Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1231 - 1240 af 1744

Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2019., 31. august 2020 kl. 12:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Det offentlige havde udgifter for i alt 1.150 milliarder kroner i 2019. Dette meget store tal vil i denne artikel blive omregnet til en hel 1.000-kroneseddel for lettere at illustrere, hvad det offentlige Danmark bruger pengene på. , Den største post på i det offentlige husholdningsregnskab er ’social beskyttelse, ‘ som dækker over en række sociale og sundhedsmæssige udgifter til fx alderdom og sygdom og invaliditet. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr. så går 434 kr. til området ’social beskyttelse.’ , De samlede offentlige udgifter omregnet til 1.000 kroner. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/off29, Figuren viser kun de 10 overordnede offentlige udgiftsposter. En mere detaljeret opgørelse med alle underkategorier, herunder fx politi og brandvæsen, kan findes her., Den største post under ’social beskyttelse, ‘ er udgifter til alderdom, hvor der for hver 1.000 offentlige krone bruges 167 kr. Det næststørste område er sygdom og invaliditet, hvor der bruges 87 kr. for hver 1.000 offentlige krone, som følges af 85 kr. til familier og børn. , Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Offentlige udgifter til social beskyttelse. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/off29, Det offentlige bruger næstmest på sundhedsvæsen, Den næst tungeste overordnede udgiftspost i det offentlige er til sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige bruger 167 kr. hver gang der bruges 1.000 kroner. , Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 25 kr. , Den tredjestørste udgiftspost inden for sundhedsvæsen er medicinske produkter, apparater og udstyr, hvilket der årligt bruges 11 ud af 1.000 kr. på., Grundskole-uddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser, Den tredjestørste overordnede udgiftspost i det offentlige er til uddannelse. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går 127 kr. til undervisning i bred forstand. , Knap halvdelen, 58 kr., går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 33 kr., Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er, Det danske politi, brandvæsen, domstole og fængsler kategoriseres under navnet ’offentlig orden og sikkerhed,’ som er et område, der i 2019 modtog 19 kroner, hver gang det offentlige brugte 1.000 kroner. , Heraf går de 11 kr. til politiet, 3 kr. kroner går til henholdsvis domstole og fængsler, mens 1 krone dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet. , Det offentliges udgifter til forsvaret kategoriseres for sig og her bruges der årligt 23 kr. pr. 1.000 brugte krone. , Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til "skattekisten, ", hvis man så på 1.000 kr. i 2017. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder., Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte chefkonsulent Martin Rasmussen på mail MRA, @dst.dk, eller tlf.: 3917 3529 ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-08-31-hvordan-bruger-det-offentlige-tusind-kroner

Bag tallene

Skæv aldersfordeling i Folketinget

Andelen af ældre i det danske samfund er stadigt stigende. Men i Folketinget fylder de ældre ganske lidt, og det er spild af ressourcer, mener eksperter., 22. oktober 2012 kl. 15:00 , , Video: Hør hvad Folketingsmedlemmerne Per Stig Møller (K) og Jeppe Mikkelsen (RV) mener om antallet af +65'ere i Folketinget., Danske ældre på 65 år og derover er underrepræsenterede i Folketinget. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte bog ”65+”, der er et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. I dag er 17 procent af den samlede danske befolkning over 65 år. Men da stemmerne fra folketingsvalget den 15. september 2011 var talt op, var kun syv af de 175 kandidater, der vælges i Danmark, på 65 år og derover valgt ind i Folketinget. Det svarer til fire procent., ”Der er interesser og befolkningsgrupper, som ikke naturligt er repræsenteret i Folketinget. Det er naturligvis et demokratisk problem, fordi vi her taler om et repræsentativt demokrati,” siger Johannes Andersen, som er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. , Han understreger dog, at man aldrig vil kunne danne et hundrede procent repræsentativt folketing, fordi der er tale om et demokratisk system, hvor man stemmer på den, man har tillid til., Selvmodsigelse at fravælge ældre politikere, Peter Nedergaard er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han kalder manglen på ældre i Folketinget for ”en selvmodsigelse i den offentlige retorik”:, ”På den ene side taler man om det grå guld. Man taler om, at folk skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, men når det drejer sig om dem, der skal repræsentere os, nemlig politikerne, så går det tilsyneladende den anden vej. Så jeg synes, man skal tage at blive lidt mere konsistent. Når vi ved, at ældre bliver friskere og friskere, så er det underligt, at vi i den grad dyrker de unge politikere.”, Gruppen af folketingsmedlemmer på 65+, som blev valgt ind i september sidste år, tæller blandt andet rutinerede politikere som Birthe Rønn Hornbech (V), Bertel Haarder (V), Marianne Jelved (RV), Mogens Lykketoft (S) og Per Stig Møller (K)., I de 13 måneder, der er gået siden valget, har navnkundige politikere som Pia Kjærsgaard (DF), Claus Hjort Frederiksen (V) og Karen Jespersen (V) med flere desuden rundet de 65 år. Således tilhører 13 af de politikere, der i Danmark er valgt til Folketinget, denne aldersgruppe. Det svarer til 7,5 procent af det samlede folketing. Til sammenligning udgør andelen af 65+'ere, der er i arbejde, dog kun 3,5 procent af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. , Udnyt erfaringen, Den danske regerings gennemsnitsalder steg tirsdag i sidste uge, da statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med den nyvalgte SF-formand Annette Vilhelmsen lavede en mindre regeringsrokade. Ud røg den yngste minister nogensinde, 27-årige skatteminister Thor Möger Pedersen, og han blev erstattet af Holger K. Nielsen på 62. Han blev dermed den ældste minister i den nuværende regering. Samtidig erstattede Annette Vilhelmsen (53) Ole Sohn (58) på posten som erhvervs- og vækstminister. Altså har ingen minister i den nuværende regering rundet de 65., ”Jeg synes, det er en skam, hvis vi ikke får udnyttet de ressourcer, der er i den her gruppe, som er friskere end nogensinde før, og som lever længere tid, og som har en stor ballast. Det er et ressourcetab af rang,” siger Peter Nedergaard., Også Johannes Andersen mener, at erfaringen taler for at pege på de ældre politikere, men han medgiver, at de unges store engagement også er af betydning., ”Der er ligesom to dimensioner: Den ene er engagement, den anden er erfaring. Og der er ingen tvivl om, at jo yngre du er, jo større er dit engagement. For der er erfaringen ikke noget, der tynger dig. Og du har ikke problemer med at sige, nå nej, det har jeg hørt før, det gider jeg ikke. Når man er ældre, har man megen erfaring, og den erfaring er med til – som regel – at dæmpe ens engagement, sådan at man nogle gange ikke gider sige ting, fordi man har sagt eller hørt det før. Hvis man skal sige det kort og sat lidt på spidsen, så har de unge engagementet, men ingen erfaring, der kan tynge dem, og de ældre har erfaringerne, som kan tynge deres engagement,” siger Johannes Andersen., Flere 65+’ere i fremtidens folketing, Gruppen på 65+ vil være stadigt stigende de næste mange år. Fra 17 procent i dag til 20 procent i 2020, og ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventes gruppen at udgøre hele 25 procent af det danske samfund i 2040., ”Jeg siger ikke, de skal have en repræsentation, der svarer til deres andel, for der er også personer i denne gruppe, som er meget gamle, og som ikke er åndsfriske, det skal vi også huske på. Men den største gruppe er jo åndsfriske og kunne sagtens klare at være medlem af Folketinget,” siger Peter Nedergaard., Johannes Andersen forventer da også, at vi kommer til at se en stigning i antallet af ældre i Folketinget i de kommende år., ”Jeg vil ikke være overrasket, hvis procenten vil være stigende ud fra, at det er en stærk gruppe, som er vant til at arbejde politisk, og som er vant til at mobilisere sig selv og andre. På den anden side tror jeg også, at mange af de 68’ere, som har haft travlt med rigtig, rigtig mange politiske ting, får travlt med at dyrke livet,” siger han., I videoen over artiklen kan du høre Danmarks yngste og ældste folketingsmedlem forholde sig til den skæve aldersfordeling på Christiansborg., MF’ere på 65+ valgt i Danmark (pr. 22/10-2012):, Per Stig Møller (KF, 70), Marianne Jelved (RV, 69), Birthe Rønn Hornbech (V, 69), Bertel Haarder (V, 68), Eyvind Vesselbo (V, 67), Steen Gade (SF, 67), Leif Mikkelsen (LA, 67), Mogens Lykketoft (S, 66), Finn Sørensen (EL, 65), Karen J. Klint (S, 65), Pia Kjærsgaard (DF, 65), Karen Jespersen (V, 65), Claus Hjort Frederiksen (V, 65), Hans Vestager (RV, 67 år) er ikke regnet med i det samlede antal +65’ere, da han blot er midlertidig stedfortræder for Marlene Borst Hansen (RV, 38 år), Læs meget mere om de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation i 65+

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-10-22-Skaev-aldersfordeling-i-Folketinget

Bag tallene

Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 , , Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

Bag tallene

Indvandrere fylder stadig mere i alle brancher

Andelen af beskæftigede, som er indvandrere, er steget hvert år siden 2008, og var højere i alle større brancher i 2018 end i 2012. I seks brancher var mere end hver femte indvandrer i 2018., 5. august 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, En stadig større andel af de beskæftigede i Danmark er indvandrere. I 2008 var 7,3 pct. af de beskæftigede indvandrere, mens det gjaldt for 10,9 pct. i 2018. Det svarer til, at 207.000 beskæftigede i Danmark i 2008 var indvandrere, mens tallet i 2018 var 315.000., ”Dermed er både andel og antal højere end nogensinde. Stigningen er i øvrigt sket både blandt indvandrere med vestlig- og med ikke-vestlig baggrund,” siger chefkonsulent, Pernille Stender, Danmarks Statistik., Andelen af indvandrere varierer imidlertid brancher i mellem, viser tal for Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november, I seks brancher er mere end hver femte indvandrer, I samtlige brancher med mere end 10.000 beskæftigede i 2018 var andelen af indvandrere højere i 2018 end i 2012, hvorefter antallet af beskæftigede begyndte at stige igen efter finanskrisen. I seks brancher var mere end hver femte beskæftigede i 2018 indvandrer. Andelen var størst i brancherne Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere (36 pct. af de beskæftigede), Slagterier (32 pct.) samt Lokaltog, bus og taxi mv. (29 pct.). Også i Restauranter (28 pct.), Hoteller mv. (23 pct.) samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser (22 pct.) var mere end hver femte beskæftigede indvandrer i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Få brancher med stor andel af ikke-vestlige indvandrere, I de fleste brancher med relativt mange indvandrere er fordelingen mellem indvandrere med vestlig- og ikke-vestlig baggrund nogenlunde ligelig. Men i brancherne Lokaltog, bus og taxi mv. samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser er der væsentligt flere beskæftigede indvandrere med ikke-vestlig baggrund end med vestlig. Det samme gælder til dels også for brancherne Restauranter og Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pernille Stender, chefkonsulent, psd@dst.dk, 39 17 34 04.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-03-10-Stoerre-andel-med-indvandrerbaggrund-er-i-beskaeftigelse

Bag tallene

Så store prisforskelle er der på mad, hotel og shopping i dine favorit-ferielande

Bulgarien og Kroatien har de billigste forbrugerpriser blandt de lande, som danskerne oftest rejser til i sommerferien, og som er på listen over lande, som ferierende må rejse til fra slutingen af juni. Danmarks Statistik guider i denne artikel til favoritferielandene med de billigste hoteller, restauranter og butikker. , 2. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I sommermånederne plejer danskerne at strømme til udlandet for at slikke sol, bade og shoppe. Der er dog store prisforskelle på en række ferie-forbrugsgoder ferielandene imellem. , De billigste hoteller og restauranter blandt danskernes favoritdestinationer, som åbner fra slutningen af juni, findes i Bulgarien. Her er hotellerne og restauranterne 69 pct. billigere end i Danmark og 38 pct. billigere end Kroatien, som har de næst billigste hotel- og restaurantpriser., Bulgarien og Kroatien indtager henholdsvis 8. og 9. pladsen på listen over danskernes favoritdestinationer i sommerferien. , Spanien, som er danskernes absolutte favoritdestination, har de 5. billigste hotel- og restaurantpriser blandt favoritferielandene. Her er priserne på hotelovernatninger og restaurantmiddage 43 pct. billigere, end de er i Danmark. Dog er Spanien 84 pct. dyrere end Bulgarien og 14 pct. dyrere end Kroatien, som er de to billigste lande på området. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, , Fakta: Danskernes top 10-favorit sommerferiedestinationer, 2018, Land, Pct. af alle lange udlandsrejser i sommerperioden, Spanien, 14, Italien, 13, Grækenland, 10, Frankrig, 7, Tyskland, 7, Sverige, 6, Tyrkiet, 4, Bulgarien, 3, Kroatien, 3, USA, 3, Kilde: Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelsen ”Ferie- og forretningsrejser”, , Anm: Tyrkiet og Sverige er ikke på listen over lande, hvortil UM’s rejsevejledninger aktuelt er lempet. Derfor indgår landene ikke i prissammenligningen., Bulgarien og Spanien har billigst alkohol, Mad og drikke købt uden for restauranter er også en vigtig komponent for mange på ferie, og også på den front er der store prisforskelle mellem landene. De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Bulgarien, hvis priser på området er 41 pct. lavere end Danmarks. , Herefter følger Spanien med de næstlaveste priser, som er 27 pct. lavere end priserne i Danmark. De dyreste priser findes i Frankrig, hvis priser på føde- og drikkevarer dog stadig er 12 pct. billigere end i Danmark., Prisniveau fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Kigger man på priserne på alkohol, så ligger Bulgarien og Spanien også i den helt billige ende. I Bulgarien er alkohol 40 pct. billige end i Danmark, mens det i det næst billigste land, Spanien, er 32 pct. billigere, Det dyreste land at købe alkohol i er danskernes 3. mest populære sommerferieland Grækenland. Her koster det 7 pct. mere end i Danmark, mens de øvrige favoritferielande alle har billigere alkoholpriser end Danmark, Prisniveau alkohol. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Shopping er billigst i Bulgarien og Spanien – dyrest i Frankrig, Står den på shopping efter tøj og sko på rejsen, så fås det også billigst i Bulgarien, hvor priserne er 44 pct. under de danske. Herefter følger Spanien, med priser som er 34 pct. under de danske. Dyrest blandt favoritlandene er det at shoppe i Frankrig, hvor priserne dog stadig er 22 pct. under de danske på området. , Prisniveau beklædning og fodtøj. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Fakta: Her er de billigste forbrugspriser overordnet set, Et lands forbrugspriser kan også udtrykkes i ét samlet tal, som på overordnet plan måler priserne i landet. De danske forbrugerpriser er fx generelt 37 pct. dyrere end gennemsnittet i EU’s medlemslande., Priserne i tabellen er opgjort efter, hvordan priserne i landene ser ud i forhold til danske priser og udregnet i procent., Land, Forholdet til danske priser i procent, Bulgarien, -63 pct., Kroatien, -50 pct., Grækenland, -39 pct., Spanien, -32 pct., Italien, -27 pct., Tyskland, -25 pct., Frankrig og Monaco, -20 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/PPP, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent i Danmarks Statistik Zdravka Bosanac, telefon: 39 17 34 46 mail: zbo@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-02-saa-store-prisforskelle-er-der-paa-mad-hotel-og-shopping-i-dine-favorit-ferielande

Bag tallene

Nobelprisvinder valgte danske tal

De seneste fem år har Dale T. Mortensen forsket intenst i materiale fra Danmarks Statistik. Resultatet er en helt ny måde at analysere arbejdsmarkedet på. Mandag vandt han nobelprisen i økonomi., 13. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, "Der er ingen tvivl om, at en grund til, at Dale T. Mortensen kom her til landet, er den unikke mulighed for at analysere det materiale, der kommer fra Danmarks Statistik.", Sådan siger docent Henning Bunzel fra Aarhus Universitet om nobelprisvinder Dale T. Mortensen. Amerikaneren, der til daglig har hjemme på Northwestern University i USA, har de seneste fem år tilbragt flere måneder på Aarhus Universitet hvert efterår som en Niels Bohr Visiting professor, og meget af tiden er gået med materiale fra Danmarks Statistik., Et skridt foran de andre lande, Det, der har været særligt interessant for Dale T. Mortensen, er de individbaserede registre, hvor man kan følge individernes bevægelser på arbejdsmarkedet over tid og blandt andet se, hvilke virksomheder de er ansat i på forskellige tidspunkter. Selvom forskerne ikke har adgang til navne, adresser og lignende på enkeltpersoner eller virksomheder, har disse data et enormt forskningsmæssigt potentiale., "De andre lande er ved at komme efter det med den slags detaljer, men Danmarks Statistik var helt klart de første, der kom med så specifikke oplysninger, og det har været meget frugtbart, at vi som forskere har haft adgang til det materiale," siger Henning Bunzel, der blandt andet har stået for det praktiske samarbejde mellem Dale T. Mortensen og Danmarks Statistik., Detaljerne afslører sammenhænge, På baggrund af oplysningerne har Dale T. Mortensen og hans kollegaer udviklet modeller til at beskrive sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger, så man blandt andet kan finde ud af, hvorfor der er ledige stillinger, hvis der samtidig er stor arbejdsløshed., I dag sidder der en stor gruppe danske og udenlandske forskere, som arbejder med Danmarks Statistiks individbaserede registre., "Mængden og kvaliteten af data fra virksomheds- og personregistre fra Danmarks Statistik har udviklet sig til noget helt unikt i verdenssammenhæng," siger Henning Bunzel., Fakta, De individbaserede registre fra Danmarks Statistik er underlagt en række skrappe datasikkerhedsregler, men såfremt forskerne overholder disse regler, kan de via Danmarks Statistiks forskerordning få adgang til alle de af-identificerede data, som er nødvendige for deres forskningsprojekter. , Læs mere om Danmarks Statistiks forskningsservice, Fotos: Lars Kruse/AU-foto, Denne artikel er offentliggjort 13. oktober 2010.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-13-nobelpris

Bag tallene

Hold afstand: Rekord få lomme- og tasketyverier i corona-ramt Danmark

Antallet af lomme- og tasketyverier er faldet med 69 pct., når man sammenligner månederne april, maj og juni 2020 med samme måneder året før. , 3. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Lomme- og tasketyvene har haft det svært i den virkelighed, som covid-19 har indvarslet i Danmark med aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker. , Således blev der kun anmeldt rundt regnet 2.000 lomme og tasketyverier i 2. kvartal 2020, hvilket er rekord få og 69 pct. færre end i samme periode året før, hvor politiet modtog knap 6.600 anmeldelser. , ”Det typiske niveau for lomme- og tasketyverier i 2. kvartal har ligget på knap 8.000 anmeldelser, når man kigger på gennemsnittet de seneste 5 år,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter.” , Antal anmeldte lomme- og tasketyverier 2.kvartal 2010-2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/straf10, Især hovedstaden har set færre lomme- og tasketyve, Det største fald i antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er sket i Københavns kommune, hvor antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er faldet med knap 2.900, når man sammenligner 2. kvartal 2019 med 2. kvartal 2020. Det svarer til et fald på 76 pct. , Næsten halvdelen (45 pct.) af alle anmeldelser om taske- og lommetyveri kom fra Københavns Kommune i 2. kvartal 2020., Aalborg Kommune har i absolutte tal set det næststørste fald på 165 anmeldte lomme- og tasketyverier, hvilket svarer til et fald på 79 pct. Blot 2 pct. af 2. kvartal 2020’s anmeldelser kom fra Aalborg., Se hvordan udviklingen har været i din kommune i tabellen nederst i artiklen. , Unge og ældre kvinder bliver oftest ofre for tasketyve, Unge kvinder mellem 20-24 år er den gruppe, som oftest blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, hvilket er det nyeste tilgængelige år, som Danmarks Statistiks statistik om ofre for anmeldte forbrydelser dækker. , I hele 2019 var der knap 2.800 kvindelige ofre i aldersgruppen for denne type kriminalitet. Det svarer til, at 10 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 var kvinde mellem 20-24 år. , Offerstatistikken er en årlig statistik som viser antallet af ofre for anmeldte forbrydelser, fx taske- og lommetyverier og kan altså bruges til at sige noget om ofre for en kriminalitetstype på et generelt plan., Den næstmest udsatte gruppe er ældre kvinder på 70 år og derover. I denne aldersgruppe var der knap 2.700 ofre for lomme- og tasketyverier, også svarende til 10 pct. af alle årets ofre. , Den mest udsatte mandlige gruppe var de 20-24 årige samt 30-39 årige, hvor rundt regnet 1.900 i hver aldersgruppe blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, svarende til samlet 14 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier det år. , Generelt var 61 pct. af ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 kvinder, mens 39 pct. var mænd. , Antal ofre for anmeldte lomme- og tasketyverier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/STRAF5, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på , IBC@DST.dk, Læs mere om indbrudskriminalitet i corona-perioden i artiklen: , Drastisk fald i indbrud i beboelser, Tabel: Antal anmeldte lomme- og tasketyveri 2. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020, 2019, 2020, Udvikling antal, Udvikling i procent, København, 3.799, 913, -2.886, -76, Frederiksberg, 189, 103, -86, -46, Dragør, 7, 4, -3, -43, Tårnby, 155, 35, -120, -77, Albertslund, 7, 1, -6, -86, Ballerup, 13, 7, -6, -46, Brøndby, 13, 3, -10, -77, Gentofte, 58, 24, -34, -59, Gladsaxe, 10, 6, -4, -40, Glostrup, 12, 6, -6, -50, Herlev, 5, 7, 2, 40, Hvidovre, 10, 10, 0, 0, Høje-Taastrup, 21, 4, -17, -81, Ishøj, 3, 4, 1, 33, Lyngby-Taarbæk, 48, 8, -40, -83, Rødovre, 16, 10, -6, -38, Vallensbæk, 0, 1, 1, Allerød, 12, 4, -8, -67, Egedal, 13, 3, -10, -77, Fredensborg, 9, 4, -5, -56, Frederikssund, 18, 4, -14, -78, Furesø, 21, 10, -11, -52, Gribskov, 6, 9, 3, 50, Halsnæs, 5, 5, 0, 0, Helsingør, 42, 20, -22, -52, Hillerød, 46, 15, -31, -67, Hørsholm, 11, 6, -5, -45, Rudersdal, 28, 8, -20, -71, Bornholm, 9, 5, -4, -44, Christiansø, 0, 0, 0, Greve, 17, 17, 0, 0, Køge, 30, 21, -9, -30, Lejre, 0, 1, 1, Roskilde, 70, 22, -48, -69, Solrød, 10, 3, -7, -70, Faxe, 5, 0, -5, -100, Guldborgsund, 18, 4, -14, -78, Holbæk, 30, 17, -13, -43, Kalundborg, 10, 10, 0, 0, Lolland, 10, 4, -6, -60, Næstved, 34, 13, -21, -62, Odsherred, 11, 3, -8, -73, Ringsted, 20, 9, -11, -55, Slagelse, 29, 10, -19, -66, Sorø, 5, 5, 0, 0, Stevns, 3, 4, 1, 33, Vordingborg, 10, 4, -6, -60, Assens, 10, 7, -3, -30, Faaborg-Midtfyn, 15, 4, -11, -73, Kerteminde, 8, 3, -5, -63, Langeland, 2, 2, 0, 0, Middelfart, 17, 8, -9, -53, Nordfyns, 10, 6, -4, -40, Nyborg, 13, 14, 1, 8, Odense, 192, 79, -113, -59, Svendborg, 24, 16, -8, -33, Ærø, 2, 0, -2, -100, Billund, 17, 5, -12, -71, Esbjerg, 51, 29, -22, -43, Fanø, 1, 0, -1, -100, Fredericia, 42, 20, -22, -52, Haderslev, 25, 9, -16, -64, Kolding, 72, 24, -48, -67, Sønderborg, 19, 5, -14, -74, Tønder, 3, 1, -2, -67, Varde, 15, 11, -4, -27, Vejen, 8, 7, -1, -13, Vejle, 70, 23, -47, -67, Aabenraa, 15, 7, -8, -53, Favrskov, 8, 3, -5, -63, Hedensted, 9, 5, -4, -44, Horsens, 56, 18, -38, -68, Norddjurs, 18, 8, -10, -56, Odder, 10, 5, -5, -50, Randers, 39, 15, -24, -62, Samsø, 2, 0, -2, -100, Silkeborg, 24, 7, -17, -71, Skanderborg, 20, 4, -16, -80, Syddjurs, 8, 6, -2, -25, Aarhus, 302, 150, -152, -50, Herning, 40, 14, -26, -65, Holstebro, 21, 5, -16, -76, Ikast-Brande, 8, 6, -2, -25, Lemvig, 4, 1, -3, -75, Ringkøbing-Skjern, 3, 7, 4, 133, Skive, 17, 1, -16, -94, Struer, 8, 0, -8, -100, Viborg, 26, 10, -16, -62, Brønderslev, 10, 7, -3, -30, Frederikshavn, 25, 4, -21, -84, Hjørring, 12, 5, -7, -58, Jammerbugt, 5, 3, -2, -40, Læsø, 0, 0, 0, Mariagerfjord, 12, 5, -7, -58, Morsø, 3, 2, -1, -33, Rebild, 5, 1, -4, -80, Thisted, 7, 3, -4, -57, Vesthimmerlands, 3, 0, -3, -100, Aalborg, 208, 43, -165, -79, Uoplyst kommune, 155, 13, -142, -92

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-31-holdafstand-rekord-faa-lomme-og-tasketyverier-i-corona-ramt-dk

Bag tallene

Flere leaser deres bil

Over halvdelen – 56,4 pct. – af de nye biler i 2023 var leaset. Det er en stigning på 13,2 procentpoint i forhold til 2020. Elbilerne udgjorde 25,7 pct. af de leasede biler i 2023 mod 3,8 pct. i 2020., 6. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Skal man købe eller lease sin bil? Det spørgsmål er der mange, der forholder sig til, når der skal erhverves en ny bil. Sidste år blev 56,4 pct. af de nye biler, svarende til 97.800 biler, leaset. Heraf stod erhvervene for 64,8 pct., mens husholdningerne stod for 35,2 pct. , I 2020 udgjorde leasing totalt set 43,2 pct. af de nye biler. Dermed er der siden 2020 sket en stigning i leasings andel af nye biler på 13,2 procentpoint. I husholdningerne er de leasede bilers andel af tilgangen i årene 2020 til 2023 steget fra 23,5 pct. til 34,6 pct., mens leasingandelen af tilgangen i erhvervene er steget fra 76,0 pct. til 85,9 pct., ”Mange finder det attraktivt at lease frem for at eje i disse år. Det kan bl.a. skyldes, at leasing kan bidrage til at eliminere en del af de økonomiske usikkerheder, der er ved at have egen bil i indkørslen, bl.a. usikkerhed om værditabet, samtidig med at de månedlige udgifter er kendte. Den hastige teknologiske udvikling på især elbilsmarkedet er sikkert også en parameter, når mange vælger at lease,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Leasing af den samlede tilgang af nye biler fordelt på husholdninger og erhverv, 2020-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL55, 26 pct. af de nye leasingbiler i 2023 var elbiler mod 3,8 pct. i 2020, Ser vi på fordelingen af leasingbilerne på drivmidler, er elbilernes andel steget fra 3,8 pct. i 2020 til 25,7 pct. i 2023. Stigningen modsvares af en nedgang i benzinandelen fra 61,0 pct. til 51,0 pct. og en nedgang i dieselandelen fra 29,7 pct. til 12,3 pct. Plugin hybriderne udgjorde 11,0 pct. af de leasede biler i 2023 mod 5,4 pct. i 2020., 13,4 pct. af alle privatleasede elbiler i perioden 2020-2023 ’bor’ i Københavns Kommune, Ser man på, hvor de nye privatleasede elbiler ’bor’, havde 13,4 pct. af de 16.300 leasede elbiler i perioden 2020-2023 en bruger med adresse i Københavns Kommune. Dernæst følger Aarhus Kommune med 5,8 pct., Gentofte Kommune med 4,5 pct., Rudersdal Kommune med 3,3 pct. og Aalborg Kommune med 3,1 pct. Det er nogle markant større andele end fordelingen af de købte elbiler – 74.900 – hvor 6,1 pct. var i København, 1,2 pct. i Århus, 0,8 pct. i Gentofte og 0,4 pct. i Rudersdal og Aalborg., Hvis vi i stedet kigger på den andel, som privatleasede elbiler udgør af de privatleasede biler i kommunerne i samme periode, er der betydelige forskelle. Mens landsgennemsnittet er 15 pct., kører mere end 20 pct. af de leasede biler på el i Favrskov, Samsø og Lejre Kommuner, mens det samme kun gør sig gældende for omkring 10 pct. af de leasede biler i Brøndby og Rødovre og Langeland Kommune. , Andel af eldrevne leasingbiler af alle leasingbiler, 2020-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks bilregister. En ny leaset bils geografiske placering er opgjort ved brugerens hjemkommune ved første registrering af den nye bil., Husholdninger leaser flest SUV’er, Inddeler man de leasede biler i husholdningerne på segmenter, så viser tallene, at 44,9 pct. af de leasede biler i 2023 var SUV’er, og 24,2 pct. var af størrelsen small. De to segmenter er også de største, når vi ser på, hvilke segmenter husholdningerne købte sidste år. Her var tallene for SUV og small hhv. 57,8 og 14,7 pct. , Fordeling af købte og leasede biler i husholdninger på segmenter i 2020-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks bilregister., Fakta og kilder: , Opgørelserne er foretaget fra Danmarks Statistiks bilregister og Erhvervsregistret. Se mere i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Segmentinddelingen af personbiler foretages primært ud fra en vurdering af køretøjernes dimensioner (længde, bredde og højde), men vægt, motoreffekt og udstyr samt anvendelse mv. kan også spille ind.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-05-06-flere-leaser-deres-bil

Bag tallene

Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 fik ikke støtteforanstaltning (Rettet 30. april)

Lidt under halvdelen af de børn, kommunerne fik grove og gentagne underretninger om i 2015, fik ingen social børneforanstaltning fra kommunen i 2015 eller i 2016. I 16 kommuner fik under 40 pct. af børnene støtte i form af en foranstaltning fra kommunen., 11. april 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 30. april 2018, kl. 14:13: Artiklen er opdateret med en faktaboks, der beskriver kommunernes indberetninger. , Kommunerne fik grove og gentagne underretninger om 5.900 børn i 2015. 55 pct. af disse børn modtog i løbet af 2015 og 2016 en form for social børneforanstaltning fra kommunen., ”En social børneforanstaltning kan være alt fra en anbringelse uden for hjemmet, til en fast kontaktperson eller nogle samtaler med en kommunal sagsbehandler. Vi ved ikke, hvilke foranstaltninger kommunerne sætter i værk, men vi kan se, at 45 pct. af de børn, der er mindst to underretninger på, hvoraf den ene underretning er i kategorien grov, ikke modtager nogen form for social børneforanstaltning fra kommunerne,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre, eller kriminalitet hos forældre. For de 5.900 børn gælder, at kommunerne fik mindst to underretninger om dem i 2015, hvoraf mindst den ene var grov., Ser man udelukkende på de 3.260 børn, som kommunerne i 2015 fik flere underretningerne om, og hvor mindst den ene af underretningerne specifikt omhandlede voldlige og seksuelle overgreb mod barnet, fik 60 pct. en foranstaltning i løbet af 2015 og 2016. 2.300 af de 3.260 børn har aldrig tidligere i deres liv modtaget støtteforanstaltning og må derfor formodes at være nye og ukendte i det sociale system. Af disse modtog 51 pct. en støttende foranstaltning i løbet af 2015 og 2016., I alt modtog kommunerne 96.600 underretninger om 58.800 børn i 2015. 40 pct. af dem fik støtte i løbet af 2015 og 2016. For de 19.020 børn, hvor kommunen modtog flere underretninger på barnet i løbet af 2015 fik 52 pct. støtte i løbet af 2015 og 2016. For 5.900 af disse børn var mindst den ene af underretningerne, som nævnt ovenfor, i kategorien grov, og af disse børn modtog 55 pct. støtte gennem en social børneforanstaltning., ”Andelen af børn, der får støtteforanstaltning, er således ikke markant højere for de børn med mindst én grov underretning sammenlignet med alle med flere underretninger. Men andelene er i begge tilfælde væsentligt lavere, end jeg havde forventet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kommunernes indberetninger, Der er forskel på kommunernes indberetning af foranstaltninger efter , servicelovens paragraf 11,, idet disse ikke er indberetningspligtige. I datagrundlaget til denne artikel er støtte efter paragraf 11 medtaget, når kommunen har valgt at indberette foranstaltningen., , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistik om udsatte børn og unge, Forskel på kommunerne, Andelen af børnene, der fik støtte efter mindst to underretninger i 2015, hvoraf den ene var grov, varierer mellem kommunerne. I Faxe, Dragør og Fredensborg fik under 30 pct. af børnene en støttende foranstaltning inden udgangen af 2016. I 16 kommuner iværksatte man en foranstaltning til under 40 pct. af de børn, der var modtaget underretninger om. , I Odder, Varde og Struer kommuner var der iværksat en hjælpeforanstaltning til mere end fire ud fem af børnene i slutningen af 2016. I ti kommuner fik mindst 70 pct. af børnene en støttende social foranstaltning fra kommunen i 2015 eller 2016., ”Det er svært at se en klar geografisk tendens i, hvor andelen af børn, der får støtte, er størst og mindst. Der er heller ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem antallet af børn med underretninger og andelen, der får støtte. De kommunale forskelle skyldes altså formodentlig noget andet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Andel børn med grove underretninger, der får støtte. 2015-2016, Anm.: Figuren dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge: , https://www.statistikbanken.dk/10046, Kommuner med mindst og størst andel børn med støtteforanstaltning, Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Faxe, 18,2, Odder, 88,2, Dragør, 20,0, Varde , 83,3, Fredensborg, 26,7, Struer , 82,4, Brøndby , 32,1 , Stevns , 78,6, Frederiksberg , 34,0 , Thisted , 76,7, Gladsaxe, 34,3 , Ishøj , 76,5 , Herlev , 34,5 , Faaborg-Midtfyn, 73,2, Norddjurs , 34,9 , Holstebro, 72,5, Furesø, 35,5 , Greve , 72,2, Guldborgsund , 36,4 , Allerød , 71,4, Anm.: Top-10 listerne i tabellen dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge:, Ser man udelukkende på børn, hvor mindst én grov underretning handlede specifikt om voldelige eller seksuelle overgreb, er det også Odder og Faxe, der topper listen over størst og mindst andel børn, der fik støtte inden udgangen af 2016., Det er første gang, Danmarks Statistik laver denne opgørelse, som bygger på statistikken om socialt udsatte børn. Se mere i , statistikken over underretninger, , Kontakt: , Birgitte Brøndum, chefkonsulent, 39 17 31 37. , bbr@dst.dk, ., ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-04-11-naesten-hvert-andet-barn-i-2015-fik-ikke-stoetteforanstaltning

Bag tallene

Sjællændere har det største forbrug

Borgere i Region Sjælland har landets højeste forbrug. Således bruger en gennemsnitlig husstand i den sjællandske region 332.000 kr. om året på forbrug, hvilket er 50.000 kr. mere end en gennemsnitlig husstand i Nordjylland., 11. marts 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er gang i forbruget i Region Sjælland. Borgerne i den sjællandske region kan nu kåre sig selv som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde nemlig et forbrug på 332.000 kr. i 2007, hvilket var 13.000 kr. mere end Region Hovedstaden på andenpladsen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Det laveste forbrug stod borgerne i Region Nordjylland for. Her lå en gennemsnitlig husstands forbrug på 284.000 kr., og nordjyderne udmærker sig dermed som landets mest tilbageholdende forbrugere., En gennemsnitlig husstand i Region Syddanmark ligger dog tæt på nordjyderne med et forbrug på kun 1.000 kr. mere om året. Husstandene i Region Midtjylland lægger sig midt i feltet med et forbrug på 305.000 kr., hvilket er 2.000 kr. mindre end gennemsnittet for en husstand i Danmark., Sjællændere køber biler og rejser, Sjællændernes højere forbrug skyldes blandt andet, at husstande i regionen bruger flere penge på biler end husstande andre steder i landet. En husstand i Region Sjælland har udgifter til køb af biler på 26.000 kr. årligt, mens husstande i Region Hovedstaden kun bruger omtrent det halve - nemlig 13.800 kr. Gennemsnittet for bilkøb for en husstand i Danmark er 19.000 kr. årligt., Rejser er et andet område, hvor husstandene i Region Sjælland har et højere forbrug end andre husstande i landet. Rejsebudgettet i regionen ligger således på 8.200 kr. for en husstand, mens landsgennemsnittet ligger 1.700 kr. lavere. Laveste rejsebudget har husstandene i Region Syddanmark med 4.600 kr., Det er også i Region Sjælland, at der bliver brugt flest penge på brændstof. En husstands årlige forbrug til dette er her 13.100 kr., hvilket er dobbelt så meget som husstande i Region Hovedstaden bruger., Flest penge til reparationer i Syddanmark, Til gengæld ligger fire ud af fem regioner på nogenlunde samme niveau i udgifter til reparation af transportmidler. Kun Region Syddanmark skiller sig ud. En husstand i den syddanske region bruger således hele 6.800 kr. på reparationer mod det generelle niveau i de øvrige regioner på mellem 4.000 og 5.000 kr., Tips- og lottohandlerne og bankostederne har givetvis kronede dage i det midtjyske. Det er i hvert fald her, der bliver brugt flest penge på spil pr. husstand med gennemsnitligt 3.200 kr. Dermed skiller Region Midtjylland sig ud fra de øvrige regioner, hvor spillebudgettet ligger på omtrent det halve med omkring 1.600 kr., Midtjyderne holder sig heller ikke tilbage, når det gælder forbruget på restauranter. Her ligger en gennemsnitlig midtjysk husstand med årlige udgifter på 13.800 kr. mod 12.100 kr. for en gennemsnitlig husstand i Danmark. Nordjyderne bruger færrest penge på restaurantbesøg med 9.800 kr., Regionale forskelle i udgiften til vin, Forbrugsudgiften til øl er forholdsvist lige i de fem regioner med et gennemsnit på omkring 1.000 kr. årligt. En dansk husstand bruger ca. 2.000 kr. årligt på vin. Men der er store regionale forskelle på, hvor meget en husstand bruger på vin., Husstande i Region Hovedstaden topper budgettet med et forbrug af vin på 2.700 kr. Færrest penge på vin bruger en husstand i Region Syddanmark. Her blev der købt vin for 1.300 kr. årligt., Der er altså markant forskel på husstandenes udgifter til vin i de to regioner. Men om det skyldes billigere priser i det syddanske som følge af grænsehandel, om der er forskel i kvaliteten på den købte vin i regionerne, eller om de syddanske husstande ganske simpelt køber færre flasker vin, fortæller forbrugsundersøgelsens tal intet om., Hvis du vil videre, Læs mere om de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen 2006-2008, ., Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/404, ., Fakta , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse bygger på en stikprøveundersøgelse, der omfatter 2.543 private husstande. Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande. Det indebærer bl.a. den begrænsning, at forbruget opgøres i kroner, men ikke i mængdeenheder. Undersøgelsens data indsamles over en periode på tre år - i dette tilfælde i perioden 2006-2008. Efterfølgende er data omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år. , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. marts 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-03-11-Forbrug

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation