Forside

Søgeresultat

Viser resultat 931 - 940 af 2415

To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 21. februar 2020 kl. 11:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 25. februar: Vi har tilføjet en tabel med finere formueintervaller end i figuren i bunden af artiklen., Flere danske banker og sparekasser har meldt ud, at kunder skal betale renter for at have penge over et vist beløb stående. Grænsen for, hvornår bankkunderne skal betale renter, afhænger af det enkelte pengeinstitut og den konkrete kontotype. Flere banker har valgt en grænse på 750.000 kr. for almindelige indeståender. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2018 179.000 personer i Danmark, der havde mere end 750.000 kr. stående. Det svarer til en andel på omkring 3,8 procent af alle personer med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre end 100.000 kr. stående. I 2018 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,8 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til 69 procent. 38 procent havde i 2018 mindre end 25.000 kr. stående., , Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 155.000 kr. i 2018., , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016. , , Indestående i pengeinstitutter. Ultimo 2018, , Gennemsnitsbeløb, Antal personer, Alle, 155.153, 4.756.898, < 25.000, 11.058, 1.790.467, 25.000-49.999, 35.968, 762.545, 50.000-74.999, 61.641, 429.271, 75.000-99.999, 86.575, 285.975, 100.000-199.999, 142.730, 593.361, 200.000-249.999, 223.689, 165.293, 250.000-299.999, 273.768, 124.177, 300.000-349.999, 323.936, 94.865, 350.000-399.999, 373.909, 74.669, 400.000-449.999, 424.157, 60.112, 450.000-499.999, 474.187, 48.339, 500.000-749.999, 608.125, 148.699, 750.000-999.999, 858.635, 69.122, 1.000.000-1.999.999, 1.349.633, 80.310, 2.000.000-7.499.999, 3.126.385, 27.743, 7.500.000-9.999.999, 8.576.660, 794, 10.000.000-24.999.999, 14.392.651, 931, 25.000.000 og over, 52.275.392, 225, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på formuestatistikken., Anm.: Beløbet kan være opdelt i forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, og det kan dække over forskellige kontotyper., , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-02-21-To-ud-af--tre-personer-med-penge-i-banken-har-under-100000-staaende

Bag tallene

Tyve procent færre campingvogne på ti år

Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 , , Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707, , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

Bag tallene

Mange naturvidenskabere læser videre, hvor jordbrugsuddannede forlader landet

21 måneder efter endt lang videregående uddannelse er pædagogisk uddannede og uddannede inden for politi og forsvar i forhold til andre uddannelsesområder oftest i beskæftigelse. Andelen, der læser videre, er størst blandt naturvidenskabsuddannede, og kunstnerisk uddannede har den højeste ledighed, viser tal fra Danmarks Statistik., 5. april 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 16.516 personer afsluttede en lang videregående uddannelse i 2013. 21 måneder efter var 68,3 pct. i beskæftigelse, 7,4 pct. var ledige og 6,9 pct. var i gang med en ny uddannelse fx som ph.d.-studerende., Der er imidlertid forskel på, hvad dimittender fra forskellige uddannelsesområder laver 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Ledigheden var med 14,3 pct. højest blandt dem, der fuldførte en kunstnerisk uddannelse, efterfulgt af dimittenderne fra de humanistiske og teologiske uddannelser, hvor ledigheden var 13,5 pct., I den anden ende af skalaen var ledigheden 0,0 pct. inden for forsvar og politi og 2,3 pct. for dimittenderne fra de sundhedsvidenskabelige uddannelser., Anm: Ikke i befolkningen dækker over udrejste og døde personer. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Hvad dem, som ikke er ledige, foretager sig 21 måneder efter, at de fuldførte, er også forskelligt uddannelsesområderne imellem. Beskæftigelsen er størst indenfor politi og forsvar samt indenfor de pædagogiske uddannelser. Det skyldes, bl.a. at få i disse grupper forlader befolkningen eller på ny er under uddannelse 21 måneder efter, at de dimitterede., For en række af de andre uddannelsesgrupper er det anderledes. Fx er det mere udbredt at uddanne sig yderligere inden for naturvidenskab, hvilket 23,9 pct. af de naturvidenskabelige dimittender var i gang med 21 måneder efter endt lang videregående uddannelse. Indenfor jordbrug, natur og miljø havde 21,9 pct. forladt befolkningen i Danmark 21 måneder efter endt uddannelse, hvilket gjaldt for 11,9 pct. af alle, som fuldførte en lang videregående uddannelse i 2013., Beskæftigelse: Lang videregående uddannelse på niveau med andre uddannelser, 21 måneder efter endt uddannelse er beskæftigelsen en anelse lavere blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer, som har gennemført en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse i 2013., Ledigheden 21 måneder efter endt uddannelse var til sammenligning lidt højere blandt de erhvervsfagligt uddannede end blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer, som fuldførte en mellemlang videregående uddannelse i 2013, var ledigheden lavere end blandt dem med lange videregående uddannelser. , Anm.: Grundskole, gymnasiale- og bacheloruddannelser er ikke med i figuren, da de adskiller sig fra de andre uddannelser ved, at en stor del af dem, der fuldfører, læser videre på en anden uddannelse. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Læs mere om overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kontakt om spørgsmål til tallene:, Specialkonsulent, Susanne Mainz Sørensen, Danmarks Statistik 39 17 33 94, , sms@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-05-mange-naturvidenskabere-laeser-videre-hvor-jordbrugsuddannede-forlader-landet

Bag tallene

Konkurser

Hvor mange virksomheder blev erklæret konkurs de seneste år? Og hvor mange medarbejdere beskæftigede de? Her finder du statistikken om konkurser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/konkurser

Emneside

Nyregistrerede og brugte biler

Hvor mange nye biler købtes sidste år? Hvor mange var elbiler? Og hvor energieffektive er de? Her finder du statistik om nyregistrerede og brugte biler i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/nyregistrerede-og-brugte-biler

Emneside

Danmark modtager færre ansøgninger om asyl end EU i gennemsnit

Danmark ligger noget under gennemsnittet i EU, når man måler antallet af asylansøgere mod landets indbyggertal. I 1. kvartal 2018 indtog Danmark en 16. plads på listen over EU-lande, der modtager flest anmodninger fra asylansøgere per 100.000 indbyggere., 29. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl. Det svarer til 13,4 asylansøgere per 100.000 indbygger i Danmark og er noget under EU-gennemsnittet, som var 28,3 asylansøgere per indbygger i samme periode. , De asylansøgere, som kom til Danmark i 1. kvartal 2018, kom primært fra Eritrea og Syrien, som hhv. stod for 17,6 pct. og 16,5 pct. af asylanmodninger i 1. kvartal 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Syrien og Eritrea topper også listen over de lande, som Danmark samlet set har modtaget flest asylansøgninger fra 2014 til om med 1. kvartal 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Figuren dækker til og med 1. kvartal 2018., Fald i antallet af asylansøgere, Antallet af asylansøgere , har været faldende , siden 4. kvartal 2015, og ligger i 1. kvartal 2018 under niveauet for 2014. , Danmark oplevede en markant stigning i antallet af asylansøgere i 2015, da den såkaldte flygtningekrise tog fart i Europa. Her ankom over en million asylansøgere og migranter til Europa på et år (, kilde: Europa-Parlamentet, ). , , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Det højeste antal asylansøgere så vi i Danmark i 4. kvartal 2015, hvor 11.539 asylansøgere blev registreret, langt hovedparten af dem kom fra Syrien. Derefter har vi set en faldende tendens i anmodninger om asyl. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, 394 kunne søge asyl i 1. kvartal 2018, Det er dog ikke alle, som ønsker at søge om at få asyl i Danmark, der bliver anerkendt som flygtning, og dermed rent faktisk kan søge asyl. , En asylansøger kan blive anerkendt som flygtning og dermed få flygtningestatus. En asylansøger kan også få asyl på ”andet grundlag,” som dækker over en lang række forhold. Andet grundlag dækker bl.a. over humanitære hensyn, og at ansøgeren er en ”uledsaget mindreårig.” , I denne opgørelse er alle opholdstilladelser, som har med asyl at gøre, slået sammen i kategorien ”opholdstilladelser.” , I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl, og 394 blev i kvartalet anerkendt som flygtning enten flygtningestatus eller ”andet grundlag.”, , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN77, . Anm. Der vil ofte være tidsforskydelse mellem en ansøgning om asyl og en afgørelse af sagen. Derfor kan man ikke sammenligne kvartalets antal asylansøgere med antal opholdstilladelser, da sagsbehandling løber på tværs af kvartaler. , Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, . tlf. 39 17 33 07,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-29-danmark-modtager-faerre-ansoegninger-om-asyl-end-eu-i-gennemsnit

Bag tallene

Turen går til Østrig og Spanien i vinterferien

Når danskere rejser ud i Europa i vinterferien, står den oftest på ski i Østrig eller sol og strand i Spanien. Flest bliver dog inden for landets grænser og holder ferie i Danmark., 10. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vinterferien står for døren, og rejser man til et land i Europa, er det især Østrig og Spanien, der bliver pakket til. Derudover tager mange traditionelt også på ferie i Norge, Tyskland og Italien i vinterferien. , I februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien, viser tal fra Eurostat. Det svarer til, at 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i henholdsvis Østrig og Spanien., ”Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2021 var mange landes grænser lukket, så der stod ferien hverken på drinks i solen eller skiferie i bjergene. I stedet , bookede flere et feriehus hjemme i Danmark, . , Vinterferien er det mest populære tidspunkt at besøge Østrig, mens Spanien tiltrækker flere gæster i juli, hvor danskere stod for 660.000 overnatninger i 2022. I Østrig lød tallet på 254.000 overnatninger i juli sidste år., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. i europæiske lande, februar, Anm.: Grundet rejserestriktioner under COVID-19, var der ikke mange danske overnatninger i udlandet i 2021. Der er endnu ikke kommet data fra Italien for februar 2022., Kilde: Eurostat, Om tallene, Tallene fra Eurostat er indberettet af de pågældende lande, og feriehuse tæller ikke med i opgørelserne, Sverige er ikke med i opgørelsen, da landet ikke har indberettet til Eurostat, En husuge i et feriehus er hele uger fra lørdag til lørdag, Danmark stadig mest populære feriemål, Selvom ski og sol lokker mange på ferie i udlandet, rejser de fleste ikke så langt væk, når de tager på vinterferie. Den mest populære destination blandt danske vinterferiegæster er nemlig Danmark., I februar 2022 stod danske gæster for næsten 1,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i eget land. Det var lidt højere end før COVID-19, hvor tallet i 2019 lå på 922.000 og 956.000 i 2020., Feriehuse tæller ikke med i Eurostats overnatningstal, men det er også en af de populære måder at booke en ferie i Danmark på., ”Under COVID-19 blev det enormt populært at tage i feriehus i Danmark, og selvom den bølge er stilnet lidt af nu, er der stadig flere danskere, der skal holde vinterferie i et feriehus end i 2019,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard., I december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en husuge i et feriehus i februar 2023. Det er færre end på samme tidspunkt i både 2021 og 2020., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. samt i feriehuse, februar, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-10-vinterferie-i-oestrig-og-spanien

Bag tallene

Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.)., 22. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. I 2017, hvor de seneste opgørelser er fra, var Spanien (inklusive De Kanariske Øer) med 82.000 lange ferierejser den mest populære destination, når danskerne rejste til udlandet på vinterferie. Spanien (inklusive De Kanariske Øer) stod for 18 pct. af udlandsrejserne den måned. , En anden populær solbeskinnet destination var Thailand, som med 31.000 rejser stod for 7 pct. af udlandsrejserne. , Fakta: Lange ferierejser , Danmarks Statistiks , rejsestatistik , skelner mellem korte og lange ferierejser. Lange ferierejser dækker over rejser af en varighed på mindst fire overnatninger, mens korte ferierejser er på mindre end fire overnatninger. , Figur 1. Danskernes top 5 rejsedestinationer i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Anm: Spanien er inklusive De Kanariske Øer , Anm 2: Kun rejser med mindst fire overnatninger er medtaget. , For skiløberne var Østrig, Sverige og Norge favoritdestinationer. Der var 70.000 lange ferierejser til Østrig (15 pct. af ferierejser til udlandet den måned), 50.000 lange ferierejser til Sverige (11 pct.) og 44.000 til Norge (10 pct.). , Skolernes vinterferie varer en uge, hvilket stemmer godt overens med den gennemsnitlige opholdslængde på danskernes favoritdestinationer i udlandet, som alle - med undtagelse af Thailand- er mellem 6 og 8 dage (illustreret ved den grønne cirkel i figur 1). Rejserne til Thailand varer gennemsnitligt 15 dage, hvilket er noget længere end de øvrige populære vinterferiedestinationer. , Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, Mere end hver fjerde lange ferierejse i vinterferien var i Danmark, Ud over de 462.000 udlandsrejser med mindst fire overnatninger var der i februar 2017 også 172.000 rejser med Danmark som feriedestination. Dette svarer til, at 27 pct. af samtlige lange ferierejser blev holdt på dansk grund i vinterferien 2017. Den gennemsnitlige opholdslængde for ferien i Danmark var 7 dage. , Figur 2. Rejser med mindst fire overnatninger. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Ferierejser i februar 2017, Destination, Antal rejser, Opholdslængde (antal dage), Alle, 633.245, 9, Danmark, 171.556, 7, Spanien, 82.308, 8, Østrig, 70.083, 7, Sverige, 50.286, 7, Norge, 44.416, 6, Thailand, 31.135, 15, Øvrige lande, 183.461, Spørgsmål om tal i denne artikel kan rettes til fuldmægtig Else-Marie Rasmussen på , Tlf.: 39 17 33 62, emr@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-21-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

Bag tallene

Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen. , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

Bag tallene

1. august er årets største flyttedag

35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift. , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation