Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 151 - 160 af 471

    NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32406

    Nyt

    NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

    Sårbare gruppers sundhed 2023

    Sårbare gruppers sundhed 2023, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54411

    Nyt

    NYT: Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024

    Herberger og forsorgshjem 2024

    Herberger og forsorgshjem 2024, 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022. Stigningen ses især blandt personer, der har opholdt sig mellem 31 og 119 dage på et herberg eller forsorgshjem. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de tre forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2024, hvilket er samme billede som i de tre forgående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 37 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2024, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, havde et enkelt ophold. Dette gælder for alle aldersgrupper, men især blandt de ældste personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Den største andel af personer, der havde 2 ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde 2 eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Definition og opgørelse af antal herberger og forsorgshjem, Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter servicelovens § 110, der er målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder. Danmarks Statistiks opgørelse af antal herberger og forsorgshjem kan ikke direkte sammenlignes med antallet i , Tilbudsportalen, . I Danmarks Statistiks register over ophold på herberger og forsorgshjem opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Antallet af indberettere kan dog afvige fra antallet af tilbud i Tilbudsportalen. Blandt andet indberetter tilbud med flere afdelinger i nogle tilfælde pr. afdeling; i andre tilfælde indberetter de samlet, f.eks. hvis de ligger administrativt og fysisk på samme adresse. For året 2024 indgik der 133 indberettere i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarede til 117 tilbud i Tilbudsportalen., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Kontakt, Chris Cornelia Friis Christiansen, , , tlf. 23 13 05 91, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54506

    Nyt

    NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

    Elever i grundskolen 2021

    Elever i grundskolen 2021, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021,  , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land,  , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49390

    Nyt

    NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

    Kulturvaner (år) 2024

    Kulturvaner (år) 2024, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49882

    Nyt

    NYT: Flere børn modtager handicapindsatser

    Handicapindsatser til børn og unge 2024

    Handicapindsatser til børn og unge 2024, I 2024 modtog omkring 12.700 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.100 handicapkompenserende indsatser. Det er en stigning i antallet af modtagere på 17,1 pct. og en stigning i antallet af indsatser på 16,6 pct. siden 2022, som er statistikkens første tælleår. Det betyder, at 1,1 pct. af alle børn og unge i Danmark under 18 år i 2024 modtog en handicapkompenserende indsats og at den enkelte i gennemsnit modtog 1,2 indsatser. De 6-11 årige udgjorde igen i 2024, ligesom i 2022 og 2023, den største aldersgruppe med ca. 5.100 modtagere, efterfulgt af de 12-17 årige og de 0-5 årige med omkring hhv. 4.600 og 3.000 modtagere. Det skal bemærkes, at opgørelsen udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Flest drenge modtog handicapkompenserende indsatser, Flere drenge end piger modtog handicapkompenserende indsatser i 2024, uanset hvilken indsatstype, der er tale om. Drengene modtog tilsammen 10.000 indsatser, svarende til 66,1 pct. af de i alt 15.100 indsatser, der blev bevilget i 2024. Til sammenligning modtog pigerne tilsammen 5.100 indsatser, svarende til 33,9 pct. af de bevilgede indsatser i 2024. Antallet af modtagere, som er drenge, er steget fra 7.300 i 2022 til 8.500 i 2024, og antallet af modtagere, som er piger, er steget fra 3.600 i 2022 til 4.200 i 2024., Hyppigst bevilget handicapindsats er Afløsning og aflastning af pårørende, Afløsning og aflastning, er den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2024, ligesom det var tilfældet i 2022 og 2023. , Afløsning og aflastning, blev bevilget 7.800 gange, svarende til 51,4 pct. af alle bevilgede handicapkompenserende indsatser i 2024. Af denne indsats blev 5.300 bevilget til drenge og 2.500 til piger, hvilket svarer til, at drengene modtog 67,8 pct. af de bevilgede , Afløsnings- og aflastnings, indsatser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Variation i kommunerne i andelen af modtagere af handicapindsatser, På tværs af landet varierer kommunernes brug af barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser. I 2024 bevilgede 7 kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. Modsat bevilligede Vejen og Lolland Kommune indsatser til henholdsvis 9,0 pct. og 5,3 pct af kommunens børn og unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2025 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50947

    Nyt

    NYT: Færre modtagere af boligstøtte

    Boligstøtte december 2024

    Boligstøtte december 2024, I december 2024 var der 315.700 husstande, der modtog boligsikring, hvilket svarer til et fald på 2.600 eller 0,8 pct. i forhold til året før. Der var 274.100 husstande, der modtog boligydelse i december 2024. Antallet af husstande, der modtog boligydelse var stort set uændret i forhold til december 2023. Boligsikring kan søges af lejere med lav indkomst, som ikke er enten folkepensionister eller har fået tildelt førtidspension før 2003, mens boligydelse kan søges af folkepensionister og personer, der har fået tildelt førtidspension før 2003., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, og udtræk for personer, der ikke får boligstøtte pga. huslejenedsættelser, Færre boligstøttemodtagere i september 2024 pga. gratis huslejer, Antallet af boligydelsesmodtagere har ligget stabilt i perioden fra januar 2023 til december 2024. Her var der i alle måneder mellem 272.000 og 275.000 modtagere med undtagelse af september 2024, hvor der blot var 247.000 boligydelsesmodtagere. Det skyldes, at lejere i nogle af de økonomisk mest udsatte boligforeninger fik betalt huslejen i september 2024 som en del af inflationshjælpen. Langt størstedelen af modtagerne af inflationshjælp modtog af samme årsag ikke boligstøtte i den måned. Samme fænomen observeredes for modtagere af boligsikring., Andelen af boligstøttemodtagere er højest blandt førtidspensionister, For at kunne opgøre boligstøtten efter husstandendes socioøkonomiske status anvendes 2023-data, da 2024-data endnu ikke foreligger i arbejdsklassifikationsregistret (AKM). I 2023 blev der udbetalt i alt 16,4 mia. kr. i boligstøtte, dvs. boligydelse eller boligsikring. Boligstøtten fordelte sig på 710.000 husstande, der modtog udbetalinger hele eller dele af året. 54 pct. af de husstande, hvor hovedindkomstkilden var førtidspension, og 52 pct. af de husstande, hvor hovedindkomstkilden var kontanthjælp, modtog boligstøtte i hele eller dele af 2023. Disse typer husstande modtog , i gennemsnit henholdsvis 26.100 kr. og 15.000 kr. set over alle årets 12 måneder i boligstøtte. , De største beløb blev givet til folkepensionister, I 2023 modtog 34 pct. af husstande med folkepension som hovedindkomstkilde, boligstøtte, og hver husstand modtog i gennemsnit 37.900 kr. Den højere gennemsnitlige boligstøtte hos pensionister skyldes, at boligydelsens satser er højere end boligsikringens satser, og at pensionisters indkomstsituation varierer mindre end for andre socioøkonomiske grupper, og pensionister modtager derfor i gennemsnit boligstøtte i flere af årets måneder., Kilde: Særudtræk på baggrund af boligstøtteregistret og arbejdsklassifikationsregistret (AKM-registret), Nyt fra Danmarks Statistik, 13. marts 2025 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2026, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51357

    Nyt

    NYT: Flere modtog handicapydelser i 2024

    Handicap og udsatte voksne 2024

    Handicap og udsatte voksne 2024, Ændret 02. juli 2025 kl. 15:15, Der var desværre fejl i teksten i andet afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2024 modtog 87.600 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper er blevet indberetningspligtige de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2024, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 7 pct. Antallet af modtagere er således steget fra 74.800 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.100 personer i fjerde kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Stigning i individuel og gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte, Fra andet halvår 2020 blev det obligatorisk at indberette personer, der modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 b). Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 a) har været frivillig at indberette fra andet halvår 2020 og er blevet obligatorisk fra 1. januar 2024. , Siden 2020 er brugen af disse paragraffer steget markant. Fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2024 er individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 3.500 til 5.200 modtagere mens gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 700 til 2.200 modtagere. En mindre del af stigningen ved gruppebaseret socialpædagogisk hjælp kan skyldes overgangen fra frivillig til obligatorisk indberetning i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Flest unge bor i midlertidigt botilbud, Der er flest personer, som modtager socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.900) sammenlignet med længerevarende botilbud (5.400). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er forholdsvis jævn i alle aldersgrupper blandt de 20-69 årige. For midlertidigt botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2024, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere (7.000)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juli 2025 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2026, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51369

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation