Søgeresultat

Turen går til Østrig og Spanien i vinterferien

Når danskere rejser ud i Europa i vinterferien, står den oftest på ski i Østrig eller sol og strand i Spanien. Flest bliver dog inden for landets grænser og holder ferie i Danmark., 10. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vinterferien står for døren, og rejser man til et land i Europa, er det især Østrig og Spanien, der bliver pakket til. Derudover tager mange traditionelt også på ferie i Norge, Tyskland og Italien i vinterferien. , I februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien, viser tal fra Eurostat. Det svarer til, at 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i henholdsvis Østrig og Spanien., ”Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2021 var mange landes grænser lukket, så der stod ferien hverken på drinks i solen eller skiferie i bjergene. I stedet , bookede flere et feriehus hjemme i Danmark, .  , Vinterferien er det mest populære tidspunkt at besøge Østrig, mens Spanien tiltrækker flere gæster i juli, hvor danskere stod for 660.000 overnatninger i 2022. I Østrig lød tallet på 254.000 overnatninger i juli sidste år., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. i europæiske lande, februar, Anm.: Grundet rejserestriktioner under COVID-19, var der ikke mange danske overnatninger i udlandet i 2021. Der er endnu ikke kommet data fra Italien for februar 2022., Kilde: Eurostat, Om tallene, Tallene fra Eurostat er indberettet af de pågældende lande, og feriehuse tæller ikke med i opgørelserne, Sverige er ikke med i opgørelsen, da landet ikke har indberettet til Eurostat, En husuge i et feriehus er hele uger fra lørdag til lørdag, Danmark stadig mest populære feriemål, Selvom ski og sol lokker mange på ferie i udlandet, rejser de fleste ikke så langt væk, når de tager på vinterferie. Den mest populære destination blandt danske vinterferiegæster er nemlig Danmark., I februar 2022 stod danske gæster for næsten 1,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i eget land. Det var lidt højere end før COVID-19, hvor tallet i 2019 lå på 922.000 og 956.000 i 2020., Feriehuse tæller ikke med i Eurostats overnatningstal, men det er også en af de populære måder at booke en ferie i Danmark på., ”Under COVID-19 blev det enormt populært at tage i feriehus i Danmark, og selvom den bølge er stilnet lidt af nu, er der stadig flere danskere, der skal holde vinterferie i et feriehus end i 2019,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard., I december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en husuge i et feriehus i februar 2023. Det er færre end på samme tidspunkt i både 2021 og 2020., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. samt i feriehuse, februar, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-10-vinterferie-i-oestrig-og-spanien

Bag tallene

1. august er årets største flyttedag

35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

Bag tallene

Danmark modtager færre ansøgninger om asyl end EU i gennemsnit

Danmark ligger noget under gennemsnittet i EU, når man måler antallet af asylansøgere mod landets indbyggertal. I 1. kvartal 2018 indtog Danmark en 16. plads på listen over EU-lande, der modtager flest anmodninger fra asylansøgere per 100.000 indbyggere., 29. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl. Det svarer til 13,4 asylansøgere per 100.000 indbygger i Danmark og er noget under EU-gennemsnittet, som var 28,3 asylansøgere per indbygger i samme periode.  , De asylansøgere, som kom til Danmark i 1. kvartal 2018, kom primært fra Eritrea og Syrien, som hhv. stod for 17,6 pct. og 16,5 pct. af asylanmodninger i 1. kvartal 2018.  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Syrien og Eritrea topper også listen over de lande, som Danmark samlet set har modtaget flest asylansøgninger fra 2014 til om med 1. kvartal 2018. ,  Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Figuren dækker til og med 1. kvartal 2018., Fald i antallet af asylansøgere, Antallet af asylansøgere , har været faldende , siden 4. kvartal 2015, og ligger i 1. kvartal 2018 under niveauet for 2014. , Danmark oplevede en markant stigning i antallet af asylansøgere i 2015, da den såkaldte flygtningekrise tog fart i Europa. Her ankom over en million asylansøgere og migranter til Europa på et år (, kilde: Europa-Parlamentet, ). ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Det højeste antal asylansøgere så vi i Danmark i 4. kvartal 2015, hvor 11.539 asylansøgere blev registreret, langt hovedparten af dem kom fra Syrien. Derefter har vi set en faldende tendens i anmodninger om asyl. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, 394 kunne søge asyl i 1. kvartal 2018, Det er dog ikke alle, som ønsker at søge om at få asyl i Danmark, der bliver anerkendt som flygtning, og dermed rent faktisk kan søge asyl. , En asylansøger kan blive anerkendt som flygtning og dermed få flygtningestatus. En asylansøger kan også få asyl på ”andet grundlag,” som dækker over en lang række forhold. Andet grundlag dækker bl.a. over humanitære hensyn, og at ansøgeren er en ”uledsaget mindreårig.” , I denne opgørelse er alle opholdstilladelser, som har med asyl at gøre, slået sammen i kategorien ”opholdstilladelser.”   , I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl, og 394 blev i kvartalet anerkendt som flygtning enten flygtningestatus eller ”andet grundlag.”,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN77, . Anm. Der vil ofte være tidsforskydelse mellem en ansøgning om asyl og en afgørelse af sagen. Derfor kan man ikke sammenligne kvartalets antal asylansøgere med antal opholdstilladelser, da sagsbehandling løber på tværs af kvartaler.  , Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, . tlf. 39 17 33 07,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-29-danmark-modtager-faerre-ansoegninger-om-asyl-end-eu-i-gennemsnit

Bag tallene

Booking af feriehuse i vinterferien stiger efter tyskere vender tilbage

I februar 2021 dominerede danske gæster tydeligt bookingerne af de danske feriehuse, men i år vender tyskerne stærkt tilbage. Danskerne benytter især feriehusene i vinterferien, mens tyskernes besøg spreder sig jævnt over februar., 11. februar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 blev det betydeligt mere populært at flytte i et dansk feriehus i vinterferien. Men selvom danskerne i år har booket færre ferieuger (hele uger fra lørdag til lørdag) i februar, er der stadig en lille stigning i det samlede antal bookinger. De tyske turister, der tidligere har siddet på størstedelen af bookingerne af danske feriehuse, er nemlig begyndt at krydse grænsen igen efter et år med langt færre besøg end normalt., ”Rejserestriktioner i forbindelse med COVID-19 gjorde det svært for danskerne at tilbringe vinterferien på ski eller på en varm strand i 2021. Til gengæld så vi en stor stigning i antallet af danskere, der tilbragte ferien i et dansk feriehus," siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik, og fortsætter:, "I år er der bedre muligheder for at forlade landet. Det kan vi også se ved, at danskerne i mindre grad holder ferie i danske feriehuse, mens tyskerne i højere grad vender tilbage til ferierne på dansk grund.” , I alt er der booket 10.481 husuger i februar, hvoraf danskerne står for lige over halvdelen med 5.549 bookinger, mens tyskerne rykker ind i 4.749 uger, hvilket er mere end en fordobling fra sidste år, hvor de , stod for,  2.215 bookede husuger, . De resterende 183 bookinger er foretaget af andre udenlandske gæster., Forudbookede husuger (lørdag-lørdag) i februar ved udgangen af 2021, Kilde: , FERIEH2, Danskerne flytter ind i vinterferien, Selvom antallet af danske gæster stadig ligger højere end antallet af gæster fra vores naboland mod syd, er det blot én uge, der giver danskerne føringen. Mens udlejningerne til tyske gæster er spredt jævnt over hele februar måned, sker der nemlig mere end en seksdobling i antallet af danske feriehusgæster fra omkring 500 bookede huse per døgn i uge 6 til over 3.000 i uge 7. Ved slutningen af uge 7 pakker de fleste tasken og rejser tilbage til hverdagen. Der er fortsat en del danske gæster i uge 8, hvorefter besøgene tager et drastisk dyk i uge 9., ”De fleste holder vinterferie i uge 7, og det er her, vi kan se den største interesse i feriehusene blandt danske gæster. I nogle kommuner ligger vinterferien i uge 8, så derfor ligger antallet af gæster også højere denne uge end ellers for måneden. Skoleferierne ligger anderledes i Tyskland, så derfor ser vi ikke de samme udsving i de tyske gæsters feriemønster,” forklarer Paul Lubson., Bookede huse pr. dag i februar ved udgangen af 2021, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-02-11-feriehusbookinger-i-vinterferien

Bag tallene

NYT: Højere beskæftigelse for alle uddannelsesgrupper

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023, Tendensen med stigende beskæftigelse har været gældende på tværs af uddannelsesgrupper. Ser man på dimittendårgang 2021, var 79 pct. af de erhvervsfagligt uddannede i job tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2020, hvor tallet var 74 pct. For dem med en mellemlang videregående uddannelse var det for dimittendårgangen 2021 i alt 66 pct., som kom i arbejde tre måneder efter uddannelse, hvilket udgør en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med 2020. For gruppen med en kort videregående uddannelse var 49 pct. i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end året før, hvor 42 pct. var kommet i arbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Stigende beskæftigelse blandt dem med en lang videregående uddannelse, Beskæftigelsen er særligt steget for dem med de lange videregående uddannelser. For dimittendårgangen 2021 var 55 pct. med en lang videregående uddannelse i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint ift. 2020, hvor 47 pct. med en lang videregående uddannelse var i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Beskæftigelsesstatus for personer med en lang videregående uddannelse ni måneder efter endt uddannelse er på 72 pct. Det er ligeledes 8 procentpoint mere sammenlignet med årgang 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Indvandrere og efterkommere vælger i høj grad uddannelse efter gymnasiet, Af dimittendårgang 2021 var 77 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse tre måneder efter fuldendt gymnasie. For efterkommere af indvandrere var 55 pct. i arbejde tre måneder efter afsluttet gymnasieuddannelse, og blandt indvandrer var 43 pct. i beskæftigelse tre måneder efter gymnasiet. Til gengæld var 37 pct. af indvandrer i uddannelse tre måneder efter afsluttet gymnasie. Til sammenligning var 29 pct. efterkommere af indvandrere af dimittendårgang 2021 i uddannelse tre måneder efter endt gymnasie. Blandt personer med dansk oprindelse læste 11 pct. videre tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51725

Nyt

Publikation: Patenter og varemærker 2007

Patenter og varemærker 2007 er en ny årlig publikation fra Danmarks Statistik. Den indeholder bla. profiler af de virksomheder, der har rettigheder. Ligeledes er det muligt at sammenligne udviklingen i virksomheder, der har IP-rettigheder, med den generelle udvikling i erhvervslivet., Publikationen tegner en profil af danske virksomheder med patenter og varemærker., Patenter og varemærker 2007 beskæftiger sig med fire intellektuelle ejendomsrettigheder (intellectual property rights - IP-rettigheder): , Patenter , Varemærker , Design , Brugsmodeller (også kendt som ¿det lille patent¿)., Patenter og varemærker 2007 beskæftiger sig blandt andet med danske virksomheders handel med IP-rettigheder., Internationale sammenligninger, Publikationen sætter de danske virksomheders ¿IPR-aktivitet¿ i internationalt perspektiv. I forhold til indbyggertallet ligger Danmark på en sjetteplads i verden, når det drejer sig om patentansøgninger., Inden for vedvarende energi bliver Danmark kun overgået af USA og Japan, når det handler om patenter. Danmark er også langt fremme inden for bioteknologiske patentansøgninger., Samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen, Publikationen er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS). , PVS har stillet data til rådighed og gjort det muligt at samkøre oplysninger om danske indehavere af IP-rettigheder med andre registeroplysninger., Hermed har det bl.a. været muligt for Danmarks Statistik at danne profiler af de virksomheder, der har rettigheder., Ligeledes er det muligt at sammenligne udviklingen i virksomheder, der har IP-rettigheder, med den generelle udvikling i erhvervslivet., Lidt historie, I 1973 blev den europæiske patentkonvention vedtaget. Konventionen førte til dannelsen af den Europæiske Patent Organisation. Hermed blev der skabt en fælles juridisk ramme for europæiske patenter., Ordet patent kommer af det franske lettre patente, der betyder åbent brev. Patenter er altså åbne i den forstand, at de er offentlige kundgørelser af en eneret., Man regner almindeligvis patentets historie for at gå tilbage til 1400-tallets Italien., De første typer af varemærker kan spores helt tilbage til antikken, hvor romerrigets bygmestre forsynede deres mursten med sit navn., Det er dog først langt senere, omkring 1585, at man finder en egentlig lovgivning, som beskytter varemærker, nemlig English Common Law., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Patenter og varemærker, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-1737-7, Udgivet: 17. december 2008 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/13852

Publikation

Publikation: Jordbruget i Danmark 2012

Publikationen belyser forandringerne i jordbruget gennem temaer som husdyr, økonomien i svineproduktionen samt jordbrugets gæld og investeringer., Derudover er der et tema om gårdbutikker og stalddørssalg, som er mest udbredt blandt økologiske bedrifter., Gårdbutikker og stalddørssalg, For første gang offentliggør Danmarks Statistik detaljerede oplysninger om gårdbutikker og stalddørssalg. Blandt de interessante oplysninger er disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg., 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik., Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne., Flere svin vest for Storebælt, Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet., Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Øget specialisering, Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter., Et aktuelt billede af jordbruget får man bl.a. af disse facts:, Der findes omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er der 12.000 heltidsbedrifter., Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år., Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer., Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal., Både tallene for gårdbutikker og ovenstående tal for aktuelt areal og antal bedrifter er tal for 2012., Hent som pdf, Jordbruget i Danmark, Kolofon, Jordbruget i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2143-5, Udgivet: 19. februar 2014 kl. 09:00, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/20699

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016

I publikationen beskrives europæernes anvendelse af it i bred forstand, herunder udbredelse og anvendelse af internet., I år er der et særligt fokus på it-sikkerhed - et emne, som belyses i publikationens sidste afsnit. Afsnittet belyser to hovedemner: Deling og beskyttelse af personlige oplysninger., Publikationen viser, at Danmark fortsat ligger i toppen af EU, når der handler om borgernes it-anvendelse. Det gælder blandt andet digital selvbetjening, internetkøb, brug af netbank og sociale netværkstjenester., Udvalgte resultater fra årets undersøgelse:,  , Danskerne er flittige til at handle på nettet, 82 pct. af danskerne handler på nettet, og det er den næststørste andel i EU. Kun i Storbritannien handler en større andel på nettet med 83 pct. Mens det generelt er mænd, der handler mest på nettet i EU, så forholder det sig omvendt i Danmark – her blev mændene overhalet af kvinderne for første gang i 2016.,  , Danskerne er EU-mestre i digital selvbetjening, Danskerne er førende i EU mht. digital selvbetjening. 88 pct. af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 48 pct. EU-borgerne. Andelen af danskere, der indsender udfyldte blanketter til det offentlige, er fordoblet siden 2008.,  , 53 mio. europæere er aldrig på nettet, 14 pct. af europæerne mellem 16 og 74 år er ikke online. Det svarer til ca. 53 mio. personer. 71 pct. af EU-borgerne er på nettet dagligt – andelen er 89 pct. i Danmark. Danmark er et af de lande, hvor andelen af dem, der aldrig er på nettet, er lavest (2 pct.).,  , Takket være et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen samt Kulturstyrelsen er undersøgelsen i Danmark gennemført med udvidet indhold. Denne publikation belyser udelukkende resultaterne fra det seneste harmoniserede EU-spørgeskema for 2016, der muliggør sammenligning på tværs af landegrænser, mens den danske undersøgelses samlede resultater er offentliggjort i en separat årspublikation:, It-anvendelse i befolkningen 2016, ., Publikationen findes også på engelsk som , ICT usage in households and by individuals - EU benchmark 2016, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2251-7, Udgivet: 5. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/20744

Publikation

Publikation: Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling 1915-2015

Hvor langt er kvinderne nået på 100 år? Danmarks Statistik markerer Grundlovens jubilæum med denne publikation, der i tekst og tal dykker ned i en lang række aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag., Video giver overblik, I denne video kan du få et hurtigt overblik over udviklingen.,  , Hver ottende borgmester er kvinde, 100 år efter at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget., I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater., At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget., Flere facts, Ved et klik på overskrifter til bogens grafer og tabeller kan man hente regneark med tal for alle årene., Publikationen kommer rundt om mange aspekter af livet - fra familieforhold og fødsler til uddannelse og løn. Læs bl.a. om disse facts:, • Da børn uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab. , • Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden - den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag. , • Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig "opad" med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens. , • Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne. , • Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder. , • Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten., Mere om ligestilling, Se flere tal om ligestilling på , www.dst.dk/ligestilling, ., Hent som pdf, Kvinder og mænd i 100 år, Kolofon, Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling, Borgere, ISBN: 978-87-501-2176-3, Udgivet: 1. juni 2015 kl. 09:00, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/pubomtale/22699

Publikation

Publikation: Danmark i tal 2019

Danmark i Tal udkom for sidste gang i 2019, da publikationen er nedlagt., I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,7 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år. Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i Danmark i tal 2019., I bogen, der er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik, kan du desuden læse om Mathilde og Lucas og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver syvende 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?,  , I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør., En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 m2, og der er i gennemsnit 52,3 m2 bolig per person. 57 pct. at befolkningen bor i ejerbolig., Andelen af personerne mellem 25 og 64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 18 pct., Ledighedsprocenten lå i 2018 på 5,2 pct. for kvinderne og 5,0 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-54-årige (2,9 pct.) og højest blandt de 15-24-årige (11,0 pct.)., Danmark har et internationalt set betydeligt overskud på betalingsbalancen på 6,1 pct. af BNP i 2018, fordi vi eksporterer for mere end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Danmark i tal 2019, Kolofon, Danmark i tal, Borgere, ISBN: 978-87-501-2330-9, Udgivet: 3. maj 2019 kl. 08:00, Antal sider: 37, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/28921

Publikation