furious 8, 266.000, 9, 14, The Boss Baby, 253.000, 10, 2, Dræberne fra Nibe, 248.000, I 2016 var efterårsferien den mest populære biograf-uge. Læs mere: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien, Data til denne artikel er leveret af Monika Bille Nielsen. For spørgsmål til biografstatistikken, kontakt: tlf. 39173595 , mbs@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-11-danskerne-er-vilde-med-at-gaa-i-biografen-i-efteraarsferien

    Bag tallene

    Trods gode it-færdigheder har mange unge svært ved digital selvbetjening

    De unge under 21 år er mest på nettet, og de føler i højere grad end ældre aldersgrupper, at deres it-færdigheder gør dem rustet til at bruge internettet. Samtidig er andelen af de unge, der har brug for hjælp, når de kommunikere digitalt med det offentlige, lige så stor, som andelen af de ældre. De unges vanskeligheder skyldes dog sjældent, at kommunikationen er digital. , 3. maj 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere end ni ud af ti af de 15-20-årige er på internettet flere gange dagligt, og en omtrent lige så stor andel mener selv, at deres it-færdigheder i høj eller nogen grad gør dem rustet til at bruge internettet. Alligevel svarer 41 pct. af de unge, der har brugt en digital selvbetjeningsløsning til det offentlige, ja til, at de nogle gange brug for hjælp til kommunikationen., Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2017, , som udkom den 20. april., Dermed ligger de unge på niveau med de ældre (65-89 år), hvor 40 pct. har behov for hjælp. Blandt resten af befolkning (21-64 år) har blot 18 pct. nogle gange behov for hjælp., For de unge er det svære ved kommunikationen dog sjældent, at den foregår digitalt. Under en fjerdedel af de 15-20-årige, der har svært ved at kommunikere med det offentlige, har problemer med det digitale. For de ældre er det derimod i høj grad det digitale, der volder problemer, viser undersøgelsen, It-anvendelse i befolkningen 2017, , som publikationen af samme navn bygger på., Har nogle gange behov for andres hjælp i kommunikationen med det offentlige. 2017 , Kilde: Danmarks Statistiks undersøgelse, , It-anvendelse i befolkningen 2017, , som , publikationen, af samme navn bygger på., Kommunikation med det offentlige er ikke vigtigt for de unge, Paradokset mellem den store andel unge, der har brug for hjælp, og de unges selvopfattede it-færdigheder, kan også hænge sammen med de unges motivation til at være på nettet. 72 pct. af de ældre over 64 år og 77 pct. at resten af befolkningen (21-64 år) mener, at interaktion med myndigheder og virksomheder er vigtigt for deres tilstedeværelse på internettet. Det gælder kun for 31 pct. af de unge under 21 år., De unge prioriterer i stedet kontakt med dem, de kender, og adgang til underholdning højere end de andre grupper., Internettets betydning – udvalgte anvendelsesområder med stor betydning. 2017, Kilde: Danmarks Statistiks publikation, , It-anvendelse i befolkningen 2017, ., Samtidig bruger kun halvdelen af de unge digital selvbetjening i forhold til det offentlige. I hele befolkningen har to tredjedele indsendt oplysninger gennem digital selvbetjening. De ældre over 64 år ligger på niveau med de unge., ”Undersøgelsen her synliggør, at de unge hverken er mere motiverede eller dygtigere til at kommunikere med det offentlige end andre aldersgrupper, selvom kommunikationen foregår på deres digitale hjemmebane,” siger Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , Unge føler sig parate til den digitale tidsalder, Mens de unge har færrest erfaringer og størst behov for hjælp, når det kommer til digital selvbetjening, er det samtidig de unge, der føler sig bedst rustet til at bruge internettet. Over 60 pct. af de unge vurderer, at de i høj grad er rustet til digitaliseringen. Til sammenligning er den tilsvarende andel 23 pct. blandt de ældste danskere og 58 pct. af de 21-64-årige., I hvilken grad føler du dig rustet til at bruge internettet med dine it-færdigheder? 2017, Anm.: Ved ikke svar vises ikke på figuren og tallene summerer derfor ikke til 100 pct. Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2017, ., Om digital selvbetjening, I Danmark er der indført obligatorisk digital selvbetjening. Når man fylder 15 år, er man som borger i Danmark forpligtet til at kommunikere digitalt med det offentlige via Digital Post. Som 15-årig skal man således stifte bekendtskab med brugen af NemID, eBoks og Digital Post., Om It-anvendelse i befolkningen 2017:, Publikationen , It-anvendelse i befolkningen, er skrevet på baggrund af undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen, . Forfatteren til publikationen, specialkonsulent, Agnes Tassy, kan kontaktes på 39 17 31 44, , ata@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-01-trods-gode-it-faerdigheder-har-mange-unge-svaert-ved-digital-selvbetjening

    Bag tallene

    Flertallet betaler mindre end en tredjedel af deres indkomst i indkomstskat

    Inddeles befolkningen i tiendedele efter indkomsten, er det alene den tiendedel med højest indkomst, der gennemsnitligt betaler mere end 33 pct. i personlige indkomstskatter. Skattens andel af indkomsten er faldet siden 2006., 9. april 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Indkomstskatterne i Danmark er progressive. Det vil sige, at personer med en højere indkomst også betaler en større andel af deres indkomst i skat. I 2016 betalte den tiendedel af danskerne med de højeste indkomster i gennemsnit 37,8 pct. i indkomstskatter. Tiendedelen med de laveste indkomster, som for en stor dels vedkommende er studerende og hjemmegående uden indkomst, betalte til sammenligning 13,7 pct. i skat, mens personerne i 5. og 6. , deciler , betalte henholdsvis 26,7 og 29,0 pct. af deres indkomst i skat. , Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Topskatten fyldte mest blandt personerne med de højeste indkomster. I 10. decil svarede topskatten til 3,6 pct. af indkomsten før skat. I 9. decil var det tal 0,2 pct. Kommuneskatten var derimod lidt lavere blandt de ti procent med højest indkomst end blandt personerne i 8. og 9. decil. , ”Den lavere kommuneskat blandt de med de højeste indkomster kan tilskrives, at en større del af indkomsten er afkast på aktier, som beskattes særskilt. Herudover er gruppen overrepræsenteret i kommuner med lavere skattesatser”, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , Aktieskatterne betales primært ud af de højeste indkomster i 10. decil. Det skyldes, at det oftest er dem med de højeste indkomster, som investerer i aktier. Derudover kan gevinster på aktier hurtigt flytte personer op i toppen af indkomstfordelingen i det år, hvor gevinsterne realiseres. , Besiddelse af fast ejendom er mere udbredt end investeringer i aktier. Ejendomsværdiskatten svarede til mellem 0,8 og 1,1 pct. af indkomsterne i 5. til 10. decil og under 0,6 pct. i 2. til 4. decil. I første decil udgjorde ejendomsværdiskatten 0,7 pct. af indkomsten. I første decil er det primært selvstændige uden indtjening og hjemmegående, som har helt eller delvis ejerskab af en bolig. Kombineret med den lave indkomst i gruppen får det ejendomsværdiskatten til at syne af lidt mere i gruppen., De ti procent med højest indkomst betaler over en fjerdedel af skatten, Ser man på, hvor mange penge de forskellige indkomstgrupper betalte i skat i 2016, er forskellen større. I kroner og ører betalte den tiendedel af befolkningen med den højeste indkomst 163 mia. kr. i personlige indkomstskatter i 2016. Samlet bidrog denne gruppe med 34 pct. af indkomstskatterne. Det er over dobbelt så meget som personerne i 9. decil, der betalte 74 mia. kr. i indkomstskat. De tre deciler med de laveste indkomster betalte samlet 37 mia. kr. i indkomstskat. Dette udgjorde 7,7 pct. af indkomstskatterne i 2016.  , Anm.: Decilerne er opgjort efter personlig indkomst før skat for personer på 18 år og derover. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., I gennemsnit betalte en person i 10. decil 363.000 kr. i indkomstskat, mens personerne i 1. decil i gennemsnit betalte 7.100 kr. af deres indkomst i indkomstskat i 2016. , Indkomstskatterne er blevet lavere det seneste årti, De seneste 10 år er indkomstskattens andel af indkomsten før skat faldet. Det gælder dog ikke for 2. til 4. decil, hvor skatteprocenten har været nogenlunde konstant. Det skyldes blandt andet, at en stor del af skattelettelserne til lavindkomster er givet ved at hæve beskæftigelsesfradraget, som alene kommer personer i arbejde til gode. , Ser man på andelen af indkomster, som betales i arbejdsmarkedsbidrag (se artiklens første figur), fremgår det, at en relativt stor del af personerne i 2. til 4. decil ikke er i arbejde. Grupperne består primært af pensionister samt kontanthjælps- og dagpengemodtagere. I første decil finder man derimod den voksende gruppe af studerende med studiejob, som i nogen grad har glæde af beskæftigelsesfradraget., Faldet i andelen af indkomsten, som betales i skat, er størst i de øverste deciler. I 9. decil betalte personerne gennemsnitligt 3,3 procentpoint mindre af deres indkomst i skat i 2016 sammenlignet med 2006., ”At andelen af indkomsten, som går til skat, er faldet mest i 9. decil kan blandt andet tilskrives afskaffelsen af mellemskatten og højere topskattegrænser,” siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , I første decil faldt skattens andel af indkomsten ligeledes med 3,7 procentpoint. Dette skal man dog tolke med forsigtighed, da gruppen udover studerende primært består af hjemmeboende børn over 18 år og hjemmegående uden nævneværdig indkomst., 2006 er benyttet i sammenligningen med 2016, fordi årene bød på en nogenlunde samme konjunktursituation med relativt høje formueindkomster og lav arbejdsløshed., Anm.: Skatteprocenten er indkomstskatternes andel af indkomsten før skat. Se faktaboksen sidst i artiklen for mere information om beregningerne., Kilde: Særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Kontakt:, Specialkonsulent, Jarl Quitzau, , jaq@dst.dk, , 39 17 35 94 , Om beregningen, Denne artikel omhandler kun personlige indkomstskatter. Udover disse skatter betales der blandt andet også selskabsskat, pensionsafkastskat, grundskyld, moms og andre afgifter. Disse skatter påvirker alle indkomstfordelingen forskelligt. De tre første er progressive forstået på den måde, at personer med høj indkomst betaler en højere andel i skat, mens moms og afgifter typisk er regressive. Kirkeskat betragtes i indkomststatistikken, som et kontingent og ikke som en skat. Se det samlede provenu af skatter og afgifter i , statistikbanken, ., Befolkningen er inddelt i , deciler , efter den personlige , indkomst før skat, . Skatteprocenten er beregnet, som de betalte indkomstskatter delt med den samlede indkomst før skat. Da ejendomsværdiskatten er indført som en skat på , lejeværdi af egen bolig, og renteudgifter giver skattefradrag, så er lejeværdi af egen bolig og renteudgifter inkluderet i indkomsten før skat i denne artikel. Kun personer på 18 år og derover, som har haft bopæl i Danmark hele året, indgår i opgørelsen. Af hensyn til simpliciteten er indkomst og skattebetalinger sat til nul for personer med samlet negativ indkomst (fx underskud i egen virksomhed eller tab på værdipapirer).

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-04-09-flertallet-betaler-mindre-end-en-tredjedel-i-indkomstskat

    Bag tallene

    Efterlønsreformen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige

    Forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Efterlønsreformen har altså indtil videre haft den ønskede effekt., 12. maj 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I 2011 indgik den daværende VK-regering, DF og de radikale en aftale om reform af tilbagetrækningssystemet med det formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betød blandt andet en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 2014. I Danmarks Statistik har vi lavet en analyse af, hvad forhøjelsen af efterlønsalderen har betydet for beskæftigelsen af de berørte lønmodtagere, og konklusionen er klar: Reformen har indtil videre virket efter hensigten. De personer, der har fået forhøjet deres efterlønsalder, bliver på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder., Artiklen er skrevet på baggrund af DST Analyse , "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?", Særligt i forhold til ufaglærte og faglærte har der været udtrykt bekymring for, om de er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år. Det er i høj grad blandt ufaglærte og faglærte, at der er relativt mange, der vælger at gå på efterløn, så snart de har mulighed for det.,   , I 2013 – før reformen trådte i kraft – var det mellem 30 og 35 pct. af medlemmerne i eksempelvis 3F og FOA, der gik på efterløn som 60-årige, mens det samme kun gjaldt omkring 5 pct. af medlemmerne i fx Akademikernes og Magistrenes a-kasser. , Men også blandt ufaglærte og faglærte bliver de personer, som efter reformen har fået deres efterlønsalder forhøjet, på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. , Tydelige effekter af reformen, Personer født i 1953 er den sidste årgang, som ikke er berørt af reformen. Ser vi på lønmodtagerandelen blandt ufaglærte og faglærte fra den årgang, lå den nogenlunde stabilt omkring 80 – 85 pct. frem til de fyldte 60 år. Herefter faldt lønmodtagerandelen brat med over 15 procentpoint. De første, der blev berørt af reformen, er personer født i 1. halvår af 1954. De kunne først gå på efterløn fra 60½ år. Tallene viser, at det har betydet, at lønmodtagerandelen for dem forblev uændret høj, fra de fyldte 60 år, til de fyldte 60½ år. Herefter ses samme fald på ca. 15 procentpoint. Personer født i 2. halvår 1954 har mulighed for at gå på efterløn fra de fylder 61 år, mens de, der er født i 1. halvår 1955, kan gå på efterløn som 61½-årige. Her har vi endnu ikke tallene, efter at de har nået deres nye efterlønsalder, men for dem gælder det tilsvarende, at lønmodtagerbeskæftigelsen er stort set uændret fra de fyldte 60 år og frem mod deres nye efterlønsalder. , Altså har den nye efterlønsalder betydet, at mange ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år. Og det samme gør sig også gældende for lønmodtagere med en videregående uddannelse. Deres lønmodtagerbeskæftigelse ligger lidt højere på 85-90 pct., Ikke flere på andre typer overførsler, En af bekymringerne, da tilbagetrækningsreformen blev aftalt, var, at flere ufaglærte og faglærte ville overgå til offentlig forsørgelse i perioden, fra de fylder 60 år, og frem til de når deres nye efterlønsalder. Det kan være i forhold til førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. Men analysen viser, at det hidtil ikke har været tilfældet. Andelen på offentlig forsørgelse er stort set uændret, og det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Dette ses både for ufaglærte og faglærte samt for personer med en videregående uddannelse. , God begyndelse, Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Fra foråret 2013 til udgangen af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 90.000 personer. Det svarer til 3,5 pct. De forbedrede konjunkturer kan have spillet ind på lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 60-årige. Men med en stigning på ca. 20 pct. i lønmodtagerbeskæftigelsen for de 60-årige, er der ikke nogen tvivl om, at efterlønsreformen har haft den ønskede effekt. Analysen kan selvsagt ikke sige, om det vil blive ved med at være tilfældet, efterhånden som efterlønsalderen stiger yderligere. Men begyndelsen peger i hvert fald på, at reformen virker. , Denne artikel har været bragt som , kronik, i Børsen, 12. maj 2016.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-05-12-Efterloensreformen

    Bag tallene

    Europæisk kvalitetstjek: Der er høj tillid til Danmarks Statistik

    I midten af januar slog internationale statistikeksperter vejen forbi København for at lave en vurdering af kvaliteten i Danmarks Statistiks arbejde. Besøget, som kaldes et peer review, strakte sig over fem dage og resulterede i masser af ros, men også et par råd til, hvordan statistikken kan blive endnu bedre. , 15. maj 2015 kl. 9:00 , Af , Mia Parsbæk Pedersen, Overodnet set går det ret godt for statistikproduktionen i Danmark. Peer review teamet konkluderer i deres endelige rapport, at Danmarks Statistik i høj grad lever op til de europæiske standarder for god statistik. De lægger ligeledes vægt på, at der er fuld tiltro til Danmarks Statistiks professionalisme og uafhængighed. Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov ser store fordele ved besøget: , ”Det er en utrolig sund proces at have nogle udefrakommende til at kigge sig efter i kortene. Bare forberedelsen til peer review'et gav os inspiration til tiltag, der vil være fornuftige”, siger han. , Danmarks Statistik havde sidst besøg af et peer review team tilbage i 2007. På daværende tidspunkt havde de fælles krav til europæisk statistik, der kaldes Code of Practice (CoP), kun eksisteret i to år. Derfor var formålet med besøget dengang at finde ud af, om de europæiske lande levede op til de principper for god statistikpraksis, der er beskrevet i CoP. Jean-Michel Duur, som er en del af 2015-peer review teamet, forklarer, at januars undersøgelse havde et lidt andet fokus: , ”Vi forsøger at identificere styrkerne ved de nationale statistik-systemer og de nationale statistik institutioner i relation til Code of Practice, men også nogle områder, der kan forbedres”., Fakta-boks, Peer review undersøgelserne fortages i alle EU-lande. Formålet er at undersøge, om landene lever op til de europæiske grundprincipper for officiel statistikproduktion, som er beskrevet i European Statistics Code of Practice (CoP), herunder principper om faglig uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og kvalitet. ,  , Det peer review team, der foretog undersøgelsen af Danmarks Statistik, bestod af franske Jean-Michel Duur, italienske Michelle Jouvenal og irske Adrian Redmond, der alle er eksperter indenfor statistikproduktion. De er en del af et større team af ekspertkonsulenter, som Eurostat har sammensat til at fortage undersøgelserne., Danmarks Statistik ligger lunt i svinget, Først og fremmest understreger den nye rapport, at der er stor tillid til Danmarks Statistiks uafhængighed og professionalisme. Brugen af administrative data fremhæves som en stor styrke; der er både roser til effektiviteten og kvaliteten i statistikproduktionen. I rapporten kan man også læse, at Danmarks Statistik er dygtig til at inddrage brugerne af statistikken i udarbejdelsen af den. Til sidst påpeger teamet, at Danmarks Statistik har en imponerende Forskningsservice, der sikrer forskerne en unik fjernadgang til mikrodata. , Peer reviewerne havde også til opgave at identificere områder hos Danmarks Statistik, hvor der er plads til forbedringer. Jørgen Elmeskov er positiv overfor peer review’ernes forbedringsforslag: , ”Jeg synes, at anbefalingerne i det store hele er "spot on". Det er lidt imponerende, at et hold af udefrakommende eksperter kunne komme så godt ind i sagerne på så kort tid”, uddyber han., Blandt de vigtigste anbefalinger er:, Lov om Danmarks Statistik bør opdateres ved at indskrive bestemmelser om uafhængighed og fortrolighed , Koordinationen med andre nationale statistiskproducenter bør styrkes. I den forbindelse anbefales det at etablere en klar definition af hvad ’officiel dansk statistik’ er og en fælles formidlingsportal  , Danmarks Statistik bør formalisere arbejdet med de myndigheder, der leverer administrative data til statistikkerne , Information og feedback til indberetterene af statistik bør forbedres , Formidlingen af statikkerne kan forbedres i form af mere analyse og brug af interaktive kort , Danmarks Statistik er klar til forbedringer , For at imødekomme disse forslag til forbedringer har Danmarks Statistik udarbejdet en række tiltag, som enten allerede er i gang eller vil blive søsat i den nærmeste fremtid.  , Opdateringen af Lov om Danmarks Statistik er højt prioriteret. Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet drøfter for øjeblikket, hvordan denne proces bedst kan forløbe. Lovforslaget skal bl.a. tage højde for den europæisk CoP og anbefalingerne fra peer review teamet. , Danmarks Statistik er også indstillet på at blive bedre til at koordinere med andre producenter af nationalstatistik. Der bliver blandt andet sat en proces i gang, der skal resultere i en klar definition af, hvad officiel dansk statistik er. Danmarks Statistik vil arrangere en række dialogmøder med eksterne producenter af national statistik, hvor man skal finde frem til en klar definition, fælles kvalitetskriterier og en model til kvalitetssikring. Jørgen Elmeskov giver udtryk for, at særligt dette punkt kan gøres bedre: , ”Peer review'et har givet ekstra impuls til vores samtaler med andre statistikproducenter om en større grad af koordinering. Man kan godt undre sig over, at der har været så lidt koordinering historisk i et ellers gennemorganiseret land.”, For at formalisere arbejdet med institutioner, der leverer administrative data, vil Danmarks Statistik fremsætte en standardprocedure, som skal følges i samarbejdet. , Ved udgangen af 2015 vil Danmarks Statistik desuden sørge for mere omfattende information og feedback til de virksomheder, der indberetter tal til brug i statistikkerne. Hver virksomhed vil modtage et tilpasset overblik over, hvilken information de bedes oplyse og efterfølgende modtage feedback i form af de statistiske resultater, de har bidraget til.  , Danmarks Statistik har også en plan for at imødekomme det sidste af de fremhævede forbedringsforslag, som er formidlingen af statistik. For at lave skarpere analyser, bliver der oprettet en analyse-gruppe, der skal sørge for bedre analytisk indhold i institutionens udgivelser. Desuden vil Danmarks Statistik blive dygtigere til visuelt at formidle statistik. Derfor er Danmarks Statistik i gang med at afprøve forskellige typer af interaktive kort og udarbejde demoer. Baseret på resultatet af afprøvningen bliver der i løbet af 2015 præsenteret et forslag til, hvordan udfordring kan løses. , Disse initiativer er et udpluk fra en større rapport, hvori Danmarks Statistik detaljeret og præcist beskriver, hvordan institutionen vil imødekomme peer review teamets anbefalinger. Desuden fremhæver Jørgen Elmeskov, at resultaterne af peer review-besøget vil have indflydelse på den fremtidige strategi: , ”Peer review'ets anbefalinger vil helt sikkert påvirke den strategi frem mod år 2020, som vi er i færd med at udarbejde.”

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-05-15-peerreview

    Bag tallene

    Globalisering udfordrer statistikken

    Kronik i Børsen den 23. november 2016, 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Selvom globaliseringen siden finanskrisen er skiftet ned i gear, er den fortsat en stor udfordring for den statistiske analyse af økonomien., Udfordringen til statistikken går på to ben: For det første er nogle af vores velkendte indikatorer blevet sværere at tolke. For det andet har vi brug for at blive bedre til at beskrive den ændrede økonomiske aktivitet, globaliseringen fører med sig. , Irsk BNP var et wake-up call, Offentliggørelsen af et revideret irsk BNP for 2015 for nogle måneder siden var en øjenåbner. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en vækstrate på over 25 pct. i et vesteuropæisk land. Mere bekymrende end tallet i sig selv er, at det oplagt ikke har megen relation til den økonomiske udvikling i Irland.  Når man kigger på andre indikatorer for den indenlandske økonomi, voksede de typisk med 4-6 pct.. BNP gav altså et helt misvisende billede af den økonomiske aktivitet i Irland. Det samme gælder en række andre nationalregnskabsindikatorer., Det er i sig selv skidt for eksempelvis den regering og de politikere, som skal prøve at kalibrere en fornuftig finanspolitik. Det er heller ikke godt for EU’s finanspolitiske rammeværk, at nævneren i budgetunderskuds- og gældslofterne kan skifte rundt på den måde. Og det irske bidrag til EU er også påvirket., Det er ikke, fordi de irske statistikere har taget fejl. Eurostat og andre er enige med irerne om, at BNP er beregnet efter forskrifterne. Vi ved faktisk ikke præcist, hvorfra effekten kommer. Irerne føler sig af diskretionshensyn ikke i stand til at give mange oplysninger. Men allerede det er jo også en slags oplysning. Det er oplagt, at tallene er påvirket af internationale dispositioner foretaget af nogle af de store multinationale selskaber, som præger den irske økonomi og er påvirket af det irske selskabsskatteregime., Kunne det samme ske i Danmark? Kvalitativt må svaret være ja, om end det måske ville være mere sandsynligt, givet de danske selskabsskatteregler, at effekten ville gå den anden vej. Men kvantitativt er det usandsynligt, at effekterne på BNP kunne blive så store. De multinationale selskaber i dansk økonomi er ikke så store i forhold til økonomiens størrelse, og skattemæssigt er det heller ikke helt så ligetil at relokalisere aktiviteter., Alligevel har vi fra dansk side en klar interesse i det arbejde, som skal til at begynde på EU-, OECD- og FN-plan, for at identificere mere robuste indikatorer for indenlandsk økonomisk aktivitet i en globaliseret tid. , Statistikproduktionen skal være mere globalt orienteret, Som et af flere skridt på vej mod at have statistik, der omfavner globaliseringen, afholdtes 21. november en konference organiseret af Nordisk Ministerråd om nordiske virksomheders placering i globale værdikæder. Konferencen præsenterede resultaterne fra et nyskabende tværnationalt samarbejde mellem de nordiske statistikkontorer og OECD. Det overordnede budskab var, at statistikken bliver bedre til at opfange virksomhedernes – især de multinationale virksomheders – måder at organisere deres produktion globalt. Gennem etableringen af harmoniserede nationale databaser er det nu muligt at opdele og analysere aktiviteter og performance i de nordiske lande efter virksomhedernes størrelse, ejerskab (nationalt eller udenlandsk ejet) og deltagelse i international handel., Et entydigt billede i alle nordiske lande er sammenhængen mellem størrelse og global orientering: Store virksomheder er næsten altid multinationale og mere eksportorienterede end mindre virksomheder. Betyder det, at det kun er de forholdsvis få store, multinationale virksomheder, der drager fordele af de globale værdikæder? Nej. Ud fra det nye nordiske datamateriale har OECD konkluderet, at omkring en fjerdedel af værditilvæksten fra eksport i de nordiske lande kommer fra mindre virksomheder, der ikke eksporterer direkte, men fungerer som underleverandører til de eksporterende virksomheder., OECD vurderer det nye nordiske datamateriale som så innovativt og værdifuldt, at deres chefstatistiker kalder projektet ”groundbreaking”. Hvis statistikken skal bliver bedre til at beskrive globaliseringen, så må statistikproduktionen – ligesom virksomhederne - blive mere globalt orienteret.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-11-23-globalisering-udfordrer-statistikken

    Bag tallene

    Arbejdsløshed i provinsen: Hvorfor knækker kurven?

    I kampen med at få bugt med den arbejdsløshed, der fulgte i kølvandet, da den økonomiske krise ramte i 2008, ser det på papiret ud til, at nogle dele af landet klarer sig væsentligt bedre end andre. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet., 13. marts 2014 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Ledighedstallene for de 11 danske landsdele viser, at det især er landsdelene Vestjylland og Nordjylland, der har formået at knække kurven for den registrerede ledighed. Allerede fra starten af 2010 begyndte arbejdsløsheden at falde der, mens de øvrige landsdele havde en nogenlunde stabil eller endda fortsat lidt stigende arbejdsløshed. , Umiddelbart ligner det en positiv historie for de jyske udkantsområder, men det er med al sandsynlighed ikke tilfældet, mener Michael H. J. Stæhr, cheføkonom i Dansk Erhverv. , ”Der, hvor jobs skabes, er ikke nødvendigvis der, hvor arbejdsløsheden falder. Beskæftigelsen skabes i byerne, derfor burde vi se ledigheden falde i København, men der ligger den stabilt,” siger han. , Derfor mener han, at der er andre faktorer, der spiller ind, når vi ser arbejdsløsheden falde i de områder. , ”Det er svært at forestille sig, at de ledige, der kan flytte sig efter jobbene, ikke gør det. Jeg tror, at specielt de unge nyuddannede flytter sig,” siger han. , Den registrerede ledighed:, Den registerbaserede ledighedsstatistik er en månedlig totaltælling over samtlige registrerede ledige, dvs. samtlige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere der er arbejdsmarkedsparate – det vil sige, at de er i stand til at tage et arbejde. Ledige i aktivering er også indregnet. , De 11 landsdele: , Danmarks Statistik har opdelt de fem regioner yderligere i landsdele, for at kunne analysere et område mere detaljeret. De 11 landsdele er: Byen København, Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland, Nordjylland. Når ledige i fx Vestjylland flytter til København eller Aarhus i jagten på et job, forsvinder de altså fra ledighedsstatistikken i Vestjylland. Samtidig påpeger Michael H. J. Stæhr, at denne bevægelse er med til at forklare, hvorfor arbejdsløsheden i København ikke falder, når det nu er her, beskæftigelsen stiger. , ”Byerne kan ikke følge med vandringen og absorbere alle, derfor holdes ledigheden oppe,” siger han. , En anden forklaring på, at ledigheden falder i et område, kan også være, at nogle af dem, der står uden job, vælger at begynde på en uddannelse. Så vil de ikke længere optræde som arbejdsløse. , Flere falder ud af arbejdsstyrken , Erik Bjørsted, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), er helt enig i, at flytninger og uddannelse er vigtige faktorer i forhold til at forklare, hvorfor antallet af ledige så forholdsvis tidligt efter krisen begyndte at falde i de to områder, mens de øvrige landsdele ikke fulgte med. Men han peger på endnu en forklaring, som, han mener, vejer mindst lige så tungt. , ”En stor forklaring er, at mange simpelthen er gledet ud af arbejdsstyrken. Flere kontanthjælpsmodtagere er havnet i match-kategori 2 og 3,” siger Erik Bjørsted. , Kontanthjælpsmodtagere i match-kategori 2 og 3 er ikke vurderet til at være arbejdsmarkedsparate. Det vil sige, at de ikke er i stand til at tage et job, og derfor tæller de ikke med som ledige. , ”Vi ved, at i store dele af Jylland er andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere højere end i resten af landet.”, siger Erik Bjørsted. , Erik Bjørsted og Michael H. J. Stæhr er enige om, at den faldende tendens, der fra januar 2013 kan aflæses i ledighedskurverne i samtlige landsdele, bortset fra Københavns omegn, skyldes dagpengereformen. Nogle har mistet dagpengeretten, og hvis de ikke overgår til kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse, er de ude af statistikken. Andre ledige, som har stået til at miste dagpengene, har valgt at uddanne sig med SU, og endelig har nogle måske været så heldige at få et arbejde. , Flere jobs på vej – i byerne , Men når det er sagt, så mener de også begge, at vi fremadrettet vil se et reelt fald i ledigheden overordnet set, fordi der er udsigt til, at der kommer mere gang i beskæftigelsen. Men i første omgang bliver det ikke de ledige borgere i udkantsområderne, som håber på at finde arbejde, hvor de bor, der kommer til at nyde godt af udviklingen. , ”Det er primært inden for servicefagene, der skabes nye job, og de virksomheder ligger typisk i de større byer,” siger Michael H. J. Stæhr. , I AE har man ligeledes analyseret sig frem til, at udkantsområder, der er knyttet op på traditionel industri, er dem, der vil opleve den mindste fremgang de kommende år. Dog ser det ifølge AE’s analyse ud til, at alle landsdele bortset fra Bornholm vil opleve fremgang i beskæftigelsen. Prognosen forudser, at beskæftigelsen i København i 2015 igen vil være på højde med, hvad den var i 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-03-13-ledighed-i-provinsen

    Bag tallene

    Flere og større krydstogtskibe lægger til i danske havne

    Fra 2015 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Passagertallet tyder desuden på, at skibene er blevet større, 9. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2018 lagde 520 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2008 var tallet 366, hvilket svarer til en stigning på 42 procent fra 2008 til 2018. Stigningen fra 2008 til 2018 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men skyldes i høj grad, at havnene uden for København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2008 til 2018. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35,  , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 300, 332, 303, 368, 357, 343, 313, 283, 311, 325, 345, Øvrige havne, 66, 42, 48, 56, 81, 67, 58, 64, 95, 144, 175, I alt, 366, 374, 351, 424, 438, 410, 371, 347, 406, 469, 520, Flere havne får besøg af krydstogtskibe, En væsentlig årsag til, at der kommer flere krydstogtskibe til Danmark, er, at antallet af havne med anløb af krydstogtskibe er steget. Indtil 2014 blev der hovedsageligt registreret krydstogtskibe i København, Rønne og Aarhus Havn. Men fra 2014 og frem er der også anløb i Kalundborg, Aalborg og Skagen Havn. Især de to sidstnævnte havne har oplevet stor udvikling i antallet af krydstogtskibe, der kigger forbi. I Aalborg anløb to krydstogtskibe havnen i 2014, mens det samme tal var 33 i 2018. Skagen Havn fik besøg af fem krydstogtskibe i 2014 og 43 i 2018. I perioden 2014 til 2018 har 49 krydstogtskibe også besøgt havne, der falder i kategorien øvrige havne.,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35,  , Antal krydstogtskibe der anløber danske havne uden for København, Årstal, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Kalundborg Havn, 5, 0, 1, 6, 1, Rønne Havn, 27, 17, 18, 26, 42, Aarhus Havn, 11, 11, 30, 36, 41, Aalborg Havn, 2, 14, 21, 35, 33, Skagen Havn, 5, 14, 17, 31, 43, Øvrige havne, 8, 8, 8, 10, 15, I alt, 58, 64, 95, 144, 175,  , Passagertallet stiger i hele landet, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer - altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2008 til 2018. Stigningen i passagertallet er mere markant end for antallet af krydstogtskibe, men tendensen er den samme. Sammenhængen tyder på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, og her viser data, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35,  , Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 245, 272, 314, 381, 318, 479, 319, 323, 387, 422, 463, Øvrige havne, 50, 37, 24, 57, 85, 83, 73, 74, 112, 167, 208, I alt, 295, 309, 338, 438, 403, 562, 392, 397, 499, 589, 671, Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Carsten Zornig på , czo@dst.dk, eller 3917 3081.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-09-stor-stigning-i-antal-krydstogtskibe

    Bag tallene

    Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014

    Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere., 10. september 2018 kl. 12:05 - Opdateret 15. januar 2020 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 15. januar 2020: Denne artikel er opdateret med tal for 2018, . , Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2018. Siden 2015 er andelen dog begyndt at stige igen, men kun med 1,4 procentpoint fra 2014 til 2018, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 34,4 pct., mens den var på 31,3 for drenge i alderen 13-17 år. , ”Faldet efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter krisen, men børn og unges beskæftigelsesfrekvenser faldt lidt mere end de 18-64-åriges. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen kom desuden lidt senere end de voksnes,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , I alt havde ca. 110.900 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2018., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2018 højest i Fanø (43,9 pct.) Varde (43,2 pct.) og Ringkøbing-Skjern (42,2 pct.) kommuner. I 21 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 36 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun Bornholm (36,8 pct.) øst for Storebælt, om end andelen af unge i beskæftigelse  Lolland og Guldborgsund kommuner med henholdsvis 35,8 pct. og 35,5 pct. også var relativt høj., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2018, var lavest i Gentofte (24,7 pct.), Frederiksberg (25,8 pct.), og Københavns (26,6 pct.) kommuner. Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2018 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 30,0 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år uden for Sjælland., Andel beskæftigede 13-17 år i pct. 2018, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, . Kort: Styrelsen fra Dataforsyning og Effektivisering., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november. Se tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne nederst i denne artikel., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2018. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2018 arbejde 2,6 timer mindre om ugen end i 2008., Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid.   , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Knap en tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked , For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede 35.300 børn og unge i 2018. Det svarer til 31,8 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 43.000 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.900 16-17-årige var beskæftigede., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk, Beskæftigelsesfrekvens for 13-17-årige i kommunerne. , Kommune, Pct. i beskæftigelse,  , 2018, 2016, Fanø, 43,9, 39,1, Varde, 43,2, 40,9, Ringkøbing-Skjern, 42,2, 39,4, Herning, 40,3, 38,0, Tønder, 40,1, 36,1, Randers, 39,3, 37,5, Ikast-Brande, 39,3, 38,2, Thisted, 39,2, 37,6, Frederikshavn, 39,1, 38,0, Billund, 38,8, 36,8, Esbjerg, 38,4, 36,8, Ærø, 38,3, 35,8, Holstebro, 38,1, 35,4, Norddjurs, 37,9, 35,7, Lemvig, 37,9, 34,6, Viborg, 37,2, 36,7, Vejen, 37,0, 37,2, Bornholm, 36,8, 38,2, Langeland, 36,7, 37,1, Middelfart, 36,5, 34,3, Struer, 36,1, 32,5, Lolland, 35,8, 36,5, Morsø, 35,6, 32,6, Guldborgsund, 35,5, 34,4, Samsø, 35,4, 37,0, Vejle, 35,4, 35,0, Fredericia, 35,4, 35,5, Horsens, 35,3, 33,8, Kolding, 35,2, 34,2, Hedensted, 35,1, 34,5, Solrød, 34,8, 32,4, Skive, 34,8, 35,9, Læsø, 34,5, 45,5, Sønderborg, 34,4, 30,6, Køge, 34,2, 29,5, Skanderborg, 34,1, 33,1, Hjørring, 34,1, 32,4, Kerteminde, 33,9, 34,0, Halsnæs, 33,9, 33,4, Greve, 33,9, 30,6, Stevns, 33,8, 32,6, Helsingør, 33,4, 32,6, Brønderslev, 33,3, 32,0, Høje-Taastrup, 33,0, 31,1, Faxe, 33,0, 30,5, Nordfyns, 32,9, 34,5, Herlev, 32,9, 30,7, Silkeborg, 32,9, 34,1, Hillerød, 32,8, 32,4, Jammerbugt, 32,8, 31,0, Syddjurs, 32,8, 31,3, Frederikssund, 32,8, 32,4, Vesthimmerlands, 32,6, 30,2, Albertslund, 32,6, 28,3, Mariagerfjord, 32,5, 29,7, Tårnby, 32,4, 30,5, Aabenraa, 32,4, 29,8, Vallensbæk, 32,3, 31,8, Gladsaxe, 32,3, 29,9, Næstved, 32,3, 30,0, Favrskov, 32,2, 33,6, Svendborg, 32,2, 31,6, Slagelse, 32,1, 30,1, Assens, 31,8, 32,0, Haderslev, 31,8, 31,6, Glostrup, 31,7, 28,1, Faaborg-Midtfyn, 31,7, 31,0, Aarhus, 31,4, 31,0, Gribskov, 31,3, 29,2, Hvidovre, 31,3, 31,8, Fredensborg, 31,2, 27,9, Odense, 31,2, 28,2, Ishøj, 31,1, 26,9, Allerød, 31,1, 29,0, Ballerup, 31,1, 29,0, Hørsholm, 30,9, 29,7, Odder, 30,8, 28,7, Rebild, 30,8, 30,1, Brøndby, 30,6, 31,1, Holbæk, 30,4, 28,7, Aalborg, 30,4, 29,6, Lejre, 30,4, 29,4, Dragør, 30,3, 28,9, Odsherred, 30,2, 31,1, Ringsted, 30,1, 28,7, Nyborg, 30,0, 29,7, Kalundborg, 29,9, 29,2, Roskilde, 29,9, 29,6, Egedal, 29,8, 28,8, Furesø, 29,8, 27,9, Rødovre, 29,0, 29,6, Rudersdal, 28,4, 24,7, Vordingborg, 28,3, 28,4, Lyngby-Taarbæk, 27,7, 23,1, Sorø, 27,1, 28,1, København, 26,6, 25,2, Frederiksberg, 25,8, 25,2, Gentofte, 24,7, 25,4, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-10-Flere-unge-i-beskaeftigelse

    Bag tallene

    Lidt over halvdelen af kommunerne har den samme skatteprocent som i 2011

    Siden 2011 har 11 kommuner ændret skatteprocenten mere end 0,5 procentpoint og kun to har ændret den mere end 1 procentpoint. Generelt har kommuner, der havde en henholdsvis relativ høj eller relativ lav skatteprocent i 2011, det samme niveau i 2018., 11. oktober 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2011 har knap halvdelen af de 98 kommuner ændret skatteprocenten. 26 har sat den op, og 22 har sat den ned, mens 50 har den samme kommuneskatteprocent i 2018 som i 2011., Kommunerne, som har ændret skatteprocenten, har typisk ændret den med op til 0,5 procentpoint i forhold til 2011. Blot 11 kommuner har ændret kommuneskatteprocenten mere. Billund og Furesø har med 1,2 procentpoint sænket skatten mest, mens Albertslund, Frederikshavn og Norddjurs med 1 procentpoint har hævet skatteprocenten mest., ”En årsag til de relativt få og små udsving kan være, at kommunerne samlet skal holde det samme skattetryk, hvorfor det har været vanskeligt for de enkelte kommuner at ændre skatteprocenten markant,” siger Per Svensson, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Kommunernes skatteprocenter ligger i 2018 på mellem 22,5 pct. og 27,8 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT,  , Kommunernes indtægter, De kommunale indkomstskatter udgjorde 238 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 50,5 pct. af kommunernes samlede indtægter på 472 mia. kr., Resten af kommunernes indtægter kom fra bl.a. tilskud og udligning (92 mia. kr.), driftstilskud (65 mia. kr.), statsrefusion (27 mia. kr.) samt grundskyld (26 mia. kr.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Oftest uændret skatteprocent, Siden 2011 har kommunerne til sammen justeret skatteprocenten 85 gange, mens kommunerne har fastholdt skatten 699 gange fra 2011 til 2018. Når kommunerne ændrer skatten, er ændringen oftest på maksimalt 0,5 procentpoint. Fem gange siden 2011 har kommuner ændret mere end 0,5 procentpoint på skatteprocenten fra et år til et andet – to gange op og tre gange ned. Senest ændrede Billund skatten med -0,7 procentpoint fra 2017 til 2018., ”I den politiske diskussion de enkelte kommuner kan det fylde en del, når skatten bliver ændret, men i det store billede sker det langt oftere, at skatten forbliver uændret. Og faktisk er antallet af kommuner, der ændrer skatteprocenten ikke steget i nogle af årene siden 2013,” siger Per Svensson, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2018 ændrede syv kommuner skattesats, idet tre hævede skatten og fire sænkede den. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Kommunerne med høj eller lav skatteprocent er de samme i 2011 og 2018, Kommunerne med henholdsvis høj og lav skatteprocent i 2011 ligger fortsat i den høje og lave ende i 2018. Således var de seks kommuner – Rudersdal, Frederiksberg, Gentofte, Tårnby, Hørsholm og Vejle - med lavest skatteprocent i 2011 også blandt de seks med lavest kommunal skatteprocent i 2018., Også blandt kommuner med de højeste kommuneskatteprocenter var de seks med de højeste procenter de samme i 2011 og 2018. Langeland, Vesthimmerland, Lolland, Brønderslev, Svendborg og Ringsted var at finde i denne gruppe., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Furesø har flyttet sig mest på en liste over skatteprocenter, På en liste over kommunernes skatteprocenter i forhold til hinanden (se tabel nederst i denne artikel) ligger en del kommuner nogenlunde samme sted som i 2011. Men 14 kommuner har flyttet sig mere end 20 pladser på listen. Det største hop har Furesø Kommune taget med 61 pladser frem på listen, mens Frederikshavn er faldet 45 pladser tilbage på listen (se tabel nederst i denne artikel)., ”Når kommunerne kan flytte sig så meget på en rangeret liste med ændringer på op til 1,2 procentpoint, er det udtryk for, at en stor del af kommunernes skatteprocenter ligger inden for et interval på godt et procentpoint,” siger Per Svensson fra Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Kontakt: Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, , psv@dst.dk,  , Kommunale skatteprocenter 2011-2018, Kommune, 2011, 2018, Udvikling 2011-2018, Kommuner sorteret efter lavest skattepct.  2011, Kommuner sorteret efter lavest skattepct.  2018, Skattepct., pct.point, Rudersdal, 22,8, 22,5, -0,3, 1, 1, Frederiksberg, 23,1, 22,8, -0,3, 3, 2, Gentofte, 22,8, 22,8, 0, 1, 2, Tårnby, 23,5, 23,1, -0,4, 5, 4, Hørsholm, 23,5, 23,2, -0,3, 5, 5, Vejle, 23,4, 23,4, 0, 4, 6, Glostrup, 24,2, 23,6, -0,6, 12, 7, Gladsaxe, 24,1, 23,7, -0,4, 11, 8, Herlev, 23,7, 23,7, 0, 7, 8, Lyngby-Taarbæk, 23,7, 23,7, 0, 7, 8, København, 23,8, 23,8, 0, 9, 11, Greve, 23,9, 23,9, 0, 10, 12, Billund, 25,2, 24, -1,2, 39, 13, Brøndby, 24,5, 24,3, -0,2, 15, 14, Allerød, 25,3, 24,3, -1, 46, 14, Aarhus, 24,4, 24,4, 0, 14, 16, Høje-Taastrup, 24,7, 24,6, -0,1, 20, 17, Solrød, 24,8, 24,6, -0,2, 23, 17, Gribskov, 24,5, 24,7, 0,2, 15, 19, Dragør, 24,8, 24,8, 0, 23, 20, Furesø, 26, 24,8, -1,2, 81, 20, Køge, 24,9, 24,9, 0, 26, 22, Fanø, 24,3, 24,9, 0,6, 13, 22, Herning, 24,9, 24,9, 0, 26, 22, Ishøj, 25, 25, 0, 29, 25, Kalundborg, 25,3, 25, -0,3, 46, 25, Næstved, 25, 25, 0, 29, 25, Stevns, 25, 25, 0, 29, 25, Kolding, 25, 25, 0, 29, 25, Ringkøbing-Skjern, 24,7, 25, 0,3, 20, 25, Vallensbæk, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Slagelse, 24,7, 25,1, 0,4, 20, 31, Varde, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Odder, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Ikast-Brande, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Lejre, 25,4, 25,2, -0,2, 52, 36, Roskilde, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Vordingborg, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Vejen, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Horsens, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Lemvig, 24,8, 25,2, 0,4, 23, 36, Fredensborg, 25,4, 25,3, -0,1, 52, 42, Frederikssund, 25,9, 25,3, -0,6, 79, 42, Helsingør, 25,4, 25,3, -0,1, 52, 42, Holbæk, 25,1, 25,3, 0,2, 33, 42, Odense, 24,5, 25,3, 0,8, 15, 42, Tønder, 25,3, 25,3, 0, 46, 42, Holstebro, 25,3, 25,3, 0, 46, 42, Struer, 24,9, 25,3, 0,4, 26, 42, Hedensted, 25,4, 25,4, 0, 52, 50, Aalborg, 25,4, 25,4, 0, 52, 50, Ballerup, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Hvidovre, 25,6, 25,5, -0,1, 67, 52, Fredericia, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Silkeborg, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Skive, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Rebild, 25,1, 25,5, 0,4, 33, 52, Thisted, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Albertslund, 24,6, 25,6, 1, 18, 59, Hillerød, 25,6, 25,6, 0, 67, 59, Esbjerg, 25,4, 25,6, 0,2, 52, 59, Aabenraa, 25,4, 25,6, 0,2, 52, 59, Norddjurs, 24,6, 25,6, 1, 18, 59, Randers, 25,6, 25,6, 0, 67, 59, Rødovre, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Egedal, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Halsnæs, 25,4, 25,7, 0,3, 52, 65, Sønderborg, 25,2, 25,7, 0,5, 39, 65, Favrskov, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Skanderborg, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Viborg, 25,8, 25,7, -0,1, 76, 65, Jammerbugt, 25,3, 25,7, 0,4, 46, 65, Middelfart, 25,8, 25,8, 0, 76, 73, Morsø, 25,3, 25,8, 0,5, 46, 73, Syddjurs, 25,4, 25,9, 0,5, 52, 75, Hjørring, 25,4, 25,9, 0,5, 52, 75, Mariagerfjord, 25,7, 25,9, 0,2, 71, 75, Nordfyns, 26,1, 26, -0,1, 83, 78, Samsø, 26, 26, 0, 81, 78, Faxe, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Assens, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Faaborg-Midtfyn, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Ærø, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Bornholm, 25,9, 26,2, 0,3, 79, 84, Kerteminde, 26,1, 26,2, 0,1, 83, 84, Frederikshavn, 25,2, 26,2, 1, 39, 84, Guldborgsund, 25,8, 26,3, 0,5, 76, 87, Haderslev, 26,5, 26,3, -0,2, 91, 87, Sorø, 26,4, 26,4, 0, 89, 89, Nyborg, 26,4, 26,4, 0, 89, 89, Læsø, 25,6, 26,5, 0,9, 67, 91, Odsherred, 26,6, 26,6, 0, 92, 92, Ringsted, 26,7, 26,7, 0, 93, 93, Svendborg, 26,8, 26,8, 0, 95, 94, Brønderslev, 26,9, 26,9, 0, 96, 95, Lolland, 26,7, 27, 0,3, 93, 96, Vesthimmerlands, 27,2, 27, -0,2, 97, 96, Langeland, 27,8, 27,8, 0, 98, 98

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-11-halvdelen-af-kommunerne-har-den-samme-skatteprocent-som-i-2011

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation