Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1491 - 1500 af 1662

      Stemmeprocenten til forskellige valg varierer mellem kommunerne

      Stemmeprocenten varierer fra kommune til kommune afhængig af, hvilket valg vi sætter vores kryds til. Ved det seneste kommunalvalg var stemmeprocenten lavest i og omkring København, mens den var højest på de små øer. Men ved det seneste folketingsvalg og valg til Europaparlamentet var tendensen anderledes., 3. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste  , kommunalvalg i 2013, varierede stemmeprocenten kommunerne i mellem. Her var stemmeprocenten lavest i København (61,2 pct.), Brøndby (64,6 pct.) og Glostrup (66,7 pct.). Blandt de ti kommuner med lavest stemmeprocent lå kun Aalborg og Esbjerg Kommuner uden for Region Hovedstaden. I de to kommuner stemte henholdsvis 68,4 og 68,9 pct. af vælgerne. , I den anden ende af skalaen er ø-kommunerne stærkt repræsenteret. På Fanø stemte den største andel af vælgerne - 85,4 pct. På Læsø afgav 83,7 pct. deres stemme, hvilket var den næsthøjeste stemmeprocent, og på Samsø var stemmeprocenten tredjehøjest med 82,3 pct. Blandt de landfaste kommuner var stemmeprocenten højest i Allerød Kommune, hvor 82,0 pct. af vælgerne stemte. I otte kommuner var stemmeprocenten over 80., Stemmeprocent ved kommunalvalget. 2013, Den samlede stemmeprocent til kommunalvalgene har siden valget i 1970 ligget mellem 62 og 73 pct. I 2001 stemte 85 pct. af vælgerne dog, hvilket kan skyldes, at kommunalvalget faldt sammen med folketingsvalget, hvor , stemmeprocenten siden 2. verdenskrig har været over 80 pct. (se tabel 10), . , Kilde: , Statistisk årbog, 1978, , , 1983, , , 1995, , , 2002, , , 2006, , , 2013, , , 2015, Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved kommunalvalget 2013, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Fanø, 85,4, København, 61,2, Læsø, 83,7, Brøndby, 64,6, Samsø, 82,3, Glostrup, 66,7, Allerød, 82,0, Albertslund, 66,9, Ærø, 81,3, Ishøj, 67,2, Rebild, 80,8, Rødovre, 67,4, Lejre, 80,6, Gladsaxe, 68,4, Morsø, 80,0, Aalborg, 68,4, Odder, 79,4, Hvidovre, 68,6, Furesø, 79,1, Esbjerg, 68,9, Højere stemmeprocent ved folketingsvalg, Ved det seneste , folketingsvalg i 2015 , var stemmeprocenten alle steder i landet væsentligt højere end ved kommunalvalget i 2013. Ligesom ved kommunalvalget havde en del kommuner omkring København en relativt lav stemmeprocent. Men hvor otte ud af ti af kommunerne med lavest stemmeprocent lå i København og omegn til kommunalvalget, lå kun halvdelen af de ti kommuner med lavest stemmeprocent ved de seneste folketingsvalg i københavnsområdet. De andre kommuner i top ti var Lolland, Slagelse, Vesthimmerlands, Norddjurs og Bornholm., I den anden ende af skalaen var kommunerne nord for København stærkt repræsenteret med Allerød, Egedal og Rudersdal som de tre kommuner med højest stemmeprocent., Stemmeprocent ved Folketingsvalget. 2015, Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved folketingsvalget 2015, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Allerød, 92,3, Ishøj, 79,4, Egedal, 90,8, Brøndby, 79,9, Rudersdal, 90,7, Lolland, 81,3, Lejre, 90,5, Slagelse, 83,2, Hørsholm, 90,4, Albertslund, 83,3, Skanderborg, 90,1, Vesthimmerlands, 83,4, Dragør, 90,1, Norddjurs, 83,5, Furesø, 90,0, Bornholm, 83,5, Solrød, 89,7, Høje-Taastrup, 83,6, Fanø, 89,7, København, 83,8, Nordjyder bliver oftere hjemme til Europa-Parlamentsvalg, Ved , Europa-Parlamentsvalget i 2014, var stemmeprocenten med 56,3 pct. lavere end ved både det seneste kommunal- og folketingsvalg. I modsætning til de andre valg havde særligt de nordjyske kommuner her en relativt lav stemmeprocent. Seks af de ti kommuner med lavest stemmeprocent lå således i Region Nordjylland, der består af 11 kommuner. Stemmeprocenten var lavest i Læsø, Frederikshavn og Norddjurs Kommuner, hvor henholdsvis 44,9 pct., 48,0 pct. og 48,1 pct. valgte at stemme. , I otte kommuner stemte under halvdelen af de stemmeberettigede. To af disse kommuner – Ishøj og Lolland - ligger øst for Storebælt, mens resten ligger i Jylland., Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved Europa-Parlamentsvalget 2014, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Allerød, 69,4, Læsø, 44,9, Rudersdal, 69,0, Frederikshavn, 48,0, Furesø, 68,0, Norddjurs, 48,1, Hørsholm, 66,9, Vesthimmerlands, 48,3, Gentofte, 66,7, Hjørring, 48,5, Lyngby-Taarbæk, 65,7, Lolland, 49,4, Lejre, 64,5, Aalborg, 49,5, Fredensborg, 63,5, Ishøj, 49,8, Egedal, 63,4, Mariagerfjord, 50,3, Frederiksberg, 62,9, Brøndby, 50,3, Stemmeprocenten var højest i kommunerne nord for København. I Allerød var andelen af vælgere, der stemte, 69,4 pct. I Rudersdal Kommune stemte 69,0 pct., og i Furesø afgav 68,0 pct. af vælgerne deres stemme. Blandt de ti kommuner med højest stemmeprocent var Lejre på niendepladsen den eneste uden for Region Hovedstaden. I Lejre var stemmeprocenten 64,5 pct. Skanderborg Kommune havde med 61,1 pct. den højeste stemmeprocent vest for Storebælt., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalgene har svinget omkring 50 pct. fra det første valg i 1979 til valget i 2004. Ved valget i 2009 var stemmeprocenten med 59,5 pct. af de stemmeberettigede højest, mens 56,3 pct. stemte ved det seneste valg i 2014., Stemmeprocenterne ved Europa-Parlamentsvalgene kan findes i de , statistiske årbøger , fra fx 1983, 1995, 2006 og 2015., For yderligere spørgsmål kontakt Magnus Nørtoft, 39 17 31 98, , mnt@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-02-koebenhavnerne-dropper-kommunalvalgene

      Bag tallene

      Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

      Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015.   , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine,  i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

      Bag tallene

      Mere genanvendelse og flere grønne varer og tjenester baner vejen for en cirkulær økonomi

      Danmarks grønne nationalregnskab sætter fokus på klima, miljø og økonomi. Alle tre områder styrkes af cirkulær økonomi, der handler om at anvende ressourcer mere effektivt., 13. marts 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Hvis hele verden fortsætter med at forbruge ressourcer som hidtil, så får vi brug for en ekstra jordklode i 2050, vurdererede EU tilbage i 2011. Cirkulær økonomi kan være med til at vende udviklingen., Cirkulær økonomi handler om at beskytte og bevare naturkapitalen (for eksempel råstoffer i undergrunden) så vidt som muligt, mens de ressourcer, der trækkes ud af naturen, bliver anvendt med mindst muligt tab. Kort sagt handler cirkulær økonomi om at bruge vores ressourcer varsomt og effektivt., Onsdag udgiver Danmarks Statistik rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der blandt meget andet indeholder data til at måle udviklingen henimod den cirkulære økonomi., Ressourceproduktiviteten som indikator, En overordnet målestok for den cirkulære økonomi er ressourceproduktiviteten. Den viser, hvor mange penge der tilføres samfundsøkonomien målt på bruttonationalproduktet (BNP) i forhold til den mængde materialer, der anvendes i processen., I 2015 kom der i gennemsnit 16,70 kr. BNP ud af hvert kg materiale, der blev anvendt i Danmark. Til sammenligning var gennemsnittet for EU-landene 14,70 kr. BNP pr. kg. , Lande som Storbritannien og Holland har en ressourceproduktivitet omkring 30 kr. BNP pr. kg., mens nogle østeuropæiske lande er nede på blot 5 kr. BNP pr. kg., Det store spænd skyldes blandt andet, at forskellige sektorer med forskelligt ressourceforbrug ikke udgør lige store andele af landenes BNP. For eksempel fylder finanssektoren relativt meget i Storbritanniens BNP, mens produktion af biler, maskiner og kemikalier fylder relativt meget i Rumæniens BNP. , I faste priser er den danske ressourceproduktivitet steget 3,10 kr. fra 2004 til 2015. En fortsat stigning kan forventes, hvis brancher, der anvender relativt små mængder materiale (finansiering, forsikring, information og undervisning) vokser, samtidigt med at de materialetunge brancher (bygge- og anlægsvirksomhed og industri) til stadighed bliver mere ressourceeffektive og øger genbruget af materialer., Potentiel gevinst, En rapport udarbejdet for Erhvervsstyrelsen estimerer, at dansk erhvervsliv kan tilføre 45 milliarder kroner ekstra til bruttonationalproduktet ved i højere grad at prioritere cirkulær økonomi frem mod 2035., Samtidig vil forbruget af ressourcer kunne reduceres med op til 50 procent, og det danske CO2-aftryk kan falde med 3-7 procent. , Genanvendelse af affald optimeres, Affaldsmængden i Danmark har ligget stabilt på godt 11 millioner tons de seneste år, men genanvendelsesgraden er steget fra 62 procent i 2011 til 67 procent i 2014., Når affaldet genanvendes, kan man sige, at materialerne i højere grad cirkulerer rundt i økonomien. Derfor er genanvendelse også med til at påvirke ressourceproduktiviteten positivt., Omsætning af grønne varer og tjenester stiger, Det grønne nationalregnskab viser også, at omsætningen af grønne varer og tjenester er steget de seneste to opgjorte år efter et mindre fald fra 2012 til 2013. I 2015 var omsætningen 192,5 milliarder kroner., Grønne varer og tjenester dækker over erhvervslivets salg af varer og tjenester, som er produceret med henblik på at beskytte miljøet eller spare på ressourcerne., Hvis du ønsker flere oplysninger om rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der udkommer onsdag den 15. marts, kan du kontakte chefkonsulent Ole Gravgaard., Telefon: 39 17 34 88,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-13-cirkulaer-oekonomi

      Bag tallene

      Flere australiere besøger Danmark

      Danmark møder Australien til VM i fodbold i Samara, Rusland. Danmark og Australiens forhold uden for fodboldbanen er blandt andet præget af handel med skibe, raps og vin samt stigende turisme., 20. juni 2018 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 2205 australske statsborgere i Danmark. De herboende australiere er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (35 pct.) og 30-39 år (25 pct.)., Australierne bor fortrinsvist i København (897), Aarhus (235), Frederiksberg (152), Gentofte (96) og Lyngby Taarbæk (55)., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken FOLK1B, Stor stigning i australske overnatninger i Danmark, I 2017 var der 100.836 overnatninger på danske hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, der kunne spores til personer med australsk pas. Australierne foretrak i høj grad hoteller, dernæst vandrerhjem og camping. Der var i 2017 i alt 26,7 mio. udenlandske overnatninger i Danmark. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken TURIST, Selvom australierne udgør en beskeden andel af den samlede danske turisme, så er der sket en stigning i antallet af australiere, som overnatter i Danmark i forbindelse med ferie eller forretningsrejse - fra 36.468 i 2007 til lidt over 100.000 i 2017. Det er en stigning på 176 pct. i årene 2007-2017., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken TURIST, Australien sælger Danmark skibe, raps og vin, I 2017 importerede Danmark for 1,48 mia. kr. varer fra Australien. De mest populære importvarer var passagerskibe- og krydstogtsskibe, raps og vin af friske druer samt instrumenter til medicinsk brug. , Note: Nogle varegrupper kan variere en del fra år til år, fx import af skibe., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken SITC5, I 2017 brugte Danmark flest penge på passagerskibe fra Australien. Importen af skibe varierer en del fra år til år og i 2017 udgjorde importen af passagerskibe fra Australien 100 pct. af Danmarks samlede import af passagerskibe og krydstogtskibe., Den næstmest importerede varegruppe fra Australien var raps- og rybsfrø, som i 2017 udgjorde 281 mio. kr., hvilket svarer til knap 50 pct. af Danmarks samlede import af denne vare., På tredjepladsen over varer, som Danmark brugte flest penge på at importere fra Australien i 2017, kommer vin af friske druer, som vi købte for 123 mio. kr. af. Dette udgør 3 pct. af den samlede danske import af denne type vin i 2017., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken SITC5

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-20-flere-australiere-besoeger-danmark

      Bag tallene

      542 herboende hepper på Peru i aften

      Danmark møder Peru til VM i fodbold i Saransk, Rusland. Danmark og Peru har dog en relativ lille kontaktflade uden for fodboldbanen, og derfor vil der nok heller ikke være mange, der fra dansk jord hepper på det peruvianske landshold i aften. , 16. juni 2018 kl. 12:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor blot 542 peruvianske statsborgere i Danmark. Størstedelen bor i København, derefter Odense, Gladsaxe, Rødovre og Albertslund. 22 peruvianske statsborgere udskiftede i 2017 deres pas med et rødbedefarvet, da de fik dansk statsborgerskab. Siden 2013 har i alt 79 peruvianere fået dansk statsborgerskab., Kilde: Danmarks Statistik: , statistikbanken.dk/DKSTAT,  , Peru sælger Danmark fiskeolie og farvestoffer , Danmark importerede i 2017 for 519 mio. kr. varer fra Peru, svarende til 0,1 pct. af den samlede danske vareimport på 608 mia. kr.  , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/SITC2R4Y, og , statistikbanken.dk/SITC5R4Y, De mest populære importvarer fra Peru er olier og fedtstoffer fra fisk, som udgjorde omtrent halvdelen af den danske vareimport fra Peru. Vegetabilske og animalske farvestoffer er de næstmest importerede varer og udgør 25 pct. af den danske vareimport fra Peru. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-16-542-herboende-hepper-paa-peru-i-aften

      Bag tallene

      Danskerne er vilde med at spare op

      I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,   , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt.  Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,  , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

      Bag tallene

      Mere end hver tredje studerende flytter efter uddannelse

      Studerende på bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser flytter relativt ofte efter deres studieplads, mens studerende på erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser flytter relativt sjældent. , 3. september 2018 kl. 14:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 påbegyndte knap 56.000 personer for første gang et studie med semesterstart i august eller september.  Ud af disse flyttede 20.121 i 2. halvår 2017, hvilket svarer til 36 pct., Bacheloruddannelserne havde den største tilgang af studerende og optog 34 pct. af alle nystartede studerende, der begyndte i august eller september 2017. Bachelorstuderende stod samtidig for 54 pct. af alle flytninger i 2. halvår 2017., I forhold til det samlede antal nystartede studerende flyttede bachelorstuderende altså forholdsvis ofte sammenlignet med studerende fra de øvrige uddannelser. Dette kan ses af differencen mellem andelen af studerende og andelen af flytninger. En negativ difference viser, hvilke uddannelser relativt flest studerende flyttede efter i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Anm: Opgørelsen tæller kun studerende, som første gang påbegyndte en uddannelse i august/september 2017., Erhvervsuddannelser havde modsat bacheloruddannelserne den største positive difference mellem andelen af studerende, der begyndte studie og deres andel af flytninger. Erhvervsuddannelserne optog 33 pct. af alle de nybegyndte studerende og stod for 12 pct. af de studerendes flytninger i 2. halvår 2017., 14 procent flytter over Storebælt, De 20.121 personer, der flyttede efter studie i 2. halvår 2017, flyttede 23.585 gange i perioden, hvilket betyder, at nogle studerende flyttede flere gange. , 3306 flytninger gik på tværs af Storebælt, hvilket svarer til 14 pct. af flytningerne, mens 15.823 flytninger gik på tværs af kommuner, hvilket svarer til 67 pct. af flytningerne.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Af de 3306 flytninger over Storebælt gik flest fra Jylland og Fyn til Sjælland og Hovedstaden – altså fra vest til øst. 1997 af Storebæltsflytningerne gik fra vest til øst, mens 1309 gik fra øst mod vest. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Region Syddanmark sender studerende til Hovedstaden, Når turen gik over Storebælt, så gik den oftest til Hovedstaden, som er den eneste region, der havde en positiv nettotilflytning af studerende, når man kigger isoleret på flytningerne over Storebælt. , Region Syddanmark havde den næststørste tilflytning af studerende over Storebælt men havde også en relativ stor fraflytning af studerende. , Dermed endte regionen med at have en negativ nettotilflytning over Storebælt på 343 studerende, hvilket kun blev overgået af Region Sjælland, som endte med minus 347 studerende netto.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt.,  , Region Syddanmark ”eksporterede” især studerende til Region Hovedstaden, hvor studerende fra Region Midtjylland også var stærkt repræsenteret. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt 2. halvår, 2017.  , De studerende, som flyttede i forbindelse med deres studie, var oftest mellem 20 og 24 år gamle. Flest 20-årige (6735) og næst flest 21-årige (6322). , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: De 23.585 flytninger i 2. halvår 2017 blev foretaget af 20.121 personer. Er personer, der er flyttet flere gange blevet et år ældre i mellem 2 flytninger, er de talt med i begge alderstrin., Data til denne artikel er leveret af Henning Christiansen & Susanne Mainz. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at tage kontakt på , hch@dst.dk, /tlf: , 39 17 33 05, eller , sms@dst.dk, /tlf: 3917 3394.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-31-mere-end-hver-tredje-studerende-flytter-efter-uddannelse

      Bag tallene

      Prinsesse Athena fylder fem: Prinser og prinsesser påvirker børnenavnes popularitet

      Ankomsten af både Prins Felix, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og senest Prinsesse Athena kan have påvirket navnetrenden, men effekten varierer., 24. januar 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Det er i dag fem år siden, at kongehuset senest blev udvidet, da Prins Joachim og Prinsesse Marie blev forældre til deres andet fællesbarn, Prinsesse Athena. Samme år, 2012, blev yderligere fem piger navngivet Athena. Allerede året efter blev det beskedne antal mere end fordoblet med 13 nyfødte piger ved navn Athena i 2013. Seneste opgjorte år er 2015, hvor 14 piger fik samme navn. Derudover har 10 piger fået fornavnet i første halvår af 2016., Og udviklingen vil muligvis fortsætte med at stige. Dette kan man i hvert fald ledes til at tro, hvis man ser på tidligere populære royale navne. Mens hverken Prins Christian eller hans fætter Prins Henrik påvirkede deres navnes popularitet, så har både Isabella, Vincent, Nikolai og særligt Felix været mere populære navne til nyfødte i årene efter de royale barnedåb., Sidstnævnte fik 47 danske navnefæller i løbet af fødeåret, 2002. Antallet af nyfødte med navnet Felix steg støt til 335 i 2013, hvor navnets popularitet toppede. Stigningen svarer til næsten en syvdobling. Siden da faldt navnets popularitet to år i træk, og i 2015 fik 304 nyfødte drenge altså navnet Felix., Efter Prins Nikolais fødsel i 1999 steg navnets popularitet blandt nyfødte også. Denne gang fra 57 i fødeåret til 140 i 2001. Siden 2008 har antallet af nyfødte ved navn Nikolai ligget under 50 årligt, mens to af de øvrige stavemåder, Nikolaj og Nicolai, har været mere hyppigt anvendt i samtlige år, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre nyfødtes navne i 1985., Muligvis har også Prinsesse Isabella haft indflydelse på sit navns popularitet. Dog skal man tage det forbehold, at navnet Isabella steg år for år, i de ni år til og med prinsessens fødsel i 2007. Dét år fik yderligere 398 piger navnet, der fortsatte med at stige i popularitet tre år i træk til 662 i 2010. Siden da er antallet af nyfødte med navnet Isabella dalet gradvist til 369 i 2015., Forskel på royale tvillingers navnetrend, Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik tvillinger i 2011 faldt navnevalgene på Vincent og Josephine. Mens Vincent blev mere og mere almindeligt år for år og gik fra 29 i 2011 til 114 i 2015, så oplevede det mere brugte fornavn Josephine kun en lille stigning det første år efter fødslen, hvorefter det faldt igen. Ligesom tilfældet er for fætter Nikolai, så må Prinsesse Josephine sande, at en alternativ stavemåde er mere populær i Danmark. Således er Josefine, altså med f i stedet for ph, blevet tildelt til flere nyfødte piger lige siden 1985.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-24-prinsesse-athena-fylder-fem

      Bag tallene

      Særligt midtjyske kommuner har oplevet stigning i andelen af sommerhusejere

      I 2017 boede hver tiende af landets sommerhusejere i København, mens koncentrationen var størst i Gentofte og lavest på Ærø. Ni ud af de 15 kommuner, hvor andelen af sommerhusejere er steget mest, ligger i Region Midtjylland., 29. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, En klynge af midtjyske kommuner har oplevet en større fremgang i koncentrationen af sommerhusejere. Udviklingen rokker dog ikke ved, at kommunerne med størst koncentration af sommerhusejere ligger omkring Københavns Kommune - hvor hver 10. sommerhusejere for øvrigt bor.   , På tværs af Danmark boede der i 2017 næsten 280.000 mennesker, der kunne kalde sig sommerhusejer. Det svarer til, at 4,8 pct. af danskere det år enten ejede et sommerhus eller en del af et sommerhus. Sammenligner man med 2007 er der kommet lidt over 20.000 nye sommerhusejere til, hvilket svarer til, at den samlede andel af danske indbyggere med sommerhus er steget 0,1 procentpoint fra 4,7. Udviklingen afhænger dog meget af, i hvilken bopælskommune man ser på sommerhusejerne. For eksempel er andelen steget med mere end 0,5 procentpoint i 8 ud af de 19 midtjyske kommuner. Den største stigning finder man i Billund, hvor andelen af sommerhusejere steg med 1,2 procentpoint fra 2007 til 2017., Vallensbæk Kommune har med en nedgang på -1,3 procentpoint oplevet det største fald., ”Helt generelt kan vi se, at mange sjællandske kommuner har oplevet fald i andelen af sommerhusejere, mens kommunerne på både Fyn og i Jylland har oplevet stigninger. Der er også generelt sket et fald i andelen af sommerhusejere i de store byer,” fortæller Jakob Henrik Holmgaard, der arbejder med Danmarks Statistiks Ejendomssalgsstatistik. Han tilføjer: , ”Bemærk dog, at en stigning eller et fald i andelen både kan skyldes flere eller færre sommerhusejere i kommunen og ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning”, Højest koncentration af sommerhusejere i Gentofte, Selvom mange sjællandske kommuner har oplevet et fald i andelen af sommerhusejere fra 2007 til 2017, ligger de fem kommuner med den højeste andel sommerhusejere alle på Sjælland. De fem kommuner med flest sommerhusejere var i 2017 Gentofte (10,5 procent), Rudersdal (8,7 procent), Frederiksberg (8,2 procent), Hørsholm (7,6 procent) og Lyngby-Tårbæk (7,5 procent). Disse fem kommuner havde også relativt flest sommerhussejere i 2007. Dog er 2.- og 3.-pladsen byttet over den tiårige periode. , I den anden ende af listen er der tre gengangere fra 2007 til 2017. Ærø er begge år den kommune med den laveste andel sommerhusejere, men Svendborg og Langeland også dukker op på listen begge år. I 2017 var rækkefølgen Ærø (1,3 procent), Ishøj (2,1 procent), Langeland (2,2 procent), Svendborg (2,5 procent) og Nyborg (2,5 procent).  , På landsplan var cirka hver 20. dansker sommerhusejer i 2017., ”Helt generelt bor der relativt flest sommerhusejere i kommunerne umiddelbart nord for København og på Frederiksberg og færrest syd for Fyn og på Østfyn,” siger Jakob Henrik Holmgaard., Hver 10. sommerhusejer bor i København, Mens andelen af sommerhusejere er størst i en række kommuner nord for København er antallet af sommerhussejere højest i København. Primært fordi København er den klart folkerigeste kommune i Danmark. I 2017 var der lidt over 27.000 sommerhusejere i København. Det svarer til, at ca. hvert 10. sommerhus var ejet helt eller delvist af en person, der boede i kommunen. Aarhus og Aalborg er næst på listen over kommuner med flest sommerhusejere, mens Frederiksberg indtager fjerdepladsen og Gentofte tager femtepladsen. , Når man tæller antal sommerhusejere var det Ærø Kommune, der med 81 havde færrest sommerhusejere i 2017. Læsø og Samsø lå på anden- og tredjepladsen, mens Fanø fulgte efter på en fjerdeplads og Langeland tog femtepladsen. Andelsmæssigt havde ingen af de fem kommuner med færrest sommerhusejere mere end lige over 0,1 procent af det samlede antal sommerhusejere., Data til denne artikel er leveret af Jakob Henrik Holmgaard. Hvis du har spørgsmål til, er du velkommen til at kontakte ham på 3917 3124 eller jho@dst.dk., Hvis du vil vide mere om sommerhuse, har Danmarks Statistik udgivet analysen , Sommerhuse i Danmark, . Heri kan du blandt andet se, hvor sommerhusene ligger, hvor langt sommerhusejerne gennemsnitligt har til deres sommerhus, og hvor andelen af sommerhuse, der udlejes, er højest. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-05-29-sommerhuse

      Bag tallene

      Fakta: Her er valgstederne, hvor flest stemmer på de forskellige partier

      Se, hvor valgstederne med størst tilslutning til de forskellige partier ligger. Artiklen indeholder også en liste over de største og de mindste valgsteder ved folketingsvalget i 2015 og det valgsted, som lå tættest på landsresultatet i 2015., 26. april 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Opstillingsberettigede partiers ti største valgsteder målt på andel af stemmerne. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/10005, ; (FV15S01-10), Grafik: Markus Klink Damgaard. , Dette danmarkskort viser [for hvert af de opstillede partier], de ti valgsteder, hvor partierne var mest populære til folketingsvalget i 2015. Et partis popularitet forstås her som andelen af de gyldige stemmer på valgstedet, som partiet har fået. Et valgsted kan således godt indgå på flere partiers top ti. Kortet viser, at nogle partier får relativt flest stemmer i ret begrænsede områder af landet, mens andre har de mest populære valgsteder spredt ud over landet., Selvom partierne får relativt flere stemmer på nogle valgsteder end andre, fik ingen af partierne mere end 50 pct. af stemmerne på nogle af valgstederne. Dansk Folkeparti var med 48,7 pct. af stemmerne tættest på i Thyregod Nord i Vejle Nord Opstillingskreds. Derefter fulgte Venstre i Højmark og Holmsland begge i Ringkøbing Opstillingskreds, hvor partiet fik henholdsvis 46,1 pct. og 44,6 pct. af stemmerne., Se tabel med partiernes top ti resultater på valgsteder nederst, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en , artikel om valgresultatet fordelt på kommuner, ., Regstrup er det mest gennemsnitlige valgsted, Det valgsted, som var tættest på landsresultatet ved folketingsvalget i 2015, var Regstrup, der ligger ved Holbæk. Også Ringsted Nørretorv og Gislev ved Faaborg lå relativt tæt på landsresultatet, viser beregninger fra Danmarks Statistik (se boks nederst i artiklen)., Største og mindste valgsted, Ligesom der er forskel på, hvordan stemmerne fordeler sig på de forskellige valgsteder, er der også forskel på valgstedernes størrelse. Landets største valgsted var med 21.685 vælgere ved folketingsvalget i 2015 ”Viborg” efterfulgt af ”Herning” (19.375 vælgere) og ”Bispebjerg” i København (15.285 vælgere)., De mindste valgsteder var i 2015 Mandø, Askø og Drejø med henholdsvis 33, 41 og 58 vælgere., Artiklen er skrevet i samarbejde i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dr.dk, ., Faktaboks: Metode til beregning af afstand fra landsgennemsnittet, Afstanden til landsgennemsnittet kan beregnes med flere metoder. Danmarks Statistik har valgt , Mahalanobis metode, . Mahalanobis metode tager bl.a. højde for, at nogle partiers stemmeandele varierer mere fra valgsted til valgsted end andre partiers., Tabel med største og mindste valgsteder. 2015, Storkreds, Opstillingskreds, Valgsted, Vælgere, Vestjyllands ,  Viborg Vest , Viborg, 21.685, Vestjyllands ,  Herning Syd , Herning, 19.375, Københavns ,  Bispebjerg , Bispebjerg, 15.285, Københavns ,  Sundbyøster , Nord, 14.371, Københavns ,  Østerbro , Syd, 14.173, Østjyllands ,  Århus Øst , Samsøgades Skole, 14.136, Østjyllands ,  Århus Øst , Rådhushallen, 14.094, Københavns ,  Indre By , Indre By, 14.012, Vestjyllands ,  Holstebro , Musikteatret, 14.011, Københavns ,  Nørrebro , Nord, 13.678, Østjyllands ,  Skanderborg , Alrø, 114, Sjællands ,  Lolland , Femø, 110, Fyns ,  Faaborg , Avernakø, 102, Østjyllands ,  Skanderborg , Tunø, 97, Østjyllands ,  Hedensted , Hjarnø, 94, Fyns ,  Faaborg , Lyø, 85, Bornholms ,  Aakirkeby , Christiansø, 59, Fyns ,  Svendborg , Drejø, 58, Sjællands ,  Lolland , Askø, 41, Sydjyllands ,  Esbjerg Omegn , Mandø, 33, Tabel over valgsteder med partiernes bedste valgresultater. 2015, Opstillingskreds, Valgsted, Pct. af stemmerne,  ,  , A. Socialdemokratiet,  Nyborg , Munkebo, 43,8,  Lolland , Nakskov Idrætscenter, 42,8,  Ballerup , Lundebjergskolen, 42,6,  Brønderslev , Kaas, 40,6,  Ballerup , Tapeten, 40,4,  Aakirkeby , Christiansø, 40,0,  Randers Nord , Nørrevangsskolen, 39,4,  Rønne , Rønne, 39,3,  Thisted , Frøslev, 39,2,  Frederikshavn , Frederikshavn Nord, 39,1, B. Radikale Venstre,  Nørrebro , Øst, 13,8,  Lyngby , Kongevej, 13,5,  Falkoner , Kreds, Bülowsvej, 13,3,  Falkoner , Kreds, Søerne, 13,3,  Egedal , Hareskov, 13,3,  Vesterbro , Nord, 13,2,  Indre By , Nord, 13,0,  Vesterbro , Øst, 13,0,  Indre By , Indre By, 12,8,  Vesterbro, Sydhavn, 12,2, C. Det Konservative Folkeparti,  Viborg Øst , Bjerringbro Syd, 20,5,  Viborg Øst , Bjerringbro Nord, 20,3,  Faaborg , Marstal, 19,2,  Fredensborg , Grønnegade, 15,7,  Struer , Flynder, 14,3,  Faaborg , Søby, 12,3,  Gentofte , Skovgård, 12,2,  Gentofte , Jægersborg, 11,6,  Gentofte , Maglegård, 11,4,  Viborg Øst, Overlund, 11,3, F. Socialistisk Folkeparti,  Djurs , Tirstrup, 12,4,  Brøndby , Strandgårdskolen, 10,9,  Køge , Herfølge - Syd, 10,4,  Taastrup , Herstedlund Skole, 9,5,  Brønshøj , Kirkebjerg, 9,3,  Aakirkeby , Christiansø, 9,1,  Favrskov , Foldby, 8,9,  Vesterbro , Vest, 8,5,  Vesterbro , Vesterbro, 8,4,  Brønshøj , Syd, 8,4, I. Liberal Alliance,  Fredensborg , Rungsted, 30,8,  Rudersdal , Vedbæk, 25,7,  Rudersdal , Vangebo, 25,0,  Rudersdal , Ny Holte, 23,0,  Gentofte , Skovshoved, 22,7,  Rudersdal , Skovly, 22,2,  Fredensborg , Karlebo, 21,5,  Fredensborg , Grønnegade, 20,9,  Rudersdal , Trørød, 20,5,  Vesterbro , Sydhavn, 20,4, K. Kristendemokraterne,  Ringkøbing , Rækker Mølle, 14,4,  Hedensted , Ø Snede Sogn, 13,6,  Ringkøbing , Faster, 12,7,  Ringkøbing , Videbæk, 12,0,  Ringkøbing , Vorgod-Barde, 11,5,  Ringkøbing , Lønborg, 10,6,  Herning Nord , Vinding, 9,2,  Herning Nord , Skibbild/Nøvling, 9,2,  Ringkøbing , Nr. Vium, 9,0,  Ringkøbing , Skjern, 8,8, O. Dansk Folkeparti,  Vejle Nord , Thyregod Nord, 48,7,  Vejle Nord , Øster Nykirke Nord, 42,5,  Vejle Nord , Grønbjerg Nord, 41,6,  Vejle Nord , Give Nord, 41,2,  Ikast , Hampen, 40,5,  Ikast , Nørre-Snede, 40,5,  Aabenraa , Hjordkær, 39,5,  Sønderborg , Kværs, 39,5,  Herning Nord , Feldborg, 39,3,  Aabenraa , Padborg, 38,7, V. Venstre,  Ringkøbing , Højmark, 46,1,  Ringkøbing , Holmsland, 44,6,  Ringkøbing , Ølstrup, 44,6,  Ringkøbing , Faster, 43,9,  Ringkøbing , Stadil, 43,9,  Struer , Thyborøn, 43,4,  Ringkøbing , Hvide Sande, 43,3,  Varde , Fåborg, 42,4,  Ringkøbing , Rækker Mølle, 42,1,  Ikast , Isenvad, 41,5, Ø. Enhedslisten,  Svendborg , Strynø, 30,3,  Nørrebro , Syd, 30,0,  Brønshøj , Nord, 28,0,  Nørrebro , Vest, 27,3,  Nørrebro , Nordvest, 27,2,  Nørrebro , Nord, 27,0,  Nørrebro , Nørrebro, 26,1,  Århus Vest , Globus , Brabrand, 25,6,  Bispebjerg , Syd, 24,4,  Vesterbro , Syd, 23,8, Å. Alternativet,  Nørrebro , Nordvest, 19,6,  Vesterbro , Vesterbro, 19,5,  Nørrebro , Øst, 18,5,  Silkeborg Syd , Hjøllund, 18,0,  Vesterbro , Nord, 17,9,  Vesterbro , Øst, 17,8,  Nørrebro , Nord, 17,8,  Nørrebro , Nørrebro, 17,7,  Vesterbro , Vest, 17,4,  Nørrebro , Midt, 17,4

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-23-fakta-her-er-valgstederne-hvor-flest-stemmer-paa-de-forskellige-partier

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation